Don't think i can be changed. I'm the one in charge. (Privat=Jozephine) XXX

@Jozephine

Timen begyndte. Det var som om at alle der var her var specielt udvalgt til en special styrke i hæren. Med en ikke særlig sød rutine leder. De kaldte ham endda Searg. Som betegnelse for han var deres øvre kommanderende. Råben og skrigen fra ham og hån mod eleverne fik dem til at blive mere og mere vrede. En af dem knækkede og angreb Evan. Men før han nåede at gøre noget lå han allerede nede med et sværd mod hans hals uden Evan havde fået en svedplet. ”PATHETIC!!! WHAT ARE YOU HERE FOR!!!” En voldsom stilhed brød sig over hele salen. ”NO ONE?” Han sukkede sig kort og placerede sin pegefinger og tommelfinger på hver side af hans næseryg. Sukkende. Før der pludselig kom en lyd. En lille stille stemme i baggrunden af hele salen.”Because you chose us?” Evan løftede blikket kort og så mod den mest spinkle af hele klassen. Med et svagt smil. ”Exactly. And for what?” Igen en stilhed. Evan sukkede let igen og rystede opgivende på hovedet. ”I am training you to a special program i have used ten years to start. This is a special training program for only the best og special chosed. I stand for the choosing and for the training. And the next year there are only ONE! Person you answer to. Me! Any of you not prepared for that is free to walk. But if you walk. Don’t come back to the school. Ever again.” Et par enkle valgte alligevel at gå. Og Evan så på dem med et skuffet blik. Men ud af 20 elever han havde udvalgt gik kun 4. Han var overrasket. Heldigvis var træningen ikke forbi. Evan havde specifikt valgt at tage 20 ind. Men han var godkendt til at lave et pilot program på kun 5 elever. Så han skulle koge dem alle sammen ned til kun 5. Og det skulle han nok. ”ALLRIGHT!!! FOLLOW ME!!!” Sagde han kort og førte dem med sig til et rum ved siden af start rummet. I midten af dette rum var der et lille plexiglas bur. Kun på få 9 kvadratmeter. ”You know how to move. But can you fight?” Spurgte han kort ud mod klassen og åbnede så døren til det lille bur. ”2 at a time. And please don’t break my cage.” Han lod 2 gå ind hvor de gik i gang. Og der gik ikke lang tid før det gik op for dem at det lille rum gjorde det meget svære at kunne kæmpe. Men efter noget tid fik den ene endelig den anden ned i en arm lås. Evan åbnede døren kort. ”You can leave the class. Sagde Evan roligt og pegede på personen der tabte. Som tydeligt blev sur men gik alligevel. ”Next!” Han så imod den ene kvinde der faktisk betød noget i hele denne klasse. Jozephine. Og ignorerede hende som om han ikke havde tænkt sig at lade hende kæmpe hvis hun ville undgå det. ”You two!” Han pegede på 2 i midten og sendte dem ind i buret. Denne gang tog det længere tid fordi de begge var lige stærke. Men det fornøjede tydeligvis ikke Evan. Da en af dem endelig tabte og gav op åbnede Evan døren. ”You’re both out.” Sagde han iskoldt. De begge blev vrede. Og stod og råbte af Evan. Evan sukkede kort. ”Fine you can stay. If you can win over me together.” Han gik roligt ind i buret. Og så afventende på dem begge. Og de valgte at følge efter. Dog nåede de kun lige ind og døren blev lukket før Evan stod bag dem på pludselig vis. Gik ned på hug og slog dem begge på bagsiden af knæet så de røg ned på knæene. Og så fik de en hoved knækker klokke. Som simpelt var at han tog fat i hver af deres hoveder og slog dem så hårdt sammen de begge besvimede. ”Who have said that you can’t use your abilities? This is not some girlsclub. This is the real deal. Look around. No-one of you is human. For that only reason that this is training in combat with your own abilities.” Han gik ud af buret roligt med de 2 personer holdt i kragerne for at hive dem ud. Og slap dem udenfor buret. ”NEXT!” Råbte han hårdt og så afventende på dem.

Resten af dagen så det ud til at folk forstod det. Evner blev brugt og snydeegenskaber. Indtil de kun var 5 personer tilbage. Og Joze som han havde gjort hvad han kunne for at sørge for fortsatte igennem hans træning. Da hun var den eneste han ikke havde undersøgt om havde en chance for at komme videre. Men som var vigtigt hun gjorde. ”Allright Hit the showers. And we’ll see you tomorrow. Jozephine i want to see you after shower.”

En halv time senere: 15:45

Tiden gik og gik men det så ud til hun havde valgt at undgå ham. Eller også kom hun for sent. Evan stod i midten af det første lokale og så på sit ur. Rummet var udstyret med en stor kampmåtte i midten af rummet og rundt om stod de værste forskellige trænings udstyr. Men i hans blik kunne de udføre et andet arbejde også. Evan stod kort og så rundt om sig selv på de forskellige stykker udstyr og overvejede hvilke han kunne bruge og til hvad. Han så derefter på sit ur igen. Hun var vel ikke så dum at tro hun kunne stikke af fra ham vel? Han havde fundet hende hver gang. Hver eneste gang han mente hun prøvede at undgå ham eller hendes forældre så fandt han hende. Det var jo det de betalte ham for. Og for at lære hende noget opdragelse. Hvilket dette her var en del af. Så snart hun gad at finde tid i sit travle skema til at komme. Eller han mistede tålmodigheden og lærte hende at komme til tiden. Evan tænkte sig kort om. Kom hun overhovedet til tiden til denne træning? Han måtte fokusere noget mere. Hvis hun ikke gjorde måtte han lære hende det. For ligemeget hvilke klasser hun ellers har og vælger sig at komme for sent til så var det ikke denne her klasse. Slet ikke.

Jozephine havde været med til dagens træning, hun havde kæmpet hårdt for hun var i ret dårlig form, hvem ville ikke være det efter et stofmisbrug som hun stadigvæk havde samt hendes forkærlighed til Alkohol. Hun kunne dog ikke drikke alkohol på skolens grund og var derfor nødtil at vente med at drikke det til hun havde fri og det var aften så hun kunne forlade skolen grund. Stofferne tog hun også på skolen, heldigvis så langt væk fra skolen som muligt. Ofte brugte hun pauserne til at ryge eller andet, men hun kunne ikke ryge så eller tage noget der påvirkede alt for meget, for det ville give hende problemer.

