Worst Christmas ever - Razor

Reign var ovre hele den barnlige glæde ved julen, hvor man vågnede tidligt om morgenen for at løbe ind til juletræet og ryste pakkerne under træet i håbet om, at det ville afsløre noget om indholdet. Men derfor kom han aldrig over glæden over at se sine forældre - især når det ikke var ekstremt tit, de så hinanden efterhånden. Men her var den altså, en hel dag dedikeret til familiehygge til kun de tre. Og Django ikke at forglemme. Reign havde pakket til, ligesom sidste år, at kunne overnatte der til næste dag, morgenhygge og så køre hjem igen.
Det havde i hvert fald været planen, indtil det skete.
Menneskets forældre gav ham en grum nyhed, en tilståelse om et bedrag, der havde stået på alt for længe. Der aldrig skulle have været fundet sted. I starten nægtede han at tro på det. Var sikker på de lavede sjov. Men med den information, han havde fået for ikke mere end en uges tid siden, da en ukendt dreng var dukket op og begyndt at snakke om mærkelige ting, gav alting pludselig mere mening. Og så alligevel ikke. Det hele havde føltes så forkert og uoverskueligt, at han havde taget benene på nakken og var kørt væk trods et par meget ulykkelige forældre, der tiggede om tilgivelse.
Og trods det var en to en halv times køretur, blev han ikke klogere. Faktisk fik hans egne tanker en masse følelser op i ham, der ikke var særlig kloge at have på en lang køretur så sent om aftenen. Tårer, frustrationer og en lyst til at slippe rattet og bare ende det liv, der alligevel var en stor omgang løgn. Heldigvis for ham var gaderne næsten tomme, hvilket reddede ham for et potentielt bilstyrt.

Lidt i midnat sluttede køreturen endelig, og den oprevede og udmattede Reign trodsede regnen på sin lille tur fra bilen og hen til indgangen til lejligheden. Nåede at blive godt våd på vejen, men det gjorde ikke noget - der var vigtigere ting at være ked af lige i dette øjeblik.
Jakken kom af, og Django rystede vandet af sig, inden de begge gik ind ind i stuen. Hunden greb et bidelegetøj, frisk efter den lange, stille køretur, og så håbefuldt op på sin ejer, der i mellemtiden havde smidt sig i sofaen, trukket det pænt foldede tæppe henover sig og nu blot gloede hen på den slukkede tv-skærm.

Påklædning; Her - Selvfølgelig uden sko og med sit halsbånd om halsen. + halskæden med ringen i.

Hvordan var det overhovedet muligt med så stille en aften? Razor havde ikke styr på datoer - hvilket sikkert var derfor det kom bag på ham at der nærmest ingen folk havde været hele aftenen. Selvfølgelig var der altid nogen der var ude på trods af traditoner og sådan. Men slet ikke nok. Så underholdningen havde været begrænset. Meget begrænset. Han havde drukket kakao på en cafe som havde været åben indtil rimelig sent. Men så var der en flok irriterende kvinder der var dukket op og nærmest ødelagt hans hørelse. Så der var han smuttet fra igen.
" I would've enjoyed this night a tiny bit more.. If this had been snow. " Sagde han så bare lavt for sig selv, som han sad på gelænderet ude foran en tilfældig bygning med en pose chips i den ene hånd og en juleøl i den anden. En super klam øl - men af en eller anden grund smagte den mere end perfekt i en blanding med disse - han anede ikke hvilken smag det var. Men det smagte godt. Han havde ikke voldsomt mange andre ting at bruge sin tid på. Drukne langsomt i regnen og spise chips. Hyggeligt - det var også kun fordi han havde planer om at lade en eller anden få ondt af ham så han kunne blive lukket ind og låne en seng. Medmindre han besluttede at gøre jobbet selv.

Dog var der noget andet der pludselig blev relevant - da på den anden side af vejen dukkede en op som han kendte - eller, mente han kendte. Med sin hund. Det var først nu det gik op for Razor hvor han egentlig var henne - selvom han måske egentlig godt havde vidst det. Han fulgte mennesket med blikket som han trådte gennem regnen og ind i opgangen til sin lejlighed. Han så ikke glad ud - så meget nåede halvdæmonen da at bemærke. På trods af hvor svært det var at se noget som helst andet end regn.
Han skulle lige til at kalde efter ham. Men stoppede sig selv inden og valgte at holde kæft. Blive siddende. I de meget få øjeblikke han kunne få sig selv til det. Men så hoppede han også ned og var hurtigt på den anden side af vejen og henne ved døren. Han burde ikke - alligevel ringede han på, det var først da en kvinde svarede at det gik op for ham at han havde trukket forkert. Alligevel blev han lukket ind - utroligt hvad folk gjorde hvis man undskyldte og sagde.. Sandheden? Han trak kort på den ene skulder og smuttede ind i opgangen og videre op af trapperne.
" Hallo you.. Stupid door.. " mumlede han lavt som han nåede døren indtil Reigns lejlighed. Han bankede dog bare på få sekunder efter. Hellere bare gøre det med det samme så han ikke nåede at skifte mening. Så kunne han vel ikke andet end at vente. Han skulle ha taget vinduet - han kunne have banket på et vindue - det havde i sidste ende sikkert gået hurtigere. Mens han stod der og dryppede sin kropvægt af regn af sig - gumlede han bare lidt flere chips i sig. Så charmerende.

Reign snøftede og tørrede en regndråbe, der havde fundet vej fra pandehåret og ned i øjenbrynet, væk. Overvejede stærkt at hente den flaske vin, han vidste, han havde liggende et sted i køkkenet. Han var egentlig ikke stor fan af vin, men det og hulkeri havde altid gået hånd i hånd sammen, så det virkede næsten uundgåeligt. Desuden ville det at drikke sig fuld måske hjælpe på nogle af de dumme tanker. Eller også ville det gøre det omvendte. Han var villig til at tage chancen.
I kampen om at rejse sig, stirrede han om kap med Django, der havde taget plads under bordet og nok stadig håbede på at blive leget lidt med. Normalt var de svære at stå for, de hundeøjne, men Reign var ikke i humør til at lege overhovedet.
Dog var han nødt til at rejse sig, da nogen bankede på døren. Og hvad der først var af forvirring i Reign over, hvem det dog kunne være på den tid, forvandlede sig hurtigt til et langt, opgivende suk, da han indså, det kun kunne være hans sure underbo, der kom for at klage. En dør smækket lidt for hårdt, en højlydt latter, og så vidste man, hun kom op for at råbe og skrige.

Reign lod tæppet hænge om skuldrene, da han rejste sig og tog turen ud i køkkenet med Django rendende efter sig. Åbnede døren op, klar til en sviner, men blev overrasket over synet, der mødte ham.
Der stod han. Personen, Reigns forældre havde påstået, var grunden til alt dette. Personen han havde nægtet at forlade, selvom det ville have betydet aldrig at se sin familie igen. Personen der åbenbart betød alt i verden for ham og som lige nu stod som en gris i sine bare tæer og fyldte sig med chips. Og personen som han slet ikke huskede.
Django var allerede gået i krig med at hilse på Razor med diverse måder i forsøg på at få kontakt, mens Reign ikke kunne gøre andet end at stirre hjælpeløst og ignorere den knude i maven, der havde samlet sig.
Da det var for svært at sige noget, lavede mennesket blot et håndbevægelse og rykkede sig til side som en indikation på, drengen kunne træde indenfor.

