You can't keep running from me brother! - Elian

Elina havde brugt et par dage på at komme på plads i sin lejlighed, men nu var tiden inde til at finde hendes bror. Det var den egentlige grund til hun havde valgt lige præcis Gaia og flytte til. Hun havde igennem deres kusine fundet ud af hvor han holdt til, hun havde i hvert fald mødt ham her. Elina havde derfor regnet ud han nok boede i området, og det havde derfor ikke taget hende lang tid at finde en lækker 3 værelses lejlighed som hun havde købt. Den havde ikke været billig, men penge havde ikke været et problem for hende i mange år.

Hun trådte ud af taxaen og gik med rolige skridt ind på natklubben. Ellia og hende var blevet enig om det var der der var størst chance for at hun rendte ind i Elian, han var trods alt lidt af en fest abe. Det var ikke noget Elina havde kendt til, men hun havde heller ikke set ham siden deres mor havde smidt dem ud. Hun sendte dørmanden et venligt smil som han åbnede øren for hende. Hun fik afleveret sin jakke i garderoben, men nåede ikke engang op til baren før hun blev stoppet af et par unge piger der var ved og gå ud af deres gode skind. De havde kunne genkende hende, noget hun efterhånden var blevet ret vandt til. Det var blevet en del af hendes liv siden hun blev opdaget dengang på gaden for mange år siden. Hun gennemgik de sædvanlige høflige hilsner, selfies og autografer før hun fortsatte op i baren. Meget kunne man sige om Elina, og hun kunne virke som en diva, men når det kom til hendes fans var hun altid venlig og imødekommende.

Hun sendte bartenderen et smil som hurtigt kom over til hende, og hun bestilte en cosmopolitan som hun fik serveret hurtigt. Med sin drink i hånden forlod hun baren og begyndte og gå rundt og holde øje med sin bror, han måtte da være her. Hun var kun taget i byen i dag for at finde ham, hun var træt af han ikke svarede hende og hun ville vide hvorfor.

Outfittet

Elian kunne godt lide at feste, det var der ingen tvivl om, han kunne også godt lide at tage lidt ekstra når det skulle være ekstra sjovt. Men det var alligevel sjælendt at han havde fået fucket sig selv op så meget som han var lige nu - men der var også en masse følelser der skulle bearbejdes som han ikke havde lyst til at bearbejde. Så var det lettere at prøve at glemme det hele ved bare at proppe sig selv med nogle piller og en masse alkohol.

De blinkende lys og den høje bas fik ikke påvirkelsen til at virke mindre voldsom. Faktisk føltes hele hans krop som en tornado der bare drejede rundt og rundt og ødelagde alt på sin vej. Han havde allerede væltet to personers drink, den tredje han væltede fik personen til at tage fat i Elian og give ham en ordentligt knytnæve. Det var utroligt hvor lidt Elian egentlig kunne føle det og alligevel væltede han tilbage og ned på gulvet. Varmen der bredte sig fra hans næse og rundt i ansigtet var næsten som at mærke solen mod sit ansigt. Det var dog en klistrende fornemmelse der rendte fra det højre næsebor og efterlod en rød stribe henover hans overlæbe "Fuck you .. fuck" lød det fra Elian, men fyren var allerede skredet fra ham så han lå egentlig bare alene på gulvet og prøvede at få styr på sig selv igen - hvilket var en svær sag. Han fik dog som et rent mirakel rejst sig op og tog hænderne op til sit ansigt. Han gned håndfladerne imod sine øjne og blinkede let i det hans øjne fokuserede igen. Det var dog ikke første gang i aften at han var kommet lidt til skade, hans albue blødte også lidt efter at han havde faldet ude på wc'et. Han kiggede rundt efter de såkaldte venner han var kommet herhen med, men de var ikke rigtig til at se nogle steder. Istedet fangede hans øjne en skikkelse der så bekendt ud. Men istedet for at reagere stod han bare og stirrede, var det hans søster? Han måtte se syner, det måtte være stofferne der fik ham til at hallucinere.

