Worst Christmas ever - Razor

Razor trak kort lidt på den ene skulder før han så bare smilede lidt skævt. Han havde ikke selv nogen indvendinger hvis det endelig skulle blive en ting. Faktisk så han det gerne ske. Meget gerne. Især fordi - well.. hvorfor var det sidst? Efter alt det kaos der havde været med Razors berørings angst og Reigns forsvindet. Well! Han savnede nok mest bare den krop der - så tæt på og med en mur der gerne snart måtte vælte.
" Great! I'll get my hands on something good! " Sagde han så bare med et smil. Selvfølgelig uden at stjæle - det gjorde han sig ikke i. Der var mange andre måder man kunne skaffe mad på. Mange måder faktisk. Og Reign kunne vel ikke være utilfreds så længe Razor ikke bragte en menneske arm med hjem eller noget lignende. Han smuttede hen og snuppede trøjen fra gulvet som han vidst havde efterladt der. Det var vane at tage sit eget tøj og ikke det man lånte. Han rettede så blikket mod Reign igen og hævede kort et bryn.

" Jeez Reign, don't worry - I'll be there. After slaying zombies and saving this dying city from smelly corpses.. " Sagde han så bare med et lille smil om læben før han fik trukket trøjen over hovedet. " You don't have to worry about me sticking around here all day. And you know you just have to tell me to leave if you dont want me here. Ofcourse that would be pretty sad, but I'm not forcing you to spend time with me or the night or anything. 'Cause I know That might just be just a little to much sometimes. I'm - a mouthfull. I know - and you're a snack, which is a pretty dangerous mix. " Han bed sig kort i læben og rettede sig op - lod endelig blikket falde på mennesket igen. " I talk to much too - god dammit.. " Han rynkede kort næsen en smule før han så bare rystede lidt på hovedet. " Anyway! What about you? You said something about work? What kind of work are you umm.. No lighthouse or bakery? Bartender? " Han lod hovedet glide lidt på skrå men pillede så bare kort lidt ved bunden af trøjen. " So what do you do? Something you like doing or are you killing yourself slowly with a job no one actually wants? " Spurgte han så bare lidt og bed sig kort lidt i læben. Razor kendte vel Reign nok til at tage hvilket som helst job bare for at tjene nogle penge. Men om det også var sådan her? Han burde vel egentlig også afsted - dagen havde en masse underholdning at byde på - og han så jo Reign igen senere - så mon ikke det egentlig bare var at komme afsted.

"You sound like a cop again," sagde Reign med et lille smil og lod hånden glide henover kæben i en overvejelse om at barbere de stubbe, der under besøget hos forældrene havde fået lov til at vokse sig frem, af. Men der var ikke tid, konkluderede han efter et hurtigt kig på telefonen, og stillede sig i indgangen til stuen. "A mouthful. That's a good description," sagde han og holdte endnu engang ikke tilbage med at sende et smil til drengen, der havde fået påklædt sig en smule. Forsøgte med vilje at snige sig udenom den egentlige problemstilling, Razor stillede op, da han slet ikke havde tid til at tale om det nu. Desuden kunne det bringe dårlig stemning imellem dem, og det var aldrig smart lige inden, man sagde farvel til hinanden.

Heldigvis var emnet blevet skiftet, før man vidste af det. "Bartender? Really?" Reign hævede skeptisk et øjenbryn og vendte om på hælen for at tage sko på. Han kunne godt lide sit job, det kunne han virkelig. Det var fysisk hårdt, men til gengæld var det muligt at slå hjernen fra i de timer, hvilket var meget rart til tider. Desuden var stedet behageligt at være, og chefen var super. Alligevel skammede mennesket sig en smule over det og var altid blevet fyldt med en rungende flovhed, når folk havde spurgt ind til, hvad han lavede. Det var et taberjob. På samme niveau som at arbejde ved et kasseapperat et sted. Det betalte regningerne, men var stadig ikke noget man med stolthed råbte ud i verden.
"I wash cars. It's not great but it's a job," fortalte Reign og rettede sig op efter at have bundet snørrebåndene. Det var lidt nemmere at sige til en, der ikke selv havde et job, men så igen; han ville gerne imponere Razor, bare en lillebitte smule. Ikke for sin egen skyld men for "gamle" Reigns. Det var vel kun naturligt at ville se så godt ud som muligt for personen, man elskede.

Han snuppede hurtigt en strikhue med sig i hænderne, inden han smuttede med ordene, "I'll see you later. 6:30."

