You will just have to trust me - Pin

S: Restauranten Nyx
T: Middag
V: Ligegyldigt
O: Et lidt mere privat område af restauranten
Påklædning:
- Tøj: En stilfuld sort kjole, Link
- Hår Link
Emne til: @Pin

---

Det havde krævet meget overtagelse, men det var det eneste for tiden der faktisk føltes som noget normalt at gøre. Ovenpå alle de har mærkelige ting der var sket, var at tage ud og spise den ene gang om året et most. Derfor havde hun først advaret ham, om at hun kom og hentede ham. Efter alt så var hun meget god til at overtale og hendes augmenter var altid i orden - fordelen ved at være advokat. Zitora havde bestilt et bord på den kendte restaurent i Gaia Square, bedre kendt som shopping centeret. De havde den mest storslåede restaurant, og med lidt ekstra betaling, havde hun fået et lidt mere privat område af dette fine sted.
"You are doing fine, you will see, this is just what you need," sagde hun med en opmuntrende tone. Zitora havde taget sin arm i hans, for at være en guide - men også for trykheden. Hun fandt selv trykheden i at være sammen med folk hun holdt af, og de havde kendt hinanden i mange år trods alt. Før dere liv blevet noget rod også. Måske var det der hun relaterede lidt, også selvom hans måske var en mere sørgmodig historie end hendes egentlig var. "We are here, just follow me," tilføjede hun og viste dem hen til deres bord.

Han havde egentlig prøvet at undgå det! Prøvet at komme med dårlige undskyldninger om hvorfor han ikke kunne komme med. At hun dukkede op alligevel var en anden sag. Hun havde set ham blind, og hans tante og onkel forklatet det hele. Dog tog hun ikke nej for at svar og havde hevet ham med ud alligevel, hvilket kun havde fået ham til at småskjule sig. Det var underligt at være ude uden James. Men han måtte ikke være på en resturestant, mange steder måtte ikke engang en service hun komme med ind desværre. 
Han mærkede hende i sin arm, og erendrede alle de andre år de havde gjordt dette! Hun var en sød pige inden tvivl om det! Og han havde altid nydt hendes selskab. Men alligevel, sad han småbøjet i stolen, tænk hvis andre genkende ham?

"Det skal nok gå," hviskede hun til ham som de kom ind og sad sammen. Området var i hjørnet og nogle fine rumdelere til at gøre det lidt mere privat. Zitora brød sig ikke ret meget om, at han så ned på sig selv. Naturligvis ønskede hun der var noget hun kunne gøre, indtil videre var der det faktum at hun kunne være der for ham. Hun nikkede venligt til tjenerne der havde anrettet det an til dem.
"Okay, hmm, jeg håber du er sulten. Uh de har laksebøffer," sukkede hun, alle der kendte Zitora vidste at det var hendes ultimative yndlings ret, også med lidt sødekartofler og nogle grønsager til. "Så hvad er du mest til? Okse, fugl, svin.. fisk?" Spurgte hun og lagde sin hånd kort henover hans.
"Jeg har fået folkene her til at afskærme vores bor, det kræver folk er meget nysgerrige hvis de skal smug kigge. Vi er placeret imod et hjørne, jeg sørgede for deres mest private område på restauranten," tilføjede hun så - for at forsikre ham om de omgivelser de var placeret i. Det var måske ikke det nemmeste for ham, og hun havde fuld forståelse for det. Men hun måtte overskride hans grænser lidt, hvis han skulle komme ud af den comfort zone som han havde placeret sig godt i.

//Skal vi oute, eller vil du gerne forsætte? c: