Do you want to fight? Well, let's take a fight - Eugene

Tid - Til frokost
Sted - spisesalen
Omgivelser - en hel del elever på vej til at spise
Vejr- solskin og vindstille

TAG @eugene

Dominick havde her de sidste par dage, haft lige kontroverser med en anden eleve, de kunne bare ikke sammen, det var ikke lige frem pæne ord der kom ud af deres mund mod hinanden, de kørte virkelig på hinanden, og det var tydeligt at se på dem at de PÅ INGEN MÅDE kunne sammen, de tirrede hinanden hele tiden. Dominick var virkelig op og koge over dette! han kunne slet ikke tage denne elev, han viste at det ville ende i en fight og måske ikke kun en.

Han var lige kommet ned til frokost og stillede sig køen, han kunne se at denne fyr, han ikke kunne med, stod foran ham, dog en elev imellem dem. Dominick havde besluttet sig for at vise hvem der bestemte! og det skulle gøres her og nu. Han hviskede til den foran ham og fik lov at komme foran. Han sagde intet eller gjorde noget. Han gjorde først noget da fyren var på vej væk, han spændte godt og grundigt ben af ham, i håb om at han ville falde eller snuble. " Hvad så din svans, har din mor ikke givet dig sutte flasken med?" Sagde Dominick og grinte, der var et par stykker som hørte dette og havde allerede vendt sig mod dem for at se hvad der ville ske.

Det var ikke engang fordi han var sulten. Han var gået herhen i håb om at kunne snuppe sig desserten der oftes fulgte med frokosten. Køen var lang og det havde føltes som en evighed han havde tvunget sig selv til at stå der. Det ville have været så meget nemmere hvis man bare lige nu vrikke hvad man ville have ud fra mængden ved hjælp af magi. Men sidst han havde forsøgt var en alt for stor gryde endt på gulvet og mad ud over det hele. Så han holdt rækken denne gang. Et forsøg på ikke at skabe opmærksomhed til sig selv.

Men det skulle man alligevel længere ud på landet med. Han havde endelig fået hvad han ville have, men på vej væk mistede han pludselig fodfæste og måtte kysse gulvet mens hans snacks tog en tur hen over gulvet.
Stemmen der lød efterfølgende var en rungende lød i hans øre og han måtte kort knytte sine hænder i det han skubbede sig op at stå igen. Mest for at holde på de små gnistre der kom fra hans hænder. Han rettede blikket mod personen bag hans lille stunt. Ugh! Tænk engang hvor pissed man kunne være på en person.
" back to kindergarden huh... " knurrede han bistert i en mumlende tone for sig selv. Hvorfor var det helt præcis at denne fyr kunne gøre ham så vred? Som om hele hans eksistens bare gik Eugene på nerverne.
" Seriously!? what the fuck is your problem? No Wait.. Maybe you're your own problem. Ever considered that? Hn? " han hævede et bryn. Ulempen ved Eugene var at han kunne skjule sine egentlige følelser i sit udtryk og stemme alt han vilde - overfladen fra en svag skinnende rød tone omkring ham afslørede dog noget helt andet. Vreden der boblede rundt i ham og irritationen der ikke var til at slippe af med. Han klikkede kort med tungen før han rystede lidt på hovedet.
" please share - everybody is listening!? " han hævede kort et bryn og så ventende på fyren. Maden Eugene havde tabt var allerede ude af hans verden. Glemt. Han kunne jo alligevel ikke spise det nu.

Et had til en andet menneske, ja det var ikke alle der mente det var muligt og bla bla bla bla. Dominick kunne virkelig ikke tage den her fyr! Sådan i som PÅ INGEN MÅDE, han hadede at hans udstrålning, måde han var, det hele det irriterede ham grænseløst og ikke mindst gjorde ham vred! Efter han havde spændt ben og Eugene, endte med at måtte kyssse gulvet, smilede han blot, inden han bryd ud i stor latter. Hans hørte godt hvad han sagde til Dominick ,men tog sig på ingen måde af dette! Han lade hovedet på skrå efter at havde stoppet med at grine. Folk omkring ham grinte også og nogen var allerede ved at stable sig omkring dem.

Dominick smilede og sagde ” prøv lige at se ham, han er da en mega cute lille bøsse, han går endda til dans, Hey Eugene, hvad med at du danser lidt for mig, og viser hvilken svans du i virkeligheden er! sagde Dominick og sendte ham et smil der virkelig var flaet og provokernde. ” åhh vent, hvad med du bare smutter hjem til din mor og får sutteflaske” sagde han og prøvede at meget som muligt at lyde hardcore og kold.

Han bed kort tænderne lidt sammen. Idiot man. Eugene var på renden til et elektrisk briste punkt. Han kunne bare zappe idioten og problemet ville være løst. Men var det det værd? Måske var det faktisk. Han skævede kort lidt rundt på folk - mange fandt det underholdende. Selvfølgelig, det ville han selv have gjort hvis han havde set det ude fra. Men i stedet for at lade latteren trænge på himlede han bars kort med øjnene.
" naah.. hvis jeg skal være ærlig har enormt mange meget bedre ting at tage mig til end at underholde dig.. " sagde han så bare lidt. Han holdt stadig sine hænder knyttet. Det krævede mere end han ville indrømme at holde sin evne tilbage. Hans blik fandt kort efter Dominick igen og han hævede kort et bryn. " du behøver ikke lade det gå ud over mig at du har hjemve - det okay, jeg er sikker på en eller anden her har en skulder du kan græde ved.. " sagde han så bare kort, med en nedladende tone i stemmen.

