Out of all the people I could run into - Julian

Julian lod et let gisp glide over sine læber imens de kyssede, fordi Yakovs triste tanke ramte ham en efter en. Ikke så kun han sind var under angreb - men hans hjerte, det gjorde så ondt. Og alligevel kunne han ikke lade være - om så de begge ville ende op med et knust hjerte - igen.
Det lod til Yakov gav lidt op, han lænede sig tilbage i alt fald og prøvede ikke at skubbe Julian væk mere. Han mærkede også lidt efter Yakovs fingre om hans hals, og så det desværre blot som en invitation. Han sukkede stille og begyndte at skubbe Yakovs t-shirt op igen, kyssede ham en smule hårde og mere desperat. If it makes him stay? Hvilket var den eneste tanke der kørte rundt i hovedet på Julian - ikke engang sikker på hvorfor han havde så meget brug for det? Men det havde han bare, han havde bare brug for ham!

Han trak sig en smule tilbage fra kysset for at hive t-shirt helt af Yakovs overkrop, ville have kysset ham igen med det samme - bare for at distrahere ham og alle hans negative tanker lidt - men hans overkrop endte med at distrahere Julian. "Shit thats hot" hviskede han stille og lænede sig frem for at trykke sine læber mod Yakovs alt for indbydende bryst, og langsomt ned over hans mavemuskler, hvilke han kunne tælle med tungen. Alt imens arbejde hans fingre for at åbne bæltet og lyne bukserne ned.

Kysset blev mere og mere desperat, og Yakov vidste ikke hvordan han havde det med det. På en måde var han også selv desperat, han havde ikke rigtigt givet efter for sine lyster siden... ja, han kunne egentlig ikke huske hvornår han sidst havde ladet en anden komme så tæt på. Der var nok gået nogle år... Måske to? eller ti? Men samtidig så... ja, han brød sig ikke om hurtige knald.

Men før han kunne nå at overveje det meget nærmere, var hans bluse væk, og han så op på Julian, som var meget mere optaget af hans overkrop åbenbart. Blodet steg hurtigt til hans kinder, ikke meget ulig hans opførsel da de stadig var sammen. Yakov vidste godt at han var veltrænet, og fik da også komplimenter på det ind i mellem, men han var stadig lidt blufærdig og hans kinder viste det tydeligt, sammen med hans kropssprog. Blodet flød dog hurtigt væsentligt længere sydpå, som han mærkede Julians læber på sit bryst, og hans ene hånd gled fra englens nakke til hans hår, som han blidt tog fat i, og nulrede mellem sine fingre. Den anden hånd gled ned til hans skulder, og begge fulgte ham som kyssene bevægede sig længere og længere nedad.

Helt automatisk spændte Yakov lidt i mavemusklerne, da Julian nåede dertil, og han bed sig i underlæben for at kvæle de lyde der truede med at komme ud. Måske var det hans blufærdighed, måske var det en frygt for at enhver lyd kunne få Julian til at forsvinde igen. Uanset hvad holdt han det inde. Dog slap at lille nydende suk fra hans læber, da han mærkede englens fingre fumle med hans bukser og Yakovs greb om Julians hår strammedes en smule.

Julians læber stoppede mod det nederste styk af Yakovs mave, han lagde nakken en smule tilbage og lod blikket glide op til Yakovs ansigt, for at få hans reaktioner med. Han gled let op igen og trykkede et kærligt og ømt kys mod hver af hans lyserrøde kinder, "beautiful, absolutely beautiful" hviskede han stille, før han også gav hans læber et kærligt kys.
Imens fumlede hans fingre videre med Yakovs bælte og bukser, til det hele blev åbnet. Hans fingre inviterede dem selv inden for, og fik fat i kanten på hans bukser, som han begyndte at hive dem ned, befriede Yakovs røv for den stramme indpakning.

