Please, no more jerks! ~ Julian

T: ca. kl. 02 om natten, d. 1. juni 2018
S: Late Night Bar
V: Udenfor er det lunt og mildt i vejret. Skyfri nattehimell
P: klik her

Klokken var mange - det var der ingen tvivl om. Et hurtigt glimt af den lysende mobilskærm afslørede, at klokken var 02.11, og at der var 3 ubesvarede opkald, samt 5 ulæste beskeder. Hun kunne ikke deale med det hele lige nu, og lod mobilens skærmlys dø ud igen, mens hun tog ølflasken op til sine læber.
Hvor mange havde hun drukket? Hun anede det ikke længere. Hun var også ligeglad. Det var hvad der skete, efter den anden øl. Altid. En øl, fint. To øl, okay. Tre øl? Ja, druktur og massive tømmermænd. Hver eneste gang. Det var egentlig sjovt hvorfor hun aldrig lærte at beherske sig selv, bare lidt.

Baren summede af liv, med folk af alle racer og udseende der hyggede sig, enten med alkohol, dans eller dybe samtaler. Cassandra var der dog alene - i en barstol oppe ved disken. Der var ingen grund til at prøve at snakke med den andre bargæster, for hun havde intet interessant at sige. Ikke andet, end hendes livshistorie, hvilket ikke rigtig var en Oscar værdig.

Hun tog endnu en tår af hendes øl, blot for at opdage at den var tom. Hun sukkede svagt, inden hun kiggede hen på bartenderen, og bestilte en omgang tequila. Lysten til at drukne dagens begivenheder i alkohol, var ikke til at kue.
Mens bartenderen gjorde hendes bestilling klar, fandt hun sin pung frem fra hendes støvlekant. Hendes tøj tillod ikke ligefrem lommer - eller varme - så støvlekanten var det bedste bud.
Hun nåede aldrig at betale, for en mand sagde med højlydt toneleje, at han nok skulle betale for den smækre tøs sprut. Cass så hen på manden, og opdagede at det var en af dem hun bare ikke orkede spilde tid på.
''Ignore him... I'm paying for my own drinks..'' fik hun sagt, og fandt lige penge frem. Manden havde rejst sig, og var gået hen til hende.
''Cass, I am so over your feministic bullshit! Just come home, and I'll forget everything!'' sagde han, men hans tonefald var ikke bedende, som man ellers havde forventet. Det var direkte truende, og inden hun nåede at svare, havde han grebet fat i hendes højre overarm.
''Let go of me, Andy.'' sagde Cass, klart og tydeligt - men hendes stemme afslørede hende. Hun var bange for ham - hvilket var grunden til at hun var stukket af for flere uger siden.
''Why? Nobody even wants you! Or did you forget that, huh!'' fik han sagt, sagte og truende, helt tæt på hendes øreflip, mens han strammede grebet. Andy, en høj og bred mand fra den mørke del af byen, var ikke til at spøge med. Hans trusler var oftest reelle. Desværre, var Cassandras trusler oftest tomme og skabt i frygt.
Derfor nikkede hun blot tavst, i samtykke om at hun nok skulle gå med, uden mere ballade. Hvad skulle en relativt spinkel pige kunne gøre ved et muskelbrød som Andy?
Andy smilede i triumf. Han slap hende, tog det tequilashot som var lavet klar til Cass, og hældte det ud over hendes hvide kjole.
''Don't forget your bodytequila'' grinte han, rungende, inden han begyndte at gå hen mod døren. Han så tilbage på Cass, afventende. Der var ingen tvivl om, at hvis hun ikke straks bevægede sig hen mod ham, ville han eksploderer i raseri.
Men Cass stod frosset fast, ydmyget. Andre kiggede, musikken var skruet ned. Det virkede som om alle havde blikket på hende, og klumpen i hendes hals afslørede at hun var sekunder fra at hulke. Hun så hen på Andy, som blev gradvist mere og mere rød i ansigtet af raseri, inden hun satte sig på barstolen igen. Det nyttede ikke at ignorere Andy, det accepterede han ikke. Men det virkede at skræmme ham.
Andy stormede hen mod Cass igen, men Cass rejste sig blot, og stirrede på ham.
''Andy, Go away.'' sagde hun, lavmælt. Han grinte af hende, af hendes dumdristighed, inden han greb fat i hendes håndled. Havde man set Cass i øjnene, havde man opdaget hvordan de havde skiftet fra mørk og varm brun, til en iskold gul. Hendes pupiller var aflange, sorte og smalle. Andy havde aldrig set hende sådan før, men han trådte ikke væk - han var stivnet på stedet.
''Do you know, what the most dangerous thing in this world is, Andy?'' hviskede Cass, sagte og silkeblødt - som om hun talte til en elsker mens de lå mellem lagnerne.
'' - the most dangerous ting in this world, is a woman scorn.'' Andy knækkede sammen, og gav slip på hendes håndled, mens han gispede i smerte. Cass stod blot og så på ham, mens man kunne se hvordan hendes læber dansede, idet hun hviskede en besværgelse hun selv havde designet.
Hun stoppede, vendte ryggen til Andy, og fik hen til bartenderen. Per automatik fandt barterenden en ny øl frem til hende, som kompensation for det shot hun var gået glip af. Heldigvis klistrede tequila ikke så meget, men det havde gjort hendes hvide kjole lettere gennemsigtig i kavalergangen.