Han klikkede kort med tungen før han så bare kom med et lille grin og hans blik ændrede sig til noget mere intenst og manisk. " eller er det noget andet du savner? En hård tone der ber dig holde kæft og plante røven på en stol så vi andre kan komme videre med vores dag? " han lod hovedet glide på skrå før han så bare trådte lidt tættere mod fyren.
" du kan tydeligvis ikke finde ud af det selv.. " knurrede han nærmest lavt. Eugene var lige glad med hvad andre tænkte om ham - men af hvad han kunne de galt det ikke helt på samme måde for Dominick. Opmærksomheden fra pøblen var lidt en bonus for fyren. Men så måtte han også kunne klare modstand fra Eugene. I sidste ende ville Eugene ikke have meget andet end sin evne som fordel i en slåskamp. Hans ord kunne ryddes af vejen som ingen ting og hans fysisk var ikke meget at prale af når det kom til kamp styrke.

Dominick så godt han himlede med øjnene, det var ret tydeligt. Han viste ikke helt om han bare skulle springe på ham, eller hvad han skulle, han kiggede kort rundt, der var ingen lærere til stede virkede det til, for ellers var du jo blevet stoppet. Han smilede bare so mhan hørte hvad der blev sagt, han så på Eugene og sagde ” sorry min lille bøsse, der er sku ingen der gider bruge tid på en svans som dig” sagde han truende og var ikke bange, i hverfald ikke lige nu, han mente selv at det var ham der styrede det her lige nu. Dominick var selv til mænd, men ja det behøvede han ikke at vide, Dominikc var Biseksuel, det var der ingen på skolen der viste! Og slet ikke at han mest var til de meget hårde fyre. Han lagde hovedet på skrå, som folk begyndte at råbe ” slås slås slås”, Dominikc smilede bare kort af det og nikkede til folk.

De ord han svarede tilbage med, gjorde virkelig Dominick vred. Han var tydeligt vred og blev mere og mere vred af hans ord. At forsatte med at tale, fik Dominick nok af, han slog ud efter Eugenes næse med en knytnæve, og der havde været virkelig god fart på! Han håbede han ramte ham godt og grundigt. ” tror mig din lille hund, du kommer så meget til at fortryde du har provokerede mig, jeg vil gøre din liv her så usselt at du ligger på alle fire og kysser folks fødder” sagde han vredt.

Dominick viste godt at fyren havde evner, men hvilke viste han dog ikke, men var også ligeglad, han gik ud fra Eugene var så meget mand at han ikke brugte sin evne.

Han rynkede kort næsen lidt før han så bare rystede lidt på hovedet. På trods af vreden der boblede rundt i hans krop formåede han at holde smilet og den ligeglade grimasse. Dominicks ord rørte ham ikke - situationen gjorde. Folkene omkring ham gjorde. Det var som at smide en kat i bur - han kunne simpelthen ikke overskue så meget omkring sig på en gang. Dominick havde været rigeligt i sig selv.
" det lader da ellers til du er god til at give mig lige den rette mængde af opmærksomhed " sagde han så bare kort i en nærmest spindende tone. Ikke at det hjalp meget på noget som helst. Det var tydeligt at Dominick havde ramt en grænse allerede ved første kommentar og den summende lyd af folk omkring dem der gejlede op til slåskamp gjorde måske lige det sidste.
Der gik heller ikke mere end et øjeblik før Dominicks næve sad i ansigtet på ham og tvang ham tilbage i et par vaklevorne skridt. Okay han burde have set den komme. Han tog sig til kindbenet hvor han var blevet ramt i hans dårlige forsøg på at undvige.

Han kunne ikke helt lade være med at grine før han rettede sig lidt op. Ondt gjorde det, men hvad godt hjalp det at reagere på smerten. Han brugte den i stedet som en kilde til energi. Energi til det slag han vidste han ville sende retur til Dominick inden man fik set sig om. Det slog gnistre ved hans fingre men han knyttede kort hænderne for at stoppe det igen. Han blev nødt til at holde sin evne i ro- ikke fordi han havde et problem med at den reagerede. Men gik det galt var det ikke kun Dominick det ville gå ud over. " Mhmm.. indrøm det - du ville elske det? " sagde han så bare spydigt før han bed tænderne lidt sammen.
Det boblede i ham med vrede og en simpelt kommentar fra en af 'tilskuerne' fik ham til at fare frem mod Dominick. Først med et slag mod hans hoved men hurtigt efter med et spark. Eugene var ikke en slagsbror - han havde ikke gaver indenfor kamp men det betød ikke at han ikke kunne slå fra sig når han var hidsig nok. Hvilket han i den grad var lige nu. Han mumlede en række ord for sig selv før han endnu engang bed tænderne sammen i en nærmest knurrende lyd.
" ikke at bruge din tid på en som mig huh? Wauw.. sikken en succes du gør dig. " bed han irriteret. Hvad skulle det godt for!? Eugene skævede kort lidt rundt med et halv fjernt blik før opmærksomheden lå mod Dominick igen. Måske han i sidste ende var fanget mellem at finde du underholdende og totalt spild af tid. Hans rastløse tanker var for alvor sat på prøve og det at fokusere kun på en persons bevægelser var en videnskab i sig selv.