Døren gik endelig op. Ikke fordi det havde taget lang tid - og han havde haft muligheden for at spise chips imens, så han kunne vel ikke klage helt. Desuden havde det givet mindre tid til at tænke over hvorfor i alverden han overhovedet var gået henhen. Sidste møde mennesket var ikke endt godt - og nu, så sent om aftenen - hvad var chancerne for at tingene havde ændret sig eller - at der kunne gøres noget lige nu. Måske var det kun fordi det havde været som om der var et eller andet i vejen. En fornemmelse - udtrykket han havde opsnappet mennesket havde over sig da han var passeret ude på gaden. Trist - nede - hvad end der var skyld i den skygge der lå over hans ansigt.
Så det faktum at der ikke blev sagt noget da døren blev åbnet og Reign stadig ikke ligefrem sprudlede af lys. Det kom ikke bag på ham. Så Django fik et øjebliks opmærksomhed til at begynde med. Han kunne ikke andet - så glad og sød som den kom rendende. Han gav den en chips. Delte ud af de lækre glæder. Han rettede så endelig blikket mod Reigns ansigt og sendte ham et lille smil før han trådte ind af døren.
" This is not weird at all.. " Sagde han mumlende til sig selv med et lille kort grin. Han skævede kort lidt rundt før han kneb øjnene lidt sammen. " I don't even know why I'm here.. " tilføjede han, dog en smule mere mumlende end sætningen før havde været. Endelig fandt hans blik dog Reign.
" Even the sky cries with you - thats something to celebrate. What a chip? or.. " han skævede kort mod den halvtomme øl i sin anden hånd. " Some holiday snow beer. Or whatever the hype is about. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne. Også selvom han som sædvanligt vidste at hvad han fik sagt ikke var det rigtige. Det skete meget sjældent at brugbare ting flød ud over hans læber.

" Unless ofcourse this is a really bad time? " Han skar kort lidt en grimasse før han kort bed tænderne lidt sammen. ugh! Han kunne ikke lide at se mennesket nede. Hvad end oversagen så var til det. Især ikke når han nok var den sidste han magtede at have besøg af.
" You look a little like a dying mouse - not just because of the wet hair and moaning face. Just, maybe.. over all - something you wanna talk about? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han trak kort lidt på den ene skulder før han bed sig en smule i læben. " Or I could just jump to plan B and ask if I can crash here for the night? Everything else is closed down.. " sagde han så - dårlig undskyldning. Han kunne med lethed finde et sted. Men hey - selskab var altid lidt bedre.

Razor var ligeså energisk som sidst, noget Reign kunne mærke, han ikke rigtig orkede nu. Men så igen; han orkede slet ikke noget. At skulle til at have en lang snak om sine forældres tilståelse og udstå Razors 'hvad sagde jeg'-tale. Noget der næsten var uundgåeligt med måden, han havde behandlet ham på.
Men i sidste ende blev han nødt til det. Ellers skulle han til at finde på forklaringer på, hvorfor han pludselig behandlede drengen anderledes og høre på mere af hans snak om, hvor han egentlig var fra. En meningsløs samtale, nu han kendte sandheden. Desuden var han oprigtigt også nysgerrig efter at høre, hvad knægten havde at sige til det. I følge ham selv var han kommet til Gaia for at se Reign igen, men hvis Reign ikke var den Reign, han kendte - hvordan skulle det så ende?

Mennesket lukkede døren i igen og tog en dyb, lydløs indånding, inden han vendte sig om for at se på Razor, der stadig snakkede løs. Lod kort blikket finde ned på øllen, der havde en hyggelig glød over sig, der ikke rigtig passede ind i den nuværende stemning, "no... thanks."
Reign skjulte ikke sit dårlige humør men havde nu alligevel ikke regnet med, drengen ville fange det. Nogle sociale evner havde han altså udover bare det at snakke og være påtrængende.
Han valgte at ignorere spørgsmålene og gå direkte til sagen. Om Razor gjorde det med vilje eller ej, måtte en lille del af ham også være træt af hele tiden at spille skuespil overfor Reign. For selvom han virkede som en meget ærlig type, regnede mennesket ikke med, det var sådan her, de snakkede til hinanden tilbage i... det andet sted dér. "You were right," sagde han med blikket skråt frem i frygt for at se Razor i øjnene. Fik dog hurtigt samlet modet og så ordentligt, efter at have taget chipsene og øllen og stillet dem bag sig på køkkenbordet, på Razor. "You were right and I were wrong. About everything. My parents told me the truth about the- the portal. And about my memories, about the underworld, about you." Selvom klumpen i maven ikke blev mindre, var det faktisk lettere at sige end forventet. Som om en stor byrde på hans skuldre blev fjernet - eller i hvert fald delt mellem dem. Så han følte sig ikke så alene.
"I'm sorry I didn't believe you, I..." Reign placerede hånden i nakken og greb fat i tæppet med den anden for, at det ikke faldt ned. "I didn't think... I never... You just seemed so..." fortsatte han og kæmpede tydeligvis for at afslutte sætningerne. Det var bare så svært at vide, hvad det rigtige var at sige.

Razors blik var rettet mod Reign. Der skete ingenting i fyrens ansigt som Razor fik noget ud af lige nu. Kun - lidt mere ondt i maven. Hans snakkende selv hjalp vidst heller ikke på det. Men det gjorde det vel egentlig aldrig. Reign havde evnen til at ignorere plapren og kun tage fokus i de ting som faktisk gav mening eller var værd at tage hånd om. For det meste. Han rettede sig kort lidt op før han lod hovedet glide lidt på skrå. " Huh? " Han rynkede panden en smule og overvejede det et øjeblik - skulle han gå til plan b? var det det han havde ret i. Halvdæmonen fulgte fyrens bevægelser som han snuppede chipsne og øllen. Han prikkede sig kort lidt ved mundvigen og skulle lige til at sige noget. Men det virkede som om Reign var den der faktisk havde noget at sige. Det var dog slet ikke det han forventede der kom ud af menneskets mund - tværtimod havde han lidt regnet med en meget pædagoisk monolog omkring hvorvidt man ikke bare kunne troppe op ved folks hjem på den måde. Men nej.

" Wait what.. " Spurgte han så lidt før han kort bed tænderne lidt sammen og rettede sig op igen. Han lod kort sine fingre dalre op gennem det mørke hår. " You believe me? " Et øjeblik stod han egentlig bare med blikket rettet mod Reign før han rynkede panden en smule. " So.. does that mean.. You remember? " Kunne man håbe? Man kunne, men turde man? Nej - han turde næsten ikke håbe. Og alligevel var der et håb i ham der voksede hurtigere end tidevandet. Lidt en varme der stille bredte sig i hele hans krop.
" I just seemed so what? Tell me - what happened, how did.. Everything? " Han var selv lysnet mere oprigtigt op over Reigns ord - også selvom han ikke med garanti vidste hvad det betød at fyren nu troede på ham. Men det var da hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Han fik dog endelig samlet sine egne tanker et øjeblik før han så bare rodede sig lidt i håret. " But why do you seem so sad then? Is it bad - do you not want to believe what I'm saying? Is there an awful reason to why you walked through that portal? " Spurgte han så bare og sank kort lidt en klump. Han var en smule forvirret. Hvis Reign huskede - hvorfor var han så ikke glad? Bare lidt. Familie delen var noget Razor fuldstændig havde svedt ud.

"Not a thing," indrømmede Reign og rystede lidt på hovedet, inden hans blik søgte ned på den åbne chipspose, og snacktrangen ligeså stille steg. Nok fordi han havde sat sig for at æde sig fed i julemad den aften men ikke havde nået desserten, før hans forældre havde valgt at ødelægge aftenen. Og han, der ellers havde en helt speciel forkærlighed for sin mors hjemmelavede konfekt.
"I don't even know, I... my parents told me today and..." fortalte han og havde tydeligvis stadig problemer med at afslutte sætningerne. Tog derfor alligevel en tår af Razors efterhånden flade juleøl for at fugte ganen og forsøge at færdiggøre en sætning og faktisk give mening, så drengen ikke behøvede at stå der i sin egen forvirring.
Han så ud til at samle nogenlunde samtidig med Reign, hvis lænd var røget tilbage lænet ind mod køkkendisken. "I'd..." mennesket gnubbede sig lidt i øjenkrogen og forsøgte oprigtigt nu at tage sig sammen for at kunne svare på de mange spørgsmål, der naturligt blev lukket ud, "it just sucks to know that your whole life is nothing but a big, fat lie. Apparently I don't know anything about myself, in the slightest. I mean, I love you," Reign viftede hånden lidt hen mod Razor, tydeligvis i tvivl om hvor han egentlig skulle kigge hen, "at least that's what my parents told me. That's why I didn't wanna go and..."

Menneskets blev næsten irriteret over, hvor svært det pludselig blev at tale om det, når det først havde været så rart og lettende. Måske var han bare for træt til det nu. Måske var det bedst at sove på det, falde ned og lade op.
"You know what, yes, you can stay here for the night," skiftede Reign emne, idet blikket endelig stoppede sin flakken og faldt på Razor. Han stillede øllen fra sig igen, "actually, I really want you to. I could use the company and- to be honest, I have a bunch of questions for you tomorrow." Og trods drengen selv havde spurgt, var det nu menneskets tur til at tigge ham om at overnatte. Han var ikke god til at være alene, når han var trist - kørte bare følelserne op i en spids og tænkte alle mulige latterlige ting, der som regel slet ikke gav mening. "Please?"

Razor forsøgte virkelig at følge med i hvad der foregik inde i hovedet på Reign - samle hans sætninger til noget der gav bare den mindste smule mening. Men lige meget hvad - så var der ikke rigtig noget som ville falde på række og give mening. Så han huskede ikke noget? På trods af at hans forældre havde fortalt ham.. alting? Han bed kort tænderne lidt sammen før han kort kløede sig lidt på den ene arm.
Det stak nærmest i kroppen da Reign sagde at han elskede ham - mest fordi det blev sagt på sådan en måde som det gjorde. Reign var slet ikke overbevist. Ingenting ved det virkede stadig ikke til at være noget han kunne tro på. Ikke andet end det faktum at hans forældre havde løget - en del.. Ikke bare sådan en lille smule. Han rettede sig lidt op og forsøgte lidt at ryste det af sig. Også selvom det var meget svært. Det måtte på den anden side også være svært at tro på noget man ikke kunne huske. Lidt sent at det gik op for Razor - men det faktum at mennesket viste andet end sarkasme over hvad halvdæmonen sagde gjorde ham lidt glad.

" I'll stay.. Ofcourse I'll stay.. " Sagde han så hurtigt før han nikkede nogle gange. Han skævede kort lidt mod øllen før han overvejede det en smule. " I promise to behave.. I'm actually not the worst guest. " Sagde han så lidt med et lille smil før han kort rettede sig lidt op.
" So - do you wanna - talk? Watch a movie? Lay in silence? Eat chips? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Der var faktisk overraskende mange ting man kunne lave. Men så alligevel ikke - for han vidste ikke helt hvad Reign egentlig overhovedet orkede. " Oh and um... Maybe " han skævede kort lidt ned over sig selv før han rynkede næsen en smule og lod blikket finde Reign igen. " Do you think maybe you have a towel? Or a dry shirt I can borrow? " Spurgte han så lidt med et lille halv skævt smil om læberne. " 'Cause I'm soakin'.. " han nikkede kort et par gange. Måske var det meget at forlange - men det virkede ikke som så meget. Det ville trods alt ikke være første gang han lånte af Reign. Han var lidt i tvivl om han burde sådan - spørge indtil eller snakke om noget andet. Tydeligvis påvirkede det mennesket en del - og hvor meget han havde lyst til at kaste sig ud i emnet med det samme, så.. overraskende nok. Holdt han ud og tiede stille.

Reign nikkede og pustede lettet ud, da Razor sagde ja til at blive. Ikke at det ville have givet mening at takke nej til det efter hans desperate forsøg på at komme i kontakt med Reign tidligere. Nu han tænkte over det, var det faktisk utroligt sødt. Irriterende for gamle Reign, men Reign med de nye informationer blev alligevel rørt over hvor hårdt, han havde prøvet på at få ham til at forstå og nægtede at give op. Nogle følelser måtte de altså have for hinanden, ellers ville enhver havde givet op.
"Huh?" Lød det fra mennesket, der var faldet hen i sine egne tanker og havde ladet drengen stå og hænge i stilhed. Kiggede lidt rundt som for at få hjælp til et svar på et ellers forholdsvist simpelt spørgsmål, "actually, I'm kind of tired. But I'mma get the couch ready for you." Razors forslag ville på ethvert andet tidspunkt havde lydt fristende, men han var træt. Træt af at tude, træt af at tænke og træt af overraskelserne.

Reign blinkede et par gange af det næste og lod blikket vandre ned af Razors våde tøj, inden flovheden meldte sig, og han pludselig fik fart på, "of course, I'm sorry! God, here I am, babbling on about myself like a complete tool while you're in the midst of catching a cold," snakkede han løs inde fra værelset af, igang med at trække ting ud fra skabet og uden at vide, om sin gæst overhovedet kunne høre det.
En god håndfuld ting blev trukket ud. Razor fik et håndklæde, en t-shirt samt et par ternede boxershorts stukket i armene, mens Reign gjorde sofaen klar til at kunne sove på med lagen, dyne og pude. "It's not the world's softest couch to sleep on but it should be doable," sagde han og stak hænderne i siden, mens han i et øjeblik overvejede at tilbyde Razor at bytte, så han kunne få sengen. Men ærlig talt havde knægten en fordel med sin højde, hvor Reign ville skulle ligge krummet sammen i fosterstilling, hvis han ikke ville rage udover kanten.
Han så hen på ham og mærkede roen falde nedover sig igen efter at have løbet rundt og gjort klar. Desværre førte det også tankerne om situationens dårlige side tilbage som en mørk sky, der ødelagde glæden ved at forsøge at være en god vært. "Is it okay? Do you need anything else?" Spurgte mennesket og fortsatte hurtigt, "I'll be right in there if you need me. Don't be afraid to speak up."

" Um.. Okay. " Sagde han så bare lidt med et lille smil før han kort rodede sig lidt i håret. Han bed sig kort lidt i læben. Det gav mening - fordi.. Det var sent vel? " But if you change your mind - I'll be there to talk your ears of. " tilføjede han så bare lidt med et lille grin. Et grin der dog falmede en smule og endte med en rynken på næsen. Hvorfor var det helt præcis så svært at være som man plejede i selskab med hukommelse-manglende Reign. Det var lidt underligt.
" Don't apologize.. My clothes are the least of your concern.. " Sagde han så bare lidt halv mumlende før han snuppede chips posen mens Reign forsvandt for at finde noget tørt tøj eller håndklæde - eller hvad end han nu fandt frem. Dog nåede halvdæmonen ikke at spise specielt mange før mennesket vendte tilbage og det hele blev plantet i armene på ham.
" Thanks.. " Sagde han hurtigt og fik tygget af munden. Et halv skævt smil bredte sig over hans læber før han så bare trak sin trøje af - kort efter også bukserne. Ikke specielt blufærdig. Han snuppede først håndklædet, sørgede for at han i det mindste under tøjet var helt tør.

Han smuttede så bare hen til Reign efter at have lagt sit tøj i en nogenlunde grim lille bunke og fået trukket hvert fald boxer shortsene på. " Doable? This is better than most places. " Sagde han så bare med et lille grin før han rettede sig lidt op. Han fumlede et øjeblik med t-shirten mellem sine hænder - bare lige for at få den vendt rigtigt. Dog nikkede han kort efter.
" Its cool - The question is.. Are you okay? " Spurgte han så lidt og fik trukket tshirten over hovedet. Han lod så blikket finde Reigns ansigt og lod hovedet glide hovedet lidt på skrå. " I mean.. Or - will you be? I can give you a hug? " han nikkede kort lidt før han skævede mod sofaen et øjeblik, men rettede så blikket mod Reign igen.
" To be honest I really wanna give you one - but I don't know what you're cool with. " Han rodede sig kort lidt i håret men smilede så bare kort lidt skævt. " We could also.. Just hold hands for second.. " sagde han så et øjeblik efter og foldede kort lidt sine hænder foran sig - kun et øjeblik dog før han lod dem dalre ud langs siderne igen. Der var mange ting han gerne ville. Det sidste var dog at sove. Han kunne ikke sove nu - energien var helt i top og Reign var begyndt at tro på ting. Den tanke kunne man ikke sove med.

"Really? It's just a," Reign smed pyntepuderne ned i en lille tæppekurv, inden blikket landede på Razor, der pludselig ikke havde særlig meget tøj på, "... couch." Noget lå i overraskelsen, men en del af hans pludselige pinlighed stammede fra det faktum, at han havde fået at vide, han var interesseret i Razor. Der havde ikke været noget førhen, men det var som om, noget i ham gerne ville have, der var det. Fordi det var sandheden. Det var lidt ligesom, da man første gang fik at vide, at jorden var rund. Noget der kunne være løgn, men fordi man fik det at vide, indstillede man sig på, at sådan var det, og at det var sandheden. Også selvom man ikke bare kunne tage en flyvetur om jorden for at se det med sine egne øjne. Ligesom han ikke kunne gå tilbage og bare føle sine gamle følelser igen.
"Mhm," Reign trak blikket væk fra sin letpåklædte gæst, da han fik t-shirten på, og kunne ikke lade være med at være en smule stolt af sig selv over trods alt ikke at fortsætte sin stirren ud i al evighed. Om Razor så var den mest forfærdelige, ondskabsfulde og grusomme person, havde han stadig ikke særlig meget tøj på, og Reign var stadig meget homoseksuel.

Menneskets blik, der lå henne på Django, der efterhånden var faldet ned igen efter den nye gæsts ankomst, gled tilbage på drengen, da han begyndte at snakke om at kramme. Og interessen for ham dalede hurtigere end Reigns juleglæde, da nyheden var blevet lukket ud.
"Uhh," forslaget var jo egentlig sødt nok men fyldte også Reigns hoved med billeder af dem, der stod i et akavet, stille kram. Noget sagde ham, de to ville gå flere akavede øjeblikke i møde, så der var ingen grund til ligefrem at tvinge dem frem. "Tomorrow, maybe. But for now," han trådte forbi Razor, hen mod sofaen, og trak dynen halvvejs ned, så den var lige til at hoppe ned i, mens han fortsatte, "let's get some sleep."
Reign så tilbage på drengen og sendte ham et smil, inden han satte mod sit eget værelse. Slukkede på vejen lyset, så stuen kun blev svagt oplyst af bylysene udenfor, og skævede tilbage, "'night, Razor." Julesweateren røg af og blev erstattet af et par ternede natbukser og en T-shirt, inden mennesket plantede sig i sin egen halvandenmandsseng.

Han lod blikket hvile mod mennesket et øjeblik før han skævede mod sofaen, også tilbage igen. Han håbede en smule - men vidste måske godt at et ja ville være for godt til at være sandt. Der var alligevel grænser for hvad man kunne forvente. Ikke nok med at fyren havde fået en masse af vide denne aften som han slet i forvejen ikke ville tro på. Måske Razor bare burde lade ham være med sine tanker et øjeblik. Han var trods alt trasket ind i hans lejlighed kun få øjeblikke senere end at mennesket selv var kommet hjem. Han foldede kort sine hænder lidt bag sin ryg før han så bare nikkede en smule. " It's cool. " Sagde han så lidt og bed sig kort en smule i læben. Han skævede lidt mod Reign. Tydeligt påvirket af alting. Det var lidt sjovt - men også frustrerende. Mest frustrerende - men alligevel faktisk ret sjovt.

" Sleep.. Yes. " Han nikkede lidt men rettede så blikket mod sofaen. Der gik ikke mere end to sekunder før han hurtigt havde skubbet sig ned under tæppet på sofaen. Hans blik fulgte dog Reign lidt som han gik væk. " Night night." Fik han hurtigt sagt inden mennesket forsvandt helt ud af rummet. Det var trist - men godt. Begge dele - der var mange blandede følelser i alt dette. Han kunne ikke engang forestille sig hvordan Reign måtte have det. Men for at være ærlig, så prøvede han egentlig heller ikke. Han var bare glad for at noget i ham troede på hvad halvdæmonen havde plapret op omkring. Desuden var han også lidt glad for at have en sofa at sove på i et hjem med en person han elskede. Som måske ikke helt elskede ham endnu, men stadig.

Han vidste ikke hvor mange får han efterhånden havde forsøgt at tælle til. Nok til at stilheden drev ham til vanvid. Lyden af biler og folk på gaden var minimal og selv hvis der havde været flere ville det stadig ikke være nok til underholdning. Det mest underholdende var nok kampen mellem to katte han havde fået sporet sig ind på i det ene øjeblik han virkelig satte koncentrationen ind på andet end det hjerteslag han kunne høre fra rummet ved siden af. Han tog hele tiden sig selv i at skæve gennem mørket mod døren. Ugh fristelsen til at ligge sig derind var ulidelig. Putte sig ind til Reign. Tæt indtil Reign. Nyde hans duft, varme - hele hans eksistens. Bare lige et øjeblik.
Tanken var ikke engang tænkt færdig før han igen var på dupperne. Han havde listet sig hen til døren og meget diskret- eller måske knap så diskret fik åbnet døren. Han bed sig kort lidt i læben før han så bare smuttede ind og hen til sengen, det tog ham dog lige et par sekunder at overtale sig selv til faktisk at snige sig hen ved siden ham på sengen. Hvor creepy det så end kunne virke. Men han savnede ham mere end han troede.

Reigns øjne forblev kun lukkede i få sekunder, før de åbnede sig igen, og tankerne overvandt trætheden. Det bedste lige nu ville være at give sin hjerne en pause og blot sove, men det var svært, når der lå en inde i rummet ved siden af med alle - eller i hvert fald en del - svarene. Spørgsmålene virkede endeløse, og hver gang det lykkedes mennesket at lade ét gå, blev det erstattet af et nyt.
Han vendte og drejede sig rundt i sengen, frustreret over sin egen søvnløshed, indtil han endelig fik nok og tvang sig selv til at tænke på noget kedeligt. Noget banalt. Havde han overhovedet mad til i morgen? Hvis ikke, var det så nogle steder, der havde åbent 1. juledag? Og hvad skulle han købe? Ville chokolade mon gøre ham i bedre humør?
Og med det lykkedes det mennesket at falde i søvn. Ikke en særlig dyb en, men det lykkedes da.

Indtil månen stod højest på himlen, og han igen vågnede af sin søvn. Normalt var han god til at sove og skulle bruge et vækkeur for at vågne i god tid, men denne gang var det anderledes. Noget nagede ham, og han vidste godt, hvad det var; spørgsmålene. De kørte stadig rundt i hovedet på ham, bankede gentagne gange mod hans kranie og gav ham underlige drømme, der sikkert ville være meget interessante for en drømmetyder. Ikke at han kunne fortælle nogen om nyheden. Eller kunne han? Det var vel ikke som sådan en hemmelighed, men han havde heller ikke lyst til at introducere sig som 'Reign Simmons, fra en anden dimension'.
Endnu et spørgsmål til samlingen, der fik ham til gnubbe sig stresset i øjenkrogen og glo opgivende ind i væggen foran sig. Blev liggende lidt sådan i stilhed og overvejede igen at prøve tricket med at tænke på noget uinteressant.
Men det var før et nyt spørgsmål dukkede op. Et der skilte sig ud fra de andre, og fik ham til at åbne øjnene helt - bogstaveligt talt var der ikke mere træthed at finde i hans blik, der nu lå fokuseret på væggen, vågen og klar til at få svar. Og med det kunne han ikke klare spændingen mere. Skubbede dynen af sig og rettede lidt på T-shirten, mens han forlod værelset. Ét lillebitte spørgsmål, og så ville han gå i seng. Det var vel fair nok.

Men der var ingen at se i sofaen, og rummet var tomt og stille som graven - biler var heller ikke til at høre udenfor på denne her tid, julenat. "Razor...?" forsøgte Reign sig hviskende og tog et par skridt frem for at kunne se ud til døren til badeværelset - men den stod åben, og lyset var slukket, så der kunne han heller ikke være. Altanen var også tom, fandt han snart ud af også. Ingen Razor.
Reign så ned på sofaen igen, på dynen der lå rodet ovenpå og på den efterhånden tomme pose chips med et par enkelte krummer liggende foran sig. Hvordan kunne han være gået? Havde Reign gjort et eller andet forkert? Kunne det være, fordi han ikke ville give ham et kram?

Tiden gik for hurtigt - enten fordi man sov, eller bare fordi natten faktisk slet ikke var helt slut endnu. Men altså - stadig for hurtigt. Det var som om hans under bevidsthed spillede ham et pus. Gjorde ham opmærksom på at han sov ved siden af Reign - en Reign der nok ikke havde brug for at blive vækket af en sprælsk halvdæmon der sov som en mand der løb et maraton. Alligevel - på trods af Razors rolige søvn. Vågnede mennesket alligevel. Razor bemærkede det dog først da Reigns stemme sagde hans navn inde fra stuen. Det var også først der at den varme der før havde ligget ved siden af gik op for ham var væk. Trist men sandt. Han lod øjnene glide op og gloede et øjeblik på mørket under dynen han havde fået skubbet over sig skubbede den væk før han rullede om på ryggen. Gloede mod loftet et par sekunder før han så bare smilede lidt skævt og skubbede sig op at stå.
Et lille bump lød som han hoppede ned fra sengen og trissede hen til døren for at lade blikket falde ud på mennesket der stod - ikke overbevist om at halvdæmonen stadig var her.

" Mh?.. " Sagde han lidt og rodede sig kort lidt i håret før han skævede en smule mod sofaen. Som han jo egentlig burde have ligget på. Men det gjorde han ikke - han ville jo bare gerne være i nærheden af det dumme menneske som stadig ikke huskede, men nu troede. Ugh! Han vidste ikke hvad der var værst. Hvordan skulle han få banket det ind i skalden på ham.
Han lænede sig en smule mod dørkammen før han så skævede lidt mod Django - men rettede blikket tilbage på Reign få øjeblikke senere. Halv i et kropssprog som en hundehvalp der var klar over at den havde gjort en masse forkert, men også med et underspil af en selvsikkerhed der nærmest slog det ydmyg i ham lidt ihjel.
Han fik sig dog endelig rettet op og talt inden mennesket fik muligheden for at sige noget.
" You just seem so sad.. And your heart is beating oddly and your breathing is weird. And makes me.. " han gik i stå et øjeblik mens han ledte efter ordet. Endte dog med at rynke panden en smule før han så bare rystede lidt på hovedet.
" I'm sorry.. " Sagde han så bare og kløede sig kort lidt i nakken før han kort skar lidt en grimasse. Han smuttede så bare hen og satte sig på sofaen.

Ærgerligheden over at have mistet personen med svarene begyndte at brede sig i Reign men nåede ikke særlig langt, før en stemme lød bag ham, og han forskrækket vendte sig med armene fægtede foran sig, "Jesus!" Hans hjerte måtte have sprunget mindst fem slag over i det millisekund, det tog ham at se, at det blot var Razor, der havde sagt noget.
Han stirrede kort på ham, hurtigt blinkende, inden freden igen begyndte at brede sig i hans krop, ligeså stille, og armene fandt på plads nede langs siden. Sikke et chok. Dumme unge med sine dumme, lette fødder.
Reign åbnede munden en anelse for at skælde drengen lidt ud, men han var hurtigere og sagde nogle ting, der snart fik ham på andre tanker. "No, I was just- I'm just a bit uneasy, that's all," sagde han og efterlignede Razors bevægelse ved selv at klø sig i nakken.
"Wait, were you in my room?" spurgte han pludselig med rynkede bryn og blikket nede på drengen men rystede lidt på hovedet og skyndte sig at fortsætte, "no, don't answer that. It doesn't matter."

Reign rømmede sig og glemte i et kort øjeblik, hvad han egentlig var stået op for, samtidig med trætheden atter begyndte at melde sig. Men dér var det igen - spørgsmålet. "I was just wondering about something," han skævede kort ned mod gulvet, inden han lettere forlegent satte sig ved siden af drengen i sofaen. Det var ikke, fordi det var et decideret flovt spørgsmål, men måske en smule underligt. Af alle spørgsmål, han kunne stille, var dette det første, og det kunne sikkert virke dumt for mange.
"I, uh... the Reign you know, is he..." inde i hovedet havde mennesket formået at beskrive det så fint, let og ligetil, men det var sværere end som så at føre de ord fra hjernen og ned til munden. "Was he good?" endte det med at blive til, som blikket vendte tilbage til Razor, spørgende med en snert af nervøsitet gemt i sig. Tilføjede forklarende inden drengen fik lov til at svare, "I mean, I know you can't just place people into tiny boxes of being good or being bad but, you know- was I fundamentally good?"

Han vippede kort lidt med sine fødder som han sad med blikket rettet mod mennesket og ventede på at der nogle mere interessante ord ud af munden på ham. Også selvom han i sidste ende kunne holde sig kørende på Reigns reaktion over at halvdæmonen ikke var så forsvundet som rummet ellers havde vist. Han rettede sig kort lidt op men rynkede så kort panden lidt. " Huh? " Lød det fra ham før han rodede sig en smule i håret, hånden lod han dog bare glide ned i sin nakke før han så lod hovedet glide en smule på skrå.
" Good? " Han overvejede det lidt men nikkede så nogle gange. " Yea.. " Sagde han så og smilet voksede et øjeblik. " Very good - You are a very good person - in any kind of way. Maybe even to good actually. " Sagde han så bare lidt og lod blikket hvile mod Reign et øjeblik.
" Kind, friendly, honest, caring, maybe a little bitter but mostly just really nice.. And handsome.. " Sagde han så lidt med et kort lille trak på den ene skulder, dog også med et lille grin. Han sank kort lidt en klump før han så bare rystede lidt på hovedet. Der var mange ting der pludselig røg rundt i hovedet på halvdæmonen som han sad der med blikket mod Reign - som stillede spørgsmål om sig selv i tredje person.
" You're the same person right? I mean.. Just in a different world? With... a somewhat non existing past. That sucks. " Han rynkede panden en smule før han kort pillede lidt ved sine fingre.

Der var ikke mange andre ting man kunne sige. Razor havde ikke kuren mod hukommelsestab og det nagede ham utrolig meget. Men der var vel ikke så meget andet at gøre end at prøve. Presse Reign lidt - måske meget. Men uden at skubbe ham væk fra sig.
" Is that what woke you up? Wondering if you were good? " Spurgte han så lidt med et kort lille grin. " Just because I'm a psycho dosent mean you had to be.. I still dont get how we managed but we did - and hopefully you'll remember everything and things could be.. somewhat like it were. Maybe not the exact same but... I feel like a stranger right now. " mumlede han så bare lidt mens hans fingre pillede ved halsbåndet om sin hals. Han hadede lidt at han tænkte så meget over det. Men det viste vel egentlig også bare hvor fandens meget Reign betød. Førhen havde han nok bare smuttet videre til det næste underholdende individ i hans tilstedeværelse. Men ikke når tingene kom til Reign. Han var kommet under huden på ham.

Reigns skuldre sænkede sig i en lettet udånding så snart ja'et lød. Selvfølgelig var det et svært spørgsmål, og Razor var trods alt ikke en særlig objektiv kilde. Men han kendte hans gamle jeg, og nu var det det eneste, Reign kunne læne sig op ad, så det var godt nok for nu.
Drengens beskrivelse fik et lille grin frem mellem menneskets læber, og blikket endte kort nede på sofabordets flade. Nu var det svært at bedømme sig selv, men det lød ikke helt forkert i forhold til, hvordan han var nu. Måske var han ikke så langt fra sit gamle før-hukommelsestab jeg alligevel. Hvilket var noget af det, han var mest nervøs for. Måske kom hukommelsen aldrig tilbage, men hvis den gjorde, havde han ikke lyst til at miste den person, han var. Han kunne godt lide sig selv trods sine fejl og mangler.
"I think so. I mean, I hope so," blikket vendte tilbage på drengen, og et lille smil fandt vej til mundvigen, da Razor trods alt virkede til at forstå at sætte sig ind i den dårlige situation bare en smule, "but, yes, it does suck. Big time." Natten havde gjort ham roligere, end han havde været på bilturen, men derfor gjorde det stadig ondt. På et tidspunkt ville det nok blive bedre, men det var svært at regne ud hvornår - det var trods alt ikke et hverdagsproblem.

Reign havde fået sit svar og overvejede at hoppe i seng igen. Men noget trak også i ham for at blive. Det var egentlig meget rart bare at sidde med en anden person, der vidste, man skulle igennem noget svært, og snakke. Eller lade være. Bare sidde. Det betød ikke det store.
Han nåede ikke at finde frem til et konkret svar, før Razor tog beslutningen, da han atter begyndte at tale. "Don't laugh," sagde Reign, trods han ikke selv kunne lade være med at smile af spørgsmålet, der fik det til at lyde endnu dummere, end det i forvejen var.
"Come on, you're not a psyco," stadig smilende så han på drengen, der dog pludselig virkede mere seriøs, og fik fejet smilet væk og sat en masse følelser gang i Reign, der ikke kunne lade være med at få ondt af sin sofapartner. "Well, you kinda are," indrømmede han med et træk på skuldrene og kiggede lidt ned på den gabende chipspose, der stadig afgav en behagelig duft fra sig. Førte blikket over på Razor igen og smilede, "so tell me about yourself. Or- no, wait, let me ask you some questions." Han overvejede det kort og kørte fingrene tilbage gennem det rodede morgenhår - nathår? - inden et ikke særlig gennemtænkt spørgsmål poppede op og blev stilt. Reign ville ikke have, det blev en gennemtrængende intervention men nærmere en måde for ham at finde ud af hvilken slags person, han havde med at gøre og åbenbart havde formået at forelske sig i. "If you won a million pounds what would you buy?"

Han trak bare kort lidt på den ene skulder før et lille smil bredte sig over hans læber. Ikke en psykopat - tja. Det kunne de sikkert diskutere indtil Reign fik sin hukommelse tilbage og det op for ham at Razor måske faktisk også talte sandt på det punkt. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han rettede blikket lidt mod Reign og lod hovedet glide lidt på skrå.
" Ask away. " Sagde han så lidt før han så kort overvejede det lidt, han skævede mod chips posen før et lille skævt smil bredte sig over hans læber. " You can have 'em if you want. I've eaten a shit ton already. " Sagde han så bare før han nikkede en smule. Reigns blik havde trods alt søgt mod den pose mere end en gang.
Razors reaktion på Reigns spørgsmål kom med det samme - et halv kejtet fnis og en rysten på hovedet. " Mmm - ofcourse, a money question. " Sagde han så bare lidt før han sendte fyren et skævt smil. Han rettede sig bare lidt op før han trak lidt på den ene skulder. " First of all - a million pounds is like alot right? " Han lod hovedet glide lidt på skrå - før han så et øjeblik efter faktisk oprigtigt overvejede spørgsmålet.

" I would - well hopefully your memory would return by then so you could appreciate this awesome boyfriend, who would give you enough so that you could spend more time me and less time working a job. " Sagde han så lidt mens han nikkede før han så snuppede puden fra sofaen og pillede lidt ved den. " And I would by sled, 'cause that looks hella fun and kids here don't wanna share - and their parents gets mad if you borrow one anyway. " Sagde han så bare lidt og rynkede kort næsen en smule. Han trak så bare lidt på den ene skulder og rettede blikket tilbage mod Reign. " Let me guess - you would save them? And maybe just treat yourself to a nice dinner once or twice? Maybe even let Django have a nice slice of meat from the butcher? " Han kunne ikke helt lade være med kort at puffe lidt drillende til Reign med sin fod.
" Being here kinda makes the whole Humvita dream of yours unrealistic.. " Sagde han så lidt - hvilket var en sætning der gik lidt op for Razor faktisk var en god ting. Ingen chance for at Reign ville stikke af til en menneske by. Smilet om hans læber voksede et øjeblik - kun lige indtil det gik op for ham igen at fyren jo sådan set stadig ikke huskede ham. Så hvad betød det egentlig om der var sådan en drøm i fremtiden?

Reign rystede blot på hovedet af det venlige tilbud. Trods den milde julesult - og en eventuel begyndende morgenmadssult - var begyndt at melde sig, var der ingen grund til at spise sig tyk midt om natten, når man alligevel havde tænkt sig at hoppe i seng igen. Hvornår det så lige end ville være. Lige nu nød han egentlig bare at snakke med nogen i stedet for at ligge i sin egen stilhed.
Han sukkede lavmældt ud af den dømmende kommentar til sit spørgsmål. Som om der ikke fandtes penge det sted, de kom fra, og som om Razor ikke var lige så glad for dem, som alle andre var - det var svært at tro på. "Heck of a lot. You could buy a million packs of gum with it," svarede han med et lille smil ved tanken om at have en million pakker tyggegummier liggende i skabet. Så ville der i hvert fald være nok til en livstid eller to.
Men det var ikke ligefrem snak om tyggegummi, der forlod drengens mund. Faktisk var det langt mere uventet og fik Reigns blik til at hænge på ham, imponeret og overrasket.

