Worst Christmas ever - Razor

Razor havde sovet fantastisk - og ærlig talt var det muligt at han ville kunne blive ved med at sove sådan hvis ingen vækkede ham. Som en sten, forevigt. Under en varm dyne i en ufattelig blød seng. Nogle goder var der vel ved at komme til en anden verden. Sengene var bedre og for at være ærlig - så havde han indtil nu smagt mad som nærmest gjorde en helt afhængig. Det var farligt men så forfærdeligt lækkert. Desuden var der altid varmt når man var indenfor - selv gulve gav varme i visse boligere. Utroligt. Og alligevel var sengene de bedste. Ingen mærkelige buler så man vågnede op med unødvendige blå mærker. Nej bare rart.
Han bemærkede ikke at mennesket smuttede - først efter en god sjat tid opfangede hans sanser at der ikke længere var en varme ved siden af i sengen og duften af menneske var forsvundet. Sikkert fordi han nok i længden havde sovet mere end rigeligt, men også fordi han vel per instinkt aldrig var så langt væk fra omverdenen at sådanne ting ikke ville vække ham. Og alligevel havde han ikke hørt da han var gået? Nogle gange stillede han også selv spørgsmålstegn ved sin eksistens.

Han lå et øjeblik og stirrede på den tomme plads i sengen ved siden af sig før han skævede lidt rundt i rummet. Kort efter blev det til et alt for langt gab og en sammen krølning af sin krop under dynen, kun for at strække sig helt ud og fylde lidt for meget. Det var først derefter han satte sig op og lod blikket tage hele turen rundt i soveværelset - lyttede om han kunne høre Reign andre steder i lejligheden. Men nope - der var enormt stille. Underligt. Han ville vel ikke smutte på arbejde med en 'fremmed' i sin lejlighed? Eller ville han. Razor blev pludselig i tvivl. Han rettede sig kort lidt op og rodede sig lidt i håret, dog voksede smilet om hans læber et øjeblik før han så bare rejste sig og greb fat om dynerne - hoppede ned fra sengen og luntede ind i stuen.
" Prepare for the most cozy moment in all of time! " Sagde han hurtigt og kastede dynerne på sofaen, kun for kort efter at ligge dem rigtigt. Han satte sig og trak derefter begge dyner op omkring sig - super rart. Han skævede så bare lidt mod fjernsynet, men endte med at snuppe chips posen. Smed den dog på bordet et par sekunder efter og kom på benene og smuttede tilbage til soveværelset - kun for at snuppe den seddel han før havde set ud af øjenkrogen. Han gloede et øjeblik på den men tog den så bare med ind i stuen igen og placerede den på bordet foran sig. Så kunne han studere den - kun fordi han stadig var i tvivl om hvordan fjernsyn fungere og det at læse teksten på den lille lap papir i sidste ende ville give mere nyttig viden end fjernsynet. Han vippede kort lidt med sin ene fod men rettede så blikket ud mod Reign da døren til lejligheden gik op.
" Hey!.. Or... Good morning-ish " Sagde han hurtigt med et lille smil og vendte sig lidt i sofaen så han kunne sidde med blikket bare lidt mere rettet mod Reign. Han lod kort blikket glide over mennesket - overvejende.
" Where did you go? " Spurgte han så bare og lod hovedet glide på skrå.

"Hey," sagde Reign, i færd med at stille skoene tilbage på den lille bakke ved indgangen, og så ind mod Razor i stuen, der tydeligvis havde fået trukket sig op af sengen, mens han havde været ude.
"I bought breakfast. You didn't see my note?" spurgte han på vej inde i stuen, hvor han hævede øjenbrynet af det lidt for hyggelige syn, der ramte hans blik. Razor sad godt pakket ind i begge dyner, og Django havde selvfølgelig møvet sig op på sofaen med ham. Nå, men man ønskede vel altid, ens gæster havde det behageligt, og det kunne man uden tvivl beskylde Razor for lige nu.
"Looks cozy," pointerede mennesket med en mild rysten på hovedet, som han lagde poserne på sofabordet og snuppede et par tallerkener til dem også, "did you sleep well? Some complain my bed's too soft." Han satte sig på den anden side af Django og begyndte at pakke tingene ud, så det var nemmere at tage for sig at retterne, hvilket i den grad også blev gjort. Fortrød måske sit valg en smule, men hvis det nu var en blandet morgenmadsfrokost, så var det vel okay - ikke?

"By the way, I was wondering about something," Reign tyggede af munden og tørrede lidt chokolade af mundvigen, inden han med blikket hvilende på Razor fortsatte, "where do you live? I mean, you're from another dimension - it couldn't exactly have been easy for you, finding a place here."
Han havde stadig læssevis af spørgsmål til Razor - personlige som dumme, han kun ville have svar på pga. sin egen nysgerrighed. Men de måtte vente, de praktiske spørgsmål blev nødt til at komme i første række.
Hunden var for doven til at sætte sig op fra sin behagelige plads, lænende op af Razor, men det stoppede den ikke fra de konstante tiggende øjne, hver gang nogen tog en bid.

" The note.. " Han skævede kort mod den lille note han havde snuppet fra bordet inde i soveværelset. " Oh - well yes, but I can't read sooo.. " Sagde han så bare med et kort lille træk på den ene skulder. Han rettede kort efter bare opmærksomheden mod Reign igen da han kom i tanke om hvad det vigtige var et øjeblik - han havde jo taget mad med. Smilet om halvdæmonens læber voksede yderligere før han nikkede - og nikkede lidt igen.
" Really cozy.. mmhmm.. " Han bed sig kort i læben men rettede så blikket mod hvad Reign fik pakket ud. Det både duftede og så faktisk også overraskende lækkert ud. Noget af det lignede noget han havde smagt ved bageren før. Men for at være ærlig så havde han lidt glemt det. Måske med vilje? Så man kunne få første smagning igen og igen.
" Uh uh! Your bed is amazing.. Incredible soft, yes! But - those who says it to soft? They probably didn't live nine hundred years ago where beds weren't that comfy.. " Sagde han så bare med et lille grin før han snuppede hvad han synes så mest lækkert ud og tog en bid. Hans blik drejede sig kort mod Django før han med tungen fjernede en krumme i sin mundvig. " Sooo is he allowed a little taste? " Spurgte han så lidt og skævede lidt efter mod Reign. Det ville næsten være synd ikke at lade Django smage - det smagte jo fantastisk.

Razor gav sig god tid til at tygge af munden - selvom Reign nok ventede på et svar på det han spurgte om. " Well... " starede han før han kort overvejede det lidt. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. " There's alot of empty houses around the city you know.. I don't really have - one specifik place, I just kinda - find whatever when I need to sleep. " Sagde han så bare med et lille smil før han tog endnu en bid - kun for at tilføje mere. " Or! crash on people couch! " ucharmerende med munden fyldt af bageriet goder. Han smilede bare lidt skævt før han lænede sig en smule tilbage. Snuppede dog tallerknen kort efter og holdt under så han ikke endte med at krumme ud i hele sofaen. Nogle manere havde han da.
" Dont worry tho' that is kinda what I prefer - I'm not good at staying one place to long. " Sagde han så lidt og rystede en smule på hovedet. Selvom en fast base var rar. Det vidste han jo egentlig godt. Men livet i det uvisse kunne han jo også godt lide. Det var spændende. Det skete sjældent at der ikke var tag over hovedet når han endelig besluttede sig for at sove.
" How was your night sleep? I didn't wake you did I? " Han kneb kort øjnene lidt sammen og lod blikket hvile mod Reign.

Reign glippede lidt med øjnene, da Razor pointerede, han ikke kunne læse, og fik en brændende lyst til at spørge, om han selv havde kunnet læse tilbage i den anden dimension. Det gjorde lidt ondt at tænke på en Reign, der ikke kunne læse - han elskede at læse, nød det mere end både videospil og madlavning. At læse var en helt speciel ting for ham. Men han ville ikke spørge nu. Praktisk først, praktisk først, måtte han huske sig selv på.
En ny information dukkede op. Ikke at senge var det, mennesket var mest nysgerrig efter, men det gav vel et lille indblik i verdenen på den anden side. Dårlige senge. Folk kunne ikke læse. Det virkede ikke som et særlig godt sted, og trods han stadig var rasende på sine forældre, kunne han ikke bebrejde dem at ville væk.

Reign skævede kort ned mod hunden, da Razor ikke virkede til at kunne modstå de store, brune øjne. Det var heller ikke let, det måtte han indrømme. "Just a small bite," mumlede han og klappede hunden lidt på hovedet, "no chocolate, though, that stuff kill dogs."
Han færdiggjorde sin chokoladefyldte croissant og gned fingrene over tallerkenen for at fjerne de sidste krummer, mens drengen svarede. "Hmm, m'kay," stillede tallerkenen fra sig et øjeblik for at slå mave, inden han gik i krig med det næste lækre stykke bagværk, og vendte blikket tilbage på Razor, "you're welcome to crash on my couch for a couple of days if you need it. Anytime." Smilede mildt og nævnte ikke, at den tid, han havde tilbage i sin lejlighed, var ved at svinde ud. Han havde regnet på det, og der var ikke penge nok til mere end et par måneder, og det var kun, hvis han virkelig sparede - hvilket indtil videre ikke gik særlig godt. Stadigvæk, Razor skulle ikke sove et eller andet mærkeligt sted, hvor folk kunne gøre ham fortræd. Han var Reigns billet til så mange ting - ting han ikke var klar over præcis, hvad var, men som han vidste var vigtige for fremtiden.

