And chaos shall rule the world... - Samael

Han havde ledt siden han havde hørt de første rygter. Rygterne om af den profiterede antichrist allerede var på jorden. Rygterne havde peget i forskellige retninger, og han havde fulgt op på hvert evigt eneste rygte, så dethavde taget nogle år, men han gav nu ikke op - der var bare et alt for stort potentiale i hvad han kunne få ud af et møde med personen, hvis rygterne talte sandt, så han lod ikke de mange døde ledetråde rive ham væk fra målet, tværtimod havde det gjort ham mere opsat på at finde de rigtige rygter, og endelig var det lykkedes. han kunne mærke det, som han nærmede sig.

Han var nær en gammel helligdom i udkanten af en skov, i det vestlige Wales, ikke forfærdeligt langt fra havet... Hvorfor det også var usædvanligt at ikke en eneste vind rørte på sig. Så tæt på havet her plejede der altid at være vind, men det var noget kraftigere på spil her. Noget der også lagde en unaturlig stilhed over det hele, så selv Beau's egne, utroligt stille trin der normalt knapnok kunne høres, nærmest rungede i hans ører... Det, og den svage hulken fra barnet der hang over hans ene skulder. Han rykkede let i barnet, og det gik tilbage til de stille tårer, væk fra den hulken igen. han havde haft barnet med sig i lang nok tid til at det udmærket godt vidste han ville have stilhed fra omme bag kneblen.

Og hvorfor var barnet med? Jo... Man kunne ikke rigtig tillade sig selv at møde en som den han nu håbede på at møde, uden at have et offer med, vel? Nej. Og lige præcis dette barn ville have været på listen over de bedste ofringer, tilbage i den stamme han var vokset op i, så selvfølgelig var det dén type barn han var gået efter. En lille sydafrikansk pige... Der var albino. Kendt som 'heksebørn' ude blandt stammerne... Ment til at have en kræft de ikke selv kunne bruge, men som kunn berige de fleste ritualer og magier. En værdig gave, værdig ofring, hvis han selv skulle sige det.

Han trådte roligt ind på helligdommens jord, da han kunne mærke, at stedet var blevet ændret til at være alt andet end helligt. Normalt ville han ikke have sat fod her, men som stedet føltes nu... Så følte han næsten at han fik mere energi end før af at gå herind. Og som han så sig omkring, og så tegnene på al det blod og kaos der allerede havde fundet sted her... Så dukkede et svagt smil op på hans læber. Men nu... Måtte han se om den person han søgte, ogsåvar her. Det her var i alt fald det sted der tegnede til at være det mest lovende af alt hvad han havde undersøgt indtil videre...