Dog denne dag havde hun skulle møde senere da hendes to første timer var aflyste og det var også derfor at hun havde brugt den tid på at ryge en joint, dog kun et par hiv i skoven samt efter spisepausen inden hun skulle til kampsport undervisning. Hun havde været med så meget som muligt ind til der blev at nogen skulle kæmpe i et plexiglas bur, hun havde holdt sig stille i baggrunden i håbet om at hun ikke skulle, da hun havde klausstroforbi for små rum og det rum eller bur, var alt for lille. Dog virkede det også til at deres lære ikke valgte at hun skulle kæmpe. Da de endelig var færdige og skulle i bad var Jozephine på vej ud af døren, da hun hørte hans ordre. Hun valgte bevist ikke at svare ham, det var sjældent hun gad svare når det var sådan en besked. Hun gik i omklædningen badede og skiftede tøj. Til et sæt undertøj, og et par mini sports shorts og en top, men skulle tro var for lille til hende, den gik lige over navlen og vidste en del bryst. Hun havde det med at gå i ret udforderne tøj, det var meget bedre at bevæge sig i. Hun var gået ud af omklædningen for at ryge en smøg uden at tage sig af tiden, først da hun havde røget smøgen gik hun ind og ned til Magistar i træningsrummet og åbnede døren med sin taske over skulderen ligeglad med at hun var kommet forsent. Hun smed tasken på gulvet og så på ham, sagde ikke noget, lagde armene over kors og smilede flabet til ham. Det var første gang at hun havde været 100% alene med ham, så hun var lidt nervøs men det var ikke til at se på hende. Hun vidste godt hvem han var, og at flygte fra ham aldrig havde lykkes hendes uden at han ville finde hende inden for kort tid. ” hvad skal jeg? Jeg har faktisk planer for i dag, så gider ikke bruge hele min dag her nede” Sagde hun og så på ham. Hendes mobil bippede nede i tasken, hun så ned på den og overvejede at tage den for at se hvem der skrev. Hun kiggede derefter kort over til Magistar og valgte at bukke sig ned for at tage sin mobil i tasken. Hun stod så hende ryg var vendt mod Magistar, shortsene var så korte at man lige kunne ane lidt af hendes balder som hun bukkede sig ned for at tage sin mobil.

Sandheden var at Evan ikke engang selv vidste hvorfor hun var her. Han havde fået ordre. Men de var uklare og præcise. Evan fandt roligt brevet frem fra sin lomme og læste kort på det. Det eneste det sagde var en lang smøre om at det var en uacceptabel opførsel som Jozephine havde fremvist. Men det var sådan cirka også det. Jo og så en kort ordre om at opdrage på hende og skabe en form for ydmyghed. Evan foldede brevet sammen igen og lagde det i lommen. Før han vendte blikket imod hende igen. Opdrage på hende? Der var kun en måde han vidste hvad man kunne gøre det på. Han fulgte hende med blikket da hun snakkede til ham. Og han smilede let til hende. ”Det er meget enkelt hvad du laver her Jozephine. Dine forældre har bedt mig opdrage på dig og du kender dem. De betaler for godt til jeg kan sige nej.” Sagde han let og så kort imod hendes mobil. Var hun seriøs? Hun stod med en lære og han kunne nærmest læse hendes overvejelser om at undersøge den hen over hendes pande. Hans muskler begyndte let at spænde af vrede. Den manglende respekt. Den utålmodighed. Den afhængighed. Den manglende interesse for de ældre. De meget ældre. Evan slog hende med næsten 200 år og alligevel opførte hun sig som om hun var ligeglad. Hans hænder knyttede sig svagt. Jo mere han tænkte over det desto mere vred blev han. Han så langsomt hvordan hun bukkede sig ned foran ham for at tage telefonen. Og han nærmede sig langsomt. Før hans hånd placerede sig på hendes ene balle. Og gled langsomt hen af hendes ryg indtil han nåede hendes nakke.

Hvis han lod hende greb han fat i hendes nakke og hev hende op. Så hende direkte i øjnene. ”Jeg ved tilgengæld at normal opdragelse er ikke hvad du mangler. Du mangler meget enkelt at mærke ydmygelsen ved den manglende respekt du viser andre.” Sagde han let og klemte svagt på hendes nakke.

Hvis han ikke lod hende ville han fortsætte sine ord uden at fremvise nogen former for tøven. Og fortsat prøve at tage fat i hende. Selv hvis han var nødvendigt til at bruge sin evne. Døren ud fra træningsrummet var en stor stål dør da dette var en tidligere bunker højst sandsynligt under en af verdenskrigene. Og selvom der ikke var en fungerende lås på dem. Så begyndte der at danne sig noget på den. En jernbar hen foran spændt fast i hver side af døren så den ikke kunne åbnes uden at fjerne baren. Det var et enkelt design så farten var rimelig hurtig såvel som fokus på det kunne han undvære uden det store besvær.

Jozephine anede intet hvad hendes forældre havde skrevet til Magistar, et sted var hun også pisse ligeglad for så skulle hun ikke tage sig af det. Hun havde ikke i sinde at ændre sin opførsel sådan bare lige, hun var som hun var og sådan var det altså bare. Hun havde altid været flabet og provokerende og ikke mindst hendes mangel på respekt for de ældre og dem med højre status end hende selv. Hans ord fik hende til at bande indeni hende selv. Hun magtede bare seriøst ikke det her! Det var rigeligt med at have ham rende konstant og hele tiden efter hende.

Hun mærkede godt hans hånd på hendes balde, hun gjorde ikke før han greb fat i hendes nakke, det var ikke lige fre et blidt greb. Hun kneb øjnene sammen, nægtede at kigge ham direkte i øjnene selvom det var svært at lade være. Hans ord ramte indeni hende og hun forsøgte at slå hans hånd væk, hun skubbede ham rimelig hårdt i brystet inden hun kom fri af hans greb i hendes nakke. Tasken blev samlet op af gulvet og hun var allerede på vej mod døren, dog var det først da hun kom helt hen til døren at hun opdagede at hun ikke kunne komme ud af døren. ” Hvad fanden har du gang i? Seriøst man skrid med dig, jeg har ikke brug for dig. Og tro mig jeg skal nok sørge for mine forældre stopper med at betale dig” Sagde hun i vrede og så på ham med et bestemt blik. Hun havde ikke i sinde at vise tegn på svaghed, han kunne ikke styre hende.