"Not at all," smilet bredte sig en anelse, og Reign tog en af de to muffins op til sig, "you're either a really quiet sleeper or I was just dead tired. A bit of both, maybe."
Uden at lade smilet forsvinde helt, så mennesket hen mod reolen ved siden af fladskærmsfjernsynet, hen på den bog, han var så godt igang med. Tæt på at være færdig faktisk. Tankerne om ikke at kunne læse havde gjort ham i læsehumør - desuden var det den perfekte måde at slappe lidt af på, nu når det ikke var muligt at sove mere. Men han kunne ikke læse, ikke nu. Ikke med en gæst i huset, det ville være uforskammet. Desuden var der stadig ubesvarede spørgsmål, og de kunne ikke blive ved med at trækkes ud.
"Why did it took you so long to get here?" spurgte han pludselig, som blikket fandt tilbage på Razor, og trak en anelse på skulderen, "I know I asked you that already but that was before I believed in what you said and... well, you didn't really give me an answer." Måske ikke et helt praktisk spørgsmål men en måde for Reign at dykke ned i deres forhenværende forhold en smule, hvilket vel også var en slags research, der skulle laves, hvis puslespilsbrikkerne for alvor skulle falde på plads.
"My parents told me we left for this world a year and a half ago and yet you just got here," forklarede han og kunne ikke skjule en snert af bebrejdelse i stemmen. Egentlig var han ligeglad, men nu havde han trods alt fået at vide, at han havde været villig til at lade sine forældre forlade sig for denne dreng, som ikke virkede halvt så interesseret i Reign, som han var i ham. Eller havde været. Måske. Med mindre han havde misforstået det hele.

Django fik en lille bid - heldigvis var der ikke rigtig chokolade i det Razor mæskede sig i på nuværende tidspunkt, så det ville ikke blive Djangos død at halvdæmonen lod ham smage. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han så bare rettede sit fokus en smule tilbage mod Reign et øjeblik efter.
" Really? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Et eller andet sted virkede det underligt at det var noget mennesket tilbød - på den anden side rimelig forudsigeligt, men så alligevel slet ikke. Reign var en mærkelig en så i sidste ende var han alt for svær at tyde til at kunne forestille sig sådan et tilbud dukke op. Men han havde ikke noget imod at crashe her et lille stykke tid - om det så bare var et par dage. Det ville også give ham muligheden for at prøve mere at få mennesket til at kunne huske. Om ikke andet så bare have tag over hovedet og være i selskab med en han vidste ville fodre ham fordi han nok ville glemme det selv.
Han snuppede endnu et stykke af det bagværk Reign havde bragt med tilbage. Han rettede sig så bare kort lidt op efter at 'sove emnet' hurtigt blev skiftet ud af noget andet. Noget Razor mindes at have hørt fra mennesket før. Og sandt nok, som Reign sagde var det et spørgsmål han allerede havde spurgt om før.

" Um.. " Sagde han så bare lidt og gumlede lidt på den scone han havde fået fingrene i. Det var egentlig ikke fordi der var meget at tænke over ved svaret. Det var rimelig lige til - eller var det? Det var altid kompliceret når det kom til at eksistere og være hvor man burde være på de rette tidspunkter. " To make a short story long - and maybe a bit confussing. " Sagde han så bare lidt før han tyggede af munden.

" I seached for you for quite some time untill I finally figured out that you weren't anywhere to be found back in the underworld. Then I had this short - maybe long period of time trapped in panic. And I wanted to find Selene, 'cause at that time she had just what I needed to cope..I guess.. She was gone too - and the same with Tatia - so I guess I just kinda.. " han holdt en pause og lod blikket hvile mod Reign et øjeblik. " I guess I just went back to.. Working and... Umm, without any details - being everything I know you kinda hate, for a while. And then I figured out a way to get here, when I finally snapped out of that little bubble. " Han nikkede så bare lidt før et lille skævt smil fandt vejen frem over hans læber. " Times fly when you try not to exist.. " Han nikkede kort lidt igen før han lod blikket falde på Django. " And now I'm here.. Where Selene was the one who found me, and then I found you - and I know Tatia is here too - so I guess.. Everything is actually not that bad. Except you dont know me at all - and that kinda drags everything back to zero. " Han rodede sig kort lidt i håret før han tog endnu en bid men lod så kort blikket flakke lidt rundt i rummet. Og for at være ærlig var han ikke helt sikker på det var sådan det hele var foregået. Tingene havde været kaos i hans hoved og det at trække sig selv tilbage til virkeligheden havde været svært. Dæmonen havde længe fået lov at tære på blodlysten i ham.
" This is good - what is it? " Spurgte han så bare og balancerede sin scone på en enkelt finger et øjeblik. Selvfølgelig med et lille smil om læberne.

Reign lyttede uden at afbryde og fjernede ikke på noget tidspunkt blikket fra Razor. Det var egentlig ligegyldigt, om begrundelsen var god eller ej - skepsissen omkring de to forsvandt ikke uanset hvad - men bare det, at knægten havde et svar, der rundede i andet end blot et skuldertræk, var tilfredsstillende.
Til gengæld fik noget andet Reigns opmærksomhed revet til sig. Selene. Tatia. Han kendte ikke de mennesker, men derfor var det stadig interessant, at der var kommet flere hertil fra den anden dimension. Flere der kunne hjælpe ham til at forstå måske. Eller blot forvirre endnu mere.
"Hey, at least I believe you now," lød det opmuntrende fra Reign, da han var sikker på, Razor havde talt færdig, "so that's cool." Egentlig var 'cool' ikke det rigtige ord. Han kunne bedre lide det, da knægten blot virkede som en særling, og hans liv ikke var blevet afsløret som en løgn. Selvfølgelig var sandheden det rigtige, i terorien, men behøvede den virkelig at være så brutal?

Reigns tænksomme blik forsvandt og blev erstattet af et lille smil af spørgsmålet, "it's a scone." Droppede meget hurtig nogen former for overraskelse over, at Razor ikke kendte til et af Englands mest velkendte madvarer overhovedet - selvfølgelig gjorde han ikke det. Og der var endnu en dårlig ting at skrive på listen over underworld; ingen scones.
"Taste this," han rykkede sig lidt frem i sofaen for at tage den anden croissant og plante den på drengens tallerken, "if you haven't had a croissant before you really gotta try it. It's like heaven in your mouth." Smilet blev lidt bredere, og Reign trak fødderne op foran sig på sofaen.
Han gav Razor tid til at smage - sådan noget måtte ikke afbrydes - inden en lavmælt tømmen lød, og han fortsatte sin spørgen, "could you tell me a bit about that place? The underworld. What's it like?" Hans forældre havde ikke fået det til at lyde som et dårligt sted men havde blot sagt, de nærede et ønske om, at denne nye verden var endnu mere fantastisk. Men ærlig talt var Reign ikke begejstret - måske Razor ville kunne ændre dette.

Razor kunne ikke helt lade være med at grine lidt. Det var jo sandt - det var ret cool, at Reign i det mindste troede på alt det Razor lukkede ud af sin mund. Når man satte ting i perspektiv virkede det hele også meget mærkeligt og det ville vel egentlig ikke undre nogle at man ikke troede på ting som det.
" A scone.. Odd word. " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Men det smagte jo godt - så om det hed noget mærkeligt var egentligt lidt lige gyldigt. Skævede så lidt mod den coissant Reign plantede på hans tallerken, og et øjeblik efter snuppede han den. Han rynkede dog kort panden en smule og skævede lidt mod Reign, så tilbage på bagværket også mod Reign igen. " Heaven in your mouth? You're setting the expectations pretty high you know.. " Sagde han så bare med et lille grin før han trak lidt på den ene skulder og tog en bid. Og dog - det var en bid der nærmest forsvandt i hans mund. Men på en god måde selvfølgelig. Han tog bare kort efter endnu en bid. Man måtte vel være en god dommer og være sikker på at det var så fantastisk. Også selvom han lige skulle til at tage en tredje bid. Det måtte være tegn nok til at han synes det smagte godt. Han skævede så lidt mod Reign.
" Okay I'll give you that - it's pretty amazing. " Sagde han så bare med et lille grin. Han burde efterhånden være mædt. Men når det kom til lækkert mad som dette var han jo nærmest ustoppelig.

Han vippede kort hovedet en smule til den ene side før han rynkede næsen en smule. Hvordan kunne man fortælle om underworld? Han lod blikket hvile lidt mod mennesket et øjeblik før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. " It's.. I don't know. Umm - nothing like this place. I thought baked goods were good there, but this is incredible. You have televisions with pictures moving around just like real life, with actual people.. If you were in the underworld you would have to be like pretty darn rich to get a picture painted of you. Or just be a wanted criminal - then you might get your face out there too. " Sagde han så bare lidt med et lille grin.
" The money is odd - I mean, you pay for stuff with paper? " Et lille grin forlod hans læber før han snuppede endnu en bid af den croissant der var somewhat afhængighed krævende. Han vippede kort lidt med sin ene fod mens han tyggede af munden. " But overall.. Underworld is a place ruled by dark creatures. We lived in the place called Doomsville, or.. sort of - I did, when I met you you lived in Firewood Village. Han nikkede kort lidt nogle gange før han overvejede det en smule." The roads are probably one of the things I miss.. Asfalt is a pain to walk on for to long. " Sagde han så lidt og rynkede kort næsen en smule. " I don't know what you wanna know. It's a different world - it's difficult to describe. " Sagde han så lidt og snuppede endnu en bid før han stillede tallerknen hen på bordet. Ikke fordi han var færdig, nej han ville bare lige sætte sig på en lidt anden måde. " This world is a bit more like Humvita - the place you had a dream about moving to.. More.. technologi? aaand.. Alot of humans. " Han nikkede kort et par gange før han pillede sig lidt ved hagen. Ikke den bedste sammenligning, men hvis der var et sted der skulle kunne sammenligne det lidt - så var det nok det. Udfra hvad Razor kunne huske at have set da de var i Humvita.