Dominick, nyd at mærke at de andre elever gejlede dem op til en rigtig slåskamp, og de fleste af dem stod bag Dominick, selvom der stadigvæk var en del der stod bag Eugene og omkring dem, så de stod i en form for cirkel. Dominick ømmede lysløst sin hånd efter slaget, han havde godt hørt Eugenes ord, men havde ikke nået at svare på dem før han havde ramt ham!. ” hva så din lille taber?, skal du have mere?” sagde dominick truende til ham. Han smilede over hans slag, havde ramt og ramt ret godt faktisk, efter hans egen mening.

At der kom gnister fra hans hænder, det gjorde Dominick udtryk, sådan virkelig ,men han var heldigvis god til at skjule det, ved at køre tingene op, ” hvad så folkens, hvad skal vi finde på at gøre mod ham?” råbte han, grinende, og folk begyndte at komme med ideer råbene efter hinanden. ”at eg ville elske det?, ja jeg ville elske at smadre dit sølle fjæs” sagde han og viste dog godt at det ikke var det som Eugene mente med at Dominick ville elske det. Han lagde godt mærke til hvordan Eugene bed tænderne sammen, det virkede for Dominick som om at Eugene ikke ville noget, altså som modstand. Dog blev Dominick hurtigt overbevist om det modsatte, han mærkede slaget mod hovedet, og han måtte lige snuble et par skridt til den ene side, Dominick valgte dog at være opmærksom for om der kom flere slag eller spark. Han så Eugene sparkede efter ham Dominick nåede at gribe fat i Eugene ben, og holde ret fast og begyndte at dreje rundt mens han holde i hans ben, han slap ham ved at skubbe til hans ben, så han ville falde bagover og ind i tilskuerne hvis han ikke nået at få balance. ” tror mig lille svans du er så færdig!” sagde Dominick og gik over ham.

" Utrolig så uinspirerende du kan lyde.. Jeez.. " Hvæsede han irriteret med blikket rettet mod fyren. Lige i det han sparkede ud efter ham. Slaget havde heldigvis ramt Dominick - men fyren var uheldigvis hurtigere end Eugene havde forudset og inden han vidste af det var han totalt ude af balance og på vej tilbage i mængden af folk. Nogle forsøgte at gribe ham mens andre trådte væk som reaktion. Begge dele resulterede i at han faldt. Heldigvis ikke lige så hårdt som hvis der ikke havde stået nogle bag ham. Han bed igen tænderne sammen i et arrigt fnys og så op mod Dominick som han trådte tættere på - hurtigt. " Heldigt træk.. " mumlede han lavt før han kort rystede lidt på hovedet. Eugene skubbede sig op at stå i en fart for ikke at være endnu mere sårbar liggende på gulvet. Han slog med det samme ud efter Dominick igen. En knytnæve mod siden af hans hoved - eller hvor han ellers kunne være heldig at ramme.
" du har det hele i munden Dominick - hvor stor en trussel ville du i sidste ende være? " bed han så bare. Eugene vidste godt hvad hans egen evne var i stand til - at han ikke havde kontrol over den var en anden side af sagen. Men var alle odds mod ham, kunne han jo altid tage den i brug.

Det var rimelig tydeligt hvem der var en favorit af de to fyre på gulvet. Dominick havde sikkert i forvejen også kastet om sig med alt det krævede for at få en hvis status. Eugene.. tja, han havde nok gjort det stik modsatte.
" kom så! Hvis du virkelig er så forbandet fantastisk så bevis det.. " knurrede han vredt med et stift blik rettet mod Dominick. Om han i virkeligheden var så vred som han gav udtryk for. Nej - men han var irriteret nok til at kunne spille på det og kaste en udfordring efter Dominick -  måske underholdning på sin egen bekostning - men hvilken forskel ville det gøre? Fyren var muskel mæssigt stærkere end ham selv.
" Folk venter! Lad dem nu ikke vente.. " tilføjede han så bare kort i en halv pirrende tone.

Dominick svarede ikke på det Eugene havde sagt om at han havde været utrolig uinspirerende, han lod det ligge, dog kunne han ikke helt lade være med at grine over hvordan han faldt jorden, og det var han ikke den eneste om, der var flere af tilskuerne som grinte højt, og prøvede at piske stemningen op. Som Eugene var kommet på benene igen, var dominick opmærksom, dog ikke helt nok, han nåede kun lige at undvige Eugenes slag mod hans hoved. Han smilede blot og sendte et tryk spark mod Eugene’s mave, i håbet om at han ville ramme ham, hvis ikke måtte han tage den derfra, han havde haft virkelig meget fart på sit spark, og det ville med garanti slå luften ud af ham, hvis han ramte rigtigt altså.