Men at hun alligevel måtte opgive at komem ud af rummet, fik hende til at smide tasken på gulvet, igen tage mobilen fra tasken og trykke ind på et nummer i hendes mobil for at få en ven til at komme og hente hende her nede fra. Samt sørge for at Magistar ikke ville arbejde på skolen mere, ledelsen skulle bare vide hvad han havde ”gjort” Jozephine var virkelig god til at finde på diverse ting og hun som regel sin vilje i længden, så med mindre han kunne lukke kæften på hende, hvilket hun tvivlede på, ville hun få sin vilje som altid. ” Tror mig, hvis du ikke lukker mig nu lige nu, kommer du inderligt til at fortryde det her! Jeg skal nok sørge for at du ikke arbejder her længe” Sagde hun og så på ham. Det var tydeligt at hun spillede stor og mægtig, selvom hun var alt andet. Heldigvis kunne man ikke se på hende at hun var usikker og lidt nervøs, noget hun kunne skjule for stort set alle. Da det var noget hun gjorde det meste af sit liv, så medmindre man kender alt til hende ville man kunne se det ellers ikke, hun vidste at Magistar ikke kendte hende så godt som han nok gerne ville.

Evan lod hende skubbe ham væk eftersom han ligeså godt kunne se hvor meget hun ville kæmpe for sin frihed. Dog kom den forudsigelige del allerede. Direkte til døren. Evan grinte let. Hvis hun bare vidste hvor håbløst det var at prøve og flygte. Han gik roligt hen til den nærmeste træningsmaskine. Maskinen var en af dem hvor man løftede armene ud til hver side og hvor man så samlede armene foran sig med esktra vægt. Det var en af de eneste maskiner i kælderen med et normalt sæde. Så han kunne sidde der og kigge undersøgende på hende. Afventende på hendes næste træk.

Og der kom det. Mobilen. Så ville forsøget på at flygte og råbe efter hjælp. Det næste ville nok være raseri eller angreb. Og så ville bønfaldelsen komme. Evan så kort rundt i rummet de var inde i. Før han vendte blikket imod hende og hørte hendes trussel. Han løftede armene og lavede et tydeligt falsk bange ansigt. ”Åh nej Joze det må du endelig ikke. Hvad skal jeg da gøre. Åh nej åh nej.” Masken knækkede efterfølgende og han begyndte at grine højlydt før han pegede mod loftet. Og stoppede med at grine for at se på hende dybt seriøst. ”Jozephine. Tror du virkelig det er et tilfælde at første gang du har mine lektioner er det nede i et underjordisk tunnel netværk 5 meter under jorden med fast beton vægge og lofte med jernbarer i? Hvis du er heldig kan du starte et opkald. Men med den ustabile forbindelse hernede vil forbindelsen ryge før den du ringer til når at tage den. For ikke at tale om det er umuligt at sende sms’er da du skal ha en bedre forbindelse end starten af et opkald til det.” Han løftede sit højre ben op og placerede det over det andet mens han flettede sine fingre sammen liggende på låret. Hun troede seriøst ikke han ikke havde gennemtænkt det vel? Evan havde indfanget hende så mange gange. Han vidste meget mere om hende end hun troede. Men det behøvede han ikke at bevise. Evan var langt fra den type man ville have efter sig. Og endnu mindre en man vil ha som sin fangevogter.

Evan rejste sig roligt op og begyndte langsomt at gå hen imod hende. Mens han grinte let. ”Joze. Jeg er rig nok til jeg aldrig behøver at arbejde igen. Jeg kan få hvem som helst til at forsvinde specielt kvinder der ikke tror jeg er seriøs. Såvel som jeg selv kan flygte uden du nogensinde vil kunne finde mig igen. Så tror du virkelig at sådan en trussel vil påvirke mig? Virkelig? Sagde Evan roligt mens han fortsat gik imod hende. Før han løftede sin hånd. ”Mobilen tak Joze. Og så vil jeg gerne ha du gir op.” Sagde han afventende mens han ventede på hun reagerede. Og håbede for hendes egen skyld hun gav op. Selvom det nok ikke var endnu. Dog var hans tålmodighed ved at forsvinde.

At Magistar bare var så rolig og stille og tog det hele meget afslappet, det gjorde hende virkelig usikker, for hun vidste ikke hvor hun stod henne. Hvad var han ude på? Hvad fanden havde hendes forældre gang i? Hun måtte tage en seriøs snak med dem og få stoppet det her. Det var bare ikke iorden fra hendes forældres side, altså som i slet ikke. Hun prøvede med truslen om hendes forældre nok skulle stoppe med at betale og ja hvad der nu kom ud af hendes mund. Måden hans grinte og lavede et bange ansigts udtryk gjorde hun pisse sur for at sige det lige ud! ” Fuck dig” Sagde hun og så på ham. Hun forsøgte forgæves at slå på døren med håbet om at ikke alle elever var gået fra omklædningen og de ville kunne høre hende banke på døren. Selvom håbet var lille var det der, men der var ingen fodtrin eller stemmer, hun sukkede og lukkede kort øjnene, hvorfor var hun også så skide uheldig! ” åhh gud seriøs tag dig sammen, jeg er sku ligeglad med hvor mange penge du har eller ikke har og hvad du kan og ikke kan, det du kan gøre er at lukke mig ud fra det her rum!” Sagde hun og vendte sig mod ham.

Jozephine kendte godt Magistar, eller sådan da. De havde mødtes en hel del gange dog ikke på den positive side, hvilket ikke betyd så meget for dette, han kunne ikke bare låse hende inden som han gjorde nu. Hvad var han ude på? At få hende til at være en sød og artig lille pige? Hahaha han kunne glemme det, kunne han. Men alligevel begyndte hun at blive en anelse nervøs som han rejste sig og langsomt kom gående med ham. Hun holde sin mobil i hånden som hun så hans løfte sin egen hånd, han ville have hendes mobil, det var tydeligt at hun stærkt overvejede hvad hun skulle gøre og ikke gøre. Men som rigtig var der faktisk ingen signal på hendes mobil som hun tjekkede den, hun knurrede kort inden hun valgte at ligge sin mobil i hans hånd og hurtigt trak sin hånd til sig inden han ville gøre noget med hendes hånd. ” Hvad med bare at lade mig gå? Du får ikke noget ud af det her!” Sagde hun og så på ham, hun var usikkert og det var begyndt at blive tydeligt i hendes ansigts udtryk. Hun bakkede et par skridt væk fra ham og endte oppe i et hjørne mellem to vægge! Damn det var ikke lige frem det bedste sted at gå hen, særligt ikk når hun vidste at Magistar var langt og ikke bare langt men mega langt meget mere stærkere end hende.