"'Doomsville'. Sounds pleasant," brød Reign ind med som det eneste under beskrivelsen og pakkede langsomt papiret af sin muffin. Nåede ikke at tage så meget som en bid, inden Razor havde fortæret croissanten.
"So, to summarize what you're saying," begyndte han og forsøgte så godt, han kunne, at forestille sig verdenen i billeder, mens han opsumerede, "no asphalt, not a lot of technology, not a lot of humans and no televisions." Blikket, der førhen havde hvilet nede på muffinen, fandt atter Razor, "I gotta say, I'm starting to understand why my parents wanted to leave so bad." Forsøgte at lyde afslappet, en smule drillende, omkring det, selvom det var ment i fulde alvor. Men det var ikke særlig pænt at fornærme en anden persons hjem, ligegyldigt hvor meget man havde lyst.
"Did I really seem happy there?" blev der spørgende tilføjet, som Reigns hoved blev lagt på skrå. Men Razor fik ikke lov at svare, før de blev afbrudt af dørtelefonen, der kimede løs ude fra køkkenet af.

Mennesket så op og blev i et kort øjeblik siddende i sine egne overvejelser over, om han overhovedet burde lukke op eller ej, inden han rejste sig op fra sofaens varme og gik ud for at lægge røret ind til øret, "hello?" Og hans bange anelser viste sig at være korrekte, da morens stemme lød, svag og lille - noget der ikke lignede hende normalt, "honey? It's me. A-And your dad. Can we talk to you, please?"
Reigns ansigt kunne ikke skjule den sorg, der skyllede ind over ham. Bed sig i et forsøg på at svare i læben og prøve at sluge den klump i halsen, der nægtede at rykke sig så meget som en centimeter. Farens stemme brød kort efter stilheden, "Reign, please. We need to talk to you," og selvom det ikke var meget anderledes, end det moren havde sagt, fik det Reign skubbet ud af sin egen øredøvende stilhed, og han trykkede på knappen, der låste opgangens hoveddør op, inden røret blev lagt på.
"It's my parents," sagde han ind hen mod den dørløse indgang ind til stuen og rømmede sig, efter stemmen knækkede midt over. Razor kunne i teorien være ligeglad, men nu var det trods alt ham, der havde blandet sig og startet det hele, så helt ude kunne han ikke holde sig, når den uundgåelige snak skulle tages.
Det var vist også lidt hans egen skyld, at de sådan dukkede op på hans dørtrin uden videre, nu man ikke kunne nå ham på telefonen.

Reign forsøgte igen at sluge klumpen, denne gang en smule mere succesfuldt, da der lød trin ude fra opgangen af, og han åbnede døren for sine forældre.
Han vidste ikke helt, hvad han havde regnet med. Måske at de ville omfavne ham, græde og bede om tilgivelse, ligesom de havde gjort hos dem selv, men lige nu stod de blot foran ham og sagde ikke en lyd. Deres ansigter var fyldt med en masse følelser; moren så sorgfuld ud, mens faren nærmere lignede en, der skammede sig, og ikke kunne holde blikket på sin søn i mere end to sekunder af gangen. De regnede måske med, det var ham, der skulle tage initiativet og fortælle dem, hvad de skulle gøre, men det ville Reign ikke. Det var dem selv, der havde rodet sig ud i det skidt, så de måtte selv fixe det.
"You have a spare key. You could've just let yourself in," begyndte han alligevel samtalen, køligt og monotont. Hellere give sig end at stå og stirre på hinanden hele første juledag.
Amelia gned fingrene mod hinanden, flettede dem, ind og ud og ind og ud igen, og sænkede de lyse øjenbryns ydre kant endnu mere, end de allerede var, "we- we didn't want to invade your privacy," sagde hun, stadig sagte ligesom i telefonen, og skammen viste sig nu også i hendes ansigt.
"Funny, you didn't seem to care about that when you decided to delete my memories," bed han hurtigt tilbage og forlod endelig sin plads foran døren for i stedet at gå ind i stuen. Der var ikke meget ved at stå og have en samtale i dørindgangen - føltes mere som en besøg fra Jehovas Vidner eller nogle af de andre skøre typer, der forsøgte at rekruttere en.
"Reign, please. We're so sorry, we can't even describe to you how sorry we are," sagde hun tiggende og skyndte sig efter Reign med Cornelius i hælene, der fik lukket døren efter dem og lod sin kone føre ordet, "and we know that 'sorry' won't cut it but we don't know what else-" Amelia stoppede sig selv, da hun opdagede, der var en gæst mere i lejligheden end forventet. Så lidt hen på Razor med munden stående på klem, inden et varmt smil, der ikke matchede det rørstrømske blik i hendes øjne, bredte sig henover ansigtet. "Oh, Razor. It's been so long." Hun gik hen og indhyllede drengen i et moderligt kram og kunne nu ikke holde en mild hulken tilbage, "you sweet, sweet boy. I'm sorry you had to get dragged into all of this."

" Mhmm.. Thats pretty much it. " Sagde han så bare og nikkede lidt. Det var det vel? Var det ikke.. Jo. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han så kort rynkede panden lidt. Han overvejede det et øjeblik før han så bare lod blikket hvile lidt mod Reign et øjeblik. " I mean - you seemed pr.. " Det gav kort lidt et sæt i Razor da en lyd pludselig cuttede hans sætning af. Han bed sig kort lidt i læben før han rodede sig lidt i håret. Som sagt - denne verden var meget anderledes og der var pludselige lyde man ikke var vandt til.
Hvor uhøfligt det så end var så lyttede Razor med hvad der foregik i røret Reign havde snuppet for at snakke med hvem end der ringende på døren. Han skævede kort lidt mod den scone han ikke havde fået spist færdig før han brækkede et lille stykke af den og stoppede det i munden. Han valgte ikke at sige noget til Reign, mest fordi han fulgte med - men også fordi det var tydeligt at det satte gang i noget i mennesket som ellers et øjeblik havde virket til at være dykket et lille stykke under overfladen.
" I know.." Sagde han så bare lidt og skævede lidt mod mennesket igen før han gumlede endnu et stykke scone i sig. Den evige appetit forsvandt ikke når der var mad foran ham. Heller ikke selvom stemningen havde taget en drejning. Det tog ham ikke mange sekunder før tankerne om om han måske burde fordufte et øjeblik slog ham. Hvis de gerne ville snakke med Reign - var Razor så det rette publikum at have med på sidelinjen? - Heck yea! Halvdæmonen havde ikke planer om at smutte fra dette. Han var selv en smule vred - uden egentlig at vide det. Kun over at Reign ikke huskede ham, men hvis det i sidste ende var noget hans forældre var skyld i - så kunne de lige tro at Razor ville høre forklaringen.

Han skævede lidt ud mod døren, men kunne ikke rigtig se fordi Reign stod i vejen. Derfor endte han med at rejse sig fra sofaen og skubbe den ene dyne som var på vej ned - lidt på plads igen før hans blik igen fandt ud mod den lille gruppe af mennesker. Stadig helt uden at sige noget - kun fordi han alligevel havde viljestyrke nok til at holde det vandfald af ord tilbage der ventede lige bag hans læber. Han lod hovedet glide en smule på skrå og skævede lidt fra Reign til hans mor - også tilbage igen. Sikken en stemning der var blevet trukket ind i lejligheden.
Pludselig var det dog Razor der fik opmærksomheden fra Reigns mor og et kort sekund gik han lidt i stå. " Mhmm.. Pretty long indeed.. " Sagde han lidt før et lille grin forlod hans læber. Han havde ikke helt forventet det kram han blev trukket ind i - hvilket på sin vis var en god ting. Og alligevel ikke, duften af menneske ramte hans næse lige så hurtigt som alle andre sanser reagerede. Han fik sig dog trukket ud af den igen, og da også gengældt krammet bare en smule. Som et smil efterfuldt af et grin forlod ham, dog med en kort klikkende lyd. " Sweet - She just called me sweet. " Sagde han så bare før han kort rystede lidt på hovedet.
" Being sorry is a waste of precious time. I kinda dragged myself into this anyway sooo.. " Sagde han så bare lidt før han kort trak lidt på den ene skulder.
" Now that you're here, could you maybe like fix it? " Spurgte han så bare lidt og skævede kort lidt mod Reign før han rettede blikket mod Amelia igen. Han skævede et øjeblik kort mod Cornelius - som han sidst havde set i et halv akavet men alt for underholdende øjeblik. Kun fordi Razor havde været fuld og Reign alt for forlegen. Han rystede kort på hovedet - det var ikke det han skulle tænke på nu. Slet ikke. Han rettede sig i stedet lidt op.