Julian var desværre gået glip af den lille opvisningen, eftersom han virkelig havde valgt det helt forkerte tidspunkt at gå på toilettet. Men måske var det godt nok, for havde han været ude i baren med de andre, så havde han på ingen måde kunne lade være med at gribe ind. Som var han i bund og grund en 'good-guy' - måske ikke hele vejen igennem, eller altid - men alligevel et godt stykke hen af vejen!
Han stoppede dog alligevel lidt op, da han mødte stemningen fra baren, som han stod der i døren indtil toiletterne - en stemningen var blevet vendt fuldkommen på hovedet, siden han for ikke mere end fem minutter siden, var gået.
Hans blik søgte lidt rundt, og det tog ham ikke mere end et par sekunder, at finde staklen på gulvet - et let smil spillede om hans læber, som små glimt af alverdens tanker og mumlen - fik ham på sporret igen, og snart vidste han præcis hvad der var hændt.

Og dermed førte hans nysgerrighed ham op i baren, som han let og elegant smøg sig ind mellem Cassandra og en anden ung mand, der muligvis havde været ved at tage sig mod til at starte en samtale med hende? Desværre var han lidt for langsom, og nu havde Julian så alligevel overtaget pladsen - og han havde ikke sådan på sinde at opgive den igen - ikke lige med det samme i alt fald.
For nu han var kommet tæt på hende, kunne han ikke lade være med at bemærke hvert og en af hendes charmerende og fortryllende træk - og langsomt, uden at ligge skjul på det - gav han hende så elevator blikket. Efter at have erhvervet sig hendes opmærksomhed, nikke han hen mod manden hun næsten havde gjort det af med før - "ex boyfriend?" spurgte han roligt, før han fangede bartenderens opmærksomhed, og uden et ord - fik ham til at fikse sig drink.

Cass sad og lyttede til den mumlen der foregik omkring hende, mens Andy fik samlet sig og stablet sig selv på benene. Blikke var rettet mod både ham og hende - hvilket nok havde afsløret at det var hende der til grunde for den stakkels mands pine.
Det undrede hende dog, da en ung mand havde placeret sig ved siden af hende, uden at sige så meget. Måske var det fordi han ikke turde? Han fik heller ikke chancen, for et splitsekund efter havde en charmerende mand overtaget hendes fokus, med hans fortryllende måde at bestille en drink. Den knap så charmerende del var dog hans måde at beskue hende på - elevatorblikket var sjældent positivt opfattet. Og dog, en smule smigrende.
Hun så på sin øl, da manden spurgte - og egentlig så havde en del af hende lyst til at fortælle ham lige præcis hvad Andy var - men det ville være... Dumt. Derfor så hun hen på bartenderen, inden hun så tilbage på manden - direkte ind i hans øjne. Hun var, morsomt nok, en af dem der foretrak at se på dem hun snakkede med, selvom hun ikke var meget for kropskontakten uden en relativt høj promille i blodet.
''Ex boyfriend would be a nice way of putting it.'' sagde hun, med en stemme der kunne få en til at føle sig som man lå i silkelagener. ''So, are you pleased with what you see? I know I am.'' sagde hun - med samme silkebløde stemme. Cass var i byen for at drikke, og for at glemme. Måske kunne han få hende til at glemme, bare for en stund? Det ville være skønt.
Man kunne hører hvordan Andy bag dem fik trampet hen mod Cass - men hun nåede at vende sig om og se på ham - direkte ind i øjnene på ham. Hendes mørkebrune varme øjne blev ganske kort gyldne som honning, med en aflang iris. Andy stivnede, og bakkede væk, med hænderne i vejret. Cass vendte sig derefter om igen, og så på den ved siden af sig, med et lille smil, inden hun tog endnu en tår af sin øl.
''Some men just don't know when they've lost.'' sagde hun, og kiggede derefter på den drink som bartenderen havde mixet sammen til manden ved hendes side. Komisk - en drink, til en så charmerende og tiltalende mand, og en øl, til en så ekstremt feminin kvinde. Det var lidt den omvendte verden - var det ikke?

Julians fingre lagde sig let om det glas han fik stukket i hånden, "Thank you very much!" sagde han i en venlig og glad tone berettet til bartenderne selvfølgelig. Han løftede glasset op til sine læber og smagte let på den syrelige væske - vodka martini? Really? I rather drink beer then..
Let skeptisk satte han glasset fra sig igen - jamen det var vel hvad der skete, når man ikke henvendte sig mere præcis..
I stedet for at summe mere over drinken, vendte han dog sin opmærksomhed tilbage til kvinden og sendte hende et blidt smil, "you know, it's not really a good idea to talk about your ex boyfriend, on a first date?" sagde han så bare med et drillende glimt i øjet - velvidne at de selvfølgelig ikke var på deres første date, men stod det til Julian, kunne det nu hurtigt laves om på.

Julian kunne ikke lade være med at grine let af hendes ligefrem hed, før han bare nikkede, "Wouldn't disagree with that.." sagde han bare, uden helt at svare på hendes spørgsmål - mest fordi han var blevet distraheret, i det hendes eks kæreste åbenbart ikke mente de var helt færdige med hinanden. Roligt trådte Julian et skridt tilbage, vendte sig mod baren og tog endnu en sip af den dårlige drink, som han tillod parret deres privatliv - ikke at de rigtig behøvede det. Hele baren havde åben bart fået sig noget af et show?
Han så op da hun talte til ham igen og nikkede bare kort, "you know everyone in here is starring at you? Don't you wanna go somewhere else, I know I would if it was me?" sagde han så bare, og det kunne nok egentlig godt lyde lidt afvisende for sig selv - men det var kun indtil man så det charmerende smil og Julians læber og det gavtyvagtige blik i hans øjne - han havde da ikke tænkt sig hun skulle gå derfra alene vel? Man var jo en gentleman!