Han så på hende undersøgende mens hun så ud til at overveje sine muligheder. Han havde spærret hendes muligheder. Han havde stoppet alle hendes forsøg på at flygte. Han havde fået hende til bogstaveligtalt forsvinde fra radaren fuldstændig. Nu manglede der bare en ting. Han lod roligt sine fingre folde sig om mobilen der blev lagt i hans hånd. Han holdte den let ved sit bryst mens han vendte og drejede den og undersøgte den. ”Selv hvis du havde fået signal hernede. Så havde det ikke stoppet mig. For dette var bare sket.” Langsomt begyndte telefonen at opløse. Forvandle sig til støv der gled fra hans hænder og ned på gulvet i en lille bunke indtil mobilen var helt væk. Og der ikke længere var noget der så meget som lignede en telefon tilbage. Før han løftede blikket imod hende. ”Og det sjoveste ved det her. Hvis du nu havde fulgt min klasse og faktisk været forberedt. Så havde du faktisk haft en chance. Men nu? Nej... Dette her er som et skak spil. Og du er skakmat.” Han sænkede sin hånd ned og tog let fat i bæltespændet på hans bukser. Et lille klik efter faldt hans bukser ned og han stod nu i underbukser. Et knald lød da pistolen landede på gulvet. Selvom den ikke var ladt. Det var udelukkende en skræmmeteknik. For at få folk til at tro han mente det seriøst. Men der var ikke engang en firing pin i. Så den kunne ikke engang skyde hvis der var patroner i.

Evan bevægede sig fortsat hen imod hende. Før han til sidst stod lige foran hende. Ikke engang en kvart meter fra hende. Og hans hånd bevægede sig med så stor en hast at det ikke kunne ses med det blotte øje. Da han så gik efter at tage fat om hendes hals.

Hvis han fik fat. Pressede han hende ind imod hjørnet. Mens han langsomt begyndte at hive ned i hende for at få hende ned på knæ. Så hun udemærket godt vidste hvad det var han var ude på. Og hvad det var han havde for tanke. Selvom at de fleste forsøg på at undgå det nok ikke ville gøre andet end at udskyde det uundgåelige kunne hun jo godt udskyde det. Men hun måtte efterhånden ha indset at det ikke kunne lade sig gøre.

At Jozephine stod i hjørnet bandede hun inderligt inden i sig selv over. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun kunne ikke komme ud, hun kunne ikke skaffe hjælp og nu havde han fået hendes mobil. ”Lad mig gå!” Sagde hun med en anelse nervøsitet i stemmen. Hun var slet ikke tryk ved dette, og det var nu efter hånden ret svært for hende at skjuledet. Hvad der skete med hende mobil, fik hende til at panikken inden i sig selv, hun så sig omkring for at finde noget at slå ham med, selvom han var langt stærkere end hende, kunne hun måske have muligheden for at slå ham ud. Problemet var bare at i det hjørne hun stod i, i rummet var det eneste hjørne hvor der ikke var nogen ting overhovedet! Damn Jozephine hvorfor tog du lige det her hjørne! Tænkte hun for sig selv. Sådan som mobilen blev til støv og forsvandt ud af hans hånd og ned på gulvet fik hende til at synke en klump, det her var bestemt ikke noget der var særlig godt. ” Hver sød at lade mig gå sagde hun og så på ham. Hun kunne ikke lide hans ord og særligt ikke hans toneleje, det gjorde hende bare på ingen måde rolig, forsøgte på at gå længere tilbage som han begyndte at gå tættere på hende, måtte hun opgive, der var virkelig ikke nogen mulighed for at komme væk fra ham. Hun tvivlede inderligt på at hun ville have en chance for at komme forbi ham.
Måden han løsnede sine bukser på, måden han bare lod dme falde ned og pistoeln ramte gulvet blev hun forskrækket og skjulte sit ansigt i hendes hænder, hun græd ikke, men hun ville bare ikke se på at hun ville blive skudt og dø. Men da der ikke skete noget før hun mærkede hans hånd om hendes hals, presset mod væggen gjorde hende bange, hun prøvede at trække vejret normalt men det var ikke helt nemt fordi han holde som han gjorde. Han måde at tvinge hende ned på knæ, blev ikke uden modstand hendes ene hånd greb fat om hans hånd, som var låst om hendes hals. Ihærdigt forsøgte hun at tvinge hans hånd væk fra hende, men hun havde ikke en chance. Hun endte på knæ, med hovedet vendt op i mod ham, det var så tydeligt at hun var bange, hun kunne ikke sige noget, for det var som om hendes ord var taget fra hende.

Hendes ord fik dette til at blive så meget bedre. Han mærkede i hele kroppen hvordan han blev mere og mere spændt. Den måde hun prøvede alt fik ham til at føle sig magtfuld. Og stærk. Han var ligefrem begyndt at få en lettere hævet lem af ren spænding over kroppen. I takt med han nærmede sig hende. Hendes ord gik fra at være kommanderende til direkte bønfaldende som han også havde forventet. Dog havde han forventet hun i det mindste ville slå fra sig. Dog skulle hun passe på. For hvis hun slog ham det ene bestemte sted hun snart ville være tæt på… Hun ville højst sandsynligt fortryde det hurtigt. Han var slet ikke ukendt over for at slå hende. Og det kunne godt være hendes slag ville lande det bløde sted. Men hans slag? De slog hårdere. Meget hårdere. Evan så på hende da hun langsomt gled ned af væggen. Og selvom hun strittede imod var han tydeligt stærkere. Og hun havde efterhånden opgivet kunne man mærke. For jo længere ned hun kom desto svagere blev hendes modstand. Da hun var helt nede på knæ og kiggede op på ham smilede han kort. Før han klemte sin hånd om hendes hals noget mere. ”Nu skal du høre...” Sagde han før han hævede sin hånd og svang den for at give hende en lussing. Hvorefter han fortsatte den anden retning for at give hende en lussing med baghånden. ”For hvert andet sekund der går hvor du ikke finder min lem frem og tager den i munden får du 2 lussinger lidt hårdere end den forrige og jeg klemmer lidt hårdere om din hals.” Hans ansigt var tydeligt at han ikke så meget som tøvede et eneste sekund. Og han slog hende for at vise hende at han ikke havde frygt for at slå hende. Alle skader på hende kunne bortforklares. På grund af hendes stofmisbrug. Med andre ord hun var selv med til at kunne give ham en undskyldning for de skader hun nok ville ende med at have når denne tid sammen var forbi.