Reign var stoppet et tilfældigt sted og vendt sig en halv omgang. Armene lå afvisende over kors, og ansigtet fortsat fortrukket i en kølig mine, der kun i et øjeblik blev lagt på hylden, da al fokusset røg hen på interaktionen mellem sin mor og Razor. Det var slet ikke så meget varme, han havde troet ville svæve ud fra hende. En stor del af Reign havde regnet med, at de ikke kunne særlig godt havde kunnet lide Razor, nu når de var villig til at rive deres søn væk fra ham. At det bare var endnu en grund til at have slettet hans hukommelse. Men der var intet, der antydede det. Selv hans far, der ofte virkede meget tilbageholdende ved siden af Amelia, så på Razor med et blik, der ikke udtrykte andet end respekt og omsorg.
"Only because we started it," tog hun skylden over på sig selv igen, som omfavnelsen sluttede. Lod hænderne blive lidt på Razors overarme, trøstende, indtil de til sidst også faldt på plads nede langs siden, og kontakten blev brudt. "We..." tøvende så hun tilbage på sin mand, hvis blik et øjeblik faldt ned i gulvet, inden det bevægede sig hen på Reign.
"We don't know if we're able to fix it. It was done by magic - a spell, actually - by a very powerful witch," forklarede Cornelius og havde stadig problemer med at se på sin søn, "this world contains witches, too, but we can't be sure about their spells. It might not work."

Reign var tavs. En smule skuffet over at ingen spurgte ham om, hvad han ville. Ét var at få slettet sin hukommelse, noget andet var at få den tilbage igen. Hvad kunne der ske med hans hoved? Ville det i værste fald eksplodere af overanstrengelse? Måske gik det galt, og han ville ende med ikke at have nogle minder tilbage overhovedet. Bare sidde som en grøntsag, der knapt nok kunne gå eller tale.
Amelia trak underlæben ind i munden af sin søns stilhed og tog det som, at han stadig var vred. Ikke at andet var forventet, tilgivelse ville ikke komme let, det havde hun skam sat sig op på.
Hun vendte sig mod Reign og gik hen mod ham med små skridt, "we'll figure it out, I promise. But for now I really need your forgiveness." Endte foran ham med vemodigt blik og holdte tårerne tilbage, trods de pressede på og gjorde hendes stemme grødet, "not even that. I just need to make sure you don't hate me. Reign, you don't hate me, right?"
Han så rundt uden at rykke sig - først på sin far og så på Razor - inden blikket til sidst fandt moren igen. Selvfølgelig hadede han dem ikke, han kunne ikke hade sine forældre, om de så dolkede ham i ryggen. Men de havde gjort noget forfærdeligt, og det virkede som en passende straf at vente med at sige dette lidt endnu. "Just tell me something," han strammede grebet om sin egen arm en smule. Den morgenkølige lejlighed virkede pludselig så varm under sweatshirten, "why didn't you just leave by yourself? If I wanted to stay there so bad you could've left. It would've been sad to see you go, sure, but it's not like it would've killed any of us. It was my own choice, why couldn't you just accept it?"
Amelias ansigt løsnede sig op, og tårerne pressede ikke længere på for at komme ud. Hun så op på Reign, tog en dyb indånding, der endte ud i et suk, og lagde hånden på en af de krydsede arme, "we tried. We both knew letting you go would be the right thing to do but we couldn't. You father tried to convince me but..." hun skævede lidt tilbage til Cornelius, smilede sørgmodigt ved tanken, "you can't drag a mother away from her child. Someday I won't be here anymore but it's gonna be okay 'cause I taught you to be independant and smart and caring and- brave. You're gonna be fine. But me, I wouldn't be able to live without you. I love you too much."
Selvom mennesket forsøgte ikke at blive henført af ordene, gjorde hans mave knuder. Det var slet ikke nemt at straffe dem, når de sagde sådan noget. Han skævede forbi sin mor, hen mod sin far, der nikkede enstemmigt, og nu var det hans tur til at holde tårerne tilbage. "That's really selfish..." mumlede han og så ned i et forsøg på ikke at tude. Amelia nikkede med et smil, "it is."
Der var kort stille. Cornelius trådte så et enkelt skridt frem, hvilket var en del i den lille stue, og begyndte atter at lege kludremor med fingrene, "we'll do everything we can to break the spell. But for now, you gotta be patient."

Razor var ærlig talt en smule i tvivl om hvad han skulle gøre eller sige. Havde det ikke været for det udtryk Reign sted med i baggrunden havde han nok bare kastet om sig med ord. Men det var alligevel lidt en magt mennesket altid ville have over ham - hukommelsestab eller ej. Den lille stemme i hans hoved der sagde at der var gode chancer for at han ville blive sur hvis han spyttede ud præcis hvad han tænkte - så var det nok bedst bare at tie et øjeblik længere og vente på en anden brød stilheden.
" I guess leaving a note to tell where you're of to - is a thing only in this world? " Han lod kort blikket glide over - selskabet. Før han kort bed sig lidt i læben. Han ville da gerne have haft en eller anden form for tegn. Så han til at begynde med vidste hvor han skulle lede. Men nej.. Ingenting. Han skævede så bare kort lidt mod Django før han igen rettede blikket mod Reigns far som han begyndte at tale. Hekse - yeap, de var en ting. Ikke svære at opsnuse men om de kunne. Halvdæmonens blik fandt Reign et øjeblik efter mens tankerne med det samme strømmende rundt i hans hoved omkring hvordan det kunne lade sig gøre. Razor tænkte ikke over konsekvenserne sådan noget kunne have med sig - slet ikke. Han ville bare gerne have Reign tilbage - koste hvad det ville. Det var jo ikke fordi han var døende så hvor besværligt kunne det i sidste ende være?

Tingene herefter begyndte for dæmonen i Razor næsten at blive for meget. Lige så meget som han ønskede at have en eller anden form for medfølelse for Reign, så slog hans mave knuder på sig selv over hvor sukkersødt det hele pludselig blev. Ikke at det undrede ham - det var Reigns forældre og han virkede ikke yderlig glad for dem lige nu. Razor lod sig dumpe ned i sofaen igen og snuppede sin scone, men kun for at brække et stykke af og give det til Django. Appetitten var væk. Han var måske i sidste ende selv en alt for fintfølelende dæmon.
Han skævede kort lidt op mod Reign før Django fik endnu et lille stykke scone, en mindre nusse session på hovedet også endnu et stykke scone.
Han lyttede stadig til samtalen, men rynkede nok i sidste ende bare lidt næsen over det. Han havde ikke mange input til sådan en samtale. Razor kendte ikke helt til det forhold der lå mellem forældre og barn - og han kunne ikke helt sætte sig ind i det svigt Reign måtte føle. Så han kunne kun forholde sig til hvad der foregik i hans egen krop og vælge om han ville reagere på det eller lade det summe over overfladen. For ærlig talt var han en smule vred. Fornærmet måske? Selvom de var hans forældre følte Razor stadig de havde trukket Razors menneske ud af hans liv. Den der ejerfornemmelse - den forsvandt ikke selvom personen forsvandt til en anden dimension.
" Patient? " Razor rettede blikket mod Cornelius før han kort bed tænderne lidt sammen. Han rettede sig et øjeblik efter en smule op - lidt diskret for at skjule den dybe indånding han et øjeblik blev nødt til at tage. " He's living a lie - you cant be patient about that. This is super urgent - what if he'll never remember because the wait was to long. Witches are super easy to find, they're everywhere. If such one is what is needed then why not just go find one? " Spurgte han så bare før han skævede lidt mod Reign. " Not that I'm surpose to be the one who decides anything. But it kinda sucks being forgotten. " Sagde han så bare lidt. Han overvejede det et øjeblik før hans blik så til sidst mest bare var rettet mod Reign. Det var i sidste ende Reign der havde magten med mere eller mindre alting. Om han ville have sin hukommelse tilbage. Og hvordan det skulle ske. Hvis det skulle ske. Om hans forældre skulle tilgives for hvad de havde gjort. Om Razor fortsat skulle være en del af hans liv. En ting der var svær at skille sig af med. Men det kunne jo lige så godt være at fyren var gladest med hvad han havde og ikke ville rode med det.

Reign åbnede munden for at svare sin far, da Razor kom ham i forekøbet ved en gentagelse af det sidste ord. Nåede heller ikke at sige noget til ham - ikke fordi han vidste, hvad han skulle sige - før Amelia kom på banen igen med blikket vendt mod drengen. Der var stadig en vis vemodighed at se i hendes ansigt, men øjnene havde fået mere liv i sig efter at have fået en anden reaktion end blot vrede af sin søn, "witches are a bit harder to find here. Especially the powerful ones. But we'll do everything we can," blikket vendte tilbage til Reign, "we'll handle it. Please, don't go out looking for witches yourself. A lot of them uses blood magic and it's not wise to meddle with those kind of dark powers."
Et rungende "mh" lød blot fra mennesket, der ikke havde lyst til at love noget som helst, som svar. Han var ikke dum og vidste, at man skulle holde sig væk fra mørke væsener, men hvis muligheden lå lige foran ham, og han brændende ønskede sig sine minder tilbage, vidste han ikke, om han kunne stoppe sig selv.

