I love chemistry, but i hate people...please help me - Andrew

Sted/omgivelser: Kemi lokalet, en masse elver som larmer
Tid: 9:00
Vejr: Ikke vigtigt for emnet
Påklædning: Outfit + et par sorte jeans
Tilegnet: @Andrew

Barry vågnede den morgen og sukkede *need to get up...cant stay in bed all day...again...but skipping class would be so much better, than having to talk...and have people make fun of me...again...*. Han åbnede øjnene og begyndte at tage tøj på *please let this be a good day...*, han kiggede sig i spejlet og trak på skulderne *time to face the musik*

Barry løb ind ad døren og gik over til 'sin' plads, bagerst i lokalet, hvor han kunne gemme sig og lades som om han ikke var til stede...bare læren ikke bad ham om at tale eller rejse sig op i klassen så ville det blive en god dag.

Men hans indre monolog stoppede da han så en fyr sidde på Barrys plads, *fuck...why...i dont wanna sit at the front of the class...*, "ummm s-s-s-sorry b-b-b-but...y-y-y-yo-you-r  in m-m-m-m" han nået ikke at stamme resten at sætningen ud før læren kom in ad døren "Mr. Patton! finde a seat please class has begun" Barry sukkede og satte sig på forreste række med et tungt hjerte...*i should have stayed in bed*.

Han tog sine bøger frem og kastede et blik på fyren *lucky bastard...* "eyes up front Mr. Patton! you can my puppy eyes at the boys later!", Barrys ansigt blev helt rødt og han tog en bog op for at gemme sig bag den...og så resten af den nu fnisende klasse ikke kunnne se hans ansigt.

En af Andrews yndlingsfag! Kemi! Hans absolutte yndlings var biologi men kemi var også spændende! Så selvfølgelig sad han på forreste række, 10 minutter inden timen startede, med alle sine bøger og notesblok fremme en blymt og var ellers klar til at suge ALT viden til sig. Ja.. han var en nørd! Det har der ingen tvivl om. Men egentlig var han ligeglad med om området k mente det! Hellere være. En nørd og utjekket end at være populær og tomhjernet. 
Der var mange elever der spilde sin tid, var her for blot at. Lave et eller andet. Egentlig sagde det dem ikke noget, eller også ville se bare finde ud af hvad de ville med deres liv.. men ikke Andrew! Ham var her for at komme videre med som uddannelse! For at kunne komme ind på studiet som læge! 

Hans blik skævede lidt op da han lagde mærke til at læren talte til en ung fyr. Andrew måtte indrømme at han ikke ligefrem lagdemmærke til de andre elever. Men ham her.. han virkede nervøs, og han virkede bestemt ikke til at det var særlig fedt at han skulle sidde forrest i klassen. 
Slet ikke nu hvor læreren valgte at lave en kommentar som den der. Han hørte tydeligt hvordan rasten af klassen grinte. Tom hjernede fjolser! 
Han så over mod fyren da læreren vende sig om med ryggen til og begynde at skrive på tavlen. 

Han skrev en lille besked på en lap papir.


 ~du skal ikke tage dig noget af det!.. de er bare ikke klogere~ 

Skrev han og lagde den hen til fyrens bor med et roligt smil hvis fyren valgte at kigge hen på ham han vende hurtigt blikket mod tavlen og begynde at skrive de stikord ned Læreren skrev op.

Barry kiggede opgivende på læren og resten af klassen i mens han satte sig til rette på sin stol det var ikke fair...lære viste godt at han havde problemer med at side foran...og tale i klassen...læren havde ingen ret til at sige de ting til ham.

Barry kiggede ned på sit bord og læste sedlen ~du skal ikke tage dig noget af det!.. de er bare ikke klogere~ han kunne ikke stoppe det lille grin og rettede sit blik over på fyren som smilede til ham, Barrys kinder blev lidt røde og han kløede sig i håret inden han vente papiret om og skrev noget til fyren.

~ tak...jah det helt utroligt hvad for nogle folk de lader komme ind på skolen! de er ha' for at lære! og det Kemi! hvem kan ikke lide kemi...ps. mit navn er Barry ~

Han lage det hen på fyrens bord og ventede på et svar, han var glad for at han sad vedsiden af en som ikke grinede eller gjord nar af hans stammen, han kiggede op på tavlen og begyndte at skrive ned hvad læren skrev, han kunne dog ikke stoppe med at sukke da ikke alle tingene læren sagde var rigtige og at hans håndskrift nok var det grimmeste Barry længe havde set

~ seriøst...lære burde virkelig lære at skrive pænt, hvis de gerne vil have man skal tage noter ~

Han ventede til læren kiggede væk før han lage en ny lap papir over på fyrens bord

Andrew smilede roligt som han fik sedlen igen. Han sende Barry et smil. Han skrev neden under

~hej Barry, mit navn er Andrew~

Han satte sig selv og begynde at skrive noter, læren var tør i det her fag, og det var aldrig fedt! Men man var jo ansvarlig for sin egen lærring, så derfor måtte han jo bare læse for ud for læren, og det gjorde han hver gang.
Han spurgte lærren hvad de skulle lære om i næste fag, og læste så op på det. Så faktisk sad Andrew altid og vidste alt hvad lærren ville fortælle, men det var jo stadig rart at få det forklaret på en anden måde end i bøgerne, og omvendt.
Han så ned på sit bord da han så sedlen, og kom til at grine over beskeden. Læren vende sig, da han ALDRIG havde hørt Andrew grine i timen. Mange af de andre elever så også helt chokeret ud.