Hans øjne mødte kort Yakovs, før han sendte ham et charmerende smil, kun som Julian kunne smile dem! Lænede sig ind mod ham, trykkede sin egen krop imod Yakovs, nu kun med meget tynd og meget lidt stof mellem dem, som han stjal endnu et kys fra hans læber - en smule mere begærligt end før. "I love you.." hviskede han blidt mod Yakovs læber, før hans hånd fandt Yakovs og han tog den i sin egen, som han kunne hjælpe ham helt ud af bukserne og derefter trække ham med sig ind i stuen, væk fra entreen.
Hans blik faldt kort på sofaen hvor de før havde kysset, men rystede let på hovedet, som hans blik søgte rundt på de ydeligere omgivelser, til de landede på spisebordet. Han trak let på den ene skulder og trak så Yakov med derover. Før han slap hans hånd, lagde sine fingre om hans hofter og løftede ham let op og side på kanten, skubbede hans fantastiske røv længere ind på bordet - skilte hans knæ en smule og pressede sig selv ind mellem hans ben, før han genoptog kysset - endnu en gang mere krævende end før.

Yakov kunne ikke lade være med at følge Julian med øjnene, som han kyssede ned af hans krop, selvom det kun gjorde hans kinder varmere. Men det virkede bare så... uvirkeligt. At englen endnu en gang var der til at kærtegne hans krop... Men det var velkomment alligevel. Ligesom det var velkomment da Julian rejste sig igen og kyssede hans kinder og derefter hans læber. Han sukkede tilfredst imod Julians læber, og ligesom Julian lod sine egne fingre krybe ind under Yakovs bukser, lod Yakov sine fingre lege lidt med kanten af hans bukser.

Endnu et suk forlod han læber, denne gang grænsende til et støn, da deres kroppe mødtes, næsten uden noget imellem dem, og Yakov begyndte virkelig at kunne mærke hvor meget situationen egentlig påvirkede ham. Han skulle til at svare Julians kærlighed tilbage, helt tilbage i vanerne fra de havde været sammen, trods at det næsten var 100 år siden... "I-..." Men han nåede at stoppe sig selv. I stedet sank han en klump og tog imod Julians støtte så han kunne komme helt ud af sine sko og bukser.
Please, don't lie to me. Yakov vidste at han ikke behøvede at sige det højt, Julian lyttede altid, om han ville eller ej. Han fulgte derefter med englen, ud i køkkenet, og lod så tankerne om hvad Julian havde sagt forsvinde ud af sit hoved i det deres læber igen mødtes, og han blev skubbet op og sidde på bordet.

Kysset krævede mere og mere, og Yakov var villig til at give alt hvad der blev krævet. Han lagde sine ben om Julians hofter, trak ham tættere på sig, mens han endnu en gang begyndte at lege med kanten af englens bukser. Hans fingre gled under kanten, og kærtegnede huden gemt derunder. Som kysset fortsatte, skubbede han Julians restende tøj ned fra hans hofter, langsomt, indtil de var så langt nede at de selv faldt resten af vejen. Yakov trak sig tilbage fra kysset blot for at have et øjeblik til at nyde synet af Julians velskabte krop foran sig endnu en gang. Det sendte et jag af varme ned mellem hans ben, bare af tanken om hvad der skulle ske efter. Han rakte op og trak englen ned til sig og fangede hans læber i endnu et krævende kys, mens hans hænder endnu en gang gik på opdagelse på hans krop.

Julian kommenterede ikke på de manglende ord fra Yakovs læber, han kendte allerede svaret og det måtte være nok for nu. Han lod det forsvinde om i baggrunden et sted, sammen med alle de andre dybe følelser og tanker - så han i stedet kunne koncentere sig om det der lige nu var mest vigtigt - Yakovs krop. Og så selvfølgelig hans egens krop, ja netop den, og dens lyster og begær imod Yakov. Han sukkede stille tungt, som englens fingre snoede sig ind under hans bukser, og som de kyssede videre, forsvandt de ned over hans hofter, bagdel, lår og læg - til de nåede hans fødder og han nemt kunne træde ud af dem og sparke dem lidt til siden.

Yakov havde læner sig tilbage for at kigge, og Julian tog glædeligt imod, smilede lidt drengen og bekymringsfrit til ham, som han lod ham begære sin krop - en følelse der var helt fantastisk, bestemt når man havde en selvtillid som Julian. Åh ja, han vidste godt hvordan han så ud, uden tvivl - han var en græsk gud!
Men lige så meget som Yakov begærede Julian, lige så meget begærede Julian Yakov, han var lige så guddommelige udseende, i alt fald i Julians øjne! Og med de muskler der?? Hans mund løb i vand!