"We'll stay in town for a few days, rent a hotel room and search for a witch," lød det fra Cornelius kort efter, for første gang med en beslutningsfuld tone i stemmen. Hans blik fandt hen på Razor, "if you need a place to stay we'd be happy to pay for a room for you, too."
"Oh, yes," lød det straks fra Amelia, der forlod sin søns side for at sætte sig hen i sofaen ved siden af Razor, "it's our fault you're even here. If you need anything we'll be happy to supply you." Hun tog blidt fat under hans hænder, scone eller ej, og kiggede intenst på ham, "I hope you know we never meant to hurt you. We wanted to tell but were afraid the truth would be worse than... than just leaving."
Reigns arme havde ikke rykket sig fra sin position, viklet ind i hinanden, men grebet havde løsnet sig. Han overværede sin mor sammen med Razor og havde utrolig svært ved at få ind i hovedet, at drengen på sin vis havde været deres svigersøn. Havde været i den situation før med ekskærester men- eller nej, det var måske slet ikke rigtigt. Hvis hans minder var falske, måtte hans gamle forhold også havde været det. Hans svigerfamilier. Hans seksuelle omgang. Hans følelser.

Razor havde utrolig meget lyst til at afbryde - hvilket han sikkert også ville gøre. Bare ikke her og nu. Men det faktum at en heks måske kunne fikse problemet? Det gjorde at det da helt sikkert ville være det første han gjorde så snart han trådte ud af lejligheden. Han ville finde en heks - mørke væsner skræmte ham ikke. Hvad skræmte ham egentlig? Ikke at få Reign tilbage - det var mere eller mindre det eneste. Desuden var han selv et mørkt væsen. Det slog ham et øjeblik at det faktisk ikke engang var sikkert at Reign forældre vidste det - for når alt kom til alt var det ikke meget han havde set til dem, og han vidste ikke hvad Reign før hen havde fortalt om ham.
" So you're expecting me to not seach for one myself? 'Cause thats impossible. I cant just sit around.. " Sagde han så bare og rystede lidt på hovedet før han rettede sig lidt op. Hans blik fangede et øjeblik Reign før han skævede lidt mod sine hænder. " Besides - it's not like some dark magical creature scares me.. " Sagde han så bare med et kort lille grin. Det var nok nærmere spændende og noget han faktisk gerne ville udfordre skæbnen med. Tumpede halvdæmoen, men der var ikke noget der kunne fjerne den del af ham. Heller ikke vise ord fra Reigns forældre.

" Huh? " Han hævede kort lidt et bryn og lod blikket hvile mod Amelia som hun fik sig sat i sofaen. " No no.. You don't have to.. At all. I'm good. " Sagde han så bare lidt med et skævt smil om læberne. Han rystede dog hurtigt lidt på hovedet. Det var slet ikke nødvendigt med sådan noget. Reign havde jo tilbudt ham at være her lidt - og Razor havde alligevel ikke tålmodighed til at vente længere end de dage tilbuddet galt på at mennesket fik sin hukommelse tilbage. Og forhåbentlig når det skete så kunne han blive bare en smule længere. Om ikke andet så havde han måske et par andre steder han ville kunne crashe. Så det var slet ikke nødvendigt at de betalte for unødvendigheder.
" I Just want Reign back - or.. I mean, his memories. Thats all. Nothing more, nothing less. Only that. And I'll be good. " Han nikkede kort nogle gange og skævede kort mod Reign før han rettede blikket mod kvinden foran sig.
" Just so you know - I know how to handle all the 'dark and dangerous' stuff.. More of an expert actually. Sooo if it speeds up the progress - could you like, please let me help? I rarely say please. But please.. " Han rynkede kort næsen lidt - mest af sig selv. Forfærdelige ord der sådan kunne komme ud over hans læber. Han spurgte da aldrig om lov til noget. Heller ikke fordi han havde tænkt sig at lade være selvom et nej var svaret. Men hey - hvad nu hvis. Så behøvede han heller ikke at liste rundt bag Reigns ryg. Hvis altså han var enig med sine forældres ord. Tanken fik hans blik til at flakke mod Reign et øjeblik.
" Or what do you want Reign? " spurgte han så bare lidt og lod hovedet tilte en smule på skrå.

Amelia åbnede munden på klem, inden også hun lagde blikket afventende hen på Reign. I en følelse af uvelkommenhed trak han blot på skuldrene, "I don't care." Hvis Razor ville hjælpe, skulle han have lov til til, og hvis han kom til skade i processen - ærlig talt, så ville det ikke røre Reign specielt. Det var jo ikke hans skyld, at noget af alt dette var sket.
"We'll contact you if anything comes up," sagde Amelia så med et lille, varmt smil og gav drengens hænder et sidste tryk, inden de blev sluppet. Hun rejste sig op, "now..." og vendte tilbage til sin mands side, "we're gonna leave you alone now. Reign, don't hestitate to call us if anything happens or- if you just wanna talk."
Reign nikkede let og var et øjeblik stille, inden han så sagde med en vis barnlighed i stemmen, "how about dinner later? That Greek place just around the corner. We could- could talk."
Forældrenes ansigter blev synkront overraskede, inden varmen bredte sig, og de sendte hinanden et blik. "We'd like that," sagde Cornelius så, "6 o'clock?" Endnu et let nik fra mennesket samt et kort farvel, der virkede helt køligt efter den tykke rørstrømske stemning, der havde været, da de ankom.

"Bye," lød det som det sidste, inden hoveddøren blev lukket i, og de igen kun var to i lejligheden. Reigns arme faldt endelig ned langs siden igen, og et langt suk lød, som om en stor anstrengelse var blevet taget af hans skuldre. Om det var en jokende kommentar eller en seriøs anekdote, der passede ind i stemningen, var ikke til at vide. Reign var for rundt på gulvet til at være social passende lige nu. Så han var blot stille, da han satte sig tilbage på sin plads i sofaen.
Det havde været enormt tiltrængt at få snakket en smule og bare set sine forældre, men alligevel var det ærgerligt, det havde afbrudt den hyggelige morgen. Selvom det kun var en smule - og måske ren indbildning, når det kom til stykket - havde mennesket følt bare en lillebitte smule forbindelse mellem ham og Razor, mens de havde siddet og ædt sig tykke sammen i scones og croissanter.
Inden stilheden ville blive for tyk, greb han fjernbetjeningen og tændte for tv'et, der var halvvejs inde i et one man comedy show. Zappede lidt videre - nyhederne. Et eller andet haveprogram. En gammel James Bond film - og stoppede på en kanal, der havde en episode af 'Friends' kørende.
Han gjorde sig det behageligt og satte sig tilbage med dynen hevet en smule over benene. Så på skærmen uden rigtigt at se programmet, inden han til sidst skævede mod Razor og sendte ham et lille smil, "how do you like television?"

Han sad så bare et øjeblik og gloede lidt i en tilfældig retning mens han nikkede en smule. Hvis det var lige meget for Reign hvad der kom til at ske - så vidste Razor godt hvad der skulle ske. Og det kunne kun gå for langsomt. Han sende Amelia et lille smil og nikkede kort en enkelt gang. " Good.. " Sagde han så bare kort lidt før han skævede lidt mod Cornelius, men så tilbage mod Amelia. Razor havde ikke så meget mere at sige til det. Så længe tingene blev sat hurtigt i værk så var han egentlig rimelig tilfreds. Desuden virkede de oprigtig kede af hvad det var de havde fået lavet for et rod. Så det var jo også rimelig godt. Eller - ikke godt, men stadig godt.
Han fulgte et øjeblik med i den lille afsked før han kort vinkede en smule fra sofaen af. " Bye.. " fik han da også lige tilføjet. Ingen planer om at rejse sig og sige ordentlig farvel. Det havde han alligevel aldrig rigtig gjort. Hans blik fulgte Reign tilbage til sofaen da gæsterne var væk og døren var blevet lukket. Han pillede kort lidt ved sit halsbånd og havde måske blikket rettet mod mennesket lidt for længe. Selvom der ikke fandtes noget 'for længe' når det kom til at kigge på hvad man elskede at kigge på.

Han skævede så bare en smule mod fjernsynet før han rynkede næsen en smule. Valgte ikke at sige - selvom der var tusind ting han gerne ville sige. Han ville jo sådan set gerne tilføje et par ting til hvad der var blevet snakket om. Men var lidt blevet enig med sig selv om for længe siden ikke at dele alle informationer omkring sig selv før Reign vidste hvem han var med sikkerhed.
" I kinda like it actually.. Usually there's something funny to watch, sooo yea. " Han nikkede så bare kort lidt før han overvejede det en smule. " I was spending the night at a umm.. supermarket not long ago. And there were television too - and they kept playing this one movie - that was, really good actually. Something about a woman and a man - who wasn't really a man anymore because of some curse. So he somewhat looked like an animal. It made me wonder if tea cups really do speak sometimes. " Sagde han så bare med et lille grin før han vippede lidt med sin ene fod. Han bed sig kort lidt i læben men lod så blikket flakke lidt over på Reign igen.
" Reign how do you feel about creatures who's not human? Like witches? Angels and umm.. vampires, dæmons? " Spurgte han så bare lidt før han overvejede det lidt. Han kendte vel egentlig svaret - men det kunne jo være det var et personlighedstræk der var meget ustabil for mennesket, så måske han intet problem havde - eller måske det var som det vel egentlig altid lidt havde været. Han lænede sig tilbage i sofaen og lod hovedet hvile sig lidt mod ryglænet af sofaen, dog med blikket stadig i retning mod mennesket ved sin side. Fjernsynet var lige pt kun en god baggrundsstøj så stilheden ikke på et tidspunkt drev en til vanvid.

