Past Furture or Present, everything has lead to This //Melody//

Melody havde bedt Edward møde hende i skoven. Hun havde bare brug for at komme lidt væk fra skolen og det hektiske liv, og så virkede det som den perfekte aktivitet. Hun havde klædt sig godt på, i en hvid top, en grå trøje udover og en jakke mere udover den. Jakken var sort og af et blødt stof. Hun havde derudover et par cowboybukser og ankelstøvler på. Hun sad på en træstub og ventede på ham. Hun så altid frem til at bruge tid med Edward. Han var en af de få rigtige gode venner hun havde fået i sin tid på skolen, og hun prøvede derfor at bruge så meget tid med ham som overhovedet muligt. Hun havde ikke siddet der længe, men nok til hun kunne begynde at mærke det kolde underlag hun sad på. Det var ikke længe siden det havde regnet, og det vand var sivet ind i træstubben, og havde gjort den fugtig. Da et par solbriller blev placeret på hendes næse, sprang hun forskrækket op. Hun placerede en hånd på hendes brystkasse, mens hun prøvede at komme sig over forskrækkelsen. Hun var utrolig let at skræmme. Noget Edward ikke havde vist før nu. Noget han nemt kunne udnytte, hvis han ønskede det. ”Lige et øjeblik.” Hun tog en dyb indånding og gik hen til ham, før hun drillede daskede til hans skulder. ”Du må ikke forskrække mig sådan!” Hun virkede først alvorlig, men kort efter spredte et smil sig på hendes læber. ”Lad os gå en tur.” Hun havde egentlig ikke planlagt noget stort, bare en hyggelig aften væk fra de sædvanlige omgivelser.

Edward, havde ikke forudset den måde, hvor på Mel ville reagere så da hun fløj et par meter op og bede ham om og vente nikkede han. At vente var ikke hans stærke side, men på en måde var det jo lidt sjovt, hvilket fik et til smil til og plante sig på hans mund. "Hvad så, hvis jeg gør." Svaret Edward, hvorefter han sende hende et drillende smil. Han stod dog lidt og tænkte over, hvorfor hun ville gå en tur. Edward begynde derefter lige så stille med og gå turen i skoven med hende, hvorefter han så sig omkring inden han forsætte med og gå med hende. Han begynde dog med og kunne føle der var noget galt, derfor stoppet han op og kiggede på Melody. Han bed sig svagt i underlæben, hvorefter han så hen på Melody, der var nemlig blive alt for stille. Edward rynket svagt på hans øjnebryn da dyrene begynde og bevæge sig igen, han sende mel et opmuntrene smil, hvorefter han sætte sig ned sammen med Mel og peget op på Nord stjernen, "kan du se den mel, Nord stjerne, jeg har længe tænkt på er der nogen særlig steder du godt vil se i Verden, eller har du det fint, hvor du er nu." Sagde Edward og sende hende et svagt smil, hvorefter han snakkede videre med Mel omkring disse ting, han begynde dog med og kunne se flere mønstre der, var et eller andet der ville ske i aften, hvilket der gik ham mere på han vidste at der ville ske noget her, mens de var her, men hvem var det nu han, havde set som stødte på ham og Melody, mens de beundret stjernerne, "Han kunne dog pludslig se sig selv, ligge tæt på døden, eller halvdød. Han rystede på sit, hovedet, hvorefter han gav mel et venskabeligt kys på kinden, "hvordan har din dag ellers været Mel."