There's no rule that says you can't have ice cream and cereal. Go on, get your Cocoa Puffs - Mike

Sted/omgivelser: Parken. Mennesketomt, mørkt bortsetfra et par gadelygter. Hjemløse der sover på bænke rundt omkring. En forladt skøjtebane og nogen tomme boder der er lukket for natten.
Tidspunkt: 03:24
Vejr: Det er koldt vel? Der er dog hverken sne eller regn at se, og det blæser kun en lille smule.
Outfit: mørkeblå cowboy jeans, sort højhalset striktrøje, bare fødder, ingen undertøj eller overtøj
Tilegnet: Lille Mikeymus, tror det er min søn eller noget?: @Mike

”So so sweetheart! Don't you try and pull that stuff on me just now! I'm not gonna fall for that.. Oh My God! I'm serious you know? Not this time.. Okay.. No... No.. Jeez.. I really have to go.. Nooooo.. Don't! Okay, okay! I'll be back before you know it, I'll promise, and mommy will be here anytime soon!” lovede han højt og helligt! ”Please.. Don't make this any harder for me than it already is! Daddy loves you!” fortalte han.
Langt om længe, men med et noget fornærmet blik i de store katteøjne, stoppede den lille mis endelig med at cirkle omkring hans højre ben, men gnideriget og spinderiet stoppede også, og nu fik han bare det der 'why are you leaving me? Don't you love me anymore' blik! Og det var nok det mest hjerteknusende blik i hele verden!! ”I do love you! I do! I just.. I have to go.. I'll be right back, I promise!!” forsikrede han den lille mis, som han gled ned på knæ foran missekatten og rakte en hånd frem mod den, for den at snuse til! Men missekatten var fornærmet og vendte bare næsen i sky! Iiiiihhhhh!!!
”Okay.. Bye Marshmallow..” sagde han stille i en meget ulykkeligtone. Før han igen kom op og stå, svang sin finger gennem luften og malede en portal i luften, et sidste blik på katten og et sørgeligt suk, før han gled lydløst igennem den og forsvandt fra lejligheden!

Han dukkede op ud af det blå i den mennesketomme park, der var stille og koldt, men hans bare fødder mærkede ikke rigtig noget til de kolde skarpe sten under dem! Det var lidt ligegyldigt.
Hans sultne øjne gled forsøgende rundt i natten, som han orienterede sig om hvor han var? Langsomt trak han vejret ind gennem næsen for at finde det nærmeste blodfyldte væsen, han kunne låne en sip blod fra, og dermed tilfredstille sin egen blodtrøst. *weird vibes coming from over there.. Let's eat it?* kommanterede Estragon. Lector nikkede roligt og satte kurs mod, ja hvad end det nu var han kunne dufte? En lidt sær duft, han kunne ikke helt bestemme sig for hvad det var, men det duftede nu meget godt, så mon ikke det ville smage fint? Jovjov! OKAY time to kill.

Påklædning Outfit + sorte converse og en sort beanie.

Vinteren stank virkelig når man var hjemløs. Godt nok blev Mike sjældent syg, og han var vant til meget koldere vintre, men det var noget andet når man kunne komme hjem og drikke varm kakao, eller spise maple taffy. Det var bare vådt, gråt, koldt og kedeligt. Men lige nu sad Mike på en bænk i parken. Normalt søgte han ly under halvtage, eller andre steder hvor han ikke risikerede at blive våd i tilfælde af at det regnede. Men der var for en gangs skyld skyfrit, så han tog chancen med en bænk.

Mike sad med et plastikkrus med kaffe i, og havde viklet sig selv ind i et blåt og utroligt blødt, nærmest pelset tæppe rundt om sig, som han havde fået af en fremmed, mens han havde spillet på gaden. Han sad i skrædderstilling og lod et dybt suk løde fra sig, hvorefter han satte kaffen ned ved sin side, og krøb mere sammen under sit tæppe. Dumme vinter. Det var fandme godt han næsten lige havde røget en joint, for kulden nåede ham ikke lige så meget længere. Da han sad mere behageligt og havde trukket tæppet næsten helt op om hovedet, rakte han en hånd udenfor sit tæppe igen, og tog sin kaffe, så han kunne holde om den med begge hænder. Han ville næppe få sovet særligt meget i nat...