Han rynkede bare kort næsen lidt. Nah - det var ikke hvad han ville sammenlignes med. Det var slet ikke særlig cool - de var irriterende og forhindrede en i at gøre hvad man havde lyst til i byens gader. Præcis ligesom vagterer. Okay måske en smule anderledes - men princippet var det samme og de lyttede aldrig når man talte sin sag.
" Mhmm - The finest of 'em all.. It was kinda cool - 'Cause I knew you were mine, someone everybody else could only dream of. " Sagde han med et glad smil før han trak lidt på den ene skulder. Det havde alligevel været en god men kort periode med hurlumhej på the crypt. Oh well - ting ændrede sig jo altid lidt, meget.
Razor blik hvilede et øjeblik mod Reign før han så bare nikkede en smule. " You always say that.. " Sagde han så lidt med et lille grin. " 'not great but..' " han nikkede kort lidt men svingede så kort lidt med sine arme. " Is it really that hard to get a job that is atually fun? or.. worth the time? " Han kneb kort øjnene lidt sammen - og var et øjeblik lidt i tvivl om han egentlig spurgte Reign eller bare lukkede spørgsmål ud til spøgelserne at svare på. I sidste ende vidste man vel kun selv hvad man kunne lide at bruge sin tid på.
" Have fun! " Sagde han hurtigt som Reign havde fået listet sig klar og smuttede ud af døren. Razor bemærkede det knap ikke og var vel egentlig bare lidt limet til gulvet. Han gloede et øjeblik mod sine fødder før han lod hovedet glide på skrå. " Washing cars.. " han kneb øjnene lidt sammen. Det lød ærlig talt som et lidt koldt job - medmindre man gjorde det indenfor? Det kunne han gøre Reign ad om senere, medmindre han havde glemt det til den tid. Det havde han sikkert. Han rystede det ud af sit hoved og fik sig selv gjort klart til at forsvinde ud i verden. Det var alligevel mere fristende at rende rundt derude end at sidde herinde.

Hekse jagt eller zombie jagt - han anede ærlig talt ikke hvad han var endt med at bruge hele sin dag på. Han havde totalt glemt alt om den mad han skulle skaffe til aftensmad og glemt det faktum at han havde Reigns trøje på som nu var fin og dekoreret med røde pletter over det hele. Ikke så smart. Men han var jo nødt til at drikke noget for at kunne tisse right? Og vand var ærlig talt ikke fristende når gaden var fyld med varme dunke af blod. Og han var mødt op ude foran - yea det sted Reign nu havde nævnt de skulle mødes. Hvad klokken præcis var anede han ikke - men nok ikke møde tidspunktet for Reign var her ikke. Razor brugte tiden på at lade spor i de små frosne bunker af sne der lå nogle steder på gaden. Det var kun sjovt fordi alle andre efterlod sålemærker men han havde bare tær så det så helt anderledes ud. Desuden var det sjovt at lege med skæbnen sådan som dørene åbnede og lukkede af sig selv. Hvis man blev stående midt i ville den pludselig lukke. En blind vinkel måske?

Selvfølgelig var dette dagen, alle åbenbart syntes, de skulle tjekkes hos lægen. I hvert fald var tiden klokken 7 optaget, og Reign måtte vælge en tidligere tid. Han hadede at komme for sent, det var det værste. Uansvarligt og irriterende for dem, der blot prøvede at gøre deres job og holde styr på sine kunder.
Han kørte bilen afsted gennem byen, og trafikken var selvfølgelig hæslig på denne tid af døgnet. Bad til de højere magter om at have ladet Razor have fundet den rigtige indgang at stille sig ude foran, mens minutterne fløj afsted, helt uden man lagde til det.
Heldigvis var han der og var oveni købet nem at spotte mellem virvaret af mennesker, der hele tiden gik ind og ud af centerets automatiske skydedøre, der aldrig helt fik lov til at lukke sig. Det krøllede hår, halsbåndet og skoløse fødder - der var intet at tage fejl af.
Reign stoppede bilen så tæt på indgangen som muligt og dyttede en enkelt gang. "Get in, Razor, we're late," sagde han ud af den nu åbne sidedør og ventede på, drengen fik taget plads ved siden af sig, inden han kørte.