Eugene’s påstand om at Dominick havde det hele munden, gjorde ham virkeig rasende! Han skulle nok få ham ned med nakken! Han var fast besluttet på at han ikke ville stoppe før Eugene lå på gulvet og bad ham tiggende om at stoppe med at slå og sparke på ham! ” tro om! Jeg ike færdig med dig, før du ligger ned og tigger og beder mig om at lade dig være” sagde han rasende og så på ham. Dominick var en hel del større muskel mæssig end Eugene, det var nok også en af grundene til at Dominick, følte sig mere værd og stærkere end ham. Dominick så på ham og gik helt tæt på ham, han skulle have ham ned og ligge, det ville være det nemmeste. " du er så færdig" sagde han vredt.

Det ærgede ham at han ikke fik ramt Dominick - endnu mere ærgerligt at han ikke var helt hurtig nok til at undvie hele det spark Dominick sende efter ham. Heldigvis nok til kun at blive ramt halvt i siden og ikke et helt igennem voldsomt spark direkte i maven. Det kunne have været et kønt syn. Han trådte nogle skridt tilbage med et kort fnys. Han skævede mod fyren og måtte et øjeblik tvinge et skævt smil frem over sine læber. " Oh.. Really!? " Hvæsede han så bare, han gjorde kort en rystede bevægelse med sin ene hånd så det kort skød til side med små gnistre. Ikke fordi han normalt var en følger af en fair fight - men på en eller anden måde var det mere stoltheden i ikke at bruge sin evne der holdt ham fra faktisk at gøre det.

" Ynkeligt.. " Knurrede han lavt.
Han skævede kort mod dem i rundkredsen der trådte et par skridt tilbage ved hans bevægelse før han så bare selv rystede lidt på hovedet og fangede Dominick med sit blik igen. Han forstod det ikke - en ellers rolig frokost pause var endt i kaos. Han elskede kaos - men mest når han selv var den der skabte det. Lige dette? Det virkede som at være blevet kastet for løverne og han vidste at han i sidste endnu ingen chance ville have mod Dominick. Men man gav det vel et forsøg. Desuden var det sjovt at se hvordan hans ord gjorde fyren endnu mere sur for hvert øjeblik. Måske var det i sidste ende Eugene der havde det hele i munden.
Han kunne ikke helt lade være med at grine. " Færdig.. Mhm.. Er ikke engang i nærheden af en underkastelse. Dominick - jeez.. du må prøve bare en smule mere hvis din drøm skal gå i opfyldelse. " Sagde han så bare med en rysten på hovedet og et halv flabet udtryk. Han rettede sig kort lidt op - mest et diskret forsøg på lige at strække siden hvor sparket havde ramt for lidt siden. Han knyttede sine hænder igen og fulgte fyrens bevægelser. Forsøgte så vidt muligt bare at blive stående. Ikke at han var skræmt - men var der rent faktisk nogen som glædeligt tog imod slag? Nej - så selvfølgelig holdt han øje med hvad fyren kunne finde på. Om det så krævede at tage et par skridt tilbage, dukke sig - flytte sig eller måske endda faktisk kaste et par knytnæver efter Dominick i retur. Han gad ikke lade sig falde til jorden og lade sig være offer for alt for meget. Hvert fald ikke uden at give bare en smule kamp i retur.

Det irriteree virkelig Dominick at Eugene nåede at flytte sig sådan at hans spark ikke ramte ham hvor det gerne skulle have ramt. Det her var virkelig fedt, på en måde, og så alligevel ikke. Han var vred og det irriterede ham inderligt at Eugene ikke bare gav op, han kæmpede sku imod ! det var oki fedt, at han gav modstand, men så meget som han gav lige nu, det irriterede ham bare virkelig meget.

Han tog sig ikke så meget af hvad der blev sagt. I følge ham kunne Eugene ikke lukke andet end lort ud! Men han gad sku ikke bruge kræfter på at fortælle ham det. Dominick, så på ham og valgte at sige ” hvorfor giver du ikke bare op? Du kommer ikke til at vinde det her alligevel” sagde han og så godt hvordan han trådte tilbage, Dominick tog det som at Eugene var bange for ham, Sådan virkelig meget. Han havde virkelig lyst til at springe på ham og håbe han ville falde til gulvet, for så ville Dominick havde endnu mere magten! Dog nåede han ikke at gøre noget før der pludseligt stod en lære i mellem Eugene og Dominicnk ” hvad foregår der her!” blev der sagt,Dominick tog hænderne i lommen og sagde ” ikke noget, andet end ham der prøvede at overfalde mig og jeg forsvarede mig bare” sagde han ret vel overbevisende. Læreren løftede øjenbrynene og virkede ikke helt til at tro på den. ” i to følger med mig nu!” sagde han, og folk begyndte at gå væk, Dominick så truende på Eugene men valgte blot at følge med.