Lærren så undrende på Andrew "noget du finder sjovt Hr. Jackson.. hvad er så morsomt?" spurgte læren lidt fast. Andrew havde heldigvis nået at lægge armen over sedlen så læren ikke kunne se det.
Andrew rømmede sig lidt. "nej beklager hr. jeg havde fået lagt en huske seddel i min bog fra i går som min kammerat havde skrevet... det beklager jeg! det var ikke for at forstyrre" undskylde han høfligt.
Lærren stod lidt og så vuderende på Andrew, men Andrew plejede ikke at være en fyr der løj eller opførte sig dårligt i timerne, så han troede på Andrew.
"det er i orden hr. Jackson, men hold det dæmpet en anden gang" sagde han inden han vende sig om.

Andrew kunne ikke lade vær med at smile lidt, og vende blikket mod Barry med et lydløst grin. Hold da op, han plejede da ikke at lave ballade i timerne.

Barry tog sedlen med et lille smil hvorfor kunne det ikke være så let at tale til folk hele tiden, men han viste allerede at fyren måske ville kigge påham som om hanvar en total freak hvis han hørte hvor slemt det lød når Barry talte...hans stammen var så slem...det var så fucking pinligt *hvorfor kan jeg ikke bare være normal...hvorfor skal jeg lyde som en total freak hver gang jeg åbner min mund...det ikke fair...*

~Rat at møde dig Andrew, håber at undervisningen blver mere interessant...han er nokden mest tørre lære i verden....hvordan fanden har han tænkt sig at få folk til at have lyst til at fælge med når han gør det så kedeligt~

Skrev han hurtigt men han nået ikke at se hvad Andrew svarede da læren var ved at hviske ud på talvlen og Barry ville gerne tage noter nu når han endelig var taget til time i dag. Barry hold sig for munden i mens Andrew prøvede at forklare til læren hvorfor det var han sad og ginede i klassen

~FYYYHAA sidder der og griner i timen, hvad er du dog for en! XP jah sikke en ballademager du er Hr. Jackson XD~

Barry tilbragte det meste af time på at skrive hemmelige ting til Andrew og tage noter, men da klokken ringede ud til spise pause kiggede han over på Andrew og tog en dyp indånding *here goes notthing...* "v-v-vv-vil d-d-d-du s-s-s-s-spise s-s-s-sammen" stammede han ud *kunne havde været være...jeg kunne havde kastet op på mine sko*

Det var faktisk første gang Andrew havde gjord noget som dette! Han sad aldrig og sende sedler i timerne, og han havde altid rystet på hovedet af dem der gjorde det. Men forskellen her var jo at både han og også Barry fulgte med i timen imens. Mere eller mindre. Nu behøvede Andrew jo ikke. Og ellers ville han ikke have nogle problemer med det, da læren snakkede så langsomt at man nemt kunne nå at få det hele med.

Han kunne ikke lade være med at smile dat Barry lagde en seddel til ham og skrev fy.

~det må være dig der lokker mig i fordærv, jeg har aldrig nogle sinde sendt en seddel i timen før~
skrev han tilbage.

Timen gik og Andrew fik skrevet en masse nyt ned, og han var jo allerede godt med. Da klokken ringede til spisepause, begynde Andrew at pakke sine ting sammen og var ved at rejse sig da han hørte Barry. Han så op på ham, først en smule overrasket. Oh.. fyren stammede.
Han kunne ikke lade vær med at smile, et blidt og venligt smil. Det var nu faktisk ret sødt sådan som han stammede. Han smilede over spørgsmålet. "gerne" sagde han som han rejste sig.

Han smed sin taske over skulderen, og så på Barry. "forrasten... hvis der var nogle af noterne du ikke nåede at få, så kan du bare få lov at låne mine! Jeg har Noterne om hele emnet" forklarede han med et smil.
Han begynde at gå mod spisesalen. "er du ny her på skolen? jeg syntes aldrig rigtig jeg har set dig før.. eller er det fordi du som regel sidder bagerst i klassen?" spurgte han roligt.

Barry så ned på sine sko da Andrew smilede til ham og han blev mere glad da han hørte at han ikke behøvede at spise alene, det gav ham en vis ro at Andrew ikke havde grinet eller sagt noget om hans stammen. "m-m-m-m-m-m....m-m-m-m" han lukkede øjnene i et øje blik *det er et fucking bogstav...kom nu Barry du kan godt sige mange uden at bruge hele pausen på det!*. En til gang for Prins Knud "m-m-m-m...m-mange t-t-tak...d-d-det ville være f-fedt...og ummm n-n-ej...j-j-jeg s-s-sider f-f-for d-d-det m-mm-m-...m......m-mest af t-t-tiden o-oo-og g-g-gg-emmer....m-mm-m...e-e-ee-ellers...k-k-kommer j-j-jeg i-i-ikke o-o-og s-s-sender a-a-alle n-n-noter o-o-o-o-og s-s-skole t-t-ting t-t-til l-l-læren" stammede han ud, han kunne godt mærke han var lidt for puset efter have sagt alt det *hvordan kan du være for pustet du har kun sagt 39 ord! det er ingen ting det en kort sætning det fylder sikkert kun en linje på en pc skærm!*

Han kiggede op da han opdaget at han havde stået i noget tid og råbte af sig selvi hoved, han rødmede og stod lidt akavet og kiggede på Andrew "s-s-skal v-v-vi s-s-smutte...er r-r-ret s-s-så s-s-sulten " sagde han med et lille smil om læberne "o-o-og j-j-jeg e-e-er e-e-en e-e-engel..s-s-så j-j-jeg k-k-kan i-i-ikke l-l-lokke d-d-dig i fordærv... " sagde han og grinde, han tog fat i Adrews hånd og førte ham ud af klassen og over til kantinen.

