This is so wierd//Melody//

S Musiklokalet
O Ingen, kun Edward selv.
Tid 16,30
V Vinter vejr, så det regner udenfor.

P http://www.polyvore.com/cgi/img-thing?.out=jpg&size=l&tid=90744493

Musikken lød kort fra Edward af, da han spillet på hans guitar. Der var et eller andet over det som, gjorde han kunne slappe af. Mens regne faldt ned, spillede han lige så stille videre. Han begynde lige så stille, at nynne med på melodien. Det var en sang, han havde hørt i lang tid og nu kunne han mærke, hvordan den havde sat sig i hans hjerte. Der var så meget, han ikke havde oplevet, hvis gud ikke havde givet ham en ny chance. Men den chance, havde han forspildt da han, havde valgt hævn på hans bror. Han, havde dog ikke fået det helt sat i gang i nu, men det var en af de ting som virkelig var ved ham, han var sikker på Dean ville ha ham dræbte den gang, at han var forblindet af had, men lige nu kunne han slappe af og nyde sin musik. Edward begynde kort efter og synge på den sang, som han spillede for sig selv, mens han ventet på en ny elev han skulle ha arbejde med. Hendes navn var hvis, Melody men, han var ikke helt sikker. Edward begynde, derefter og synge efter den tekst der var til sangen, "Another turning point, A fork stuck in the road. Time grabs, you by the wrist  directs you  Where to Go." Kort efter det spillede, han videre. Han tog en lille pause, inden han forsætte med og spille og synge, "So make the best of the test,  and dont ask why.  Its not a question but a leason learned in time."   Han forsætte og synge mens han spillet, videre, han havde ikke den bedste sang stemme, hvis man spurgte ham selv, men nogen mente os den var god. Edward var mere eller mindre en af de menneske, folk prøvet og skyde ned når han gjorde noget han kunne lige. Han stoppet dog, da døren gik op, og kiggede flovt ned i jorden, dette her var lidt pinligt, at blive opdaget sidde for sig selv og spille musik.  Edward kiggede ned på jorden, var det denne person han skulle  arbejde sammen med, det her var så pinligt.

//Sangen https://www.youtube.com/watch?v=mwnoNVOj1Fs C://

Melody var blevet med det samme smidt ud i en paropgave. Hun var knap nok startet på skolen, før hun skulle samarbejde med en anden elev. Det var en smule grænseoverraskende for hende, da hun ikke kendte ham. Nu skulle hun opføre en duet med ham, og muscialduetter var ikke ligefrem kendte for at være uromantiske. Men mon ikke det gik alt sammen. Hun havde problemer med at finde musiklokalet, hvor hendes partner var. Hun gik hastigt ned af en gang, inden hun endelig fandt musiklokalet. Uden videre gik hun ind, da hun ikke havde forventet at høre ham synge. Hun rømmede sig, og gik længere ind i rummet. ”Undskyld, jeg ville ikke afbryde dig.” Hendes tøj bestod af en hvid top, med sorte noder på sig, samt et par leggins. Toppen var lang, og kunne næsten betegnes som en kjole, men Melody mente alligevel, den var for kort til ikke at have noget under. Hun satte sig ned, et stykke fra ham og tøvede en smule med at starte ud. Det var ikke fordi Melody så sig som genert, men hun var helt ny, og kendte overhovedet ikke sin partner. Havde hun vidst mere om ham, ville hun måske have haft lettere med det. Hun kendte kun hans navn, fordi det var blevet nævnt, da de skulle sættes sammen i par. ”Så…” Begyndte hun tøvende. ”Hvilken musical synes du vi skal vælge?” Der var jo nok af dem, men de skulle også helst have en, som passede til begge deres stemmer.