Jozephine så på ham, hun prøvede at skjule angsten og nervøsiteten, men forfanden hvor var det svært. Hun prøvede svagt med modstand men valgte at opgive det, særligt fordi hun havde en plan om at vente til han mindst ventede det, for så ville han ikke være lige så opmærksom på hende som han selv troede han ville være. Disse tanker lyd godt i hendes hoved, dog var hun ikke sikker på det ville virke, men håbet var der. Hun havde godt set den begynde bule der var i hans boksershorts, hun var ikke helt dum, hvorfor skulle hun ellers sidde på knæ? Det var sku ikke for at massere hans ben, dog blev hun ret hurtigt revet ud af sine tanker som han talte og kort efter modtog hun to lussinger der sad ret godt og gjorde skide ondt, hvilket man uden tvivl kunne høre på hende, hun pev og prøvede ikke at vise det gjorde ondt. Men en hver kunne se på hende at det havde gjort mega ondt, hans ord forsatte det løb koldt ned af hendes ryg som han fortalte hvad hun skulle gøre. Han strammere greb om hendes hals gjorde det sværere for hende at trække vejret normalt. ” har aldrig prøvet det” Sagde hun med besvær som hun kæmpede for at få nok luft ned i lungerne.

Jozephine hadede dette, det var ikke hende der havde magten men ham. Hvilket ikke var noget hun var vant til, det var altid hende der havde magten, i hverfald i de fleste tilfælde. Hun mærkede atter lussinger ramme hendes ansigt, Jozephine kæmpede med at holde tårerne tilbage, det lykkes for nu. Stille løftede hun sine hænder for trække hans boksershorts ned og som han lem kom frem, var hun usikker. Han virkede til at være ret stor allerede, hun ville næppe kunne have ham i munden. Selvom han holde om hendes hals trak hun hovedet tættere på og åbnede munden, langsomt gled hun ned over hans lem. Hun ikke kunne tage ham helt ned men det var tydeligt at hun havde løjet om at hun ikke havde prøvet det før, selvom hun prøvede at gøre sig så dårlig som hun kunne.

Hendes pive lyde fra hans lussinger fik hans bule til at blive større. Det føltes så godt at give folk smerter på hans eget bedstes vegne. Nogle gange undrede han sig om han burde være så unormal? Om han burde prøve at være mere normal. Men så begyndte hans lem at tale til ham. Blive tændt ved tanken om at påtvinge sig på en kvinde. Og al tvivl forsvandt med et øjebliks varsel. Og han var sten sikker på at det var dette her han gerne ville. Det han ønskede. Det han lystede mest i hele verdenen. Selvom verdenen kun bestod af ham. Selv ikke engang kvinden han misbrugte var i den verdenen. For hele deres verden skulle han nok sørge for blev ham. Hans selvsikkerhed steg med hvert eneste sekund der gik i denne situation og gjorde han kunne ikke vente på at mærke hende. At høre hendes desperation. At se håbet forsvinde fra hendes øjne. At se sandheden fæstne sig i hendes sind. At vide hun på intet tidspunkt havde haft en chance. Evan var klogere end hun nogensinde kunne forestille sig. Hans overlegenhed blev kun slået af en ting. Hans lyster. Hvilket betød at hvis hun spillede sine kort rigtigt. Så ville han nok ende med at være ’mildere’ ved hende. Hun ville ikke slippe for smerten. Men hvis hun tog imod havde hun nok undgået et par lussinger. Som hun nok snart ville forstå.
Hendes ord om hun aldrig havde prøvet det før fik ham til at grine. ”Du tror vel ikke du virkelig kan få mig til at tro det vel? Jeg ved du er en lille beskidt slem tøs i byen. Og når jeg er færdig med dig. Vil du føle dig mere beskidt end du nogensinde kommer til at føle dig igen. Med andre end mig. For dette vil ikke være eneste gang.” Sagde han med et ondskabsfuldt smil og et lystigt smil.

Langsomt rundt om hendes hals begyndte der at danne sig under hans hånd et halsbånd med en snor til. Der førte sig videre op til hans frie hånd som han holdte fast i så hun ikke kunne slippe fri. Da halsbåndet var færdigt og hun havde taget hans lem i munden slap han hendes hals roligt. For at vise hende at hvis hun gjorde som han sagde blev dette meget bedre for hende. Hans hånd gled op af hendes kind for at placere sig på hendes baghoved så han fulgte hendes bevægelser. Mens han langsomt rykkede hende frem og tilbage over hans lem. Og selvom hun nok ikke kunne tage ham hele vejen så pressede han hende dybere for hver gang hun gled ned over den. ”Det der ynkelige forsøg på at gøre dig dårligere kunne ende med at gøre mig vred. På den anden side dit bedste ville heller ikke være godt nok. Så spørgsmålet er om du skal ha 2 slag eller 10. Hvis du ikke prøver dit bedste bliver det 10.” Sagde han kort mens han sukkede let af nydelse og mærkede hvordan hans lem langsomt stivnede endnu mere. Hvilket gjorde det svære end det allerede var at få hende dybere.