Hun havde formået og drikke halvdelen af sin drink som hun gik rundt på baren. Hun havde endnu ikke mødt sin bror, men hun nægtede og give op. Natten var ung, og hun havde trods alt ikke været her så længe endnu. Hendes opmærksomhed blev trukket imod noget tumult der var i den anden ende af baren. Hun kunne ikke rigtig hører hvad der foregik, men folk strømmede lidt rundt om det, og stod lidt i en cirkel. Hun havde færdes nok i byen til at vide at det betød ballade. Hun valgte ikke og blande sig, det gjorde hun sjældent i de ting, hun fortsatte bare rundt, hendes øjne stadig søgende.

Gruppen af folk havde efterhånden opløst sig, og Elina var stoppet op som hun en smule opgivende pustede ud. Hun tog en tår af sin drink, og fik fornemmelsen af at nogen kiggede på hende. Automatisk kiggede hun i den retning, og der midt i gruppen af mennesker fik hun øje på ham, hendes tvilling, hendes storebror. Hun bemærkede blodet fra hans næse, og da også det på hans albue. Han lignede ærligt talt et stort rod, og hun stod lige lidt, usikker på om det virkelig var ham. Det var ikke sådan han havde været sidst hun havde set ham. Der gik dog ikke mere end små 5 sekunder før hun indså at det var ham. Hurtigt fik hun stillet sin drink fra ham, og på få sekunder var hun henne ved ham. ”Elian. What happend? Are you okay?” Hun greb et fint hvidt lommetørklæde i sin taske som hun holdt op til hans blødende næse i et forsøg på at stoppe det. ”I’ve been so fucking worired, you can’t just stop answering me like that!” sagde hun så, men selvom hendes ord lød en smule hårde og belærende, så var hendes udtryk det stik modsat. Bekymring og omsorg kunne ses i hendes mørke øjne, som hun forsigtigt lagde armene om ham nu han selv havde taget det lille lommetørklæde. Hun trak ham ind til sig i et kram, fuldstændig ligeglad med om hendes finde hvide kjole fik blod på sig. ”I missed you.” hviskede hun stille, stadig knugende ham ind til sig.

Elian var nærmest i chok, alting stod stille omkring ham, Elinas smukke ansigt kom tættere på og jo tættere på hun kom jo mere sikker blev han på at det ikke var noget han forestillede sig. Hjertet hamrede hård og alting var sløret omkring ham. Da hun kom hen og gav ham et lommetørklæde til den blødende næse som han ikke en gang kunne mærke blødte, så tog han bare imod uden et ord. Det var først da hun lagde armene om ham at han vågnede en smule op og spændte op i kroppen. Han vred sig ud af hendes krop og gik et par forbavsede skridt tilbage "What are you doing here!?" lød det brebrejde fra ham. Elian var ikke ude på at såre sin søster, tværtimod, han havde savnet hende - det havde været virkelig hård at skære hende fra. Men alting var bare et rod og hun skulle ikke være en del af dét rod. Hun skulle slet ikke se ham sådan her - og det var dét som gjorde at Elian reagerede som han gjorde. Stofferne blandet med angsten for hvor skuffende hans søster ville være over ham gjorde ham modstridende og nærmest vred "Why are you here Elina?" gentog han frustreret og smed det blodige lommetørklæde fra sig "You're not supposed to be here!" stemmen var skælvende og Elians blik var nærmest sort grundet de store pupiler. Han tog sig til hovedet og endte med at vende hende ryggen for at begynde at mase sig igennem menneske mængden. Han skulle væk herfra, ligesom før da han prøvede at bevæge sig havde han svært ved at styre sine egne bevægelser helt. Han svajede igennem mængden af mennesker og var ved at falde to gange, men formåede at nå udgangen.

