A little friendship going on -Stephen-

@stephen
Tid: aften
Sted: Gaia parken
påklædning

Med zombierne rundt omkring blev dagene mere og mere grå. Odette fandt det endda fristende at tage tilbage til havet. Men, der var dog intet at tage tilbage til. Udmattet pustede hun ud. Hun var snart ved at være træt af at løbe fra de levende døde. Det værste var, at hun ikke havde den fjerneste anelse om hvor hun skulle tage hen.
Solen var ved at gå ned. Tusmørket havde lagt sig som et land over parken. For at varme sig selv, kørte hun hænderne op og ned af sine barre arme. Selvom foråret var kommet, så føltes det bestemt ikke som det!
Hun så rundt, betragtede aldrig andet end sine omgivelser, bare i frygt for at blive overumplet af monstrene. En velkendt duft, var det der fik hende til at se en bestemt retning... Hun kunne huske den duft. Så hurtigt hendes ben kunne bærer hende, løb hun hen imod den velkendte duft. Da hun kom over en lille bakketop, spærrede hun sine turkise øjne op. Det var Stephen! Heksen hun havde haft mødt for et par måneder siden! Med et stort smil, gik hun hen imod ham, imens hun sagde hans navn en smule højt. "Stephen... long time no... Watch out!" Hendes sidste skrig var desperat.
En zombie var ved at springe på Stephen bagfra.

Yes! endnu et pletskud, dumme, grimme, ildelugtende zombie ligende døde!! Han samlede endnu en sten op fra jorden, lidt halv svajende, det tog ham lidt tid at genvinde balancen. Han smed endnu en sten i hovedet på en af de levende døde. De var begyndt at komme lidt for tæt på, men han orkede knap nok at gøre noget ved det, ville de have en bid? Kom og få!
Et barnligt fnis forlod bare hans læber, som han førte vodka flasken op til sine læber, den var næsten tom, men det betød vel ikke noget, vel! Han tog et par ivrige slurke som de døde bare kom tættere og tættere på.
Dog distraherede noget ham, ligesom han skulle til at samle endnu en sten op for at kaste efter dem? Han vendte sig om og fik øje på et halv-velkendt ansigt i mørket. Yes? Who? Hmmm?!
"Odette?" sagde han så, efter at have rodet lidt rundt i sin hukommelse efter hendes navn - ind til et skrig pludselig lød fra hende, What?? han gav bare en dum latter fra sig. Lige som han mærkede noget kaste sig over ham bag fra, "ARGH! Get of me you! EEEKKKK DISGUSTING!!" råbte han som han kæmpede med at få den klamme zombie af sin krop igen - ikke at det egentlig gik så godt.
Ærlig talt var han lidt for fuld til at bruge sin magi - og kunne virkelig, virkelig godt bruge lidt hjælp, måske fra en ven???

Så snart Zombien landede på Stephens ryg, gispede Odette og satte ellers i løb ned imod ham, så hurtigt hun kunne. Hjertet bankede så voldsomt inde i hende. Hun frygtede at hun ikke kunne nå det! Imens hun løb, løftede hun sin hånd op og fokuserede nu på zombien. Her ville Stephen mærke hvordan den langsomt fjernede sig fra ham, for derefter at blive kastet igennem luften og over på den anden side af Gaia parken. I et forsøg på at hjælpe ham havde Odette brugt sin telepati evne.
Da hun kom op ved siden af Stephen, kunne hun med det samme lugte alkoholen. Den skar i hendes følsomme næse. Hun rynkede på næsen over lugten. ”You are drunk!? In a situation like this!?” på samme tid med hendes stemme var vred, var den også fyldt med bekymring. ”Stephen…” det var en opgivende mumlen.
Hun havde haft hørt et rygte om at Gaia ville være sikkert, men indtil videre så det hele lidt sort ud med hensyn til sikkerhed. Hvis han grinte igen, ville hun løfte på et øjenbryn af ham og ellers ruske i ham. ”Get out of the alcohols graps!”
Langsomt var andre levende døde begyndt at nærme sig. Deres stank spredte sig over hele den smukke park. Odette lukkede igen sine øjne i, for nu at fokusere på at løfte hele 4 zombier og derefter kaste dem væk.

Heldigvis kom hun ham til undsætning, hvordan hun fik bæstet af ham, anede han ikke - eller så havde han bare glemt det! Og med ryggen til var det svært at se hvad der egentlig forgik, men reddet ham havde hun i hvert fald.
Lidt forpustet kom han op og stå, og da han havde rettet sig ud, var hun nåede helt hen til ham nu. Han sendte hende et lidt forførende smil, "hey beautiful! Missed me?" hviskede han i et drillende tonefald, men altså, han var fuld og han var Stephen! Flirtede han ikke med en, ville man først tro der var noget galt. Han var typen der blev fuld og lagde an på en plante, det var bare sådan han var, ikke noget man rigtig kunne skælde ham ud over - bare hans uforbederlige selv!