Eugene fandt det underholdende - en smule patetisk men underholdende. Alligevel måske også en smule ubetryggende. Simpelt fordi han i forvejen gik på liste tær og nu hvor han virkelig havde formået at være en tumpe overfor Dominick - så var det da kun et spørgsmål om tid før det hele kunne ende galt et sted uden så mange mennesker.
Han rettede sig lidt op og lod hovedet glide på skrå med et kort undrende udtryk. " give op? Og hvad godt ville det gøre? En sejr til dig uden overhovedet give det et forsøg? Pfft.. " han rystede kort lidt på hovedet. " Du sikkert bare bange fordi du i sidste ende ved at der ingen chance er for at du ville kunne vinde. Dit lille publikum redder dig nok ikke når verden falder sammen om ørerne på dig.. " Sagde han så bare i en halv knurrende tone før han rystede lidt på hovedet.
" Man kan ikke leve kun på muskler kære Dominick.. " Han sendte fyren et kort lidt udfordrende blik før han rystede lidt på hovedet endnu engang og skulle til at træde frem mod Dominick lige, lige som en lærer trådte frem. Eugene kunne ikke helt lade være med at skæve irriteret mod læreren før han så bare rystede lidt på hovedet. Hvor var det dog typisk - lige som tingene begyndte at blive rigtig underholdende.

Han klikkede kort med tungen. " Yeah right - som om det var hvad der skete.. " Han himlede kort med øjnene før et lidt overlegent smil fandt frem over hans læber, som hans blik flakkede mod læreren. " Ser du.. Det er også kaldet læring - at forsvare sig selv i skolens kantine mod fladpandede idioter? Hvorfor står det egentlig ikke også på skemaet? " spurgte han så bare flabet men med et en tydelig irriteret tone. Lærerne vandrede da også bare i blinde - bemærkede de overhovedet hvad der foregik under taget på deres skole? Bag vægende på gangene? Sikkert ikke.
Han vidste dog godt at der nok ingen vej var uden om og han fulgte med. Kunne man ikke bare lige forvandle sig og flyve væk? Så var det hele meget nemmere og man ville slippe for folk der forsøgte at tale for rigtigt og forkert. Han lod blikket falde på Dominick mens de gik afsted - ikke helt klar over hvad en lærer ville gøre godt for. Det ville ikke ændre på hans irritation over fyren og alting ville nok være præcis det samme kort tid efter. Han lod sine hænder falde ned i sine lommer og lod blikket hvile frem for sig. " this is bullshit.. " knurrede han lavt for sig selv.

dominick så på ham, han hørte hans ord, og det gjorde ham virkelig vred! og det var tydeligt! han prøvede virkelig at holde sammen på sig selv for ikke at gøre ham noget overdrevet, det var jo ikke fordi han havde i sinde at slå ham ihjel eller skade ham alt for meget, han skulle ikke risikere at blive smidt ud af skolen ,eller for en dom for et eller andet. Nej! det her var fordi at hvis Eugene sin plads, og om det blev nødvendigt, igen, tja det var han sku ligeglad med, på et eller andet tidspunkt ville han komme til at lære sin plads at kende! han ville ikke sige noget, mens læreren var der, det ville simpelthen være for dumt. Han kiggede blot på Eugene og sagde ikke noget. Dog hørte læreren Eugenes kommentar og han vendte sig streng mod ham og så bestemt på ham. " du skal ikke være flabet over for mig, forstået? i to i følger bare med, og jeg vil ikke høre et eneste ord fra jer" sagde han og vendte sig for at gå videre. Dominick så på Eugene og smilede flabet. Han sendte ham et provokerende blik, han sagde ikke noget.

Da de endelig nåede frem til lærerens kontor, blev de begge bedt om at sætte sig ned i de to stole der stod foran skrivebordet, det var to gammelsdags træstole, man bare ikke kunne sidde godt på. inden han satte sig bag sit skrive bord. " i er begge godt klar over vi ikk tolerere den opførsel i to har formået af vise i spisesalen" sagde han og så strengt på dem begge to. Dominick prøvede at få læreren på hans side, ved at række hånden op i stedet for bare at snakke, da han fik lov at snakke sagde han. " jeg havde intet gjort, Sir, jeg blev overfaldet, han skubbede til mig og begyndte at true mig" sagde han ret overbevisende, han nikkede og vendte blikket imod Eugene, " jeg håber du har en rigtig god forklaring" sagde han og så på Eugene.

Eugene tilføjede ikke mere. Ikke fordi han ikke havde mere at sige - eller fordi han faktisk havde respekt for læreren. Nej simpelt fordi der ingen grund var til at piske en stemning op og give Dominick flere ting at bruge mod ham i sidste ende hvis det skulle ende med ballade på lærer fronten. Det kunne han simpelthen ikke lige overskue.
I stedet gik han bare med og ignorerede Dominicks triumferende attitude. Ugh den fyr kunne pisse ham af. Han rettede sig kort lidt op men rystede så bare lidt på hovedet. Spild af tid - hvorfor ikke bare lade dem tage kampen og få det overstået, så ville det.. måske have en ende bag efter. Dette kunne umuligt gøre noget som helst bedre.
Eugene sank ned i stolen og lod blikket hvile mod læreren før det rettede sig mod Dominick, som fyrede det værste lort af han længe havde hørt.
" oh really? Så det faktum at min frokost var den der endte på gulvet havde intet at gøre med dit opgejl til slåskamp med dit lille crowd til at heppe? " han hævede kort lidt et bryn.