Han vidste ikke rigtig hvad han havde gang i, hun havde jo set ham nu? Men han kunne ikke overskue alle spørgsmålene. Han kunne ikke overskue at han skulle være den dårlige tvilling uden en fremtid imens hun var superstjerne. Han burde havde forudset det, hun havde altid været den med talenterne. Da han nåede udenfor så stoppede han op og så sig lidt rådvildt omkring. Men alting svimlede jo stadig og han havde ikke noget sted at tage hen, en nat som denne havde det normalt været hans plan at finde en der kunne tage ham med hjem.

Hendes bror så godt nok forvirret ud, hans øjne det var næsten kun pupiler, hun kendte det look, han var langt væk på stoffer. Det var ikke fordi hun selv var en helgen eller noget, hun havde da taget noget en gang imellem, men det her virkede voldsomt. Hun blinkede et par gange over hans kommentar som egentlig ramte hende en smule hårdt, hun forsøgte at skubbe det væk, huske på han lige nu var dybt påvirket af diverse rusmidler. Hun betragtede ham som han trak sig væk, og hun nåede ikke og svare før han stillede det samme spørgsmål. "I Was..." mere nåede hun ikke og sige før han afbrød hende med en skælvende stemme, og hun greb bekymret ud efter sin bror. Men igen var hun for sent på den og hun så ham bane sig igennem mængden af mennesker, dog ude af stand til helt at gå lige. Hvad var der lige sket med hendes bror, hvorfor var han røget så langt ud? Var det derfor han havde undgået hende?

Hun rystede en gang på hovedet, hun havde ikke tid til at stå her, hun måtte få fat i ham inden han endnu en gang forsvandt fra hende. Hun stoppede kun kort op i garderoben for at få sin jakke, men da manden var lidt langsomt vrissede hun bare vredt af ham før hun skyndte sig udenfor, efter sin bror. Hun havde ikke sin jakke, og kulden ramte hende med det samme hun trådte ud, men hun havde ikke tid til at tage sig af den slags lige nu. Hun fik øje på ham stå et lille stykke væk, og hun gik med rolige skridt hen til ham. Hun lagde blidt en hånd på hans skulder som hun trådte ind foran ham og lagde den anden hånd på hans kind, tvang ham til at se på hende. "I am here for you! you stopped answering me, you're not returning my calls. Did you seriously think I would just stay away? You know me better than that." Hun sendte ham et blidt smil og gys en gang som kulden igen ramte hende. Hun var meget ædru, og derfor mærkede hun da også kulden voldsomt nu. "Why don't you come with me? We can talk at my place? Please.." hun så op på ham med de brune øjne på en måde hun altid havde gjort da de var små, dengang havde det altid gjort hun fik sin vilje, så det var nok også derfor hun brugte det nu. Måske en smule unfair, men hun vidste at ville han virkelig væk fra hende, så var hun ikke i stand til at stoppe ham.

Selvom Elians ord og kropssprog skreg at han ville have Elina til at gå, at han ville væk fra hende. Så var det jo ikke sandheden, han savnede sin søster og lige nu ville han bare gerne kramme hende og bede hende om aldrig at lade ham forsvinde fra hende igen. Men han var sikker på at hvis hun virkelig vidste hvor meget han bare rendte rundt og var en taber, så ville hun alligevel aldrig se på ham igen, ville hun? Var det ikke altid hende der havde troet på at han ville blive til noget? Hun var den sidste han havde lyst til at skuffe.
Han må dog bide tænderne hård sammen da han høre hendes stemme, hvad havde han forventet? At hun bare havde givet op. Nej han kendte jo sin søster, hun havde vilje af stål og det var også derfor at hun var blevet så meget mere end ham i sit liv.