At Barry stammede rørte ikke Andrew. Det var jo ikke ligefrem noget man valgte selv, og de fleste ville nok gerne være fri fra det! Men Andrew kunne jo forstå hvad Barry sagde, så der var jo ikke nogle grund til at lave et problem ud af det! 
Han smilede blot over det Barry sagde med at han for det meste sad og gemte sig. "På en måde forstår jeg det godt!... De fleste her på skolen ville syntes det var skide sjovt hvis lægen bad dog om at læse højt" sukkede han. Han vidste godt at det nok var noget af det der gjorde at en flot og sød fyr som Barry kunne finde på at gemme sig. 

Han smilede som Barry sagde at han var sulten. 
"Så lad os smutte" sagde han og nåede ikke at tænke mere over det, før han mærkede Barry der tog hans hånd. Han så lidt ned på deres hænder, og en rosa farve spredte sig over hans kinder. Han havde faktisk Aldrig holdt i hånd men nogle før, og slet ikke en dreng.
Hans opmærksomhed blev dog hevet væk fra hænderne da Barry sagde at han var en engel. 
Ligesom Charlie!? 
*Helt ærlig! Gider du ikke godt holde op med hele tiden at tænke på den fyr!... Glemt ham!.. hvem prøver jeg at narre?.. det kan du jo ikke* 
Han rystede tankerne fra sig, ikke mere Charlie. Han så på Barry og lidt ned på deres hænder igen.

Barry nikkede det vrede blik i lærens øjne gjord ham nervøs og han ville gerne ud der fra hurtigst muligt. Hans kinder blev lidt røde da han så Andrew kigge ned på deres hænder *piss…jeg skal stoppe med at tage folk i hånden…de tror sikkert alle sammen jeg er pisse mærkelig…*. Han bevægede sig ned ad gangen og hen til et af de mere afskærmet borde, væk fra de andre elever, det var først da de kom der over at Barry slap Andrews hånd. Han kiggede på ham og rømmede sig s-s-s-s-sorry…d-d-d-dårlig v-v-vane…a-a-at h-h-holde f-f-folk i h-h-h-hånden…g-g-g-gjord d-d-d-det a-a-altid m-m-m-m-…..mm-----mm-m-m….m-med s-s-storebror…. sagde han og satte sig ned på bænken.

Han begynde at åbne sine taske og tage med ud af den samt en smoothie, han smilede til Andrew er ii-i-i-ikke ss-s-s-stor f-f-f—f-fan af ss-s-s-skole mm-m—m-m-m—m…m-m-maden…v-v-v-vil d-d-du h—h-h-have n-n-nn-noget….h-h-h-har n-n-nn-nok sagde han med et lille uskyldigt smil og tog en bid af sin tun mus *mmmm…der kunne godt være mere salt i meeeen mmmm det smager såå godt….fuck måske skulle jeg stopp med at stønne og lave lyde når jeg spiser…jeg lyder som en sindssyg person….måske er jeg sindssyge sætter nogen gange ild til folk….men ikke med vilje….fuck jeg ser så mærkelige ud lige nu…* Barry kiggede op fra sin mad, men han bevægede sig for hurtig og ente med at presse for hårdt på sin mad at det ramte ham i ansigtet waaaahhg udbrød han da en klat tun ramte ham i øjet

Da de kom hen til bordet og Andrew mæekede Barry slippe hans hånd, så han på ham som han forklarede. Han sende blot Barry et mildt smil "det gør ikke noget.... jeg havde ikke noget imod det" erkende han og så lidt ned med en rødelig glød over kinderne, Han håbede ikke Barry lagde mærke til det. Det var selvfølgelig lidt underligt at sige at man ikke havde noget imod at en anden fyr tog en i hånden. *du kunne også bare råbe det ud på hele skolen ikke!..*
Andrew satte sig selv ned, og var faktisk ved at finde sin pung frem for at kunne gå op og købe mad, da han så alt det Barry hev frem, og han hørte at han oven i købet blev tilbudt noget af det.
"mange tak, det ser virkelig lækkert ud" sagde han med et smil inden han selv tog lidt.
Det var ikke fordi Andrew var god til alt det der med mad, og hvordan man lavede den. Men han kunne da sagtens smage forskel på god mad og okay mad. Hans sanser var trods alt rimelig gode, så han kunne tydeligt smage forskel, men han havde ikke forstand på detaljerne, han vidste bare om han kunne lide det eller ej.

Andrew sad stille og roligt og spiste, og skulle til at rose Barry for maden, da han fik set hvad Barry lavede, og så hvordan han ende med at have tun i ansigtet. Han kunne ikke helt lade vær med at grine, men prøvede virkelig på at skjule det. Han skynde sig at tage noget parpir, og sætte sig over ved siden af Barry. "her... nu skal jeg hjælpe dig" sagde han med en lidt latterfyldt stemme. Han begynde at fjerne tunnen med en serviet. Han fik tørret det væk fra hans øje, og rasten af ansigtet.
"kan du se?" spurgte han, måske en smule mere ironisk. Han kunne ikke lade vær med at smile. En lugt ramte ham, og den kom fra Barry. Han lagde sikkert kun mærke til den fordi den mindede en smule om Charlies. Hmm det måtte være lugten af engel, selvom.... de SLET ikke lugtede ens. Barry duftede godt ja... men det kunne ikke måle sit med Charlie.