Han rettede blikket mod læreren og et kort sekund fik han et meget alvorligt - men samtidig uskyldigt udtryk. " Hør engang - Jeg har en pakke småkager liggende på gulvet i spisesalen som viiirkelig havde sat frem til - og de, er hermed den der fra holder mig for den ene lille ting der faktisk gjorde min dag god. Ikke særlig venligt. " Sagde han så bare og rystede lidt på hovedet.
" For ikke at nævne at du vælger at lytte til ham? Seriøst - forstår ikke logikken på den her skole.." Knurrede han så bare lidt før han skævede om mod døren. Hans blik faldt dog på Dominick få sekunder efter. " Hvad er det helt præcis du vil have ud af det her? " Spurgte han så bare og lukkede læreren ude af verden et øjeblik. Hans blik var måske en smule stift, men også udfordrende. Han ville oprigtigt gerne vide det - hvis altså svaret var noget der var værd at samle på - ellers ville han sikkert bare ignorere det og koncentrere sig om at kunne komme ud fra dette lokale igen. Forhåbentlig uden en eftersidning på nakken eller al skylden hængende over hovedet. Dominick havde sikkert evnerne til at overbevise læreren om hvad som helst. Idiotisk - det var hvad nogle kunne. Eugene lackede lidt i den afdeling. Han var måske lidt for ærlig til at fake det. Dominick skulle i sidste ende sikkert bare spille lidt på charmen og alle var i hans hule hånd.

læreren kiggede på Eugene , det var ret tydeligt at se på ham, at han ikke vidste hvem han skulle tro på, selvom Dominick virkelig havde forsøgt at sno læreren om sin lillefinger, virkede det ikke rigtigt til at virke. " jeg ved ikk hvad du snakker om, jeg kender dig slet ikke, jeg ved ikke engang dit navn" sagde Dominick tydeligt oprigtigt. Og gjorde det hele meget sværere for læreren at hitte ud af det her. Dog valgte læreren at kigge på Eugene høre hans ord, og ikke mindst hvad han havde at sige til dette. Han nikkede, og vendte blikket mod Dominick, " vil du indrømme du startede, for lige nu er i begge to mega meget på skideren, og hvis der ikke er en af jer, der fortælle mig hvad der 100% skete, og at den anden bekræfter det, bliver i begge straffet for dette" sagde læreren, Dominick kiggede på Eugene, hørte godt hans " hvad er det helt prøcist du vil have ud af det her", fik dog bare dominick, til at kigge på læreren, " Sir, jeg taler sandt, jeg har intet gjort, det var ham der overfaldt mig" sagde dominick med sin sukkersøde " jeg er altid uskyldig" tone

læreren sukkede tungt, dog var det vidst til at se på ham, at han ikke helt købte den af Dominick, han overvejede kort at snakke med dem en til en, men alligevel ikke, for så kunne de bare finde på endnu flere ting at fortælle om den anden, og der var ikke lige frem noget han ville have. Læreren lænede sig tilbage i sin stol, og smilede. " jamen så bliver vi da bare siddende her til en af jer fortæller mig sandheden og den anden siger det er det der er sandheden, og oveni det, så skal i to den næste måned rengøre toiletterne over alt på skolen, hver dag efter skole, sammen! ikke alene men sammen! så kan det være i kommer på andre tanker end at lave slåskamp i kantinen" sagde læreren og så på dem begge, Dominick hørte at de skulle blive siddende der, og også rengøre skolens toilter efter skole, dette fik ham kort til at overvejer at sige, hvad der rigtigt skete, dog forblev han tavs.

Eugene skævede mod Dominick og først nu begyndte en oprigtig vrede at sprede sig i hans krop. Han knyttede kort lidt sin hånd før han så bare rystede lidt på hovedet. Fanme nej om han skulle skrubbe toiletter fordi en eller anden klaphat ville spille uskyldig. Han skævede kort mod læreren før han så bare rystede lidt på hovedet. " vi misser undervisningen ved at sidde her og glo. Seriøst.. " han lænede sig tilbage i stolen og gloede et øjeblik bare irriteret mod bordkanten. Det var dog med en tydeligvis rastløshed i kroppen som nærmest fik ham til at skuer rundt på stolen få sekunder efter.
" for helvede - hvordan kan du overhovedet overveje at tro på ham? " han slog kort ud med den ene arm, ville kun resulterede i at en bog blev slået af en hylde da elektricitet fløj gennem luften fra Eugenes hånd. Han gad ikke mere og hans evne understregede det. Dog var det slet ikke meningen.