Hans blik sejlede stadig en del rundt da hun bevægede sig ind foran ham og fik ham til at se på hende. Hun var smuk som altid og det blev kun tydeligere at se nu hvor de stod ude i gadelygternes skær. Elian vidste godt at han ikke var grim, men alligevel syntes han at Elina var den smukke af de to - både af sind og udseende. At hun stadig holdt fast i ham efter at han selv havde givet slip bevidnede det bare.
"Please Elina, You don't want to be in my lif- " hans stemme knækkede over da hun gav ham det berømte blik. Det blik der havde fået ham til hvad som helst da de var børn - eller faktisk også hele vejen op igennem deres teenager år. Han gav et let suk fra sig, han kunne ikke afvise det blik, ikke når han var så sårbar som han var lige nu, sårbar og påvirket "Fine" lød det så lidt og han fjernede forsigtigt hendes hænder fra sig og prøvede at finde en smule balance i sit hoved "Im not feeling so well anymore either way" mumlede han, men hans høj der for få minutter siden havde været flyvende, var grundet de dårlige følelser dalet ned til at gøre ham lettere deprimeret af sig.

Hun kunne tydeligt se hvordan det hele sejlede for ham, han så bestemt ikke rask ud. Men det var ikke sådan syg syg, nej det var tydeligt han vidst var på et eller andet dårligt trip. Det var ikke fordi hun ikke selv havde prøvet det før. Der var derfor heller ingen judgement og spore i hendes blik, hun så ikke ned på ham på nogen måde. Hun ville aldrig kunne gøre det, han var hendes bror, hendes tvilling, og hun elskede ham højere end nogen anden.

Et tilfreds smil viste sig på hendes læber som han gik med til at tage med hende hjem. Hun vidste godt det var ufint trick, men det vigtigste lige nu var og få ham med hjem. Hun lod ham fjerne sine hænder og kiggede bekymret på ham som han stod der helt vakkelvorn. Hun blev dog afbrudt af en af dørmændene som kom løbende ud med hendes jakke. Hun trak den hurtigt på, før hun satte 2 fingre til munden og piftede højlydt. Det var nok til at fange taxachaufførens opmærksomhed, og han bakkede tilbage til dem. Elena åbnede døren og hjalp Elian ind på bagsædet, før hun satte sig ved siden af ham. Hun gav så chaufføren sin adresse og kiggede på sin bror. "I live 7 minutes away from here, so just hang on okay?"

//det blev lidt kort.

"Oh god even the doormen know you're famous" brummede han næsten bittert, selvom han ikke som sådan lød direkte sur på Elina længere. Han kravlede lidt usikkert ind i taxaen, heldigvis med hjælp fra Elina. Da han var spændt fast og døren blev lukket lagde han hovedet op imod den kolde bilrude i et opgivende og udmattet suk "Okay .. " lød det blot fra ham da Elina fortalte at det ikke tog lang tid for dem at nå hjem til hende. 

Og rigtig nok nåede Elian knap nok at lukke øjnene før de standsede ved hvad der måtte være den bygning Elina levede i - mon hun boede alene? Det gjorde hun sikkert, hun havde sikkert også en million tjenere og en pool - det var i hvert fald det som hans bitre fordomsfulde hoved havde spindet af en historie - Elina, den perfekte tvilling, englen, imens han selv kunne være udskuddet uden en fast adresse. Han var virkelig i et sølle stadie lige nu. Han fumlede med sin sele før han klikkede den op og åbnede døren, hvorpå han som et overfyldt skab nærmest væltede ud af bilen og ud på vejen - trods han lige akkurat fik sat fødderne i jorden og redet sig selv fra at falde ned på den kolde asfalt.

Elina kiggede lidt undrende over sin storebrors kommentar, selvom det kun var med få minutter så var han for hende stadig storebror. Hun skubbede det dog til side, blev enig med sig selv om at det var alkohol, og hvad end han nu havde taget som snakkede og ikke ham. Hun betragtede ham som han nu sad i taxaen, øjnene lukkede. Han trængte vist til at sove den ud.