Andrew slog tankerne om Charlie væk, han skulle ikke tænke mere på ham! det havde han jo besluttet sig for. Han så på Barry med et blidt smil, og hovedet lidt på skrå "klare du dig?"

"det gør ikke noget.... jeg havde ikke noget imod det" Barry smilede til ham "s-s-s-same..." sagde han stille med røde kinder det faktum at Andrews kinder også fik en smuk rosa farve *han er ret cute...ligesome en hvalp...*

Barry smilede og skubbede mere mad over til ham "v-v-ved i-i-i-ikke h-h-h-h-hvor g-g-g-godt d-d-d-det i--i-ikke er d-d-d-det m-m-m-mm-m-m-....m-m-mest i-i-i-Interessante ...m-m-m-m...-m-men d--d-d-ddd-det er b-b-b-bedere e-e-e-end d-d-d-det som d-d-de giver o-o-o-over i c-c-c-cantien til a-a-a-alt f-f-f-for d-d-dyre p-p-priser i f-f-f-forhold til h-h-h-hvordan d-d-d-det ss-s-s-smager...g-g-gordon r-r--r-ramsay v-v-ville f-f-få et -f-f-f-fflip h-h-hvis h-h--hhan så m-m-m-m-mm-maden" sagde han med et lille smil og en drilsk tone i sin lille stemme.

Men alt gik bare ned ad barke efter det han sad helt stille da Andrew grinede ad ham og begyndte at tørre Barrys tun fylde ansigt *han er så tæt på!*"her... nu skal jeg hjælpe dig" sagde han med en latter fyldt stemme, Barry begynde selv at grine "t-t-tak...s-s-s-s-så t-t-typisk" grinede han ud og hans kinder blev røde da hans øjne og rasten af ansigtet blev tørret færdigt.
"kan du se?" spurgte Andrew, måske en smule mere ironisk. j-j-ja...e-e-eller...l-l-lidt...h-h-har d-d-du a-a-altid h-h-haft g-g-grønne -p-p-pp-pletter i a-a-ansigtet? sagde han med et grin og fjernede en kapers fra hans øjne.

Han så på Barry med et blidt smil, og hovedet lidt på skrå "klare du dig?" Barry smilede til ham "h-h-har h-h-haft v-v-være t-t-ting i ø-ø-øjet...." hans ansigt blev helt rødt "e-e-eller...nix...k-k-kan i-i-i-ikke r-r-rede d-d-d-den..." sagde han med et lille grin

Der var måske en del der ville syntes at det var lidt forvirrende at Barry stammede, og samtidig snakkede så meget som han gjorde. Men det var nu ikke noget der generede Andrew. Jo Barry stammede og jo det var da slemt, men man kunne jo sagtens forstår hvad fyren sagde! Og man kunne nemt føre en samtale med ham.
Han kunne ikke undgå at grine lidt da Barry snakkede om Gordon Ramsay. "haha ja, køkkenet her på skolen ville i hvert fald ikke gå videre i marster chef" grinede han let. Barry var også rar at snakke med, det var ingen trykket stemming, og Barry var jo virkelig en sød fyr. Når først han åbnede sig og begynde at snakke, så var han en virkelig sød fyr, ærgeligt at der ikke var flere der kunne se det!

Han sad roligt og hjalp Barry, og kunne ikke lade vær med at grine lidt over ham som han spurgte om Andrew altid havde haft grønne pletter i ansigtet. Han blev dog lidt stum da han hørte hvad Barry sagde med at han havde haft værre ting i øjnene end tun. Andrew kunne dog ikke holde et grin tilbage selvom han prøvede. Og nej... den kunne ikke redes. Han rystede lidt på hovedet af Barry. Han betragtede ham lidt. Han var i grunden en meget pæn fyr! Flotte øjne... hmm hvad var det andrew havde med øjne?

Han rakte Barry end serviet mere så han selv kunne få rasten væk, da deres ellers hyggelige spisning blev afbrudt.
"Er du sikker på du ikke skal bruge en tolk til ham der!?" lød det fra en af skolens mindre behagelige typer. En joke som han og hans 3 venner åbenbart syntes var hylende morsomt. I hvert fald lød der en orde af hånelig og gryntende latter fra de 4 fyre. Andrew ryngede brynene og så bestemt ikke glad ud. Var der noget han hadet så var det mobning. Han blev selv udsat for det, men det var på grund af hans nørdede adfærd.. men at man drillede Barry med hans stammamen, var virkelig ikke okay.
"hold dog mund din fedtklup!" knurrede han mod den store fyr, der bestemt ikke tog godt imod "komplimenten" Han røg hen og greb Andrew i kragen, og hev ham lidt op, mens han så truende ned på ham. "pas på hvad du siger ulvedreng! Lucian er her ikke længere til at passe på dig husker du nok!" knurrede han hæst ind i Andrews ansigt.

Heldigvis vidste fyrende at de ikke skulle starte en slåskamp i spisesalen, derfor slap han Andrew og rettede sig op. "du må hellere se at passe lidt på hvalp... ellers kunne det jo være at Lucian skulle se sig om efter en ny Beta!" vrissede han inden han vende rundt sammen med de andre og gik.
Andrew rettede på tøjet. Fyren havde ret.. Andrew var levet for modig efter Lucian var kommet her til. Han vidste jo at han altid havde en til at dække hans ryg... men Lucian var ikke på skolen mere...

Barry grinede da han så Andrew ryste på hoved, men mest af alt hans ansigts udtryk og den måde at han ikke kunne sige noget igen "n-n-nn-nu n-nn-n-når j-j-j-jeg alligevel e-e-er i-i-igang m-m-m--mm--m-mm-m....m-med at g-g-grave e-e-en g-g-grav....s-s-skal j-j-jeg s-s-sår g-g-gøre d-d-det v-v-være og s-s-sige a-at...t-t-tun e-e-er ikke n-n-n-nær s--s-s-så k--k-klisteret? " sagde han med en latter fyldt stemme, men han stoppede da han en flok fyre kom over til dem.

"Er du sikker på du ikke skal bruge en tolk til ham der!?, Barry kunne mærke vreden i ham vokse, men han kunne også mærke de små tåre som var ved at løbe ned ad han kinder. Han blev dog meget chokerede da Andrew begyndte at knurre vredt af fyrene *vent...beskytter han mig?*. Barry smilede stille og fik en ide da fyren begyndte at smide grimme ord efter Andrew.

Da han så de vente sig om for at gå brugte han sin superspeed og bandt deres snørebånd sammen, han kiggede på Andrew med et stort smil, som kun blev større da alle tre fyre faldt til jorden med ansigtet først "hahahaahah! fuck..." han tog fat i Andrew "s-s-s-stol p-p-på -m-mm-m...m-m-m-....m-m-mig" stammede ham ud inden han tog Andrew i sine arme og løbe dem begge to ud der fra og op på Barrys værelse i løbet af få sekunder.

Andrew vidste virkelig ikke om han skulle grine eller være lidt chokeret over det Barry sagde. Han kunne dog ikke lade vær med at grine lidt mens han rystede på hovedet. "måske det er bedst hvis du bare tier stille nu" grinte han blot.

Var der noget Andrew ikke kunne klare så var det mobning. Særligt mod en der ikke kunne gøre for at han stammede! Sådan noget mobbede han bare ikke med! Han sad dog tilbage med en lidt magtes løs følelse. Han følte ikke at han kunne gøre ret meget.. han kunne ikke slås mod de der typer! for det første var han virkelig dårlig til at slås, for det andet så var de 3 og temmelig store.
Han mærkede ikke ret meget andet end at Barry rykkede på sig, før han så Barrys blik og brede smil. Og før han vidste af det, lå de tre fyre og rodet rundt på gulvet og var faldet over deres egne fødder.

Han så undrende på Barry da han tog fat om Andrew, og hørte ham sige at han skulle stole på ham. Han nåede slet ikke at sige eller gøre noget før han mærkede et sus, og han pludselig stod på et af drengenes værelser. Han tog sig til hovedet. og var ærligtalt blevet lidt svimmel af det. Han så sig om, og derefter overrasket på Barry. "men... hvordan.." han havde slet ikke set nået at reagere på hvad der var sket..

"men... hvordan.." Barry så over på Andrew og kløede sit hår og kiggede ned på sine sko *right...det her grunden til jeg ikke viser folk mine ever...* "j-j-j-jeg e-e-er m-m-m-mm-m-m-m--...m-m-meget h-h-hh-hurtig..." *omg hvor dum kan du være! det har han nok regnet ud!!! For helvede du har jo lige løbet med ham!! uhg Barry din dumme lille lort!*

Han gik over til sit køleskab og tog noget Pizza ud "v-vv-vil d-d-dd-du h-h-have n-n-n-noget?"sagde han og satte sig på sengen og begyndte at spise, han kunne godt mærke hvor trær hans krop var efter at have løbet så han kom til at spise tre pizza barker *heldig vid er der en tilbage til Andrew...* han kinder blev røde og han kiggede sig rundt i sit lille super fucking rodet værelse og så alle de spil og tegneserier der lå og flød på gulvet, samt en en masse blade med let påklæde mænd....*vent hvad!!! shit!!!* han rejste sig op for at skubbe dem under sin seng, men han bevægede sig for hurtigt så han falde og landede med hoved først ned på gulvet "fuck! av!!" han satte sig op og sukkede da han så blod på sin trøje og at hans briller var fucking flækkede....så typisk.

Han kunne ikke stoppe det lille snøft, hans kinder blev mere røde og han mærkede tårnede løbe ned "j-j-j-j-j-jeg k-k-kommer t-t-til at d-d-dd-dø a-a-a-aa-alene! d-d-det h-h-her er g-g-grunden t-t-til j-j-jeg i-i-ikke har v-v-venner" klynkede han og lage sig tilbage på gulvet *lad mig dø...please gud hver sød mod mig denne ene gang*

Han smilede som Barry fortalte at han kunne løbe meget hurtigt. "Fed evne" sagde han med et skævt smil. Bare det var ham! Tænk hvor meget mere han kunne nå hvis han var så hurtig! Han så på Barry da han tog noget pizza ud af køleskabet, og rystede roligt på hovedet da han spurgte om Andrew ville have noget. Han så sig om.. det gjorde ham intet at her rodet. Det ville  der nok også gøre hos ham hvis ikke Ozzie også boede der! Man var ligsom lidt nød til at rytte op når ens værelses  kammerat  ikke  kunne se og ellers risikerede at falde og komme  til skade. Han gik og kiggede på de mange spil Barry havde, hans spil, hans tegneserier og.... Blade med let påklædte mænd?.. han nåede ikke at tænke mere over det, da han pludselig hørte et brag og derefter lå Barry og ryddet rundt på gulvet med et udbrud. 
Han lagde mærke til at Barry blødte og skynde sig over til ham. Han hørte dog hvad han sagde med at han ville dø alene, og at det var grunden til at han ikke havde venner. 