Hans fingre gled ned omkring Yakovs røv og løftede ham let op, for at rykke ham lidt længere ind på bordet, bare så han ikke sad lige på kanten, og Julian bedre kunne komme til. Det var ikke noget problem at løfte ham, Julian var utrolig stærk, hans mange år havde gjort ham overmenneskelig i styrke, selv om han ikke havde lige så tydelige muskler som englen foran ham selvfølgelig - han var bygget en smule anderledes, men ikke mindre attraktiv, der var heldigvis flere former for den slags!

Han lod sig trække ind i kysset igen, og gled sine fingre omkring Yakov, ned til hans røv hvor de før havde været, og kærtegnede ham mere end bare en smule der! Før han trak sig lidt tilbage fra kysset.. Så ham i øjnene - "So.. How gentle do I have to be? How long since.. Or do you wanna top?" spurgte han bare ærligt, Julian var blevet ret god til den slags samtaler, han følte absolut ingen skam! Han var også en ret sikker engel, sørgede altid for at have et kondom i baglommen, ingen kønssygedomme her tak! Desuden ønskede han jo bare den bedste oplevelse for sin partner? Det var vel ikke så skørt? Jo mere de nød det, jo mere nød han det selv.

Yakov måtte indrømme at det var lidt rart at kunne give slip og lade en anden tage over for en gangs skyld. Det var så sjældent han lod folk styre noget som helst, da han var så vant til at holde afstand, men ind i mellem så trængte han lidt til det. Og med Julian var det bare så nemt at lade ham gøre hvad han ville, for det var langt fra første gang Yakov havde ladet ham gøre det. Så kærtegnene om hans røv var ikke ubehagelige, faktisk var de velkendte og velkommende.

Derfor lød der også en utilfreds brummen fra Yakov, da Julian trak sig tilbage fra kyssene og han åbnede sine mørke øjne for at møde Julians lyse. Og så kom spørgsmålene pludseligt. Den rolighed han havde haft ved situationen forduftede ret pludseligt og hans kinder fik hurtigt meget mere farve - han var ikke vant til at snakke om sådan noget!

"I- uh- I haven't- with a man since we- uhm, you know, last time" han tvang sig selv igennem svaret, forlegen over at skulle indrømme at nej, det her havde han ikke gjort meget længe. Han havde med kvinder! Men.. ja, det var vist også et par år siden. Yakov havde ikke rigtigt de samme drifter som Julian. "But I want you to top, if you have the patience. I don't think I can right now," mumlede han stille og begravede sit ansigt ved englens hals. Julian hørte altid hans tanker, så han behøvede forhåbentligt ikke at sige hvorfor, han havde bare brug for ikke at være 'in charge' lige nu.

Julian spilede overrasket øjnene op, som et tørt host kæmpede sig vej op gennem hans hals. Han rettede sig lidt tilbage og stod nærmest bare og stirrede vantro på englen foran ham. Men.. Men!!
Det var jo flere hundred år siden?! It makes NO sense!!!!
I alt fald ikke for en som Julian, der ikke kunne gå mere end et par timer uden sex! Og nå ja, så var han også helt overbevidst om at Yakov var til mænd, og kun til mænd - så når han sagde han ikke havde gjort det siden de to havde været sammen - så troede Julian faktisk, at Yakov ikke havde haft sex (overhovedet) siden.

"I don't know what to say.." Hviskede han stille, egentlig ville han gerne være typen der ikke gjorde det store ud af det, altså ikke at blæse det op til noget det ikke var - og hvad så hvis han ikke havde haft sex siden? Det burde ikke slå Julian ud på den her måde, men det gjorde det altså bare. "I mean, I just... But why?" Spurgte han så, han forstod det ikke, hvorfor ville man ikke - ikke så mange år???
Da de to engle havde været sammen, havde Yakov da ikke haft noget problem med sin sex lyst, de havde begge to haft lige meget lyst til hinanden - så det var da ikke fordi der var noget galt med ham, rent biologisk - eller så skulle det være sket senere? Eller? Men hvorfor så!!

