Unsuspecting hearts - Kaiya

Emne: Unsuspecting hearts - Kaiya Tirs Maj 15, 2018 11:39 pm

S: De endeløse stier (tættere imod Gaia)
T: Middag
V: Solrigt
O: Der er ikke rigtig så mange folk, men der er dejlig fugle sang
P: Et par shorts og en tank top. Bælte med sine daggerts, håret sat op i en høj hestehale.
Tattoo på højre skulder: Link + Tatto på venstre midt arm: Link
Ekstra information. emnet er før at Kaiya og Zitora har fået informationerne fra Cain <3 (ville lade Kaiya møde Tia først <3 )
Emne til: @Kaiya <3

Tatia havde været ude på en af sine løbe ture, eller nok nærmere for at se afstandende af i forhold til byerne. Det var på denne her løbe tur, at der var noget der havde fanget hendes gode næse. Det var en fært hun kendte og alligevel så ukendt. Måske var det umådelig længe siden hun havde mødt sådan en fært, men hun var ikke i tvivl når nogle fra hendes familie var i nærheden. Det fik hende til at spærre øjnene op, i håb om det måske var en af hendes døtre. Tatia stoppede op i skovens ende ved stierne. Her så hun en ung kvinde gå rundt, og som Tatia gemte sig i skovens skygger - så var det nu hun bare så kvinden an. Kaiya, det måtte være hende. Hun var næsten ikke i tvivl, for hun vidste Kaiya havde Cains øjne. Tatia havde trods alt haft set ind i de mørke øjne. Hun valgte at afslører at hun stod i skoven, og gik stille frem.
"Hey, I wondered if you could help me?" Spurgte Tatia stille. En ren undskyldning for at tale med hende. Der var noget over Tatias blik, hun ønskede at vide mere om Kaiya - men følte sig også så langt væk fra hende. Forståeligt nok, hun havde intet haft med sine børns liv at gøre. Men alligevel var der noget over hende, som man nok ikke kunne finde andre steder. Simon havde måske haft sin del ret i at hun ville få det bedre når hendes flok kom tilbage, men det var først nu - ansigt til ansigt med Kaiya at hun følte en smule håb om hendes sjæl kunne blive frelst. "Or I just wanted to say hello actually.. I'm.. you just looked like someone I know," tilføjede hun og kløede sig kort i nakken. Tatia fremstod langtfra så farlig som hun kunne, faktisk bare lettere nervøs.

Gæst

P: En t-shirt og et par shorts samt løbesko <3

Kaiya havde selv været ude på en løbetur. Det holdte hendes hjerne igang - Eller det mente hun i hvert fald at hun havde læst i et eller andet latterligt sundhedsmagasin. Ikke desto mindre, som hun altid havde løbet fra sine plejeforældre og det liv der var hos dem, var det vel godt at holde sin kondition i top? Hun var blevet færdig med sit løb som hun tog sin vandflaske ud og tog et par små slurke. Sveden løb stille ned af hendes tindinger og hjertet galloperede - Dog gik det ikke hurtigt før hendes puls var begyndt at falde ned igen.
Det var der hun opdagede at hun ikke var alene herude. En skygge mellem træerne trådte frem og en kvinde kom til syne. Kaiya kunne ikke undgå at kigge på tatoveringerne på hendes krop som kvinden begyndte at tale. Et løftet bryn afslørede Kaiyas forvirring som hun ikke helt var sikker på hvad kvindens intentioner var. Og takket hendes "mor" havde hun ikke ligefrem den største tiltro til at kvinder ville hende noget godt. Hun kløede kort sin nakke og åndede tungt ud som hun overvejede hvad hun skulle svare.
Men før hun kunne svare, snakkede kvinden videre, som fik Kaiya til at knibe øjnene let sammen. "Hopefully not my mother. God knows, I'm enjoying not looking like her at all," sagde Kaiya så med en bestemt stemme som hun trådte over til en bænk og lagde sin taske på sædet. "Not looking like them is the only joy I have in life," mumlede hun så for sig selv som hun smed flasken i tasken og lukkede den. Så kiggede hun på kvinden som afventede hun et eller andet spørgsmål eller information der kunne forklare hvad kvinden ville hende.