I stedet for de travle hovedveje, brugte mennesket de efterhånden velkendte sidegader. Havde kørt rundt så mange gange, at han godt kunne huske i hovedet hvilke veje, der var smarte at tage, og hvilke veje der var ensrettede.
I sin skæven ned mod klokkeslettet vist på bilens kontrolpanel lagde Reign mærke til at pletter lignende dem fra igår, var vendt tilbage på Razors trøje. Eller rettere sagt; på hans trøje. "You gotta be kidding me. Again?" Reign trak en anelse ud i et stykke af trøjen, og blikket blev kort fjernet fra vejen foran sig, "what are you even doing when I'm not around?"

Han måtte nok indrømme det at opholde sig samme sted og ikke bevæge sig hele tiden begyndte at blive lidt koldt efterhånden som han ventede. Men han nåede da heldigvis ikke at fryse fast til jorden eller lignende. For Reign var der overraskende hurtigt efter at Razor selv var ankommet - for halvdæmonen føltes minutter bare ofte som dage. Det der chokerede ham mest var at Reign kom kørende i en bil. Altså - så det havde mennesket også lært? Bare sådan lige. Måske Razor skulle overveje at blive hjernevasket lidt bare så de basale ting i denne verden kom til ham naturligt.
Han skynde sig hen til bilen og satte sig ind på sædet ved siden af Reign. " You are indeed.. Full of surprices human boy.. " Sagde han så bare med et grin og vippede kort lidt med sine fødder som han lod blikket glide ud af forruden. Alligevel gik der ikke længe før han hurtigt tjekkede hele bilen ud med sit blik. Det var alligevel en ret cool ting - han forstod det ikke helt, men det gjorde tydeligvis mange ting meget nemmere. Og man kom hurtigt fra et sted til et andet. Når man altså ikke skulle tage hensyn til lamper på gaderne. Igen - mærkelige verden.
" How can we be late? I came early and I haven't even been here that long.. " Sagde han så bare lidt og lod blikket ramme Reign igen - også selvom han lignede en der var ret koncentreret om ikke at drøne ind i nogle af de andre der kørte rundt i metal kasser på vejene. De værste var egentlig fodgængerne. De var over det hele. Det gav dog ikke Razor dårlig samvittighed over at være en af de der irriterende typer der legede med bilerne.

Razor skævede kort lidt ned over trøjen før han så bare lod armene glide over kors. " I told you - I wanted to slay zombies.. " Sagde han så bare med et kort træk på den ene skulder. Der gik dog ikke længe før han lod blikket glide hen på Reign.
" If you really want to know - I'll tell you. But you have to promise not to freak out or get mad. 'Cause thats you know.. Not really that cool.. " Sagde han så bare lidt med hovedet en smule på skrå. Han rettede sig kort lidt op, men kun for at lade sig glide tilbage på sædet igen og skæve ud som tingene fløj forbi. Reign ville blive sur - han ville gerne slippe for at forklare sig og bare vente til mennesket vidste præcis hvad Razor kunne finde på. Det ville hukommelsen give ham tilbage. Så jo hurtigere de fandt en heks der kunne hjælpe jo bedre.

"I couldn't get an appointment for 7 PM. Apparently, everyone felt like they needed to pee in a cup today," svarede Reign og overvejede et sekund, om det ville have været smartere at have parkeret bilen og gået. Lægen lå trods alt ikke mange gader fra centeret. Men det var for sent nu, han var der næsten.
Reign havde igen sluppet trøjestoffet og fokuserede i stedet på ikke at køre nogen ned, da han drejede ind på parkeringspladsen. "I want to know. Someone being covered in blood is usually not a very good sign," sagde han og kørte hen mod en af de frie pladser - der var heldigvis en del af dem. Troede ikke på, det kunne være så slemt, som Razor fik det til at virke. Jo, det var da helt utrolig dumt at rende ud og, enemand, forsøge at dræbe zombier, men Reign kunne trods alt ikke bestemme over, hvad knægten gjorde og ikke gjorde - kunne kun pointere, når han mente, at noget var dumt.
Efter et hurtigt kig ned på kontrolpanelet, inden bilen blev slukket helt, vendte mennesket sig mod Razor, "you have one minute. Be quick," og så afventende, omend en smule stresset, på ham, stadig med hånden hvilende på toppen af rattet. Det, der skulle siges, kunne godt nåes på et minut eller mindre. Desuden, hvis Razor ikke ville have, der blev gjort noget stort ud af det, var det faktisk bedst, at der ikke var tid til at tale om det.