"Oh... Yea sure.." Hviskede han stille og rakte bare op og strøg blidt Yakov over baghovedet, nussede ham lidt i nakken - som den anden engle havde gemt ansigtet ved Julians hals. "I'll be gentle.." Mumlede han så bare, stadig helt chokeret og stadig lidt mistroisk. What the hell!!
"But eh.. Let's go upstairs then.. Please?" Spurgte han forsigtigt, og trak sig lidt tilbage, som han slap Yakov i nakken for at hjælpe ham ned fra bordet. Han stod lidt, før han tog hans hånd og nikkede hen mod trappen, skulle ligeeeee - ryste Yakovs erkendelse af sig.. Because.. Wow..

Yakov var meget tæt på at snerre af Julian da han spurgte hvorfor - for gad vide hvorfor? Måske fordi alle mænd han havde været sammen med, eller havde haft følelser for, endte med at skride? At de alle sammen havde efterladt ham med en bitter reminder om at han ikke var mere værd end hvad de kunne bruge ham til? Eller fordi den første mand han var faldet for, havde forbandet ham til at fejle i sin mission fra Gud, uanset hvad han gjorde? Han skulle måske allerede have set det, da den næste han var sammen med, efterlod ham til fordel for en kvinde? Men det var ikke før den sidste, Julian, efterlod ham da det ikke var sjovt længere, at tiøren faldt og han indså at romantik var noget sludder.
"Neither you, or any man before you, set an example of how being with a you could be pleasant for longer than you found me interesting to be around," svarede han, en anelse bittert, og slog blikket væk, for at dække over den smule sorg der måske var til at finde i hans blik.

Måske var det en dårlig ide det her. Det rev op i en masse sår der ikke var helet helt og da Julian begyndte at opføre sig underligt, føltes det endnu mere som en fejl. Han burde stoppe det inden det gik galt. "I- we- we can drop it if... if it got too weird. I'll go crash on the couch and be out before you wake up," brummede Yakov så, uden at tage imod Julians hånd. Hans blik var stadig slået væk fra den anden engel og han ventede egentlig bare på at Julian smuttede igen.

Julian slap så også Yakovs hånd, stod helt stille - nærmest frossen fast - som hans grønne øjne borede sig ind i Yakovs blik. That again.. Han kunne mærke hvordan det i hver en del af hans krop kriblede sådan, efter at svare igen - Yakov havde alt for let påtaget sig offerrollen, og Julian mente virkelig ikke at han var berettiget til den, ikke fuldt ud. Nok havde han været den, der havde endt deres forhold i sidste ende - men Yakov havde forladt ham lang tid før det..
Men! Det var virkelig ikke en diskussion han gad have lige nu, faktisk helst aldrig - just.. let it be..
Hvad kunne de også gøre ved det nu alligevel? Intet? Ud over at diskutere og skændes over det i flere timer, rive op i alle sårene igen - og hvad ville det overhovedet hjælpe? Ingen ting, ingen af dem kunne ændre i fortiden.

Så han endte med at bide det i sig, "I never meant to hurt you." Hviskede han stille, som han stadig så den anden engel ind i øjnene - en engel der også trak sig lidt nu.
Han så ned og tog en dyb indåndingen, måske havde manden ret..
"If you want to, I didn't meant to pressure you into anything you don't wanna do.. But you don't have to sleep on the couch, I have a guest room.." sagde han stille - det var nok omkring her, det ville være blevet en smule akavet, at de stod der splitter ragende nøgne? Men, Julian var den mindst blufærdige person i måske hele verden, og han havde intet problem med at løbe rundt nøgen firetyve-syv. Havde det ikke været fordi han elskede at have pyjamas på!

"But please don't get me wrong either.. I would so absolutely love to fuck you, actually I'm more than desparate after you, because.. look at you? You are so.. beautiful.. so.. handsome.. so hot.. You turn me on like crazy.." Fortalte han så, igen - ingen blufærdighed.
Imens han havde talt, havde han taget et skridt frem imod Yakov, og langsomt og blidt kærtegnet hans kind med den ene tommeltot. "I want you so bad.. but if you don't feel the same, it's completly fair, and I'll go find you some PJ's to sleep in, and make you a hot chocolate.." Sagde han så i samme blide tonefald - selv om blikket nu engang brændte, som man nærmeste kunne se flammerne bag de grønne søer - han var jo lige ved at gå til af lyst - men. Han havde heller aldrig været 'tvang' typen, hverken nu eller dengang.. Yakov skulle vælge ham til, ellers kunne det nærmest være lige så godt som ligegyldigt. Please want me.. damn..