Reign hævede øjenbrynet af det faktum, at Razor tilbragte nætter i supermarkeder. Han havde godt nok forklaret sin boligsituation, men supermarkedindbrud var alligevel en detalje, der var udeblevet. Men, nåh ja, det var vel bedre at bryde ind og sove i en butik end i folks huse. Og hvis man ikke stjal eller ødelagde noget derinde, gjorde det vel ikke noget - også selvom det i teorien var ulovligt.
"Ah, that one. A tale as old as time," citerede han den velkendte sang fra den endnu mere velkendte film, knægten snakkede om, og måtte anstrenge sig for kun at synge videre indeni hovedet. Reign sang, når han var fuld, og sommetider i badet - det ændrede sig ikke, ligegyldigt hvem han var sammen med.
Blikket vendte tilbage på skærmen, mens smilet falmede en anelse igen, og han fik helt lyst til at se filmen, trods han allerede havde oplevet den i biografen én gang. Hvilket førte tankerne tilbage til bogen henne i reolen, han hungrede sådan efter at læse videre i. Ville det virkelig være så uhøfligt at læse? Razor kunne jo se tv, og det var jo ikke, fordi de slet ikke havde sagt noget til hinanden. De kunne heller ikke snakke hele tiden.

Tankerne blev afbrudt af drengens spørgsmål, og Reign tøvede ikke med at svare, "quite frankly, I think the world would be a much better place without 'em." Han så hen på ham, mens en mild nusning af Djangos maveskind sattes i værk, "I'm not saying they're all evil, they're just very different from us and it always seems to affect humans in a very- bad way. I'm a prime example of that."
Han var stille et kort øjeblik, inden smilet fandt tilbage til hans læber, "I'm going for a run," og han fandt op af den sofa, han ellers netop havde fundet sig så godt til rette i. "You just stay here, relax, watch some tv. There's an extra toothbrush inside the bathroom cabin you can borrow if you want - it's the red one."
Reign ikke så meget som overvejede at spørge Razor, om han ville med. Hvis han skulle være ærlig, ville et par minutters fred gøre godt. Desuden løb han solo. Han fløjtede en enkelt gang efter Django, der hoppede ned fra sofaen med et bump og stirrede afventende efter sin ejer, der fik stukket i Adidas løbeskoene og kørte håret tilbage i noget, der faktisk kunne ligne en frisure, inden den hoppede på plads igen. "I'll be back in twenty minutes," lød det som det sidste, inden Reign forsvandt ud af lejligheden med hunden bag sig.

Det var ærlig talt lidt en pinsel - Reign virkede slet ikke glad og det nev lidt Razor. Var det bekymring? Det måtte det være. Han bed sig kort lidt i læben og kunne ikke helt lade være med at smile lidt skævt ved ordene. Lige præcis! På trods af aldrig at have kendt til den slags - så var der flere sange fra den film han efterhånden kunne rimelig godt. Men hey, det var jo ligesom når radioen spillede de samme musik numre igen og igen. Man lærte det hurtigt og en hel nat med sammen film. Så sad sangene også fast. Han strakte sine ben lidt ud og skævede lidt mod sine fødder før han satte sig på en anden måde få øjeblikke efter.
Reigns svar var hvad Razor forventede. Det var også derfor han valgte ikke at kommentere mere på det. Der var ingen grund til at lege med skæbnen og risikoen for at blive smidt ud. Han fandt vel ud af det så snart hukommelsen vendte tilbage. I stedet flakkede Razors blik hen på fjernsynet hvor billederne strøg afsted og gjorde øjnene en smule forvirret af og til. Men det kun et øjeblik før man så også havde vænnet sig til det.

" Huh? A run? " Han rynkede kort panden lidt før han så bare hævede det ene bryn. " Headed where? " Spurgte han så bare lidt og lod blikket følge mennesket. Ikke at han egentlig forventede at Reign svarede på det. Endnu en ting Razor havde svært ved at slå tankerne omkring. Den måde folk i denne verden dyrkede motion. Sprang rundt som gale i et rum der stank langt væk af sved. Ellers pulsede rundt i gaderne uden noget formål. Det gav simpelthen ingen mening. Man kunne da i det mindste gøre det til noget produktivt? Tydeligvis ikke.
" Umm.. Okay - thanks.. " Sagde han så bare lidt og rodede sig kort lidt i håret før han overvejede det en smule. Oh well, han ville ikke stoppe Reign i sin dagligdag - ikke i dag. Det var nok ikke dagen det skulle gøres. Var det en løbetur der trak i ham, så måtte det jo være sådan. Et øjeblik havde han dog håbet at Django var blevet tilbage. Men nope - den forsvandt med ud af døren som Reign forlod lejligheden. Han kunne til sidst høre døren til opgangen smække også var der ellers rimelig stille - medmindre han fokuserede på hvad der foregik i lejligheden under dem. Men det gjorde han ikke. Slet ikke, i stedet røg blikket tilbage mod fjernsynet og han lod sig synke sammen i sofaen et øjeblik.
" 20 minutes is a loooong time.." Sagde han så bare lidt mumlende før han vippede lidt med sin ene fod. Han kunne nå at fange en heks på den tid. Måske - en ting var at de var lette at opsnuse - men det var jo ikke fordi han ligefrem havde forsøgt at fange en. - 30 sekunder føltes som evigheder og der gik ikke længe før han fulgte Reigns eksempel og forsvandt ud på badeværelset for at finde den tandbørste han havde snakket om. Pæne tænder var aldrig noget man sagde nej til. Men det var jo heller ikke fordi det at børste tænder tog mere end et øjeblik, så han var hurtigt tilbage på sofaen med blikket rettet mod fjernsynet. Heldigvis var det ikke helt hjernedødt at se det der kørte i skærmen. Så på trods af at han skiftede stilling mere eller mindre hvert minut - så blev han da fanget lidt af det og minutterne tikkede bare en smule hurtigere end hvis han havde stirret ud i luften.

Løbeturen hjalp på humøret og fjernede den sidste morgentræthed i Reigns krop. Det tog kun lige under 20 minutter, førend Reign var tilbage og låste sig selv ind i lejligheden, stadig mildt forpustet efter at have taget en løbetur op af trapperne også. "I'm back," sagde han højlydt, selvom det næsten ville være umuligt ikke at høre de tunge indåndinger i den lille lejlighed. Hang nøglerne tilbage på plads og skubbede skoene af, mens Django allerede havde skyndt sig ind for at lede efter Razor og hilse på den savnede gæst. Fortsatte derefter ud på badeværelset og snuppede et hurtigt bad samt en solid tandbørstning, inden han endelig kunne slappe af igen. Han fortrød først sit valg om ikke at have taget tøj med ud på badeværelset men rystede det af sig igen - han havde set Razor i underbukser uden at dø, så det fungerede garanteret også den anden vej.
"What're you watching?" spurgte han på vej igennem stuen og gnubbede fortsat det fugtige hår, der stadig afgav dråber efter sig. Hev et par mørkeblå jeans, en hvid t-shirt samt to par grå hygesokker ud af soveværelsesskabet og begyndte på vej ind i stuen at skifte. "We could watch a movie." Reign smed det ekstra par hyggesokker hen til Razor, hvis han frøs på fødderne, og to som det sidste sine egne på, inden han placerede sig på sofaens armlæn og via fjernbetjeningen tjekkede, om der var nogle gode film eller skulle til at begynde en.
Det var ikke svært at virke naturlig omkring Razor. Godt nok var Reigns hoved stadig fyldt med tanker om bedrag, portaler og glemte minder, men hvis han først gik i hundene over det og bare sad og græd i et hjørne, ville det gå helt galt. Han nægtede at spille offeret i dette. Desuden ville det være synd for Razor at gå helt ned. Det gik ham tydeligvis på ikke at have "sin" Reign, så hvis han var en idiot overfor ham nu, ville det kun få ham til at savne hans gamle jeg endnu mere. Udover det var det en lille del af mennesket, der ønskede at slå sit gamle jeg. Det var latterligt, vidste han, at kæmpe mod sig selv på den måde, men det irriterede ham grænseløst, at alle virkede til at kunne lide "gamle Reign meget bedre, end de kunne lide ham.
"'Narnia' is on right now. Aaand... 'Wedding Crashers' on channel 5'," remsede mennesket op og kørte det våde pandehår lidt væk fra ansigtet, "oh, 'Titanic' at 7 pm. tonight. You can watch that while I'm gone, it's a classic." Han så ned mod Razor. Sendte ham et mildt smil og ventede på, han ville tage en beslutning. Hvis han da overhovedet gad at se film.

Han var nær faldet i søvn igen i tiden mens Reign var væk. Men blev trukket ud af sin døs så snart døren gik op. " Hey! " Fik han hurtigt sagt i det han rettede blikket hen mod døren og lod et lille smil finde vejen frem over hans læber. Reign forsvandt dog hurtigt ind på badeværelset og Django var den der joinede ved sofaen først. Hunden fik med det samme god behandling i en nussende velkomst. Han lod kort hovedet glide lidt på skrå før han så bare endelig satte sig tilbage i sofaen igen efter at have hængt lidt ud over kanten et øjeblik.
Hans blik fangede mennesket som han trådte ud af badeværelset og forsvandt til soveværelset, men vendte tilbage få øjeblikke senere. " I don't know what I'm watching - but yes! A movie sounds great.. Even tho' " han holdt kort en pause før han så bare rystede lidt på hovedet. " No.. Nothing - movie sounds great. " Sagde han så bare lidt med et lille smil og rykkede sig til en anden stilling og gjorde plads til Reign så han kunne joine under dynerne som Razor ellers havde siddet og udnyttet varmen fra alt for længe. Efter selvfølgelig at have grebet de sokker der blev kastet til ham. " Holy shit these are soft.. " sagde han så lidt - en smule forundret før han skubbe dem på sine fødder. Ikke fordi hans fødder frøs - men de var rare og det skete så sjældent han havde noget på fødderne. Men når det var sådan nogle - det skulle de ikke gå glip af.