Han satte sig med det ene knæ i gulvet. "Hey!.. sig ikke sådan noget.. selvfølgelig kommer du ikke til at dø alene" forsikrede han ham. "Kom sæt dog op, så skal jeg nok se på dit sår" sagde han med en rolig stemme. Han så på Barrys briller. "Ja dine briller kan jeg desværre ikke ret.så meget ved.. har du et ekstra par?" Spurgte han roligt med at smil. 

Han kunne ikke lide af Barry græd, og slet ikke at han sagde at han ingen venner havde. "Og hey!.. selvfølgelig har du en ven! Du har mig" sagde han og kørte en blidt en hånd over Barrys hår for lige at fjerne det fra hans ansigt så han kunne se såret ordenligt.

Barry blev liggende, men drejede sit hoved så han kunne kiggge på Andrew "b-b-b-bare r-r-r-rr-rolig...d-d-d-døde en gg-g-gg-g-gang f-f-f-f-før...k-k-k-k-kan ikke h-h-h-huske hh-h-h-hh-hvordan...mm-m-m-m-m-m-mm-m-m-m-m-men jj-j-jj-jeg vv-v-v-v-ved at dd-d-d-det er n-n-n-noget jj-j-jeg i-i-i-ikke vv-v-v-vil pp-p-prøve ii-i-igen...hh-h-h-h-hvad nu h-h-h-h-h-hvis j-j-j-j-jeg kk-k-k-k-kommer t-t-t-t-t-t-tilbage oo-o-og gg-g-g-glemmer alt i-i-i-i-igen...det vv-v-v-v-var ss-s-s-s-ssvært nn-n-nn-n-nok den ff-f--f-f-fff-første gg-g-g-gg-ang...mm-m-m-m-m--m-mm-m-men jj-j-j-eg l-l-l-lærte at l--l-l-leve m-m-m-m-m-m-mm-....m-m-m-med at alt tt-t-t-tt-ing s-s-s-s-som s-s-ss-s-skete ii-i-i-i-inden j-j-jj-j-jeg b-b-bb-b-b-b-blev tt-t-tt-til e-e-e-en e-e-e-engel...e-e-e-er nn-n-n-nnoget ss-s--s-ssom jj-j-j-jeg a-a-aa-aldrig vv-v-v-v--vil hh-h-h-h-h-huske...o-o-o-o-o-og...oo-o-o-og dd-dd-d-d-dd-det jj-j-jj-j-j-eg o-o-oo-okay m-m-m-m-mm--m-m-m-m-m-m-m-m-med" Barry pustede ud helt forpustede *piss husk nu forhelvede at holde pauser når du taler!* han kunne næste ikke få vejret og nikkede til Andrew og satte sig op, det ville nok hjælpe på hans vejrtrækning

Han grinde lidt over Andrew kommentar til hans briller og pegede over til hans natbord hvor der lå et par.  Barry takkede og tog sit gammle par på, de var mere gaffa end briller, men hey han kunne se!  "Og hey!.. selvfølgelig har du en ven! Du har mig" Barry så på ham og blinkede og lage sit hoved på Andrew skulder da han mærkede hånden i sit hår, han kigge skævt op på Andrew, "t-t-t-tak....d-d-d-det r-r-r-r-rat i-i-ikke a-a-a-at v-v-v-være a-a-a-alene...." sagde han stille og gav Andrews kind et lille kys, inden Barry rejste sig op og gik over til sin pc og tog den tilbage til deres plads på gulvet "v-v-v-vil d-d-d-du s-s-s-se a-a-anime?"

//sorry det tog så lang tid, har haft eksam og ja jule tam tam <3

Han lyttede til havde Barry fortalte. At han døde en gang. Men kunne ikke huske hvordan. "Såh.. du er blevet til en engel?" Spurgte han roligt. Såh sådan kunne man også blive engel? Charlie var født som Engel.. 
Han smilede som Barry fandt nogle nye briller, og kunne ikke lade vær med at smågrine lidt. Den her fyr var tydeligvis lidt uheldig. 

Han smilede blidt blidt til Barry da han takkede og sagde det var rart at han ikke var alene. Han mærkede dog kysset mod sin kind, og stivnede helt hans ansigt blev rødt dommen tomat og han vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv. Da Barry kom tilbage, kom han dog mere til sig selv. Han så på ham. "Uhm.. ja.. det.. det kan vi godt* mumlede han og satte sig end på sin bagdel. Han var stadig lidt forfjamsket over kysset. Det var han bestemt ikke vant til. 
Han kom dog i tanke om Barrys sår. "Oh.. øjeblik dit sår" nævnte han og hev et plaster op fra sin bukser lomme. Han var selv meget uheldig, og kom tit til skade. Så han havde altid plaster med. Han så på ham "uhm..  ja.. det.. håber du kan overleve at det er Spiderman plaster!" Sagde han med en tydelig rødmen. *Helt ærlig! Kunne du ikke lige have haft ogdt lidt mere almindeligt plaster!?* 