Han tog sin hånd til sig og mumlede kort et par ord i en knurrende tone før han skævede mod Dominick. " der ligger måske meget mere bag? er du bange for skolen finder ud af helt præcis hvorfor du render rundt og slår tydeligt 'svansede' fyre i gulvet? Yea jeg kan godt indrømme det - men kan du? Er det det der er dit problem? " spurgte han så bare vredt.
" det så typisk - træd på dem der ligger ned kun for at hæve dig selv " han klikkede kort med tungen i en arrig tone før han så bare rystede lidt på hovedet og måtte knytte sin hånd igen. Ikke at han regnede med at hans opførsel gjorde noget som helst bedre. Men når man havde et temperament som tydeligt var nået alt for tæt på grænsen så var der altså ikke meh at gøre.
" like Hell om jeg skal skrubbe toilet båse med ham.. " bed han så bare til sidst. Lysten til at forsvinde som en kugle af lys var større end nogensinde lige nu. Det var slet ikke sådan han havde forudset sin dag. Helt ude af kontrol - nøj hvor han hadede det. Han tog kort en dyb indånding - han vidste godt at det faktum at han blev vred over situationen kun modsagde hans ord - men det generede ham at han skulle spilde tiden her på at lytte på løgne - når han kunne bruge tiden på en milion andre ting som helt klart var meget mere tiden værd. Bare tanken om at skulle bruge tid sammen med Dominick - ugh.

Dominick så på Eugene,, han havde en indre krig med sig selv! det var ikke til at se, men det havde han! han overvejede virkelig om han stadigvæk skulle spille den uskyldige, selvom han kunne se og mærke på Eugene at han var vred over dette, eller skulle han give efter og sige det rigtige? Han kiggede på Eugene inden hans blik vendte sig mod læreren. " Hvis du ikke tager og slapper lidt af mester, så tror jeg, jeg kan finde andet du kan lave efter skole tid også" sagde læreren og rejste sig fra sin stol. Han stillede sig om bagved Dominick og Eugene og lagde en hånd på hver deres skulder. " nu skal i høre jeg hvad tror der er sket" sagde han og klappede kort deres skulder inden han gik lidt rundt. " en af jer, startede det her, men den af jer der gjorde det er for stolt til at ville indrømme at det var den der startede, der er noget magt spil imellem jer, har jeg ret?" spurgte han og så på dem begge.

At have set der var fløjet elektricitet ud af hånden på Eugene, fik Dominick til at blive en anelse nervøs, han hørte også godt hvad Eugene sagde til ham, han kiggede ikke på Eugene men eller ikke på læreren, han kiggede ned på sine hænder, han viste godt at han havde tabt den her nu, det var tydeligt, Eugene vandt denne gang. " det var mig der startede" sagde han stille, uden at kigge op, han kunne lige så godt indse at han havde tabt den her kamp. " Godt, se nu har vi fundet ud af hvem af jer to der startede, og ved i hvad, for at det ikke skal gentage sig, og jeg mener dette, så kommer i til at skrubbe toilet båse SAMMEN, den næste måned! Jeg giver mig ikke! det er straffen. " sagde læreren og så på dem begge to, inden han forsatte, " jeg er ligeglad med hvad i mener om det er fair eller ej, det er straffen for at slås forstået?" sagde han og så på dem begge. Dominick kiggede på Eugene kort inden han vendte blikket mod læreren og nikkede.

Eugene tog kort en dyb indånding. Han forsøgte faktisk virkelig at falde ned. Men han var slet ikke nær så god til at holde det inde som Dominick virkede til at være. Han lod blikket følge læreren som han bevægede sig hen bag dem. Han kunne kort ikke helt lade være med at rynke næsen en smule før han så bare rystede lidt på hovedet. Måske var det egentlig det der foregik, måske ikke. Eugene følte ikke et behov for magt - men han havde heller ikke lyst til at virke alt for svag. Det havde han gjort alt for mange gange og denne skole skulle ikke understrege det endnu engang. Han rettede sig lidt op på stolen og rykkede kort lidt på sig - kun for at lade et måske faktisk halv chokeret blik falde på Dominick. Havde han lige sagt det var ham?
Han rynkede panden en smule før han rodede sig lidt i håret. " Den her dag er så mærkelig.. " mumlede han lavt, nærmest uhørligt før han skævede mod læreren men så mod Dominick igen. Han himlede kort med øjnene før han trak lidt på den ene skulder. " fiiint.. " sagde han så bare i en halv snerrende tone. Faneme nej - men havde han et valg?
" Jeg vil bare ikke have skylden hvis rengøring af toiletter ender i en blodbad.." knurrede han utydeligt og rystede lidt på hovedet. Eugene var en alt for arrig fe til bare at kunne acceptere hvordan tingene var. Det var ikke fair - han havde i princippet ikke gjort noget. Det var ham der havde et smadret ansigt efter det slag Dominick havde fået ind tidligere.

