A walk to remember

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sin arbejdstøj på (Uden kappe) Link. Hun har skoene på, som set under tøj
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår er flettet sammen (Det går hende til numsen) Link. Hun har intet make-up på. Hun har ingen smykker
- Andet Grundet hendes race, har hun en unaturlig øjenfarve Link, hendes hud er også en del blegere end det normale Link og hendes hår er helt grønt Link. Hun har også et våben på sig Link

At sige hun endnu ikke havde vænnet sig til Jorden, var på alle måder en underdrivelse. Selvom der var vise ting ved denne planet, som mindede om det af hendes egen, så var ilt niveauet langt højere, folk stirrede på nogle underlige lysende firkanter, og teknologien syntes at være langt bagud. På mange måder savnede hun Daur'spoe Niemnekh, og hun bad ofte til Naegnisk, for at få lykke og held, det virkede dog ikke til at den hellige gudinde lyttede, eller også var hun så langt væk, at det var som at tale til døve ører. Hun havde endnu ikke fundet et sted at bo, og de mærkelige blokker der befandt sig over det hele, virkede ikke som de mest optimale steder at bo. Hun havde også været ved steder, hvor de spillede musik og dansede, ting der mindede hende om de månedlige fester, som alle holde på Daur'spoe Niemnekh, der blev holdt til ære for den hellige gudinde Naegnisk. Maden virkede også mærkeligt, og de fleste af dagene, havde hun set folk gå rundt med små pelsede skabninger.
Som hun vandrede rundt i skoven, var det ikke just med stor glæde, hun savnede sin hjemplanet, havde ingen ide om hvordan denne verden fungerede, også på trods at at havde forsøgt sig, med at lærer sproget engelsk, så var det heller ikke fordi, at hun faktisk kunne så meget. Hun kunne spørge om få ting, men ikke nok til faktisk at kunne høre en ordentlig samtale. Dog i sine egne tanker, opdagede hun ikke hvor hun begav sig hen, og hun havnede op ved endnu en stenblok, denne dog langt større end det af de andre. Det var også her, at hun opdagede en mand, som klappede en af de mørke pelsede dyr. Hun rynkede brynet, og betragtede ham med en blanding af forvirring, og noget helt andet, hvad kunne man dog ikke se. Hun forstod ikke, hvorfor disse mennesker eller hvad pokker de nu var, var så vilde med disse mærkelige pelsede dyr, de havde trods alt intet formål, og på mange måder virkede det som om, at denne art var slaver for de små dyr.
Let trådte hun frem, hvorfor vidste hun ikke helt, og dog ville dette være en af de få samtaler, som hun ville havde haft med denne art "What those small creatures are?" spurgte hun nysgerrigt, hun kunne ligeså godt spørge. Dog fremkom det tydeligt, at engelsk ikke var hendes første sprog, da hun ikke snakkede grammatisk korrekt, og nogle af ordene blev udtalt forkert. Hun snakkede med en stærk og i den grad ukendt accent, som dog kunne lyde som et kryds mellem Fransk og Russisk, og det var tydeligt hun ikke var fra dette land, dog nok ikke så meget at hun direkte var fra en anden Galakse. Hendes fært afslørede dog, at hun i den grad ikke var en art, som mange havde mødt. Den var en smule krydret, hvilket på mange måder var grundet artens sorte blod, der ikke kun var unikt, men også giftigt, hvis en person fra andre planeter end Daur'spoe Niemnekh, skulle finde på at drikke det.

Hun lagde hovedet på skrå, og der var et analytisk udtrykke i hendes øjne, som hun betragtede de tre foran sig, hvor i to af dem vidste hun ikke hvad var og den tredje havde hun kun en minimal ide om. Da han forklarede hvad de var, gav det ikke den helt store hjælp, for hun havde aldrig hørt om dette ord før. Hurtigt lod hun de ord igennem hovedet, som hun faktisk kendte på dette sprog han talte "a dog? What is they?" spurgte hun nysgerrigt. Hun havde virkelig ingen ide om, hvad det var hans snakkede om, og navnene i sig selv gav på ingen måde mening "are they your slaves?" det var nogle mærkelige væsner, og de så ikke ud til at kunne meget, ingen af dem var besynderlig store, medmindre de selvfølgelig kunne ændre form, men så ville de nok havde gjort det nu. De var måske derfor ikke til beskyttelse, som så mange af de væsner hun selv kendte til, alle på hendes planet havde væsner som beskyttelse, nogle der kunne slå til hvis der var brug for det, ikke ligesom disse mærkelige savlende dyr.
Hans spørgsmål gav ligeså meget mening, som resten af hvad han havde sagt gjorde. Hvad var en kostume fest? Hvad var en fest overhovedet, alle disse ord var så nye og fremmede "I am not familiar with this language, so I do not understand" indrømmede hun, og forvirringen var tydelig i hendes elektriske øjne, der betragtede ham. Hun forstod knap og nap noget af hvad han beskrev, hans ord var fremmede, ligesom dette sprog var. Hvad hun havde lært af sproget, var ikke nok til faktisk at genkende disse ord han kom med. Da han spurgte indtil om hun frøs, og endda kaldte hende love, kom der forvirring op i hende "I am not cold, my suit makes me not cold" sagde hun, samtidig med at hun holde fast om sin pistol, klar til at skyde ham, for på trods af han nok ikke virkede fjendtlig, så vidste hun intet om hvem han var og for den sags skyld hvad han var. Han lignede ikke en af de billeder, af denne menneskerace, som hun havde set, så han måtte være noget andet, spørgsmålet var dog hvad. Derudover hvad var det han rendte og havde i munden?