Emne: Sv: Unsuspecting hearts - Kaiya Ons Maj 16, 2018 1:51 am

Hun løftede let på et bryn, og skulle til at sige noget - men kom så i tanke om at Kaiya jo ingen ide havde om hvem Tatia faktisk var så det kunne ikke være hende hun snakkede om. Hvilket derfor blot blev til Tatia der gav hende et lille nik.
"It's not her," svarede hun så og trak let på den ene skulder. Hun gik stille hen imod bænken, for hun ønskede ikke at virke som en eller anden galning. "Ever wondered why you dont? I mean look like them?" Spurgte hun stille. Tatia sank en klump og vidste tydeligvis noget Kaiya ikke gjorde. Tatia satte sig på bænken og så stille over på Kaiya.
"You look like a clever young woman, surly you wondered about that before," sagde Tatia så. For allermest ønskede hun egentlig bare at holde en af sine piger i sin favn igen. Men hun kendte til mistro, og hun kunne se bare på kropsholdningen af Kaiya ikke ligefrem havde tænkt sig lige nu at stole på hende. "I'm not a stalker if that is what you are thinking. My name is Tatia, I'm a close friend of Cain," tilføjede hun så med et skævt smil. Måske at nævne Cain ville hjælpe, også selvom hun ikke havde set ham lige siden. Så vidste hun at han ville være en del af deres liv, det havde han lovet hende.
"I know you don't trust me, and that is okay. But I promise I'm not here to hurt you or anything like that, okay?" Tatia ønskede egentlig mest af alt bare at bryde løs med at afsløre sig selv. Men hvad ville det gavne situaitonen. Kaiya ville muligvis bare gå sin vej og hun ville aldrig se hende igen. Var det virkelig hvad hun ønskede?

Gæst

Da kvinden nævnte Cain, blev Kaiyas udtryk blot mere forvirret og hun trådte et skridt væk fra kvinden, som præsenterede sig selv som Tatia. Navnet sagde ikke Kaiya noget, ikke sådan rigtigt overhovedet. "Did my parents send you to torment me more than they already do?" spurgte hun med tydelige bekymrede undertoner, før hun kiggede ned på bæltet som havde sværd hængende i hver side. Som Tatia prøvede at forsikre Kaiya at hun ikke var her med onde intentioner men Kaiya vidste ikke om hun kunne stole på hende - Netop fordi hun vidste at Kaiya ikke stolede på hende.
"You're asking all these weird questions, as if you know me. I want an explanation right now! Why are you asking me about my parents, like I'm supposed to know? I don't like my parents, but as any other kid on this earth, I dont get to choose." vrissede hun så en anelse vredt, det var tydeligt at hun bar på en stor vrede rettet mod sine adoptivforældre. Hun kiggede væk og ind mod skoven for at samle sine tanker og undgå at Tatia kunne se den tåre der løb ned af hendes kind. "If you're saying that they're not my real parents right now, then my real parents should know that it was cruel to leave me and my perfect sister with those who only wanted perfection." sagde hun så og prøvede så vidt muligt at undgå at lade sin stemme grøde sig helt væk. Hun klarrede halsen og kiggede så op mod himlen, før hun lavede et dybt suk, "But it would feel great knowing I'm not sharing blood with those assholes. They sure knew how to make a child feel worthless. I was lucky to have Cain and Zitora to keep me on track," sagde hun så og tørrede sin kind hurtigt mod sin skulder. Hun kiggede stadig ikke på Tatia.

Emne: Sv: Unsuspecting hearts - Kaiya Ons Maj 16, 2018 2:35 am

"I don't know them. So no.. I'm not here to torment you or anything," forklarede Tatia og forholdt sig roligt. Tatia åndede stille ud, hun vidste at det ville skabe mistro at stille spørgsmål men hun havde ikke kunne holde sig tilbage. Hvad skulle hun ellers bare stå og se på Kaiya gå væk. Tatia valgte at vente med at sige noget til hun følte at Kaiya var færdig med at læsse ud af de hunderede af tanker som var blevet sat i sving. Det gjorde ondt at vide at de ikke havde fået det som Tatia håbede. Men det var måske i sandheden stadigvæk bedre end arenaen.
"Maybe your real parents thought it was the best thing to do," startede hun ud og bekræftede hende i at det ikke var hendes rigtige forældre.
"Okay, I shouldn't have asked so many weird questions. And I'm truly sorry about what I'm gonna put you through now," advarede Tatia og rejste sig lidt op.
"Cain.. is your father.. Not the other one.. Zitora is your sister.. your mother.. did not have any other option than to you either be raised in a hell or to give you up. That was the hardest thing she ever had to do. But there was no way on earth I would let you be raised in that hell.. So.. I broke you.. Zitora and Cain free.. all I ever wanted was to see your faces again.. And I'm so sorry for everything. And I know you don't have any reason to believe me, or trust me. But I have no reason to lie to you," fortalte Tatia så og stod bare stille. Lod ordene sive ind, selvom hun vidste hvordan det lød. Det lød som det rene vanvid og Kaiya virkede ikke ligefrem stabil i denne situation til at kunne tolke på alle ordene uden måske bare at løbe langt væk fra Tatia. Hvilket hun ville forstå hvis hun gjorde, "use your power on me. You already have the link.. you and Zitora used it on me when you were very small. You just didn't know who you reached out to. You can tell I'm not lying.. if that makes you feel better.. or scream at me.. anything."