" What do you prefer? I don't know any of those soo.. " Sagde han så bare lidt med et lille grin og lod blikket glide fra Reign til fjernsynet også tilbage igen. Han var vidst i sidste ende ikke kræsen når det kom til film. Så længe det ikke var kedeligt, men selvfølgelig - han vidste ikke engang selv hvad han synes var kedeligt når det kom til film for det kom meget an på mere eller mindre alting.
" I umm - I might go out later tho' " Sagde han så lidt - ikke fordi han ikke ville blive. Men han tvivlede på at hans allerede rastløse krop ville kunne holde til mere end en film. Især hvis Reign forsvandt senere - så ville det drive ham til vanvid at blive siddende. Han havde en masse energi der skulle ud af hans krop. Og en blodlyst der skulle tilfredsstilles så det ikke endte med at gå ud over Reign. Men mon ikke han lige kunne holde til en film nu i godt selskab? Jo. Han sendte Reign et lille smil før han rettede blikket mod skærmen igen. " You choose! I wanna see what sort of movies you're into. " Sagde han så bare med et lille grin. " Whats your favorite movie tho? " Spurgte han så lidt og rettede blikket mod mennesket kort efter. " And are you a talker? 'cause I tend to talk alot even while watching things television - I can try to shut up if its annoying. " Sagde han så bare og lod hovedet glide en smule på skrå. Folk brokkede sig for det meste hvis man snakkede for meget - medmindre de selv var sådan nogle som havde en tendens til at snakke en del - eller hvert fald bare lidt.

"Well, it's, uh- one is a fantasy, the other one is a comedy," forklarede Reign og lod blikket hvile på Razor lidt længere, end det burde. Det næste ramte ham af en grund, han ikke helt var sikker på. Faktisk overhovedet ikke. Drengen boede der trods alt ikke, og selv hvis han gjorde, kunne han stadig gå, når han havde lyst. Det var naturligt at have lyst til at gå udenfor - også selvom skyerne sortnede i horisonten og spåede om mere regn. Og alligevel ville Reign hellere have, han blev.
"Yeah, sure. You should. It's no fun staying inside all day," sagde han dog alligevel og smilede kort, inden blikket vendte tilbage til skærmen, der stadig viste dagens program, overfyldt som sædvanlig. Han overvejede hvilken en, de skulle se - nok lidt mere end der var grund til. En film om en fantasiverden i en anden dimension passede måske lidt for godt til, hvor han selv stod nu - minus den talende løve. Så var en plat komedie nok bedre.
Det blev den. Reign trykkede hen på kanalen med komediefilmen, der skulle til og starte, da Razor spurgte om noget. "My favorite?" han rejste sig et øjeblik kun for at sætte sig ordentligt ned i sofaen. Der var en del mere plads, nu Django ikke sad deroppe med dem, "I think... I really like 'The Green Mile'. It's about the execution of criminals and- about a miracle. And a smart mouse called Mr. Jingles." Mennesket smilede en anelse af sin egen forklaring, der ikke ligefrem fik filmen tid at lyde særlig god. Men det gjorde ikke noget - han kunne lide den, og det var det vigtigste.

Filmen startede, og Razor pointerede noget, Reign burde havde forudset. Han var en snakker, det havde han ikke ligefrem været god til at skjule, da de først havde mødtes. Det var som at have en af de der store papegøjer siddende på skulderen hele tiden og pludre om alle mulige ting - oftest som man ikke var interesseret i. Det var irriterende - men også lidt sødt.
"I'm not but you just- go ahead," han skævede et sekund mod drengen, inden filmen fik hans opmærksomhed igen. Havde set filmen før, så det var helt okay. Hvis den var helt ny og spændende, havde det været en anden sag.
Som filmen kørte afsted foran øjnene på dem, gav han sig til at tænke. Tænke over alt muligt, tænke på Razor, på sine forældre, på den samtale de skulle have senere, på sine ekskærester, på sine venner, på alt det, der ikke var sket. Det var at gnide salt i såret, det vidste han, men det var også umuligt at lade være.

Reign havde været tæt på at blunde hen midt i filmen men formåede alligevel at holde sig vågen til slutningen. En lille lur kunne være rart men ville ødelægge hans døgnrytme, så selvom det var fristende at lukke øjnene lidt i, rettede han sig op. The Weakerthans 'Aside' spillede løs i baggrunden til rulleteksterne.
"The end," gabte mennesket med hånden placeret henover munden og rykkede lidt på sig for at give kroppen de nødvendige knæk efter at have siddet stille så længe. Lod blikket falde hen på Razor, "what did you think? Made you wanna become a wedding crasher?" Den nu tomme pose fra bageren lød halvt krøllet sammen foran dem på bordet, og alle de gode sager var forsvundet i løbet af filmen.

Reign solgte ikke sin ynglings film specielt godt - det eneste der fangede Razor i sætningen havde været ordet 'kriminelle' hvilket måtte betyde at det da var en film med hvert fald en smule spænding. Det plejede der vel at være i sådan noget med kriminalitet og sådan, ikke sandt? Razor var ikke ekspert - men han havde altså slugt en del film siden han var kommet hertil. Alle vidt forskellige også alligevel nogle som lige så godt kunne have været det samme men med nye ansigter.
Hans blik gled mod filmen som han det første stykke tid skulle kæmpe lidt med at følge med i - det var nok også derfor den snakken han havde spurgt indtil fandt mest sted i starten af filmen. Men til sidst blev han rimelig fanget af den. Fattede måske lidt mere handlingen og kunne finde rundt i hvem af karaktererne der var hvem. Det var nogle gange det sværeste ved at se film. Men kunne ikke skille folk ad på duft, men skulle ligesom.. Kigge på dem og lytte imens.

Utroligt så stille der kunne blive i ens hoved når man så film. Normalt foregik der en masse og han havde utroligt svært ved at koncentrere sig - også var der tidspunkter som dette hvor der ikke rigtig var andet end filmen. Kun hvis han et øjeblik vendte blikket mod Reign, så vendte larmen i hovedet tilbage og fik ham til at overveje det hele. Så filmen var nok det største fokus.
Han rettede blikket mod mennesket da filmen så pludselig sluttede - også selvom det gav mening, der kunne vel ikke findes på mere at tilføje til den sådan lige uden videre?
Han så et øjeblik lidt tænkende ud som han overvejede hans respons på hvad han synes om filmen. Han endte dog mest bare med kort at komme med et lille grin. " Me? A weddingcrasher? I wouldn't mind - that could be fun. But I've never really been to a wedding, so maybe I should be a part of one first - so that I know exactly how things go down at such party and then! I would become the ultimate weddingcrasher. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne før han kort skævede mod fjernsynet. Dog ramte hans blik ret hurtigt Reign igen. " But it was good! - Odd.. but good. " Sagde han så bare lidt og nikkede kort et par gange før han rettede sig lidt op.
Han satte sig lidt på en anden måde før han så bare lænede sig lidt tilbage igen - men gled i sidste ende nærmest helt i et med sofaen. " What if couch potatoes are the reason for the zombies - I mean.. I feel like a zombie after spending so much time just sitting around." Sagde han så bare lidt og skævede lidt mod Reign. " Maybe it's not some odd illness from the outside - people are turning themselves into stinky thingy things just by not doing anything.. " Sagde han så og et lille grin flød ud over hans læber.

"I'm sure you would," gav Reign ham ret og grinede en smule. Det var rart at grine - hvornår havde han sidst grinet? "You can admit it, it was a bit trashy," sagde han, stadig smilende, og førte blikket lidt hen på rulleteksterne, der kørte ned ad skærmen med sjove fraklip kørende ved siden af.
Emnet blev skiftet 180 grader og fik Reign til at hæve et øjenbryn mod drengen, "you don't like sitting around, hm? You're one of those people who just can't sit still? Figures." Smilet vendte tilbage med en rysten på hovedet, som Reign rejste sig og begyndte at rydde op efter dem - dynerne skulle på plads og krummerne fjernes. "I bet if you learned how to read it would be a quick turnaround. Reading a book, getting completely absorbed by it. That would turn anyone into a couch zombie."
Køleskabet fangede Reigns opmærksomhed, da posen som det sidste blev smidt i skraldespanden, og det fik ham til at tænke på det manglende lager af mad. Han burde købe ind. Komme udenfor lidt. Måske besøge sin ven nede fra milkshakebaren, som han havde lovet. Det ville være rart at snakke med en ven lidt - ikke om problemerne, bare snakke og hygge sig.

"Listen, I gotta run some errands," sagde han så og greb ekstranøglen, inden han vendte tilbage til stuen. Smed den foran Razor, "a spare key. You can go if you want to. You're also more than welcome to take Django for a walk if you feel like it." En brøkdel af ham var ikke super glad for det. Hverken at give Razor en ekstranøgle eller at efterlade ham alene i sin lejlighed. Men der var intet at gøre, han måtte bare stole på drengen, som hans forældre virkede til at gøre. Indtil videre havde han trods alt ikke gjort noget for at få sig selv til at virke som en, der ikke kunne stoles på.
"I'll see you later, Razor," sendte drengen et sidste smil, inden han greb et par poser til indkøb, fik overtøj på og forlod lejligheden.