Det der foregik lige nu, var ikke noget Jozephine var særlig vild med, og hun havde på ingen måde nogen planer om at bøje sig og gøre som han sagde sådan lige med det samme. Hun havde virkelig håbede på at han ikke kendte til alle hendes hemmeligheder, og alligevel gjorde han vidst nok. Hvilket var noget der var virkelig irriterende for hende, hvordan han kunne vide alle de her ting vidste hun ikke. Fulgte han efter hende dagligt? Hvor meget havde hendes forældre fortalt ham? Hvilke planer han havde for hende, havde hun egentligt ikke nogen lyst til at vide noget om, måske hun skulle forsøge at stikke af og for en gangs skyld gøre det ordentligt denne gang? Men nej, det hjalp ikke nok, han skulle nok finde hende…. Suk…..
Hans grin gjorde hende utryg, for hun ville ikke dette. Han skulle ikke have lov til det her. Hun så på op på ham men svarede ham ikke, hun kunne ikke få orderne frem og det gjorde hende frusterede. Der skete noget omkring hendes hals, som kom fra hans hånd, først gik hun i panik og ihærdigt prøvede at komme fri, da det gik op for hende at det var et halsbånd med en snor i. Kort overvejede hun om hun skulle forsøge at tage det af men hun nåede ikke at gøre noget før hun havde fået hans lem i munden. Han var virkelig stor, selvom hun godt kunne mærke at han ikke var helt stiv. Dog måtte hun også sande at hun ikke havde prøvet et lem på denne størrelse, dem hun havde prøvet havde da også været store, men ja det var ingen ting i forhold til dette. Hans ord om at hvis hun ikke gjorde det ordenligt ville koste hende slag, dog nåede hun ikke selv at reagere før han pressede på hende bag hoved frem og tilbage. Jozephine valgte at give op og bare gøre det ordentligt, altså ikke gøre sig dårlig men heller ikke lade sig gøre det frivilligt, hvis han ville have hende til at gøre dette måtte han tvinge hende. Men som hvergang han pressede hende ned over hans lem og længer ned for hver gang prøvede hun at komme væk, det var tydeligt hun ikke var vant til at tage en så dyb man kunne se det på hende og høre det på hende. Hun overvejede at bide? Men blev enig med sig selv at det nok ville være det dummeste ever, hun prøvede derfor at trække sig væk fra ham selvom det nok ikke ville give hende noget, for han var langt stærkere end hende selv. Det lykkes hende at få drejede ansigtet som han havde trukket hende tilbage, så hans lem kom ud af hendes mund, der var allerede noget savl ned over hendes hage. Hun hostede og prøvede at holde tårerne tilbage selvom det var svært, for det var virkelig ubehage at blive presset så langt ned over hans lem. ” fuck dig” Hvæsede hun og tog hånden op til halsbåndet for at ville tage det af hende. Det var ikke sjovt og hun var ikke en hund! Det var kun hunde der havde halsbånd på.

Han mærkede hvordan hun gled hen over hans lem. Hver eneste bevægelse fik ham til at nyde det mere og mere. Selvom hun strittede imod. Dog skulle hun ikke forvente hun var færdig med dette her. Dette her var det mildeste han havde tænkt sig med hende. For der var en speciel grund til at alle de her maskiner var indeni dette her lokale. Hver eneste kunne bruges på andre måder end træning. Hvis man satte vægten op til maks vejede vægtene mere end hun selv gjorde. Hvilket betød hun kunne spændes op eller hænges op i de fleste af dem. Og hvad end han ekstra skulle bruge kunne han altid lave.
Et nydende suk kom fra ham da han begyndte virkelig at tage fat og hun strittede imod. Det var tydeligt på hans lem at jo mere hun strittede imod desto mere stiv blev han. Han pressede hårdere og hårdere på hende for at få hende dybere. Og mærkede hvordan hans lem flød over med hendes savl. Halsbåndet han havde dannet var i læder med en lille hængelås på siden hvor man åbnede den. Dog ikke noget andet end kosmetisk så hun kunne hive den fri. Han havde ikke forventet hun ville prøve at hive det af. Dog så det godt ud og strammede let om hendes hals så hun ville få fornemmelsen af at blive kvalt i det. Dog uden rigtig at blive det. Han kunne ikke bruge hende til noget hvis hun besvimede. Selvom han havde overvejet det. Endda nok til at han besluttede sig til når de var færdig her. Så ville hun få sig en lille lur. Og vågne op på en måde så hun ikke vidste op og ned. Bogstavelig talt.
Han mærkede hvordan hun drejede sig så hun til sidst fik hans lem ud af hendes mund. Og inden hun fik den ud af munden havde den allerede stivnet helt. Og han så ned på hende. Så hvordan savlen gled ned af hendes ansigt. Og han grinte let. Grinte på en måde der både var ydmygende imod hende såvel som dominerende. Han grinte på en måde der ville få en person til at føle de grinte af dem. Såvel som de bestemte over dem. ”Jamen Joze det er jo det jeg håber på. At du fucker mig. Eller rettere. Jeg fucker dig. Og du skriger. Men tæt nok på.” Sagde han svagt og tog fat i hendes ene hånd som hun prøvede at hive i halsbåndet. ”Hiv det af og jeg sætter et nyt på. Strammere. Og med en større kæde. Måske endda nogle pigge indvendigt? Det kunne være sjovt.” Sagde han med et fortsat ondt smil. Før han trådte væk fra hende og hev i hende som tegn på hun skulle følge med. ”Bliv nede på alle fire. Som det dyr du er.” Han var tydeligt alvorlig. Hvis hun ville prøve og hive halsbåndet af så var det nu. Men turde hun?

Dette var på ingen måde rart overhovedet! Sådan virkelig slet ikke, normalt når hun havde sex var det frivilligt. Hun kunne lide det hårdt ja, men havde ikke prøvet dette. Hun var ikke meget for at indrømme at det faktisk tændte hende, hun håbede bare ikke at han på nogen måde ville mærke efter mellem hendes ben for så ville hun være busted. Han skulle ikke have æren af at finde ud af det, hun havde følelsen af at hun skulle kaste op, men ikke kunne, det var ulækkrt med savlen i hendes ansigt, særligt fordi hans lem lige var blevet tørret af i hendes ansigt som hun havde flyttet det. ” Du så færdig” Hvæsede hun koldt og så på ham. Grebet i hendes hånd var noget hun væmmes over! Han skulle ikke røre ved hende, han ville komme til at fortryde dette, det var en ting der var helt sikkert. Hånden valgte hun at trække til sig, med lidt besvær lykkes det hende at få den fri af hans greb. Endnu engang talte han til hende, hvorfor kunne han ikke bare holde sin kæft lukket.

