La joie des nouvelles amitiés - Clarissa

Gæst

☼

Sted: Uden for Gaia & Moonlight Falls - Stranden.
Tid: Eftermiddag ish
Vejr: Lunt med en ganske mild sommerbrise og klar himmel.
Omgivelser:
Påklædning: Link
Emnepartner: @Clarissa

☼

Aya’s finger gled stille gennem vandet. Den rare følelse af vand, hendes hjem. Hun havde engang levet blandt menneskene og selv været en, men en kærlighed havde bragt hende til hvor hun er den dag i dag, en sirene. Alexander, hendes livs kærlighed havde vist sig at være et monster, selvom som menneske. Han og hans med-mænd, havde voldtaget hende og smidt hende over bord som var hun ingenting. Havet havde omfavnet hende, som havde hun altid været en del af det.
Minderne sad stadig i hende, den dag i dag. Tanken om Alexander fik hende blot til at være stærkere. Hun ønskede at se ham i live, dræbe ham og ikke mindst spise hans hver en del af hans krop, som var han ingen ting.
Hun havde dog mødt et menneske.. Cain, med en kærlig fornemmelse. Han havde reddet hende fra endnu et nederlag i hendes liv, og havde igennem længere tid lært hende at tale en smule. Ordene var ikke gode, men det var bedre end ingen ting.

‘’ H..Hall..ll..o. ‘’ Stammede hun forsigtigt imod den unge kvinde som bevægede sig imod hende. Hun var sorthåret, lav men stadig elegant og smuk. Mange ville kunne forveksle hende med en sirene, smukheden der kom fra hende var nærmest guddommelig. ‘’ M..Maybe you.. cou..ld.. H..he..help me? ‘’ Stammede hun endnu engang, som hun rejste sig op fra sandet. Hun havde ønsket at æde hende til at starte med, men som hun var kommet tættere på havde hun blot opdaget hendes utrolige udseende. ‘’ I.. I need so..some fo..fod.. ‘’ Hun så stille ned i jorden. Det virkede underligt at spørger om, men forhåbentligt ville hun hjælpe hende. Kvinden virkede ikke ligefrem menneskelig selv.

***Fag*** : - **Antal indlæg** : 218

☼
- Påklædning: link
- Strandtaske: link

☼

Det var varmt i England fortiden, og derved var det naturligt at søge imod kysten. Dog var der ikke specielt mange som faktisk gjorde det, måske folk søgte imod de offentlige pools eller andre steder - hvem vidste efterhånden? Clarissa havde sin strandtaske overskulderen og i ført en badedragt. Hun blev drevet ud af sine egne tanker da hun så en kvinde bevæge sig imod hende. Clarissas bloddæmon sanser var skarpe og registerede sirenen der kom imod hende, hun kendte den fært takketvære Tate.
"Hello," smilede Clarissa imødekommende. Hun var modsat af en normal bloddæmon som var rygtes for deres brutalitet og vrede. Clarissa var varmere og havde en overnaturlig selvkontrol, som mange kunne misunde hende for. Clarissa rynkede let på brynene som kvinden spurgte om hjælp og satte sig på hug ved hende. Sirener kunne slå ihjel, men bloddæmoner og sirener havde aldrig direkte været fjender. Hvorfor skulle to racer der var anset for at æde mennesker, æde hinanden? Måske rivaliseret omkring maden, men der var så rigeligt. Clarissa nikkede og gravede noget frem for sin taske.
"I have some in my bag," svarede hun med et smil på læben. Clarissa fik endelig gravet, en boks op med noget der lignede pasta med kødsovs.. nok mere pasta med blodsovs. Hun tog låget af boksen og rakte hende den, efterfulgt af en gaffel hvis hun forstod at bruge den.
"It's pasta with bloodsauce, my lunch can wait," smilede hun venligt til kvinden.
"I'm Clary, nice to meet you," præsenterede hun sig selv og lagde en hånd imod sig selv for at vise hun præsenterede sig selv.

Gæst

Aya så stille på kvinden, som hun rakte hende pasta med blodsovs, som hun selv nævnte det hed. '' N..No.. H..H..Hum..an.. '' Stammede hun atter engang. Forhåbentligt forstod Clarissa hvad hun mente, forhåbentligt... Men det var langt fra sikkert. '' H..Huma..n f..flesh.. '' Fik hun stammede ud en gang mere for at være sikker. Aya var egentlig pænt ligeglad med om hun skulle dræbe et menneske på stranden for at få sin føde, men hun forventede at mange ville angribe hende og derved ville hun ende med at blive angrebet selv. Sirener var langt fra særlig praktiske på landoverfladen, men havde det været under vand havde der ikke været nogle problemer.

'' My nam..e is.. is.. A..Aya. '' Hun smilede stille imod den unge pige. Hun kunne ikke være ret gammel, i forehold til Aya selv. Hun var trods alt ældre end de fleste racer. Kærlighed var heller ikke noget hun kendte specielt meget til, som menneskerne gjorde. Hun havde oplevet forelskelse men aldrig kærlighed, ud over det hun havde fået fra sine forældre. Men det ville aldrig være det samme som det man ville få fra en mand eller kvinde man elskede og kunne sige man ville tilbringe resten af sit liv med.
'' Wh..What a..a..a...a..a.re.. y..y..you.. d..d..d.ooing.. he..ere? '' Det var tydeligt at jo længere tid hun talte, jo mere stammede hun. Hun var trods alt som et barn igen på knap 2-3 år, som lige havde lært at snakke igen. Forskellen var blot at hun forstod godt menneskesprog, hun havde blot svært ved at tale det.
Hun så stille på Clarissa.

Gæst

Skal vi videre med dette emne? Smile

***Fag*** : - **Antal indlæg** : 218

//Tænker vi kan evt tage et nyt? Ret meget er sket siden det her emne <3

» Can we just not talk about it? - Clarissa
» Are you angry now? #Clarissa 'xxx'
» The first one stings the worst (Fortidsemne) - Clarissa.
» Tideligere elev: Clarissa Blake