//Det gør ingenting jeg har jo heller ikke selv svaret Azrael endnu... >.<

Barry nikkede, jah han blev til en engel, han kunne stadig huske hvordan det var at vågne op i den mark nøgen uden tøj på og i flammer, han havde aldrig været så bange i hans liv, og ting var bare blevet mere skræmmende efter det, han skælvede lidt og kiggede væk. Barrys kinder blev røde da han mærkede hvordan Andrew stivnede og hvordan hans kinder fik en smuk rosa farve *han er ret smuk...*

Barry slappede dog lidt mere af da han hørt Andrews stemme *han er ikke løbede væk, eller skubbede dig væk eller noget...så han må da ikke ha' hadet det så meget...han ser virkelig kær ud når han rødmer...* "f-f-f-ff-fedt....ummm....hh-h-h-h-hvad v-v-vil d-d-d-dd-du se? h-h--h-hh-har e-e-e-en d-dd-del p-p-p-på m-mm-m-min pc" sagde han og rykkede sig lidt tættere på Andrew og satte sin pc på sit skød. Han stoppede op da han mærkede Andrews hænder på sit ansigt *han ser altså virkelig godt ud...* han kunne ikke stoppe med at grine "e-e-ee-elsker -s-s--s-spiderman....h-h--h-ham o-o-og d-d-d-deadpool e-e--er l-l-like....m-m-mm-mit o-o-oo-otp" han kunne ikke stoppe med at rødme *okay kunne du lyder mere kikset....*

Han så på Barry da han spurgte hvad han ville se. Han kløede sig lidt i nakken "uhm... Jeg har faktisk aldrig set noget af det såh... Uhm.. bare en du syntes er god?" Sagde han med et varmt smil. Han havde aldrig rigtig fået op i hverken tegneserier eller anime og sådan noget.. mest fordi han ikke havde tid. Han gik alt for meget op i sine læktier til at have nogle videre hobby.. 
Han kunne ikke lade vær med at lyse lidt op da Barry lød.til at være ge så vild med Spiderman som Andrew var. Han sende ham et stort smil. "Også jeg! Det er de bedste!" Grinte han lidt. Mens han fumlede lidt med plasteret. Han fik det dog åbnet, og vende sig så mod Barry. Han rakte frem og gav ham det på. Han sad ret tæt på ham, for at være sikker på at han satte det rigtigt. *Han dufter godt.. alt for godt....* Han satte plasteret på såret og s derefter på Barry med et varmt smil. "Såh.. så er du lappet sammen" sagde han med et smil. Uden helt at tænke over det fik den ene hånd dog lov til at nusse ham lidt på panden. Indtil der dog gik op for ham, og han tog den til sig med en let rødmen og blikket vendt ned. Han rømmede sig lidt. "Uhm.. nåh.. men hvad for en skal vi se?" Spurgte han som han satte sig med ryggen lænet op af sengen

"uhm... Jeg har faktisk aldrig set noget af det såh... Uhm.. bare en du syntes er god?" Barry smilede et stort smil "h-h-h-h-h-h--hvaaaaad?" sagde han og lage sit hoved på skrå

Barry følte en lille lettelse inden i da han så Andrews smil og den udstråling som skindede ud ah ham *oh god...han er altså virkelig sød...og ret kær...hvorfor er der ikke flere søde lidt halv nødret drenge på skolen....som faktisk også kan lide fyre...uhg....glemte helt hvor vært det var at gå i skole...*. Barry rystede bare på hoved, i forhold til hvor 'åben' folk sagde verden var, hvorfor var der så stadig så mange folk som gemte sig...eller ikke turde at være sig selv. Barry hvade overleved det Victorianske England.....og det var nok det mest tilbageholden og undertrykt, og selv efter næste 200 år var folk stadig tilbageholden og undertrykte, det gav ingen mening.


Barry så op da han hørte et lille grin *han lød så sød og fri! hvad enten det er som fik ham ned...man kunne næste ikke se det på ham lige nu...håber jeg kan få ham til at smile noget mere*. Barrys kinder blev lidt røde da han opdagede hvor tæt på de sad nu, *han ser så godt ud! oh god lad nu vær med at stire på ham! du så mærkelig Barry!*

"Såh.. så er du lappet sammen" "m-m-mm-mm-m-min h-h-h-hh-h-h-h-helt" sagde han med et smil. Han lukkede sin øjne og lænede sig frem da han mærkede Andrew hænder nusse ham,et lille tilfreds suk undslap ham. Han kiggede på Andrew undrene da han trak sig væk, og en smuk rose farve fyldte hans kinder *nooooo hvorfor stoppede han!* "Uhm.. nåh.. men hvad for en skal vi se?" Spurgte han som han satte sig med ryggen lænet op af sengen Barry tænkte sig om og smilde "d-d-d-d-d-dragon b-b-bb-ball z?

At Barry valgte at kalde ham en helt overraskede ham lidt. Men det var meget sødt af ham. Andrew var og bare ikke så god til det med at virke som en helt. Det var bestemt ikke det han så sig selv som. Var der noget han ikke var, så var det en helt.
Han kunne ikke undgå at blive overrasket da Barry lænede sig mod hans hånd, og virkelig så ud til at nyde det. Noget der fik Andrew til at rødme lidt. Dog måtte han trække hånden til dig, han var lidt genert over sådan noget, særligt fordi han selv pludselig blev meget klar over at han sad og nussede en anden fyr, og endda en han ikke rigtig kende så godt endnu! Ikke engang med en han kende godt ville ha gøre den slags, så hvorfor han lige havde gjordt det med barry vidste han faktisk slet ikke. Barry var en sød fyr! meget sød, og havde han ikke allarede haft hjernen fuld af en anden, så kunne Barry da helt klart godt være en type som han Andrew kunne føle sig tiltrukket af! virkelig. Men som tingende var lige nu, så overskyggede hans følelser for Charlie bare alt! Så meget at han nogle gang blev vanvittig.
Og desværre havde han da også et par gange nu, været sammen med en bare for at prøve på at komme over Charlie!