Ja det andet sad stramt hun var slet ikke tvivl om at det var der, det var lidt ubehageligt men hun blev ikke som sådan kvalt af det heldigvis. Dog valgte hun ikke at svare ham på noget af det han sagde, hvorfor skulle hun? Hvad skulle hun svare med ? ” okay jeg skal nok lade være?” eller ” ej helt ærligt”…. Nope hun valgte at forblive stille mens hun kiggede på ham. Dog valgte hun at slå blikket ned i gulvet, hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre eller sige lige nu, orderne ville bare ikke finde vej til hendes mund. Hun sukkede tungt og højlydt som han atter talte om at hun skulle blive nede på alle fire som det dyr hun var. Havde han set sig selv i et spejl for nyeligt? Hvis der var nogen der var et dyr her var det ham. Heldigt at han ikke kunne læse hendes tænker, eller kunne han? Naah nok ikke, for så havde han nok reagerede på de ting som hun havde tænkt. Som han begyndte at gå kravlede hun kort efter ham, inden hun rev halsbåndet af og satte i løb, endnu engang med tanken om at stikke af ud af døren. Dog da hun nåede døren og havde forsøgt at åbne den, gik det op for hende at det var muligt. Han havde jo gjort sådan at hun ikke kunne åbne døren. Panikken begyndte at ramme hende, som i virkelig meget. Hun stillede sig med ryggen til ham, hvilket nok var en stor fejltagelse, men hun ville ikke kigge på ham. Hun begyndte at hamre og banke på døren voldsomt, med håbet om at nogen ville høre hende, samtidig med at hun skreg på hjælp.

Magistar så hvordan hun fulgte med og grinte let. Og gik roligt af sted mens han trak i hende. Dog pludselig mærkede han det mærkeligste. Hurtige bevægelser efterfulgt af snoren der faldt til jorden. Han sukkede kort. Han behøvede ikke engang at vende sig rundt for at vide hvad hun havde gang i. Og han slap snoren så den faldt til jorden. Langsomt begyndte snoren at blive til støv så snart han havde slap den. Han kunne jo ikke rigtig tillade sig selv at efterlade beviser. Derefter vendte han sig rundt og gik imod hende ved døren. Langsomt begyndte der at komme klappe lyde bag fra hende. Efterfulgt af en rolig og stille stemme. ”Tillykke du har lige gjort mig mere vred.” Før hun nåede at vende sig brugte han sine hurtige skridt til at stå bag hende. Han pressede hendes front op imod døren med hans vægt. Hvorefter hans hånd greb fat i kanten på hendes shorts. Og hev hårdt i dem. Så de til sidst flænsede op. Hans hånd gled derefter ned forbi hendes hofte og videre ned imellem hendes ben så godt som han kunne eftersom hun nok ville stritte imod. Hans fingre nussede hendes underliv så vel som han kunne mens han prøvede med sit ene ben at skubbe til hendes så hun ville ende med at sprede benene.

Hvis han overhovedet kom til. Dog kunne han tydeligt mærke at selvom han ikke engang var kommet helt ind til hendes underliv var der vådt. ”Enden er du meget dårlig til at tørre dig efter du har været i bad. Eller også tænder dette her dig.” Hviskede han let i hendes øre mens han svagt grinte. Troede hun virkelig at han ville give op? Eller at han bare ville lade hende gå? Nej sådan var han ikke. Han var langt fra sådan. Han pressede sin lem imod hendes røv så hun kunne mærke at selvom da han lige havde taget fat i hende var den begyndt at falme. Men allerede nu var den begyndt at være helt stiv igen. Hvilket betød at hendes modstand bare gjorde ham vildere efter hende.

Jozephine hørte hans klap og hans ord, det her var bare ikke godt på nogen måde! Hun ville vende sig imod ham, men nåede det ikke før han stod helt opad hende, hun vidste godt at hun ville komme til at fortryde dette ret meget, hun sagde ikke noget, men blev ret forskrækket som han hev i hendes shorts så de flænsdede op. Hans hånd som langsomt gled ned mellem hendes ben var på ingen måde noget hun havde lysten til eller faktisk havde hun, hun ville bare ikke indrømme det. Hendes ene ben flyttede sig som han skubbede til det så hun stod med spredte ben.
Hun lukkede øjnene som hun mærkede hvordan hans hånd mod hendes underliv og hvordan han nussede det, et lille nydende suk kom fra hende mens hun lukkede øjnene. Hvorfor skulle han også lige gøre det her, det var bare ikke fair på nogen måde. ” fuck dig” Sagde hun sammen bidt og kom til at sprede benene lidt mere så han ikke ville have nogen problemer med at komme til. Hans lem mod hendes røv, gjorde hende nervøs, han skulle bare holde sig fra hendes bagerste hul det var en ting der var helt sikkert! Hun havde ikke prøvet det og ville aldrig prøve det! Hun vippede sin hofte sådan at hun gned sig lidt op af ham, bare for at se hvordan han reagerede på dette.
”Jeg fucking smadre dig, så meget at du aldrig tør sige et eneste ord til nogen overhovedet, fordi jeg har lukket kæften på dig, og med truslen om at du siger noget, kommer du til at fortryde det” Sagde hun og lagde panden mod døren og lukkede øjnene.


// sorry for kort svar

Han smilede let da hun sagde hendes første kommentar. Men mærkede hvordan hendes ben spredte sig. ”Du siger til mig jeg skal fucke mig selv. Men din krop siger jeg skal fucke dig i stedet.” Han mærkede hun gned sig op imod hende og sukkede svagt af nydelse før han lod sin lem glide ned langs hendes røv og så ned mellem hendes ben så hun kunne mærke hans lem imod hendes underliv. Hendes krop var tydelig tiggende efter ham. Hun prøvede ikke engang at skubbe ham væk. Han lod roligt en finger glide op i hendes underliv mens hans frie hånd gled op og lagde sig om hendes hals. Uden at klemme. Men for at tage fat med blide berøringer så hun troede han ikke var så slem som hun var bange for. Dog kun for at knuse det bagefter ved at klemme om hendes hals så hun fik følelsen af at blive kvalt uden rigtig at blive det. Hans lem gled frem og tilbage imod hendes underliv som han rykkede sig selv frem og tilbage. Samtidig med hans finger oppe i hende gled sig ind og ud. Og ledene på hans finger gled sig imod hendes klitoris. ”Lad os lave en leg. Du står her helt stille og jeg vil lade dig sige til når du gerne vil have den. Ellers tvinger jeg den i dig. Igen og igen. Og igen.” Han sagde det tydeligt på en måde der hentydede hvert ’igen’ til at være et nyt hul. Hvilket betød hans sidste var hendes røv. Så det var tydeligt hun skulle passe på med hvad hun gjorde. Hvad hun gjorde måtte hun selv om. Men han ville pirre hende og pirre hende indtil hun ikke kunne stoppe sig selv mere. Hvor lang tid det end tog. For det var en tydelig ydmygelse for hende hvis hun skulle indrømme hun havde lyst til ham.