Der gik ikke længe før de var i det lejlighedskompleks hvor hun levede. Det var i den bedre ende af byen, og det var da også tydeligt og se det ikke var det billigste sted. Hun trådte ud og gik hen for at hjælpe sin bror som var væltet ud af taxaen, det var et mirakel han ikke væltede. Hvis han tog imod hjælpen støttede hun ham som de gik over til indgangen hvor der stor en portier. Han åbnede døren for hende og sendte hende et venligt smil ”Miss Gomez” sagde han blot som han nikkede en gang, og lukkede døren bag dem. Da de kom ind i den store foyer sad der også en sikkerhedsvagt over ved et disk, han kiggede op en gang men det var også alt. Elina førte dem hen til elevatoren, og da den kom trykkede hun på 3. sal, som også var den øverste etage. Elevatoren kørte op og de kom ud i noget der mest af alt lignede en entre, men et dør på hver side. Hun gik til højre og låste døren op, som før ind i en lille gang hvor de kunne smide sko og jakker. Hun hjalp sin bror hvis han ville have det, og ellers sørgede hun bare for sig selv. Hun fortsatte så ind i den lyse stue ”Do you need anything? Some water?” Hun fortsatte ud i køkkenet og åbnede køleskabet imens hun snakkede.

// Livingroom Kitchen

Køreturen hen til Elinas lejlighed havde måske fået ham til at indse at det var dumt at modstå Elinas hjælp - også selvom han havde en trang i ham der havde lyst til at skubbe hende væk, fordi det fik ham til at fremstå endnu mere sølle. Han lod hende derfor hjælpe ham, først indenfor i bygningen og derefter ind i elevatoren, for slutlig at ende oppe i hendes lejlighed. Godt nok var det ikke præcis det han havde forestillet sig, men det var tæt på. Det var ikke til at tage fejl af at Elina havde massere penge. 
Hans øjne sejlede lidt rundt i omgivelserne, det var virkelig flot, meget Elina, det var lige præcis sådan her han altid havde forestillet sig hende bo "This is crazy" sagde han en smule forbløffet og fik kluntet sig selv ind i den store flotte hvide stue "No I dont need anything" mumlede han lidt af hende, selvom vand nok ville være meget godt taget hans tilstand i betragtning. 
Han satte sig i den bløde sofa og endte med at glide længere og længere ned i den, indtil han lå ned og bare stirrede lidt ud i den tomme luft. Hele stuen sejlede omkring ham. Hvornår lærte han egentlig at hverken alkohol eller stoffer hjalp en rygende fis på følelser? Hvis han nu bare havde opført sig ordentligt den gang, så havde han måske kunne følges med Elina og rent faktisk havde været blevet til et eller andet?

Hun var taknemmelig for han rent faktisk ville lade hende hjælpe ham, ellers havde hun bare været bekymret for om han ville komme op i hendes lejlighed i et stykke. Og nu de var der løftede hun et øjenbryn som han forbløffet kommenterede på hendes lejlighed. Hun kiggede lidt rundt og sendte ham et lille smil som hun trak lidt på skuldrene "If you think this is crazy, you should see some of the places some of the people I work live in. It's insane, I mean, they have so much shit they don't need. I don't get it." hun rystede lidt på hovedet før hun gik ud i køkkenet og tog et glas vand til sig selv. Hun hørte godt han havde sagt han ikke ville have noget, men hun havde da alligevel snuppet et med til ham også, det blev stillet på sofabordet som hun satte sig ned i sofaen ved siden af ham.

Hun tog en tår af sin egen vand før hun stillede den på bordet foran sig. "You had me worried sick when you didn't answer me. If it wasn't for your instagram I would have thought you were dead." hun pustede lidt tungt ud, som om en kæmpe byrde var blevet lettet fra hendes skuldre nu hun havde fundet ham. Hun kiggede ned på sin bror, han så udmattet ud. "Maybe we should talk tomorrow? You look like you could use some sleep." hun placerede blidt sin hånd imod hans kind, og nussede den lidt med tommelfingeren.