"I'm always drunk these days, how else would you get though a zombie apocalypse!" sagde han bare hurtigt og selvfølgelig grinede han, kunne han andet?
Han lod hende ruske i sig, men intet hjalp det - han var altså stadig fuld! "Sorry beautiful, can't - but maybe we should go catch up some place safe?" sagde han så alligevel, en smule mindre drillende, bare lidt mere seriøst.
Han vendte sig halvt om, som han fik øje på de døde, det løb ham lidt koldt ned af ryggen - han kunne ikke bruge sin magi, ikke nu, han kunne ikke hjælpe til overhovedet. Stod bare og så på, som hun igen reddet dem! Heldigvis for hendes fantastiske evner, ellers var de måske blevet spist nu! "Amazing, I'd totally forgot you can do that!" sagde han helt imponeret over hendes magiske evner.

Var der noget Odette ikke havde forstået ved denne verden, så var det alkohol. Det smagte skørt og hvis man indtog det blev man selv skør. Så hans lille spørgsmål om hun havde savnet ham, kom bag på hende. Mest fordi det blev sagt drillende.
"Yes. But no time to talk about that yet," sagde hun højt.
Efter at have rusket i ham, i håbet om at han blev mindre fuld, pustede hun ud og så ellers fortsat rundt. Det galte om at komme væk herfra.
Lyden af hans rosende ord, gjorde hende kort en smule forlegen, men også glad. "Thank you."
Så snart hun havde fået dem kastet væk så langt hun kunne, tog hun hans hånd i sin og trak ham med sig. Hun var sat i løb for at komme væk. Hjertet pumpede så hårdt i hendes krop. Hun ønskede ikke at der skulle ske Stephen noget... men lige nu havde alkoholen overtaget ham og der kunne derfor let ske ham noget.
Så hurtigt hendes korte ben kunne bære hende, løb hun fortsat ud af parken. Dog havde hun ikke den fjerneste anelse om hvor hun skulle løbe hen!
"Any ideas for a save place?" Spurgte hun Stephen forpustet. Hun stoppede dog ikke op. Der var alt for mange zombier til at stoppe op.

Han brummede en smule utilfreds, men nikkede så bare - hun havde sikkert ret, han var bare lidt for fuld til at tænke helt lige så fornuftigt som hende.
Han gav dog et par flere brum og støn fra sig, da hun stjal hans arm og satte i løb, som om han prøvede at følge med - men igen! Han var fuld, og ærlig talt var han ikke i nogen speciel god form, han var ikke lige frem den der sporty type - den eneste form for motion han fik, var han når han gik hjem fra baren? Mest fordi han var for fuld til at teleportere sig.. ups!
Han hev lidt efter vejret og trak i sin arm for at få den til sig - han måtte stoppe, havde brug for en pause da de endelig var nået ud af parken. Ikke at der var meget bedre her, zombierne var over alt! Hvordan var han overhovedet nået så lang uden at dø? Maybe she's my guardian angel!

"Uhmm.. The.." Begyndte han tøvende, som han først tænkte på skolen - der kunne man være i fred - men.. Ikke.. Når.. Man.. Ikke.. Kunne.. Komme.. Ind..
Han sukkede lidt over taken, og skævede til sit ben, oh well.. fuck..
"Any place out of town really.. The mountains or the woods would do.." Sagde han så hurtigt, som han ken øjnene lidt sammen, i det zombierne halede ind på dem - mest fordi Stephen ikke gad bevæge sig, alt for forpustet til den slags!
I stedet koncenterede han sig alt hvad han overhovedet kunne, og til sidst lykkes det da - sådan næsten.. han håbede bare det ville føre dem det rigtige sted hen også! Han greb hendes arm, og de forsvandt begge i en rød røgsky.

De dukkede ikke op hverken i skoven eller i bjergene.. I stedet var de i en eller anden form for tunnel, kælder? Underjordisk gang måske? Der var helt mørkt, kun Stephens magi havde lyst det op før.. men nu var det svært at se noget som helst.. Hvor var de? Hvor skulle de hen, hvordan kom de ud? Fuck! "Well, I don't hear any zombies, so that's a start, right?"

//Hey Stephen... beklager jeg ikke har svaret i evigheder :/
Vil du fortsætte eller skal vi evt. starte et nyt??