Så det han gjorde var selvfølgelig at bevæge sig tættere på og altså i retning af hvor den ret sjove duft kom fra. Han gik lidt i skyggerne, men drukkede så op under en gadelygte, ret ligeglad med at blive set egentlig? Her fik han også øje på kilden til den sære duft, en lille sorthåret skabning sad på en bænk og drak en kop kaffe! Det så jo altså helt vildt hyggeligt ud, og i et par sekunder stod Lector derfor bare og indåndende den helt fantastiske duft af kaffe, lidt synd det ikke smagte lige så godt som det duftede, så var kakaomælk altså bare bedre! Nå ja, men så afbrød Estragon hans tanker, hidsigproppen i hans hovede var sulten, og han ville i gang, de kunne jo ikke bare stå der hele natten, det kunne han da vel nok forstå? Dumme bloddæmon. *Come on now.. Just kill him, what are you waiting for?!* lød den lettere sure stemme, nok bare fordi han var sulten, folk havde det med at blive sådan lidt små sure og rimelig irriterede når de var sultne jo! ”Okay, I'm sorry, let's go..” sagde han roligt, og endelig igen bevægede han sig mod den lille sorthårede skabning. Han stoppede op foran drengen og bøjede sig ind over ham, som alle ideer om personlig rum forsvandt det sekund Lector var i nærheden: ”Hey there little prince, mind if I sit with you for just a bit?” sagde han i en faktisk helt normal og ret venlig tone, som han tog en dyb indånding gennem næsen og snuste til den lille dreng! Uf! Det var virkelig specielt, ikke som noget han før havde duftet, eller så alligevel, lidt ligesom den lille møgunge han havde slæbt med til galeanstalten, han havde også duftet af noget virkeligt sært? ”What are you, you smell funny?” mumlede han så bare, før han bøjede sig endnu længere ned og duftede til drengens kaffe, mhmmm!!! Han tog den ud af hånden på ham og rettede sig så igen op, som han blev ved med at holde koppen ud for sin næse og forsat lod duften af den grimme væske ramme ham igen og igen! Han stjal duften! Ha'!

Mike brummede tilfredst som varmen begyndte at komme tilbage i hans hænder, og han tog endnu en tår af sin kaffe med et saligt smil om læberne. Åh ja, det her var lige hvad han havde haft brug for! Han tog endnu en tår af sin kaffe, sukkede tilfreds og lukkede øjnene. Men hans ro blev snart afbrudt af en mand, der gik ind foran ham og sagde noget. Da Mike åbnede sine øjne, så han direkte ind i et par lyseblå øjne, der var væsentligt tættere på end han regnede med. Jointen han havde røget tidligere gjorde dog at han ikke rigtigt var generet af det, men nærmere bare blev en anelse skeløjet af at kigge op på ham. "Sure, I don't own the bench," svarede han, og tog endnu en tår af sin kaffe.

Ved mandens spørgsmål om hvad han var, trak Mike på skuldrene. "A hybrid of some sort. Half human, half whoever my mom banged," svarede han og skulle til at tage endnu en tår af sin kaffe, da den blev taget ud af hans hånd. "Hey, that's mine! Give it back!" udbrød han forarget og fik lidt besværet viklet sig ud af sit tæppe for at rejse sig op. Selv da han gjorde det, gik han kun lige manden til hagen, men det betød ikke at han var intimideret.

He really does remind me of something, who could that be? Lød en lys stemme i hans hoved, med et spørgsmål, ingen af dem burde kunne svare på vel. "Can't remember, maybe the kid" Sagde han tvivlsomt og trak på skulderne - den her dreng var lidt for ulivlig til rigtigt at minde om møgungen - kun duften kunne sammenlignes. Eller hvad?
Kaffen vækkede hans sanser op, og han fjernede den lidt for bedre at kunne dufte til tæppefyren. "Demon" sagde han så uden tøven, og sendte Mike et næsten stolt smil.
Lector kiggede fra kaffen til fyren, der så ud til at have lidt besvær med at komme op og stå? Maybe he's broke? tilføjede en stemme til Lectors forvirring, hvilket fik dæmonen til at nikke - det gav overraskende god mening jo!