Elian rynkede brynene let da Elina sagde at han skulle se nogle af de steder nogle af dem hun arbejdede med boede i "I bet they have indoor pools" sagde han så med et let fnys og et lille grin. Ikke at han havde det direkte morsomt, men han var trods alt heller ikke helt ved sig selv lige nu. 

Han åbnede øjnene lidt da hun kom tilbage og alligevel stillede et glas vand til ham. Han pressede læberne lidt sammen, før han alligevel fik rettet sig op og rakte ud efter glasset. Han tog glasset til læberne og drak stort set hele glasset i en mundfuld, før han satte sig helt tilbage i sofaen igen. Tydeligvis udmattet og træt "Yeah I cant .. I cant talk right now" indrømmede han så lidt anstrengt og skubbede hendes hånd lidt væk "Dont touch me .. Im sorry, I cant .. not right now" sagde han og lagde hænderne for sit ansigt "I feel like shit" mumlede han frustreret, før han kom med et opgivende suk. Men han kunne ikke rigtig tage imod Elinas venlighed lige nu, mest fordi han ikke fortjente den, når det var Elian der havde været en idiot her. Det havde jo aldrig rigtig været meningen at han ville såre Elina. 

"Im just gonna sleep here" sagde han så og lagde sig ned på sofaen igen og gemte sit ansigt lidt i en af sofapuderne. Lige nu var den her sofa ligeså god som en seng - hvis ikke bedre end nogle af de senge han havde sovet i på det seneste.

Hun kunne godt  fornemme hendes elskede tvilling ikke var sig selv, faktisk så var han så langt fra sig selv som han kunne komme. I hvert fald af hvad hun før havde set, det gjorde derfor også ondt på hende som han skubbede hendes hånd væk, men hun viste det ikke. Hun vidste godt hvorfor, og hun lod det forblive dybt i hende. Hun nikkede blot roligt. ”Okay.. But you can’t sleep here. Come, I have a guest room you can use. And don’t try to argue with me. If you wont move your own ass, I will get the doorman to come up and carry your sorry ass.” sagde hun så blot som hun rejste sig og gik imod den anden ende af lejligheden.

Hun regnede med at hendes bror fulgte efter, og gjorde han ikke, så ringede hun som sagt til dørmanden som hun havde truet med. Uanset hvad så fik hun ham ind på sit gæsteværelse, hvor hun hev sengetæppet af sengen, før hun åbnede en dør ud til et badeværelse der hørte til. ”The bathroom is here, and you can take whatever you want in the fridge. Now try and get some rest, and just pretend like your home okay?” Der var en bekymring og spore I hendes stemme som hun roligt betragtede sin bror. Inden hun forlod rummet gik hun hen og placerede et kys på hans kind ”Sweet dreams big brother” og med de ord forlod hun rummet, og lod ham være alene på værelset.

Hun gik direkte til sit eget værelse som lå på den anden side af stuen, hvor hun hurtigt fik skiftet til en elegant natkjole i noget blødt stof. Hun fjernede makeuppen og smykkerne før hun børstede sine tænder og tog en tår vand. Og det var det sidste hun gjorde før hun gik hen til den store seng og lagde sig i den. Der gik dog noget tid før hun faldt i søvn, nattens begivenheder holdt hende vågen, men ikke mere end små 30 minutter. Og da hun endelig faldt i søvn var det i en tung og rolig søvn.


//Gæsteværelse Gæstebad Elinas værelse

Elian brummede trodsigt og demonstrativt da Elina insisterede på at Elian ikke kunne sove på sofaen "You're so mean, why do you have to be so sweet" lød det så næsten frustreret fra Elian der bevægede sig lidt irriteret, før han med en opgivende mine endte med at få rejst sig fra sofaen - som havde det været det sværeste i verden at gøre. Han fattede slet ikke at de ord han lige havde sagt modsagde hinande fuldstændig. Men det sidste Elian gad var at dørmanden skulle bære ham i seng, så derfor havde han rejst sig - og måske var tanken om en seng også rimelig ok. 