Han fik gjort alle de ting, han skulle, og den behagelige følelse af fuldførelse fyldte hans krop og sind. Købte en masse ind for meget billige penge og scorede sig en gratis milkshake hos sin ven, han også fik taget en god snak med. Nåede kun kort at komme hjem og gå en tur til med Django, inden han skiftede t-shirten ud med en pæn bodorød skjorte og tog afsted til sin aftale med forældrene.
De fik talt sammen. En hel del faktisk, og da først snakkeriet var gået i gang, virkede det slet ikke til at kunne stoppe, og minutterne fløj afsted, som var de ingenting. Efter god mad og et par drinks satte Reign mod lejligheden igen sammen med løftet fra sine forældre om, at de ville fikse alting igen.
Klokken var næsten blevet halv 11, da mennesket trådte ind i den mørke lejlighed. "Razor?" spurgte han ud i mørket uden at få svar og tændte så et par af lysene, inden han fik skiftet til nattøj og børstet tænderne.

" A spare key huh? Damn.. What an honor. " Sagde han med et smil og snuppede med det samme nøglen før han lod blikket falde hen mod Reign igen og sendte mennesket et smil. " Maybe this Reign isn't that bad after all.. " Sagde han så bare og prikkede kort sin hage lidt med nøglen, stadig med et måske lidt for stort smil om læberne.
" See ya! " Han lod hovedet glide på skrå og fulgte fyren med blikket som han forsvandt ud. Razor havde ikke været til megen hjælp med oprydning. Sad stadig på sofaen - et øjeblik blev han selv lidt bange for om han mon var groet fast. Men det var han ikke, første forsøg på at rejse sig og han stod! Imponerende hva'!

Hvad han helt præcis selv brugte dagen på - well! En masse, han startede med at nakke et bad i lejligheden og få noget tøj på. Han kunne jo ikke rende rundt i Reigns tøj for evigt - hvor behageligt det så end var at have på. Faktisk ville det være at foretrække, men det var alligevel lidt for koldt udenfor til kun boxers og en tshirt.
Han havde først Django med ude - men det endte med at han ret hurtigt vendte tilbage med hunden. En duft havde fanget hans næse og med et var det gået op for ham at dagen skulle bruges på noget hvor det nok ikke var så godt at have Django med. Planen om at finde en heks var også i hans hoved. Det lykkedes også - men begge gange han fik opsnuset en heks endte det med at være en ledetråd til det meste skuffende syn overhovedet. Slet ikke hekse der lignede nogle der havde styr på noget som helst. Selvfølgelig kunne han ikke selv bedømme det - men altså, sådan var det han tænkte i øjeblikket. Så det var ikke nogle han tog med sig på slæb. Han vidste ikke hvad tid Reign ville være tilbage, så derfor valgte han også bare at lade være med at give sig selv et tidspunkt. Ikke fordi han nogensinde tjekkede klokken alligevel.

Han endte i byen - som sædvandligt. Dog ikke stinkende stiv eller noget - en smule bedukket, mest fordi blodet fra fulde mennesker havde samme effekt som hvis man selv drak alkohol - okay måske ikke helt, der skulle noget mere til. Men det kunne altså mærkes når man sådan havde mæsket sig i alt for store mængder blod i løbet af en aften. Men var det ikke bedre end at sætte tænderne i Reign ved et uheld mens de sov? Jo! Blodet havde nok også sat sine spor på hans trøje. Typisk. Noget han måtte tage stilling til dagen efter - dyr i tøj. Ikke et problem når man ikke købte det men lånte fra fremmede hjem. Han havde sat nøglen fast i sin halskæde - kun for at være sikker på ikke at miste den. Alligevel formåede han at være forvirret nok og ikke kunne finde den da han endelig skulle ind i lejligheden.
Så fordi Razor var Razor - overvejede han ikke på nuværrende tidspunkt at Reign kunne være kommet hjem og bare kunne åbne døren hvis han ringede på. Nej i stedet huskede han det faktum at der var en lille altan deroppe et sted så det var der han søgte hen. Så kunne han banke på der hvis det lignede der var liv i lejligheden. Heldigvis behøvede han ikke engang tjekke om der var nogle. Han kunne dufte mennesket så snart han var på den rette etage. " Let me iiiiin.. " hviskede han lavt til sig selv med et lille smil mens en svag banken lød på vinduet til døren som han lod blikket flakke ud over hvad man kunne se heroppe fra. Det var flot. Han anede ikke hvad klokken var - men ikke specielt mange, de fleste var først på vej ud nu. Men han måtte nok indrømme at nysgerrigheden omkring den spise aftale Reign havde lavet med sine forældre var noget der trak Razor tilbage.

Reign overværede sig selv i spejlet lidt, mens tandbørsten bevægede sig livligt rundt på tænderne. Forlod så badeværelset og gik med langsomme skridt rundt for at lede efter noget at kunne rydde op, men der var ikke meget andet end puderne i sofaen, der lige skulle sættes på plads.
Og så! Idet han så op, da en banken lød, og fik øje på Razor stående på altanen, spruttede han forskrækket og var ved at få tandbørsten galt i halsen. Miksturen af tandpasta og mundvand fløj ud af munden på ham og landede på det ellers så rene trægulv. Han var i chok og stirrede savlende ud på drengen, inden han tog sig sammen til at udbryde, "Razor!" og skynde sig ud for at lægge tandbørsten væk og tørre det værste tandpasta af munden med baghånden. Rendte i hast tilbage til stuen og åbnede døren ud til altanen, så den kolde aftenvind fik fri passage ind til stuen. "How the hell did you get stuck out there? How long have you been there? Jesus, you must be freezing," udbrød han, tydeligvis stadig forbavset over den uventede indgang fra sin gæst. Lukkede hurtigt døren i igen og skulle til at sige noget mere, da blodpletterne på knægtens trøje fangede hans blik og fik hans tanker over i en helt anden retning.
"Is that-" Reign funderede kort over, hvad det ellers kunne være, men var sikker på, at ketchup ikke så helt sådan ud, og fortsatte, "what happened? Are you okay? Are you hurt?" Tjekkede Razor med blikket, trak ud i hans arme i sin søgen efter, hvor blodet kom fra. Forsøgte samtidig ikke at vise den svimmelhed, der altid fulgte med, når han så blod. Han hadede blod. Lugten, udseendet, konsistensen. Ville nok være den dårligste læge i hele landet med mindre han kunne arbejde i en maske, der dækkede både øjne og næse godt og grundigt.

Han rettede blikket ind i lejligheden som han fornemmede bevægelse og kunne slet ikke lade være med at grine over den reaktion mennesket havde på - hele situationen. Han vinkede dog bare lidt og lod smilet forblive over hans læber. Dog blev han alligevel lidt glad da mennesket endelig fik ham lukket ind. " And hello to you too.. " Sagde han så bare med et lille grin som han hurtigt smuttede ind i stuen. Han strakte kort sine arme lidt før han skævede lidt mod døren men rettede så blikket mod Reign igen. " Probably - around, thirty seconds. " sagde han så bare med et lille smil og rodede sig kort lidt i håret. " I um.. can't find my key.. " Han skar kort en grimasse - der gik dog ikke længe før det var skubbet væk og hans tanker vendte tilbage til den egentlige grund til hans morskab.
" You should've seen your face. Priceless! " Sagde han så bare - endnu et lille grin forlod ham før han kort overvejede det lidt. Okay lidt tipsy. Det ville sikkert hurtigt snalre af igen så snart han var kommet sig over Reigns reaktion. Han havde ikke forventet at han ville få sådan et chok. Men hey! En god overraskelse!

" Blood? Mhm.. Yea.. Indeed! But don't worry - it's not mine. " Sagde han så bare med et lille smil. Men stod dog stille alligevel som mennesket valgte at undersøge Razor et øjeblik. " I'm fine - more than fine actually.." fik han så sagt kort efter. Og ordet 'stuffed' forblev i hans tanker og nåede ikke ud over hans læber. Han rynkede kort næsen en smule før han så bare skævede lidt rundt. Der var ikke så meget mere i det. Han var bare ikke den bedste til at styre sin mad. En baby uden hagesmæk. Måske han burde lære.. Nej - det var en del af smagsoplevelsen. Jo mere brutalt en krop kunne drænes jo bedre. Et lille smil fandt vejen frem over hans læber ved den tanke før han lod blikket glide over Reign - et øjeblik lidt betragtende mens hans duft sneg nærmest sneg sig ind under huden på ham.
Han fik dig rystet sig ud af sin lille trance og rettede blikket mod Reigns ansigt. " Sooo when are you gonna tell me about your dinner? " Spurgte han så bare. " Details! Are you okay? Are you cool? with your parents and stuff? Did they find a witch? I did.. but he was tini tiny and not usefull at all.. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet.
" Wait.. Are you going to bed now? " Spurgte han dog så hurtigt inden Reign kunne nå at svare på noget som helst andet. Men tandbørsten fangede halvdæmonens blik og det plejede at være et tegn på at folk var på vej i seng. " Isn't that kinda early? " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han kort så rundt i lejligheden.