//Det fint nok

Det var på ingen måde fedt at have en krop der modarbejdede hende som den gjorde, den ville have ham og have mere, men hun ville ikke. Han skulle ikke have hende på nogen som helst måde. Dog gjorde det, på ingen måde nemmere for hende som han bevægede sit lem mod hende og hans hånd gled ned til hendes underliv. Hun stønnede svagt og nydende som han begyndte at lege med hendes underliv, hun havde altid haft en ret følsom klit, hvilket han både kunne mærke og se på hende. Greb om hendes hals var frækt men kun lige indtil han klemte om hendes hals, hun blev bange og prøvede at komme væk, hun blev bange for at han ville kvæle hende. Hun var ikke glad for at hans hånd blev om hendes hals. Dog pressede hun sit underliv bagud mod ham.

Hans ord og måde han rørte ved hende, gjorde det så svært for hende at koncentrere sig, hun havde ikke gennemskuet og han med ”igen” Mente et nyt hul hver gang. Hun vidste ikke om hun skulle prøve at udfordre ham eller bare lade ham forsætte? Hvad ville være sjovest? Han kunne åbenbart godt lide modstanden? Hvorfor skulle han så ikke få modstand? Han lagde hovedet mod døren, da han var blevet ved med at lege med klitten og hendes underliv, hun mærkede hvordan du langsomt kom tættere og tættere på at få den første orgasme, det kunne høres på hende, hun var ikke særlig god til at skjule det. Hun bed sig i underlæben, hun ville ike komme. Hun besluttede sig for at gøre modstanden men hun havde svært ved at koncentrere sig, hendes krop vred sig langsomt i nydelse som hun prøvede at skubbe sig væk fra døren. ” Arghh” kom det nydende fra hende, hendes vejrtrækning blev hurtigere. ” Forsæt!” Sagde hun bedende mens hun ville flytte sig fra ham.

Han lod sin lem glide hurtigere imod hendes underliv. Mens han lod sin finger glide ud af hende for at fokusere på hendes klit mere. Det var tydeligt på hende hun nød det. Han kunne mærke at hun ville have ham. Hun skulle bare sige det. Tigge ham om at give hende den. Selvom han ikke havde tænkt sig at stoppe der. Langt fra. Der ville gå noget tid før hun fik lov til at mærke den. Selv hvis hun tiggede. Dog skulle hun ikke tro han havde glemt hende helt. Hans pegefinger og langefinger samlede sig så hendes klitoris var imellem fingrende. Før han begyndte at køre sin hånd lidt rundt i cirkler så hendes klit fulgte med. Han mærkede hvordan hun prøvede at flytte sig. Og hans frie hånd gled op og tog hende let på brystet. For at så klemme om hendes nipple. Han begyndte at bide hende let på skulderen. ”Vil du ha jeg fortsætter eller stopper? For du prøver at flytte dig. Det ikke sådan du for mere.” Hviskede han let og grinte svagt. Før han hev let i hendes nipple. Og hans hånd på hendes klit begyndte at køre hurtigere endnu. Hvis hun var ved at komme som han var rimelig sikker på hun var. Ville dette her gøre hun virkelig kom tæt på. Dog nåede hun det aldrig. Ikke endnu i hvert fald. Han stoppede sin hånd med at bevæge sig da han mente hun var så tæt på hun ikke kunne stoppe sig selv.

Han smilede let efter han havde stoppet. ”Fortæl mig du vil have mere. Fortæl mig hvad du ønsker. Og hvis du gør det godt nok. Så giver jeg dig måske lov til at komme. Denne gang.” Hviskede han let og grinte svagt. Han nægtede at give hende lov til det endnu. Hver gang han mente spændingen var ved at forsvinde begyndte han at rykke en smule mere. For at holde hende på kanten til den orgasme hun var ved. Og han havde tænkt sig at blive ved sådan indtil han var sikker på hun ikke kunne ydmyge og tale nok ned om sig selv. Samt hun ikke kunne tale højere om ham og hans herredømme over hende.

At han ikke pressede sig selv op i hende, irriterende hende! Hun ville have mere meget mere, hun hadede det han gjorde, for lysten blev bare større og større! Hun vred sig stille mens hun også prøvede at komme væk, men da tog hendes klit imellem hans finger og kørte rundt, havde hun svært ved at koncentrere sig om noget som helst, hendes ben begyndte at ryste og man var ikke længere i tvivl om at hun nyd det mere end så meget andre. Hun lagde hovedet bag over krop og pev lidt som han klemte hendes nippel, hele hendes krop begyndte at vise gode og mange tegn på nydelsen men også at hun snart ville komme. Han ord irgnoerede hun så godt hun kunne, hun pressede sit underliv mere mod ham, mens hun vred sig. Hun bed sig i underlæben som han bed hende blidt i skulderen. Hun prøvede endnu mere at komme væk, det var for dejligt, hun kunne ikke klare det, hun stønnede højre og højre og kunne ikke længere stå stille over hovedet. Hun var lige ved som han stoppede, hun prøvede at bevæge sit underliv sådan at han ville forsætte, hun begyndte at pive efter mere. Hun var ikke der hvor hun bare kunne lade sig komme, der manglede det sidste, hun lod sin ene hånd glide ned mod hendes underliv. Mens hun bedende sagde ” Du må ike stoppe please” hun hviskede da hun stadigvæk kom med nydende støn.
Som der ikke skete noget, slappede hun mere af og var lige ved at falde ned som han begyndte igen, han blev ved sådan i et stykke tid og det var for meget for hende, hun ville have mere! Have ham nu! ” lad mig komme vil du ikke nok” Sagde hun og prøvede at skubbe fra på døren for at skubbe ham væk, dog kun med den ene hånd og den anden mod hendes underliv for at gøre det sidste selv…. Lige som han startede igen og hun mistede fokus, hun stønnede højt og glemte alt om at prøve at skubbe sig selv fra døren for os at skubbe ham væk. ” Tag mig!” Sagde hun bestemt men også bedende.