I tvivl om hvad Razor snakkede om i forhold til en drøm, svarede mennesket ikke men spurgte i stedet, "are you serious? You would give me most of the money?" Det var svært at sige, om Razor bare spillede dum, eller om han oprigtigt var så investeret i Reign, at han faktisk ville give ham penge nok til at kunne have et godt og ubekymret liv økonomimæssigt. Hvis han for alvor talte sandt, var der noget helt utroligt smukt over det. Reign havde da personer i sit liv udover sine forældre, som han holdte utroligt meget af, men i sådan en grad? Næppe. Og det gjorde ham ærlig talt lidt varm indeni over, at der var en mulighed for, at hans gamle jeg havde det. Han ville elske at være så tæt knyttet med en person.
"Anyway," mennesket rømmede sig og forsøgte at fortsætte, inden det blev for rørstrømsk. Tænkte over det næste spørgsmål og sørgede selvfølgelig for, at det denne gang ikke handlede om penge. "Okay, I got one," rettede sig lidt op og var måske en anelse mere investeret i sin lille leg, end han havde regnet med, "what are you scared of?" Razor virkede ikke som en person med mange frygter af, hvad Reign indtil videre havde oplevet, så dette spørgsmål gjorde ham ekstra nysgerrig efter svaret.

" Gum? Thats sounds disgusting.. " Sagde han så bare med et lille halv skævt smil før han rystede lidt på hovedet. Om det var meningen det skulle sætte mængden af penge i perspektiv for halvdæmonen vidste han ikke - for han viden omkring en simpelt ting som tyggegummi var så minimal at han ærligt ikke rigtig vidste hvad der var.
Hans blik hvilede mod Reign før han så bare nikkede lidt. " Sure - it's like I'm living a life of someone who actually needs money. Food is free and I dont pay rent anywhere, sooo.. " Han smilede så bare kort lidt skævt. Fordi de to ting var de eneste ting der egentlig blev brugt penge på i andres verden. Sikkert ikke - penge virkede til at være noget folk gik meget op, kastede med til højre og ventre. Razor havde selv brugt penge ja - også mens han havde været her. Men det var mest hvad han havde fundet eller hvad sjæle der mente han havde brug for dem havde stukket efter ham. Det var alligevel unødvendige ting han havde brugt dem på så hvorfor ikke?

Han satte sig i skrædderstilling og ventede på menneskets næste spørgsmål. Et spørgsmål Razor troede han kendte svaret på og skulle uden tøven til at svare. Men gik lidt i stå, som hans blik flakkede lidt rundt på mennesket foran sig. Han bed sig kort lidt i læben og langsomt trak tiden ud, som spørgsmålet faktisk blev mere og mere kompliceret i hovedet på ham. Sværere og sværere at finde hoved og hale i. Han endte til sidst bare med at trække lidt på den ene skulder. " This.. " Sagde han så lidt og pillede igen lidt ved puden før han lagde den fra sig og rykkede sig hen så han kunne læne sig lidt mere mod ryglænet af sofaen.
" Loosing you.. " Han nikkede kort en smule før han så bare skævede lidt rundt i rummet. " I guess - you're kinda the only weak point in my life. Before you there was more or less no meaning to anything. But then feelings started to happen and I became moosh. I'm not surpriced. Considering everything - I mean.. Maybe not, you're not dead, I guess thats better than.. whatever. " Han rynkede næsen en smule før han så bare rettede sig lidt op. Hans blik var rettet mod Reign et øjeblik før han så kort overvejede det lidt.
" Can I ask you a question too? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide på skrå. Uden egentlig at give mennesket længe til at svare kom spørgsmålet lige meget hvad. Det var vel kun fair. " Are you happy? I mean - Yesterday, before everything - did you have a happy life? " Spurgte han så.

Reign mærkede sit hjerte krumme sig sammen af svaret og skulle anstrenge sig for ikke at lægge hånden op til brystet for at sikre sig, at det stadig slog rigtigt. Razor sagde alle de rigtige - og alligevel meget forkerte - ting, og det var svært ikke længere at tro på deres følelser for hinanden, trods Reigns var forsvundet. Slettet.
Kunne ikke engang kommentere på det, sige noget, men var blot stille, efter knægten havde lukket sine følelser ud.
Reign nåede ikke at acceptere det næste spørgsmål, før det blev stillet og ligesom Razor var Reign klar med et flygtigt svar men tøvede alligevel. Han ville ikke såre drengen men heller ikke lyve. Det bedste ville nok være at kunne sige sandheden på en pæn måde, der ikke ville gøre alt for ondt. "Yeah, I was," svarede han til sidst, selvom han havde på fornemmelsen, Razor fiskede efter det modsatte svar, "or, I mean... I was content with being who I was. 'Til I realised It's not who I am at all."
Nu var det menneskets tur til at pille, dog ikke ved en pude men ved sine egne løse natbukser. Sad lidt i stilhed, overvejede om han nu havde sagt noget helt forkert men nåede frem til, at det i sidste ende nok havde været bedst sådan.
Da blikket vendte tilbage på Razor, var det med en dyb beklagelighed i sig "I'm sorry I don't remember you. I can't even imagine what it feels like to have someone you care about just forget about you. I..." Reign endte med at se ned i bukserne igen og atter lade fingrene glide igennem håret. Han vidste, der ikke var noget at undskylde for fra hans side men følte alligevel, det var en nødvendighed. Stakkels Razor. Godt nok stod han selv i en forfærdelig situation, men Razor måtte have det omtrent lige så dårligt med det hele.
"Is there anything I can do for you?" lød det som blikket vendte tilbage på sin sidemand. En tydelig medlidenhed strømmede ud af mennesket, selv i mørket, "honestly, I'd do almost anything to make you feel better. I'll give you that hug? Or I'll say something the old Reign would? Really, if you want anything, don't hold back - just tell me." Det virkede måske mærkeligt, han var villig til at gøre så meget for en fremmed, men Razors tone og blik ramte oprigtigt alle Reigns ømme punkter og fik beskyttelsesinstinktet op i ham.

Han havde ikke dårlig samvittighed. Burde han? Sådan som han var kommet rendende og kastet ting i hovedet på Reign der havde slået ham ud af en dagligdag fyren tydeligvis havde været glad for. Selv hvis man burde være glad på menneskets vegne så var Razor altså egoistisk nok til at mene at det var helt forkert. Man kunne ikke være glad på en løgn.
Razor rystede lidt på hovedet. Uden egentlig at vide hvorfor - måske en form for måde at sige at Reign ikke skulle undskylde. Hukommelsestab var vel ikke noget man bad om selv. Razor havde ikke selv bedt om det dengang han havde det. Heldigvis var hans hukommelse kommet tilbage ret hurtigt. Men selvfølgelig - det at spise svampe var måske heller ikke noget alle uden tøven bare lige stoppede i hovedet.
Han sendte bare Reign et lille smil før han trak lidt på den ene skulder. " It's not like someone you did to yourself right? Which make it - not your fault. " Sagde han så lidt før han kort bed sig en smule i læben. Lige meget hvor grumt det føles - så kunne han vel ikke kaste skylden på Reign. Han rykkede kort lidt på sig, kun for at sætte sig på en anden måde.
" To be honest - I don't know what the old Reign would do. We would probably hug. " Sagde han så lidt før han nikkede en smule. Det var lidt en hips om haps. Enten det eller ende i en diskussion. Det sidste ville han gerne undgå. " But.. If you'll let me sleep next to you that would be awesome. " Han nikkede lidt og lod blikket flakke hen på Reign igen. " I promise to stay on one side of the bed. Its just.. " han fugtede kort sine læber før han rettede sig lidt op.
" Well.. Your scent calms me down when I sleep. " Et kort lille halv kejtet smil fandt sin vej til hans læber før han rodede sig lidt i håret.

" And we need to find a way for you to get your memories back. There must be something you can do to make it come back. I mean, you cant just delete something like that forever right? How did you lose them in the first place? Maybe we could like.. do that, but the opposite? " han kneb kort øjnene lidt sammen. Det lød ikke helt dumt. Men selvfølgelig krævede det at han vidste hvordan det var sket i første omgang. Måske hans forældre vidste det, siden de nu tydeligvis kendte til sandheden.
Razor forsøgte måske i sidste ende også bare at holde håbet oppe - og bruge det som et emne der trak hans fokus væk fra den tunge følelse han havde hængende i brystet. Noget der med for meget opmærksomhed meget hurtigt kunne blive en klump i halsen og vand i øjnene. Det skulle ikke ske.