"Why?" Spurgte han så lidt efter tænksomt, selv om han allerede havde mistet interessen for kaffen, nu var det fyren foran ham, og/eller lidt under ham - der var det mest interessante! Ind til noget skinnende nåede Lectors blik, en halskæde af en slags var kommet til syne bag tæppet, måske havde den været stoppet ned bag tøjet før, men den var tilfældigvis gledet frem for Lector at se, på den ene eller anden måde. Han slap kaffen, lod par kruset falde ned på den kolde jord, og lade væsken løbe ud - ingen var han blevet distraheret! Han rakte frem og tog halskæden mellem sine hænder, som han trak hårdt til og rev den fri fra Mikes hals. Han vendte den lidt mellem sine fingre, som han studerede vedhænget.. Well now he really does remind me of something.. Lød den lyse stemme, selv om Lector stadig følte sig forvirret. "Where did you get this?"

Mike hævede skeptisk et øjenbryn af det Lector sagde om at han var en dæmon? Han havde hørt mange bud på hvad han var, primært baseret på lugt, men den konstante lugt af røg, alkohol og stoffer gjorde tit at det var svært at være sikker på det. Desuden, så gik Mike ikke rigtigt op i det. Udover at han ikke rigtigt døde når han havde forsøgt på det, han var stærkere end hans så ud til og at han et par gange var kommet til at teleportere sig selv ud af Bens seng og ned på hans gulv, så havde han aldrig rigtigt mærket noget til at han var en hybrid.

Men budet på hvad han var, var ligegyldigt, han ville have sin kaffe tilbage!. "Because it's mine! Why the hell would you steal from a homeless guy, that's a really fucking low blow!" svarede han, stadig forarget - og så smed manden endda bare med det, og valgte så at tage noget mere fra Mike! "What the actual fuck is your damage? I haven't done shit to piss you off! First you take my coffee and now my ring?!" Han greb fat om mandens håndled med sin ene hånd og med sin anden forsøgte han at få ringen ud af hans greb. "My mom gave me that, it's the only thing I have left from her!"

"Homeless?" gentog Lector en smule overvejende, som hans blik gled tilbage til bænken Mike havde siddet på. Han smilte kort og rystede på hovedet, af hvad var svært at afgøre - hans tanker var det meste af tiden virkelig svære at afgøre. Like you silly! Hmmm.. Han hævede øjnebrynene lidt, "He lives with me? But I don't know him? Do I?" Svarede Lector stemmen, og som sædvanligt havde Lector mistforstået det, eller for skruet lidt rundt på det - så det bedre passede ind i hans egen forståelse? Kinda, you all do, out here? - don't tell him that F.. He'll just get more confused!! - "I AM NOT!" Udbrød Lector hidsigt og slog lidt voldsomt ud med armene, og fik måske også skubbet lidt til Mike - ikke helt med vilje i alt fald?

Hans øjne gled tilbage til fyren, da han havde grebet om hans håndled, hans øjne blinkede i forvirrelse, før han kom i tanke om ringen ingen.. men hele den der hjemløs ting havde virkelig forvirret ham, det var svært at koncentere sig om andet nu! Selv ringen, som han havde stjålet, han kiggede lidt ned på den.. Hvorfor var det nu lige han havde taget den? Hvorfor virkede den bekendt? Hvad var der ved den.. Hvorfor var Mike hjemløs, hvad betød det at han boede sammen med Lector? Hvorfor kendte han ham ikke i forvejen så? Havde han gemt sig? Hvorfor gemte han sig?!!!
Det var... hvad det var.. forvirrende..
"Why did you hide then?" Spurgte han så, for at få opklaret mysteriet en gang for alle.. Desværre for Mike, havde han ikke haft en chance for at forstå hvor spørgsmålet kom fra, eller hvad det overhovedet hentydet til - selv om Lector var af den opfattelse at Mike vidste præcis hvad han mente? Det gjorde alle jo..

Han stirrede lidt ned på der hvor Mike holdte fast i ham igen, og trak hurtigt sin arm til sig.. Men kun for en kort stund, før han i stedet tog Mikes hånd.. Hvis han gerne ville holde i hånden kunne han bare spørge vel? Han flettede sine fingre lidt brutalt ind mellem Mikes, men for Lector virkede hele seancen ret normal ikke? "Why would se do that? When it's mine?" Hviskede han - som et eller andet alligevel var gledet igennem hos Lector, en bid af et lille stykke hukommelse måske? Hvem ved.. You gave it to her, she gave it to him.. Forklarede en stemme, selv om det ikke gjorde tingene mindre forvirrende.. "Who is she?"