Razor rynkede panden lidt. Det var da en mærkelig hobby at have sådan en eftermiddag. Lægen - tisse i kopper. Nah - kedeligt. Han trak dog bare lidt på den ene skulder. Det var vel i sidste ende lige meget. Hvis du havde fået en tid alligevel og stadig kunne nå det så var det jo sådan det var. Han rynkede næsen en smule og skævede lidt mod folk de kørte forbi. Ordene poppede nærmest op i talebobler omkring folk som han spottede hvad de var. Et indre syn der så verden som en stor buffet - var det bare sådan han skulle forklare det til Reign.

Bilen holdt stille og han skulle lige til at stige ud før han så bare rettede blikket lidt mod Reign. " Fine! " Sagde han så bare - kort en smule, ja hvad skulle man kalde det. Han vidste det ikke selv. " Even tho' you haven't promised yet.." Sagde han så bare mumlende. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han rynkede panden lidt. Det var jo ikke vigtigt!
" I just kinda got hungry you know? " Sagde han så bare lidt og skævede lidt mod Reign. " And I drink blood - no, I'm not a vampire. I know you hate those. If that was the case you probably wouldn't ever had considered spending time with me in the first place. " Han rodede sig kort lidt i håret før han skævede lidt ud af vinduet. " In my defense! It could've easily been zombie gue on this shirt. And that would make it more acceptable right? I mean - what if I saved someone from a zombie, then I would be a hero for a second.. and then.. well - we just leave out the last part of my heroic moment. " Han nikkede så bare lidt før han kort rynkede næsen lidt. Der gik dog lige et øjeblik før han rettede sig en smule op.
" Shouldn't we be going now? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han bed sig kort lidt i læben. Egentlig var det mest fordi alt var bedre end at blive siddende her med et samtale emne han vidste Reign hadede. Underworld Reign ville hade det - så det kunne umuligt være anderledes nu. Det var svært - pludselig var tanken om at tisse i en kop meget mere hvad han havde lyst til.

Det blev meget hurtigt til mere end et minut, og hvis Razor ikke havde sagt noget, var Reign sikkert blevet siddende i evigheder. Hans blod var frosset til is - eller sådan føltes det i hvert fald - og den tillid, han havde haft til de to som et par, selvom følelserne pt. ikke var der, svandt ind til næsten ingenting og blev erstattet af følelsen af at være blevet snydt. Hele vejen igennem. Han ville aldrig, aldrig, aldrig blive venner med et mørkt væsen - hvilket væsen det så end var - og da slet ikke starte et forhold med en. Ikke villigt i hvert fald. Razor måtte have snydt ham. Og forældrene med. Reign kunne ikke se, hvordan de ellers nogensinde havde endt med at have relationer til hinanden. Og drengens forklaringer på det havde indtil videre heller ikke været gode overhovedet - noget med en hare...
Den klassiske følelse af ikke at kunne trække vejret gennem klumpen i halsen fyldte Reign op, som han et øjeblik så ned i sit skød og med en lavmældt mumlen, "mhm," trådte ud af bilen og gik ind mod lægens kontor. Sørgede hele tiden for at holde en afstand fra Razor og hans blodige trøje og forsøgte at ignorere de billeder i hovedet, den forårsagede.

Indenfor sad en enkelt kvinde og ventede med hovedet stirrende ned i sin mobil samt en receptionist, der rejste sig en smule fra den stol, hun ellers så ud til at være godt placeret i, da de trådte ind. "I-It's paint. Just paint," skyndte Reign sig at sige, da det gik op for ham, det var Razors trøje, hun havde fået øje på. Og selvom han selv var klar over, at den stammende stemme ikke ligefrem virkede troværdig, plantede receptionisten sig tilbage i stolen igen uden flere spørgsmål.
"Do you have an appointment?" spurgte hun i stedet med en næsten robotisk  klang i stemmen uden at tage blikket fra sin computerskærm. Reign gav hende deres navne og sit telefonnummer, før to små kopper samt et par spørgeark blev stillet frem, og hun meget kort og præcist forklarede, hvad der skulle gøres.
Reign ville på ethvert andet tidspunkt havde været sikker på, Razor forstod det. Måske hjulpet ham til at føle sig mere tilpas i denne småakavede situation. Men rystelsen fra før stod stadig ud af ham som en usynlig aura, og i stedet gav han bare drengen sin kop og gik ud på badeværelset.

Det tog noget tid, før han kunne få noget ud overhovedet. Udnyttede også at kunne være lidt alene, inden han skulle genforenes med Razor igen, og tog et par dybe indåndinger, selvom halsklumpen stadig trykkede som en ondsidet kraft indeni ham. Hvad skulle han gøre nu? Han vidste det ikke. Det eneste, han var sikker på nu, var, at de skulle gøre dette færdigt. First thing's first. Så kunne han bekymre sig om resten bagefter.
Det lykkedes at fylde koppen samt besvare de tre simple spørgsmål på papirarket, inden han forlod rummet og afleverede begge ting hos receptionisten. En lille del af ham var på nippet til bare at storme ud uden at se sig tilbage men, nej, nu skulle det gøres færdigt. For dem begge. Og nu han tænkte over det, var der noget med, Razor ikke kunne læse.

Hvorfor vidste han bare det ville ende sådan? Det var typisk - der var jo en grund til at han ikke havde sagt noget. Han bed sig kort lidt i læben men pillede så bare lidt ved sit knæ før han smuttede med ud af bilen da det endelig virkede til at være det de skulle. Han lod kort blikket glide lidt rundt på parkerings pladsen men smuttede så bare med ind. Igen tog blikket en runde. Han ville gerne sige en masse - men valgte at holde kæft og lade den smule underholdning Reigns udtryk havde give ham hvad han havde brug for. Han hadede det - men på den anden side synes han også det var komisk og dumt.
Han kunne samtidig ikke lade være med kort at vende blikket mod kvinden og mimede nærmest 'It's blood' kun for at være på tværs. Og gøre hende en smule mere forvirret. Razor kunne ikke helt lade være med at smile - men måtte hurtigt trække sig selv ned i et mere seriøst hjørne og faktisk koncentrere sig lidt om hvad det var der blev sagt. Nu hvor Reign ikke gav ham nogle former for opmærksomhed så var han lidt på egen hånd i det her. Han snuppede koppen og gloede på den et øjeblik før han så bare nikkede lidt. Han forstod hvad man skulle - det eneste problem var de spørgsmål man skulle svare på, det kunne han ikke - læsningen var ikke på magisk vis kommet til ham på vejen herhen.

Han var ret hurtigt færdig - men brugte tid på at sidde og stirre på papiret. Ærgede sig lidt over at verden ikke var smart nok til at det kunne læse sig selv op. Han burde anskaffe sig sin egen personlige fe eller heks - de kendte magi og kunne sikkert gøre et eller andet der gjorde det muligt. Til sidst smuttede han bare ud igen og trådte ud hvor de før havde været.
" Reign you gotta help me with this.. " Sagde han så bare og viftede kort lidt med papirerne. " I tried - nothing makes sense.. " Sagde han så bare før han kort rynkede næsen en smule. Man kunne ikke tvinge sig selv til pludselig at kunne.
" If you dont mind helping that is? " Spurgte han så bare et øjeblik efter. Men det burde han - det var trods alt ham der havde slæbt halvdæmonen med herhen i første omgang. Og hvad nyttede det hvis det så ikke blev gjort som det skulle. Det var for Razor ikke en nødvendighed - og hvor vigtigt det i sidste ende var for Reign efter den nylige information kunne han ikke helt tyde. Der var sikkert ikke engang chancer for at han skulle køre med hjem igen. Det fik egentlig bare lidt et skævt smil frem over halvdæmonens læber.

Reign drejede blikket hen mod Razor, da han kom gående mod sig og rigtignok havde brug for hjælp til skemaet. Tog papiret og satte sig i stilhed på en af stolene i venterummet, inden en hæs rømmen lød fra den øverste del af hans hals. En del af ham havde lyst til at bande og svovle og beskylde Razor for ditten og datten, men det lykkedes at bevare roen i krisesituationen - noget Reign ellers ikke plejede at have et specielt talent for. Var bedre til at panikke. En smule af grunden lå nok også i frygten for, hvad drengen kunne finde på. Hvis deres forhold var løgn og latin, hvad meget kunne tyde på, kunne han sagtens ende op som endnu et offer og snart være smurt ud på resten af trøjen som anonyme blodklatter.
"When was the last time you had sex?" spurgte han efter endnu et fejlagtigt forsøg på at sluge klumpen i halsen og svarede imens på spørgsmålet under, der handlede om, hvorvidt Razor før havde haft ubeskyttet sex før. Der var ingen grund til at spørge om noget, han allerede godt vidste. Et stort fedt 'ja' uden forklaring blev fiflet ned under spørgsmålet. "And the next one; do you have any symptoms?" tilføjede han mumlende, selvom han regnede med et nej fra drengens side af. Hvis han ikke vidste, hverken hvad beskyttelse eller sexsygdomme var, regnede han heller ikke med, han anede noget som helst om symptomerne.
Reign så ned i papiret og kunne mærke sit hjerte pumpe hurtigere. Det havde været skræmmende nok før men at sidde så tæt på noget, man vidste var et mørkt, blodsugende væsen, fik lige en til at hoppe to trin op på frygttrappen.

Razor smuttede med og slog sig ned. Han lod blikket flakke over ordene på papiret mens Reign læste op - dog uden at kunne finde nogle former for sammenhæng. Han kneb kort øjnene lidt sammen før han kløede sig lidt i sin ene hånd. " Umm.. A couple of weeks ago I think.." Sagde han så lidt før han nikkede en smule. Det passede vidst meget rigtigt - hvor længe siden præcis det var vidste han ikke - for længe, det var helt sikkert. Han skævede lidt mod Reign før hans blik lidt efter stille gled ned mod fyrens bryst. Han bed sig lidt i inderlæben, som han lyttede lidt til menneskets hjerte slag - helt hen i vejret lige nu. Han så tilbage mod pappiret før han så bare trak lidt på den ene skulder. " Uuuh, I don't know - no? I don't feel sick if thats what the question is. " Sagde han så bare med et lille smil før han kort overvejede det lidt.

Så snart spørgsmålene var skrevet ned blev papiret afleveret. Der var vel ikke mere til det end det? Det var hvert fald hvad Razor huskede fra kvindens ord tidligere.
" Sooo what now? Are we just surpose to wait? Or what? " Han lod hovedet glide lidt på skrå. Det var egentlig ikke det han havde haft planer om at spørge fyren om - men andre spørgsmål kunne komme på tale så snart de var udenfor. Rummet her havde en mærkelig efterklang når man talte og ærlig talt var det lidt freaky. Han lod blikket hvile mod Reign et øjeblik og fulgte med hvor end han bevægede sig hen. Mest fordi Razor egentlig gerne lige ville vide hvad i alverden fyren tænkte. Eller vide grunden bag det hurtige hjerteslag og det forfærdelige stemningsskift der var kommet.
" Reign.. Are you scared of me? " Spurgte han så bare og rettede sig kort lidt op. Altså, han kunne godt forstå det - men han skulle helst ikke. Så hvis det ikke var tilfældet var det jo godt. Men det virkede sådan - eller måske ikke bange men utryg. " Not that.. It is any of my buisness but your heart is beating really fast and it kinda freaks me out a bit.. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen en smule.
" And just so you know - I'm not gonna do anything.. " Han rystede lidt på hovedet. Han fugtede kort sine læber men rodede sig så bare lidt i håret med den ene hånd. Kompliceret - ikke mindre. Alt var tilbage til det gamle.

Reign rynkede brynene af svaret uden at se op fra papiret men skrev det blot op, som Razor fortalte det - og så en smule forenklet. Det lød mærkeligt, at han var kommet hertil for at finde Reign og så lå og bollede med alle mulige i mellemtiden. Men det ragede vel ikke ham.
Han rejste sig og afleverede papiret til receptionisten, der snart var smuttet et andet sted hen for at arkivere det. "No, they'll contact us - my phone - in about a week with the test results," mumlede han som svar med blikket søgende efter receptionisten, der snart var forsvundet ind bag en dør, og lod endelig blikket finde Razor, mest fordi han følte, han var nødt til det før eller siden.
Og noget, der fik en helt ny følelse af irritation frem i Reign, forlod drengens mund, og fik menneskets bryn sendt højt op i panden. "You're freaked out?" gentog han sarkastisk og fornemmede hjertet banke hurtigere og hurtigere, selvom det sikkert kun var fantasien, der spillede ham et puds.

Reign skulle til at sige noget mere, da han efterhånden godt kunne mærke, at det rev og jog i ham for at komme ud, men stoppede da endnu en kunde trådte ind i ventelokalet, og lukkede anspændt læberne sammen igen. Det skulle i hvert fald ikke gå ud over uskyldige mennesker, der ventede på at komme til lægen.
Han lavede tegn til Razor om at komme med, da han satte mod udgangen og stoppede kun lige ude foran ved siden af det overfyldte askebæger for atter at vende sig mod den dreng, der havde sat så mange følelser igang hos ham. "What are you even?" spurgte han uden at skjule afskyen i sit ansigt, han ellers havde holdt hen indtil nu. "Why didn't you tell me before? Did I even know back in that stupid world of yours? And why haven't my parents told me, do they know?" Spørgsmålene spruttede ud som fyrværkeri af et nyantændt batteri nytårsaften med kun få mellemrum, der knapt nok var lange nok til, man kunne skille dem ad.

Det gav mening - så var det vel bare at vente på det. En uge - det var alligevel ret lang tid dog. Han trak kort på den ene skulder før han så bare nikkede lidt. Selvfølgelig var han det! Reign satte ikke ord på noget af det han følte og ærlig talt var han heller ikke den bedste i verden til at vise det. Det var en farlig leg at kaste ord efter ham for man vidste aldrig helt hvordan bomben ville springe og han ville komme med det hele på en gang. Indtil da kunne man bare iagttage de evige udtryk fyren havde i baggagen og forsøge at lure hvad de egentlig betød.
Han smuttede med udenfor og trådte kort et skridt til siden for ikke at gå ind i Reign da han stoppede op og vendte rundt. Razor lod kort hovedet glide en smule på skrå før han kort skævede lidt til den ene side men lod så blikket falde tilbage mod mennesket igen.

" Half blooddemon and half shapeshifter. " Sagde han så bare kort, smilet var efterhånden forsvundet lidt. Han kunne godt lidt fornemme at Reign mente tilstedeværelsen med alvor og det var måske ikke lige nu han skulle have et smøret grin om læberne. Selvom det i sidste ende var mest hvad han havde lyst til. Han synes det var lidt dumt - men det var jo også kun fordi han ikke huskede noget! Hvis han bare gjorde det ville det jo ikke være et problem! " I don't know if your parents know - You didn't want me to meet then, both times I actually did meet them - you didn't really have a choice. And yes, you knew. From the first time we met 'cause normally I cant shut up about anything. I'm getting way better at that since I actually started to care about what you were thinking or how you saw me. " Sagde han så bare måske i en kort bidende tone før han rynkede næsen en smule. Men det var jo sandt.
" I would've told you, but I was hoping that your memories about me would save me from going through all of your dark creature hate once again. " Han skævede kort lidt ned mod jorden før han så bare lod blikket flakke lidt ud mod vejen - også alligevel lidt tilbage på Reign.
" I know it sucks to be you right now - but trust me, it sucks to be me too.. " Sagde han så bare kort før han rystede lidt på hovedet. Han pillede kort lidt ved halsbåndet om sin hals før han så bare rystede lidt på hovedet. Han gad ikke diskutere - så hvis det var den retning det gik i kunne han lige så godt smutte og vende tilbage når der var fundet en måde at rette bare lidt op på tingene. Når en eller anden kunne skubbe bare lidt minder fra underworld ind i hovedet på mennesket. Razor vidste godt at få Reign til at falde for ham helt på ny var dødt løb.

Reigns ene øjenlåg dirrede en anelse af drengens svar på, hvad han var. En blanding. Hamskiftere kunne være farlige, men dæmoner - de var farlige. Ligegyldigt hvilket forhold man havde til en, så kunne det vende 180 grader på et enkelt sekund, og før man vidste af det, var livet forbi.
Svarene, der snart fulgte, lagde en dæmper på Reigns forvirring men desværre ikke på frustrationerne. "You should've just shut up, then..." stønnede han ud og gemte pande samt et øje under hånden, der snart gled tilbage gennem håret. Var godt klar over, han selv havde presset Razor til at fortælle det, men knægten kunne med lethed havde fundet på en eller anden løgn. Det ville have været en stor løgn, uden tvivl, men i dette tilfælde var det den bedste løsning. For alle parter.

Menneskets blik faldt ned på blodet, og selvom det ikke så videre dramatisk ud som en plet her og dér på et stykke tøj, skræmte det ham helt enormt, at det ligeså godt kunne være ham på der. Eller en af hans venner.
Kvalmen pressede på og fik Reign til at kigge væk igen. Kunne ikke se hvordan det nogensinde skulle fungere for dem at bo sammen, midlertidigt eller ej, og var sikker på, Razor havde regnet konsekvenserne af sin indrømmelse ud også. Hvis gamle Reign havde været så racefjendsk, hvorfor skulle nye Reign så være anderledes overhovedet?
"I'm going home," sagde han så og gned den anspændte nakke lidt, inden blikket atter fandt drengen, "I'm gonna need my spare key back." Syntes egentlig Razor fortjente et ordentligt dask over nallerne men havde pludselig mistet al energien til at skælde ham ud.

Han forventede absolut ingenting fra mennesker - forudså måske en hel sitation hvor han blev meget vred og hysterisk ville forlade stedet. Men der var også en del af ham der kunne se det for sig at Reign lige trak vejret et øjeblik og fik det skubbet på afstand. Gav det en chance? Wauw - bare at tænke det, Razor måtte da være helt hjernevasket. For selvfølgelig var det intet af det der var tilfældet. Han bed sig kort lidt i inderlæben før han rynkede næsen en smule. " I guess I should've.. " mumlede han så bare lidt. Man fik prygl hvis man ikke var ærlig, men når man så pludselig var det så var det for meget. No wonder han evigt og alting følte sig som en lus mellem to negle. Han vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder før han så bare rystede lidt på hovedet. Der gik dog ikke mange sekunder før han så bare pillede nøglen fra sin halskæde som den stadig hang i og rakte den mod Reign. Uden at tøve specielt meget. Han kendte vel efterhånden mennesket godt nok til at det ikke var til at diskutere. Det overraskede ikke Razor at det var det Reign sagde. I sidste ende gav det mening. Selvfølgelig ville han ikke have ham boede der mere. Det var stort nok at han havde fået lov i forvejen. Nu var han jo pludselig farlig og helt forkert - slet ikke noget der hørte hjemme i menneskets lejlighed.

Men det ændrede alligevel ikke på hvor meget det stak i Razor - det var billetten til afstand fra Reign, en afstand han slet ikke lige orkede at have. Han kunne stadig forsøge at fixe det - men helt præcis hvordan vidste han ikke. Han skævede kort lidt mod hans ansigt før han så bare så lidt ned af vejen.
" So what do you want me to do? Leave you alone? Stay away forever and forget about you, or is the whole thing about getting your memories back still a thing? " Spurgte han så lidt før han rettede blikket mod Reign igen. Det var ikke fordi det var let at lade ham være - men han gad heller ikke smides væk hvis han trådte op ved hans dør før mennesket kunne overskue at kigge på ham. " I still wanna help.. " Han nikkede kort lidt men kløede sig så lidt på armen.

Reign forventede ikke modstand og fik det gudskelov heller ikke, da nøglen skulle afleveres tilbage. Tog den blot, og lod den gnidningsfrit passere fra Razors hånd til hans og til sidst ned i lommen på den tykke vinterjakke.
Han forstod godt drengens spørgsmål og ville nok selv have været lige så forvirret, hvis situationen havde været vendt om. Men som det var nu, vidste Reign slet ingenting om, hvad han ville. Faktum var, at han var begyndt at blive glad for Razor. Ikke ligefrem forelsket men han kunne godt lide at være i selskab med ham, spise med ham og sove i samme seng som ham. Havde knyttet et bånd, tyndt og spinkelt, men det var stadig et bånd. Og selvom det var let at knække, gjorde det stadig ondt. Oveni det følte han sig smidt rundt i manegen med af sine forældre og havde ligesom regnet med Razor som en støttepæl, men nu var han slet ikke så sikker mere. Hvordan kunne nogen støtte sig op af en halvdæmon?

"I don't know, just- leave me alone," sagde han og lignede et øjeblik sin far med måden, han ikke kunne se på Razor på. Anstrengte sig samtidig for ikke at tilføje noget bagefter. En idé om hvor længe, det ville vare - et par dage. Uger. For altid? - da det var uretfærdigt at lade hybriden hænge i uvidenhed. Men det ville være dumt at sige noget, der ikke kunne vides med sikkerhed. Lige nu havde Reign mest lyst til at blive fri for Razor for evigt, glemme alt hvad der var sket, og bare leve sit liv som om intet var hændt. Men om det ville fortsætte sådan, anede han ikke. Måske var han god igen i morgen. Måske ville han få ondt af Razor og sørge for at finde ham et sted at bo. Måske var fristelsen om at få sin gamle hukommelse igen alligevel for stor i sidste ende. Men som det så ud nu, vidste han slet ikke, hvem han ville have den tilbage for - Razor, sine elskede eller sig selv.
Det lykkedes mennesket at se på drengen en enkelt gang, inden han gik hen til bilen, satte sig ind og kørte hjem alene.

// Ude