Han smilede som Barry spurgte om det skulle de dragonballZ. Andrew nikkede lidt, "jeg har hørt meget om den men aldrig set den, såh.. gerne" sagde han med et smil og ventede på at Barry fandt et afsnit.
Afsnittet morrede ham også da de først var kommet igang, og selvom det normalt ikke var noget han ville sætte sig ned og se selv, så var det faktisk ret fedt.

Et kæmpe stort smil spredte sig over Barrys ansigt da Andrew nikkede lidt, "jeg har hørt meget om den men aldrig set den, såh.. gerne" sagde han med et smil og ventede på at Barry fandt et afsnit. Barry fik julelys i øjnen og skyndte sig at sætte afsnitet på "g-g-g-g-gg-glæd d-d-d-dd-dig!! d-d-dd-den e-e-ee-er s--s-så fed! e-e-e-er d-d-dd-det o-o-oo-okay v-v-v-vi s-s-s--ser d-d-d-den p-p-pp-på e-e-e-ee-engelsk...v-v-v-vil h-h-h-helst i-i-ii-ikke l-l-l-læse u--u-u-undertekster m-m-m-med d-d-dd-d-
de h-h-her b-b-bb-briller " sagde han og satte det første afsnit på.

Da de havde set det først kiggede Barry spændte over på Andrew "h-h-h-h-hvad s-s-ss-syntes d-d-dd-du?" han var så oppe at køre at han begyndte at vibrere, hans kinder blev røde og han kiggede væk *hvorfor sker det her altid....det så pineligt.....*, han lukkede sine øjne og prøvede at få sin evne under kontrol. *200 år og du kan stadig ikke finde ud af det her pis....måske er det derfor du heller ikke kan huske noget...du så ubrugelig....måske kan Christofel hjælpe mig....han var ret god til det sidste gang...*.

Han kiggede på Andrew da han endelig var stoppet med at vibrere så meget "s-s-s-sorry....i-i-i-ikke s-s-s-så g-g-g-god t-t-t-til a-a-a-at k-k-k-k-kontrolere d-d-d-dem..."

Et kæmpe stort smil spredte sig over Barrys ansigt da Andrew nikkede lidt, "jeg har hørt meget om den men aldrig set den, såh.. gerne" sagde han med et smil og ventede på at Barry fandt et afsnit. Barry fik julelys i øjnen og skyndte sig at sætte afsnitet på "g-g-g-g-gg-glæd d-d-d-dd-dig!! d-d-dd-den e-e-ee-er s--s-så fed! e-e-e-er d-d-dd-det o-o-oo-okay v-v-v-vi s-s-s--ser d-d-d-den p-p-pp-på e-e-e-ee-engelsk...v-v-v-vil h-h-h-helst i-i-ii-ikke l-l-l-læse u--u-u-undertekster m-m-m-med d-d-dd-d-
de h-h-her b-b-bb-briller " sagde han og satte det første afsnit på.

Da de havde set det først kiggede Barry spændte over på Andrew "h-h-h-h-hvad s-s-ss-syntes d-d-dd-du?" han var så oppe at køre at han begyndte at vibrere, hans kinder blev røde og han kiggede væk *hvorfor sker det her altid....det så pineligt.....*, han lukkede sine øjne og prøvede at få sin evne under kontrol. *200 år og du kan stadig ikke finde ud af det her pis....måske er det derfor du heller ikke kan huske noget...du så ubrugelig....måske kan Christofel hjælpe mig....han var ret god til det sidste gang...*.

Han kiggede på Andrew da han endelig var stoppet med at vibrere så meget "s-s-s-sorry....i-i-i-ikke s-s-s-så g-g-g-god t-t-t-til a-a-a-at k-k-k-k-kontrolere d-d-d-dem..."

Andrew kunne ikke undgå at smile lidt over Barrys entusiasme! Han virkede virkelig til at være vild med den her anime! Han nikkede som Barry spurgte om det var. Orden at de så den på engelsk. "Ja det er helt fint" sagde han roligt som han satte sig mere til rette. 
Han fulgte end i anime'en som den kørte. Og måtte da også indrømme at den var bedre end han havde regnet med. Måske var det ikke ngoet han ville sætte sig ned og se alene, men måske de kunne gøre det sammen en gang i mellem? 
Han hørte Barry spørge hvad han syntes, og skulle lige til at svare, da han så hvordan Barry pludselig begynde at.. vibrere? Var det rigtigt? Vibrerende han virkelig? 
Han hørt Barrys forklaring, og så på ham med et lidt overrasket blik. Så det var altså en af hans bivirkninger? Andrew bed sig lidt i læben, men rakte så hånden over og lagde den på Barrys. "Prøv at tage den med ro, træk vejret stille og roligt" sagde han med en rolig stemme. 

Han betragtede Barry lidt, og ventede på om dirren din over. "Går det bedre nu?" Spurgte han roligt og så på ham.
Han smilede roligt "men ja! Jeg kan rigtig godt lide den.. måske... Vi kunne se den sammen en gang i mellem?" Spurgte han så med et træk på skulderen