Kroppen nærmest instant dumpede ned i den bløde seng da hans øjne fik øjne på dem "Mhhhhhhh" mumlede han veltilfreds. Han hørte godt Elinas ord, men han kunne næsten ikke klarer alt hendes gæstfrihed, hendes omsorg. Han hadet sig selv for at tage imod den når han havde været en kæmpe idiot. Han fortjente den slet ikke. Me det var typisk Elina, hun var der altid for en, selv når man ikke fortjente den. 

Han kravlede ordentligt ned under dynen og lukkede øjnene. Rummet snurrede rundt, gyngede. Han åbnede kort øjnene da han mærkede Elinas lette kys imod panden. Det mindede ham om de gange han havde været syg da de var yngre og hun kyssede hans pande fordi det ville gøre ham rask. Han havde i dét øjeblik lyst til at græde, bare spole tiden tilbage "Thank you" men de svage nærmest lydløse ord alt for sent ud, for Elina var allerede ude af rummet - og Elian allerede i en dyb søvn kort efter.

//Timejump næste morgen //

Elina var vågnet tidligt, det var der ikke noget nyt i. Klokken havde ikke været mere end 8 første gang hun vågnede. Hun var dog ikke stået op, hun rullede bare rundt og greb sin telefon på natbordet. Hun lå en lille time og tjekkede diverse medier før hun tog sig sammen og stod op. Hun fandt et par leggins, en tanktop og en lang striktrøje. Hun snupper et par varme fluffy sokker på fødderne inden hun bevæger sig ud i det store køkken, og griber på vejen sin telefon.

Ude i køkkenet står en lille bluetooth højtaler som hun hurtigt får forbundet sin telefon til.  Kort efter spiller en poppet sang, og hun bevæger sig roligt rundt i sit køkken hun allerede har vænnet sig til på trods af den korte tid hun har boet her. Højtaleren spiller ikke så højt, hun har bevidst skruet den ned så den ikke vækker Elian. Hun går over til køleskabet, og får hurtigt fundet de ting hun skal bruge for at bage pandekager. Og syngende og dansende bevæger hun sig rundt i sit køkken imens hun går i gang med at lave pandekager. Hun sætter dog også en kande kaffe over, og da den er færdig skænker hun sig selv et krus, og smiler tilfreds som den varme væske rammer hendes tunge.

Tøj

Elians hoved føltes som ti tusinde ton, men hans krop havde efterhånden sovet længe, så den tvang ham vågen. Han følte sig helt rundforvirret, som om at han befandt sig i intetheden for to sekunder, før hans krop og sind fandt frem til at den lå i en seng. Han brummede let og rykkede på sig i sengen "Mhhh.." kom det træt fra ham, før han glippede lidt med øjnene. Where the fuck am I? Did I sleep with somebody? Med lidt besvær fik han skubbet dynen af sig og med en hvis anstrengelse fik han sat sig op. Wait .. oh no, oh god, Elina, oh god how did she find me? No no, she saw me like that! Fuck I gotta get away.. Han rejste sig hurtigt op, men fortrød instant da han nær havde faldet grundet den svimlende fornemmelse og de svage ben. Han greb ud efter en kommode. Okay slow down Elian, slow down.

Han kunne kun huske halvdelen af hvad der havde foregået i går og den halvdel var ikke god, overhoved. Han huskede kun at han havde sagt dumme ting. She don't deserve this, I'm too bad for her, I'll just fucking ruin everything she has made. Why did she find me? .. but god I miss her so much. Han gik ud af værelset, dog i et umådeligt langsomt tempo fordi hele hans krop føltes øm - men mest hans hoved dog. Dont see me, dont see me, dont see her, you'll just get weak and stay.