"I'll look into it," lovede Reign og havde også i sinde at holde det, da det trods alt ikke kun var Razor, der var interesseret i disse gamle minder. Om han i sidste ende ville følge det hele vejen igennem, gøre alt for at få hukommelsen tilbage - det kunne han ikke sige endnu. Var ærlig talt stadig i tvivl om hvor præcis, han stod.
"But for now, let's get some sleep, okay?" Reign droppede sin lille spørgeleg for nu. Hvis det at kunne sove ved siden af ham kunne hjælpe Razor med at få det bedre, var det sådan, det skulle blive - uanset hvor sært det end lød, at det var på grund af hans duft. Måske var det en ting, de havde sammen, hvad vidste han? Han sendte drengen et forsøg på et opmuntrende smil, "you can sleep next to me, it's fine. Come on."

Mennesket klappede Razor en enkelt gang på skulderen, inden han rejste sig og greb dynen i sine arme. "Don't hestitate to wake me up if I start snoring. It happens," blev der drilsk tilføjet på vej ind på værelset. Dynen blev lagt på madrassen, og Reign fulgte snart med. Og selvom det føltes en anelse mærkeligt at dele sin seng med Razor, gjorde den begyndende træthed det let at falde i søvn i en fart alligevel. Så mange ting var sket på én dag - sådan noget drænede både krop og sind og kunne kun kureres med en god, lang omgang søvn.
"Goodnight, Razor. Try to get some sleep," nåede Reign at få ud i et gab efter at have puttet sig godt ned under sin egen dynes varme. Afbrød sin rejse ind i drømmelandet ved kort at vende sig om mod Razor, trods det var svært at se ham i værelsets mørke, "and don't worry, okay? We'll fix this." Nikkede en smule, mest for at overbevise sig selv om sandheden ved sine egne ord, og drejede sig på plads igen for så at falde i en søvn - denne gang langt dybere og bedre end den førhenværende.

Han nikkede et par gange. Det var et svar der var til at arbejde med. Han ønskede selvfølgelig at tingene gik ekstremt meget hurtigere. Men det kunne de selvfølgelig ikke. At Reign troede på det og faktisk var interesseret i det - var nok i sidste ende mere end han kunne have ønsket. Han kunne stadig have ment at Razor var en stalker der talte i tåger. Men nej.
Han vippede kort lidt med sin ene fod før et lille smil bredte sig over hans læber. " Yup.. Sleeps sounds great. " Sagde han hurtigt med et lille nik. Faktisk lød det pludselig som en ting han faktisk gerne ville - på trods af den evige rastløshed - så var retten til at sove ved siden af Reign mere fristende end at tælle får og i sidste ende vidste han at det ville betyde en god nats søvn. Det plejede det hvert fald når han lå ved siden af ham. Bedre end ellers.

Han kom på benene og smuttede med ind i soveværelset. Det tog ham ikke mange øjeblikke før han var kravlet ind under dynen og havde puttet sig godt og grundigt. Også selvom det blev under en anden dyne, så var det stadig tæt på hans menneske - og det var jo det vigtigste.
" Night night.. " Sagde han lidt med et lille smil - dog med blikket rettet lidt mod Reign, før han så endelig lukkede øjnene. Han nikkede kun en enkelt gang til det sidste Reign sagde og var stille et stykke tid. Nok langt længere end normalt var når man havde et svar der skulle ud.
" ..Thanks " Fik han endelig sagt. Sikkert fordi det var noget han sjældent sagde og det faktum at det var et oprigtigt tak. Well - det tog bare tid. Han bed sig kort lidt i læben før han kort lidt tog en halv dyb indånding. Et lille smil fandt vejen frem over hans læber - før han så forsøgte at falde i søvn. En ting der ikke krævede alverdens metoder længere. Faktisk gik der ikke længe før han blev trukket ind i søvnen og fik lov at sove. Der var ikke en masse tanker der forstyrrede og hev ham tilbage - nope. Han fik lov at sove. Det var rart.
Også selvom det nok i sidste ende ville være Reign der skulle skubbe til Razor hvis han blev ulidelig at sove sammen med. For der var heller ikke længere en lille stemme i hans hoved der sagde han skulle ligge stille. Eller tie stille - en snorken fra Reign ville være et minimalt problem hvis man vidste hvad man gik indtil ved at sove ved siden af halvdæmonen. - Også selvom det nok for det meste bare var en lidt klæbrig og krævende putte session han ubevidst i sin søvn forsøgte at snøvle sig indtil. Bare lidt - det at holde sig på en side af sengen var umuligt, medmindre det galt hvis man snakkede om Reigns side af sengen.

Reign drømte ikke mere den nat, hvilket resulterede i en rar, rolig og ikke mindst nyttig søvn. Oveni var det jo en af de få dage, han havde, hvor han ikke behøvede at blive vækket af et larmende vækkeur men i stedet vågne helt af sig selv. Og det gjorde han så. Åbnede langsomt øjnene på klem og skævede op mod de tynde, hvide gardiner, der lod solskinnet skinne en anelse igennem, og overvejede hvad klokken mon var. Hans mobil var blevet slukket igår pga. de konstante indkomne opkald og sms'er fra sine forældre, så den var ikke til megen hjælp nu. Gad ikke at tænde den med det samme, fordi han vidste, den ville brumme fra nu af og til påske.
Han huskede pludselig sin gæst og vendte blikket langt nok rundt til at tjekke op på, om Razor stadig lå der. Det gjorde han - stille og fredfyldt med kun den blide lyd af vejrtrækningen. En af de typer, der så søde ud, når de sov. Der var mange, der bare lignede idioter med vidt åben mund og savl hængende ned af mundvigen. Det var næsten, så man mistede appetitten.

Nu Reign tænkte over det, beklagede hans mave sig en smule. En del, faktisk. Han kunne æde et helt franskbrød, føltes det som om. Desværre var der stort set intet mad i huset - han plejede at blive så propfyldt hos sine forældre i julen, at det virkede unødvendigt. Men nu var det et problem. Mon der var noget, der havde åbent nu? Måske et lillebitte supermarked?
Han rejste sig så stille som muligt fra den knirkende seng for ikke at vække sin sengepartner og skiftede til et par lysegrå joggingbukser samt smed en sort sweatshirt henover t-shirten. Skævede flere gange hen mod Razor og bed sig i læben, når han alligevel kom til at lave en forstyrrende lyd.
Reign skrev en hurtig seddel, der blev lagt på sengebordet, 'Went to buy breakfast', inden han smed jakke, halstørklæde og sko på og begav sig ud i verdenen for at finde morgenmad.

Heldigvis var der steder, der var åbne. De var godt nok proppede med mennesker, der allesammen skulle have det samme som Reign, men de var åbne. Han tog den første og bedste butik og overvejede kort blot at tage et brød og lidt marmelade, inden han besluttede, at det var okay at forkæle sig selv lidt. Det var første juledag, og han havde haft en værre lortejuleaften - lidt forkælelse var fortjent. Så han fyldte et par poser med alskens ting fra bageren - croissanter, snegle, wienerbrød, scones og endda et par muffins med chokoladestykker i. Forlod butikken med et smil på læben og en lettere pengepung.
Der var ikke gået mere end en god halv time fra, da Reign havde forladt lejligheden, og til han stod i køkkenentréen igen, igang med at få overtøjet hængt tilbage i skabet, hvor det hørte til.