Gæst

Som hun forklarede at Cain var hendes rigtige far, gik Kaiyas forvirrede udtryk over i noget mere forrådt og trist. Hun åbnede kort munden, underlæben dirrede sorgfuldt som hun kiggede væk og tog et øjeblik til at registrere alle de informationer som hun lige var blevet givet. Hun tog en hånd op til panden og trådte lidt væk før hun satte sig på bænken og stirrede ud i luften. Hun lod Tatia snakke færdigt før hun kiggede op på hende, før hun pludselig rejste sig. Forsigtigt rakte hun ud efter Tatia og lod sin håndflade forsigtigt ligge sig mod Tatias pande. Hun lukkede sine øjne og mærkede efter den magiske forbindelse som hun ville kunne finde hvis Tatia talte sandt.
Efter lidt tid åbnede hun sine øjne og fjernede sin hånd fra Tatias pande. Hun sank en klump og mærkede tårene presse sig på. "Out of the frying pan and into the fire," sagde hun så pludselig uden nogen reel kontekst. Hun kiggede væk og åndede tungt ud, "They were monsters, my 'parents'. They liked Zitora, but not me. I wasnt good enough..." hun snøftede kort og gnubbede sin håndryg hen under næsen, "So I'm not sure if I was saved. I would've rather fought for my life and have a loving mother, than being alienated for not living up to standards that I never even asked for," men så rystede hun bare på hovedet og kiggede på Tatia. "Are you going to leave us again?" spurgte hun så og ledte nærmest med det samme efter et svar i Tatias ansigt.

Emne: Sv: Unsuspecting hearts - Kaiya Fre Maj 18, 2018 3:03 am

Der var ganske få. Ganske få som overhovedet fik lov til at koble sig på Tatias rodede hoved, men Tatia lod Kaiya placere sin hånd imod Tatias pande. Det faktisk at få kontakt til sin datter, var en oplevelse Tatia ikke havde troet ville ske igen. Hun lukkede sine øjne i, og tænkte på tiden med Cain. De havde været glade på trods af hvor de havde været. Hvor hjerteskræende det havde været at overtale ham til at blive fri med dem. Da Kaiya fjernede sin hånd, åbnede Tatia sine øjne igen. Tatia forstod det var hårdt, og hun hadede at hører at hendes egen drøm om de ville have opvokset godt var en illusion. Men de var i live, de var ikke tvunget til at tage liv i håb om at redde deres eget skin hver eneste dag. Og det var en succes for Tatia. At de ikke skulle vokse op i et liv som hende.
"I'm sorry about that," kom det kort efter hun nævnte hvilke monstre hendes givende forældre var. Hvilket nok nærmere bare gav Tatia lyst til at slagte dem. Eller give et par ord om sin mening. Det næste spørgsmål fik Tatia til at løfte let på det ene bryn.
"I will never. Never, one will have to kill me in order to do so," var Tatias respons uden tøven. Tatia var fri nu, hun havde en chance - om Zitora og Kaiya ville hende eller ej - ville det ikke stoppe Tatia i at kæmpe for det. Tatia rakte stille ud efter Kaiyas hænder og så hende i øjnene. Kæmpede for ikke bare at omfavne hende. Og Tatia vidste at der nok ikke ville gå lang tid før de instinkter ville overvinde hende alligevel, men lige nu ville hun bare se sin datter i øjnene. "There haven't been a year. A month or a day, where I haven't tried to get back to you," sagde hun derefter oprigtigt. Der var det med Tatia at lyve ikke lå til hende, og hun altid var ligefrem og det kunne ses på hende at hun talte sandheden.

» We were following our hearts
» Jar of hearts
» Where do broken hearts go? Roy
» Oh it's you - Kaiya
» Tender hearts - Amery