We need to talk - Julian

S: Julians kontor
T: Midt på dagen
O: Hvad der befinder sig der
V: Støvregn udenfor
P: Link
Emne til: @Julian <3

---

Hun skulle tale med Julian, tingene gav mening for hende nu. Og hun følte sig en anelse dum. Følte ikke rigtig hun kunne gøre mere før hun havde snakket med Julian. Det handlede om Cain. Men hun vidste også, at gå det skridt ville pynte lidt på hende og Julians venskab - et venskab hun ikke ønskede at ofre for noget andet. Julian var en af hendes ældste og bedste venner. Hun havde taget modet til sig og stod nu i døren på læreværelset til hans kontor. Hun bankede lidt på siden og lukkede døren efter sig som hun trådte ind.
"Do you have a second?" Spurgte hun stille og åndede tungt ud. Clarissa satte sig ned i en stol og åndede tungt ud. Hun havde været væk i en uge, på en mini rejse og det var næsten over en uge siden hun var kommet tilbage. Tiden var brugt sammen med Amena, på at forstå sig selv og sine følelser. Blive klar over hvad hun egentlig havde sat igang.
"I have to tell you something.. and you might get a little mad at me. But I promose I didn't know till I put the pieces together," startede hun stille ud og lagde armene om sig selv, uden at tage blikket fra ham. "I met Cain. I didn't realize it was the Cain you told me about till.. not that long ago... and.. If you don't want me to see him again, say it.. I won't, I just wanted to tell you. I'm sorry," tilføjede hun og holdt let vejret. Om hun faktisk ville kunne holde sig fra Cain var en anden ting, hvad hun havde med Cain var ikke noget der bare sådan lige var opstået ud af det blå. Det var lidenskabeligt, og hun vidste hvad hun følte om det. Det var ikke en følelse hun oplevede tit, og ærligtalt var det ikke fordi hun ville smide den væk. Men hun ville ikke gøre noget der kunne sætte hendes relation med Julian ud af spillet.

Julian så let op og kiggede mod døren, som lyden af et bank nåede hans øre. Da den gled åben var det alligevel ikke helt hva han havde forventet, alligevel tøede hans alvorsfulde grimasse op og et glad smil lyste det smukke ansigt op. "Hmm?" brummede han let, som han dog hurtigt kunne mærke stemningen, ikke videre behagelig, nej luften omkring dem var pludselig anspændt og han så lidt forvirret på hende - prøvede at tø det hele lidt op igen med sine altid så charmerende kommentarer - "Only a second then, I have a fucking session in like 3 minuts, I can't miss that you know, most important class of the day!" sagde han så, som et drenget smil brød frem på hans læber igen og han grinede let over sin egen humor!

Men det hjalp ikke synderligt på hendes humør, så han rystede bare lidt opgivende på hovedet, gik imod hende, bukkede sig og gav begge hendes kinder et let kys. "Mon chéri, why so sad? What's on your mind.." sagde han lettere tøvende, som hun fortalte ham han ville blive sur? I don't get mad at you my love? What have you done..
Udtrykket i hans ansigt skiftede let, som han rettede sig op igen, og nu med et mere seriøst ansigtudtryk betragtede hende, også en anelse bekymret.

"What.." Hviskede han stille, som nyheden ikke helt havde synket ind endnu - langsomt afspillede hans ansigt mimik hver og en af de følelser der nu buldrede rundt i hans indre.
Han tog et skridt tilbage, et iskoldt blik stirrede tilbage på hende, som smilet virkelig var forsvundet.
"What is this?! What did you do!" rasede han så, som hun uden tvivl havde gættet rigtigt, bortset fra 'little' delen - han var ikke kun lidt vred, han var edderspændt rasende! Men hvad kunne man egentlig forvente - Cain var hans livs kærlighed? Og her sad hun, kvinden der skulle agere som en af hans mest elskede og tætteste venner? Og sagde.. hvad var det egentlig hun sagde?! It better not be what I think it is, not a chance that's happening! NO WAY! EVER! IN HELL!

Selvfølgelig blev han vred, det var et lille håb han ikke ville. Men man havde ikke været venner med nogle i over flere hundrede år, hvis man ikke vidste at nogens lunte var kortere end andres - og specielt når det kom til tideligere forhold. Hun forstod han blev vred, og hun lod ham være vred. Hun tog en dyb indånding før hun ventede med svare til han gav hende luften til hende.
"I didn't mean to do anything.. It kinda just happened," forsøgte hun stille at forklare. Clarissa var ikke meget for at forklare sine følelser til andre, selvom hun forstod dem. "I fell in love, and I don't know what to do," tilføjede hun og sank en klump. Julian kendte Clarissa umådelig godt, hun var typen der holdt sit ord og ikke syntes at nogle skulle lide eller have ondt - totalt ironisk dæmon. Men hun var også en som ikke bare gav sit hjerte væk til alle, og dette var ude af hendes kontrol. Hun forblev i stilhed i lidt tid endnu.
"I would never do anything to hurt you on purpose.. you know that," tilføjede hun i et stille toneleje og så op på ham. Clarissa blev siddende under hele samtalen, der var ingen grund til at diskutere med ham - det ville gøre situationen værre. Og det var jo ikke hvad hun ønskede, hvad hun ønskede var at beholde venskabet med en af hendes tætteste og ældste venner. Hun var landet imellem Cain og Julian, det var ikke just fordi hun ikke havde hørt de historier før - men i hendes forsvar var der flere folk i verden der hed Cain end Cain.