" Kan jeg gå nu? Det her er spild af tid.." sagde han så bare og lod blikket hvile mod læreren. Hvis alt var på plads var der vel ingen grund til at blive siddende. Et eller andet sted overraskede det ham faktisk hvor respektfuld Dominick opførte sig overfor læreren. Eugene havde selv ikke meget til overs for nogen overhovedet - ikke så snart hans humør var blevet pisset af. Så var der nærmest ingen vej tilbage. Han skubbede sig frem på stolen - egentlig bare mest klar til at rejse sig hvis de fik lov at gå. Han kunne ikke se hvad der mere var at komme efter her. Hvis straffen lå fast var det vel sådan. Hvad ville straffen så være for ikle at gøre det arbejde den første straf havde taget med sig? Nope det var et job han slet ikke havde lyst til. Det ville jo nærmest betyde at samtale med Dominick der ikke førte til slåskamp var en nødvendighed. Han skævede lidt mod fyren før han bed tænderne lidt sammen.

Dominick så på dem begge skiftevis, efter at havde sagt at det var hma der havde startede det hele, læreren havde set på dem, og havde tydeligt tænkt, Dominick kiggede over på Eugene, denne krig imellem dem var ikke slut! Dominick var måske blevet stoppet denne gang! Men næste gang! Ja der ville han gøre alt for at der ikke kom en lære eller andet i nærheden! Han skulle vise Eugene hvem der bestemte! Han ville få ham til at kysse sine sko og slikke slålen under hans sko! Mens hele skolen ville se på. Tja det var tanker, men om de blev til virkelighed, ja det vidste han ikke. Men man havde vel mere eller mindre lov til at håbe! ” du er så respektløs” Dominick snerrende til Eugene, det var tydeligt at se at Eugene var vred og kunne Dominick køre lidt mere på den, så gjorde han gerne dette!

Læreren rejste sig og så på dem, ” jeg hoolder øje med jer! Og er der flere probemer kommer i til at skrubbe alle gulvene på skolen med et tandbøste hver”! sagde han og åbenede døren for at lade dem gå ud. Dominick var hurtigt oppe og ude af døren. Han stod og så på Eugene, komme ud og læreren der lukkede døren efter dem.

Respektløs - sandt. Det var en mere eller mindre perfekt beskrivelse af hvad Eugene var lige nu - og hvad han ville blive ved med at være frem over. Han lod blikket falde på læreren før han så bare rystede lidt på hovedet.
" Som om at skure gulve er en straf at frygte " knurrede han så bare lidt før han skubbede sig op at stå og fulgte trop ud af døren. Der var absolut intet ved det der skræmte ham - det var mere bare det at skulle bruge sin tid på det frem for alt det han gerne ville. Rengøring var slet ikke så slemt når man egentlig var i gang - det værste ved det var det selskab han nu var tvunget til at være i under det. Forfærdeligt. Han skævede kort mod Dominick da han trådte forbi ham. Kort rynkede han panden lidt, men trådte så bare lidt videre ned af gangen. Forhåbentlig var planen ikke at de skulle i gang med at være produktive i rengøring nu. For det ville være et super dårligt tidspunkt at lege med hans tålmodighed.
" Forvent ikke jeg holder dog i hånden på vej væk. Lidt mand er du vel.. eller måske var det endnu en ting jeg overså. " sagde han så bare kort lidt og rystede lidt på hovedet. Han havde så mange ting der var værd at bruge sin tid på. Selvom lysten til faktisk at sørge for at Dominick holdt sig væk var enorm. Men at slå sin arrighed løs lige udenfor lærerens kontor var vel i princippet at grave sin egen grav. Hvor lidt respekt han i sidste ende så faktisk havde.

Egentlig var det så meget mere fristende bare at kaste sig på sin seng og sove sin vrede væk - eller forsvinde ned i dansesalen og få energien ud der sprang rundt inden i ham og tvang ham til at knytte hænderne for ikke at slå gnistre i alle retninger. Bare inden han kortsluttede fuldstændig. Men der var undervisning der ventede og hvis han skulle være ærlig var det faktisk noget han havde set en smule frem til - så han måtte tage sig sammen eller.. droppe planerne for i dag. Det endte nok med at blive det sidste for inden han nåede meget langt ned af gangen stoppede han op. Ikke fordi han helt præcis vidste hvor det var hans tanker bevægede sig hen - men de var på ingen måde i den retning de burde.

Læreren hørte godt hvad Eugene sagde til ham, men han valgte for denne gang at overhøre det! Men han var ike bleg for at give dem begge en hårdere straf hvis de ikke stoppede, eller hvis de forsatte med det samme som de kom ud af hans kontor. Dominick så på Eugene da han var kommet ud, han trak bare på skulderne og svarede ” som om, jeg har brug for din hjælp, du er bare en usseling” sagde han og så på ham. Han havde bare lyst til at springe på ham! Men et eller andet sted var der nogen fornuft i ham som sagde at han skulle lade være. Han vidste ikke hvor han skulle gå hen, jo til sin time, men han magtede det ikke! Han var skide sulten og ville alligevel ikk kunne koncentere sig til timen, når han ikke havde fået noget at spise!. ” næste gang, så du færdig” sagde dominick snerrende af Eugene, og vendte sig at for at gå væk. Han gav ham kort fingeren inden han drejede om et hjørne og var væk

// OUT – Tænker det okay at oute? Og så kan vi tage et nyt?

// Vi kan sagtens oute yes c:
Og nyt emne ville være oplagt!