Edward, havde en ting når folk spurgte ind til noget, han var selv ny, det eneste han vidste var hendes navn, så dette ville nok komme til og tag tid. Edward rodet i sit hår da det drillet ham lidt, hvorefter han vendte sin opmærksomhed på hende igen, "Mel right, øhh jeg ved det faktisk ikke, men vi må vel finde en måske, skal vi teste vores sange stemme i en eller anden, sang ,hvorefter vi så kan vælge den udfra, hvordan vores stemme well passe sammen." Det sidste lød som en svag mumlen fra ham, kort efter kiggede han op igen, så han så hende i øjne da det var det mest høflige og gøre. Mens han stadig rodet sig i håret, "og det går nok jeg prøvet bare og se om der var Ekko inde i lokalet." Lød det en smule undskyldene for Edward da, han ikke regnet med hun havde hørte noget før, "så Melody right, kan du måske vælge en sang så kan jeg spille og så kan vi, se hvordan du kommer til og lyde, i forhold til min stemme." Kom det fra Edward, hvorefter han smilede svagt til hende. Han sætte sig klar med Guitaren, hvorefter han så over på hende, han var klar til og spille musikken, chancen for han ikke kende den var meget lille, da han havde levet i mange år efterhånden, men nu havde han en ny chance i sit liv, han kunne blive lige hvad han ville. Hvilket i sig selv, var godt han prøvet og lade vær med og se hende, han kunne mærke hende positive aura, hvilket kun var en god ting det, gav ham så os et svagt smil, som dukkede op på hans mund. Han ventet spændt på, hvad hun ville synge da han, havde behov for at spille videre. Han træk hans hånd frem, for at hilse på hende, da han ville virke lidt høflig i det mindste, den ting han lagde mest mærke til hende på var dog hendes øjne, de fanget ham meget hurtigt. Han sende hende der ved et skævt smil, "jeg Hedder Edward, og er næsten lige ankommet os."

Melody nikkede da han sagde hendes navn. Eller mere en forkortelse af hendes navn. Hun reagerede både på Melody og Mel, men Mel blev hun mest kaldt af venner, så det undrede hende lidt, at han allerede kaldte hende det. Men hun kommenterede ikke på det. ”Kan du læse noder?” Hun skrev selv sange, så de kunne måske synge til en af dem. Sangen passede naturligvis allerede til hendes stemme, men ud fra hvad hun kort havde hørt ham synge, kunne den også passe til hans. I hvert fald noget af det. Der var nogle høje toner, men dem kunne hun godt tage selv, hvis han havde problemer med at komme derop. Det var trods alt ikke alle mænd der kunne det. Melody smilede, da han sagde han havde testet ekkoet. ”Okay.” Hun havde nået at høre ham synge en smule, men hvis han ikke ville have hun skulle hørt det, ville hun ikke bringe det op. Der var ingen grund til, han skulle føle sig dårligt tilpas i hendes selskab. Hun fandt et stykke papir frem, der havde både noder og tekst. Det var en sang hun havde skrevet, da hun lige var blevet engel og prøvede at finde sig selv igen. Hun havde ikke været engel længe. De havde brugt rigeligt med tid på, at finde ud af hvad der faktisk skulle ske med hende. Det var ikke fordi Melody var et dårligt menneske, men hun havde ikke været den bedste person man kunne finde. Melody gik hen til ham, og rakte ham hånden. ”Vi må hellere gøre det officielt. Jeg hedder Melo..” Hun nåede ikke at sige mere, før hendes hånd rørte hans og hun blev suget ind i en anden verden. Hendes øjne blev blanke, som fokuserede hun på noget andet end Edward, selvom hendes blik var rettet direkte imod ham. Først så hun flammer, hun gik tættere på, og opdagede så en lille drengs skrig. Det var helt forfærdeligt. Hun bad til at hun kunne komme væk, for det var ikke noget hun ønskede at se. En kvinde skreg på drengen. Edward. Edward. Melody havde aldrig oplevet noget lignende. Hun blev trukket tilbage til musiklokalet, hvor hun med det samme slap hans hånd og trådte væk fra ham. Hun kørte en hånd hen over hendes hår, og skubbede det en smule tilbage. ”Lad os komme i gang.” Melody tog en guitar, og gjorde sig klar til at spille. Det var ret svært, siden hendes hænder rystede fra den underlige og traumatiske oplevelse hun netop havde gennemlevet.

//Sangen: https://www.youtube.com/watch?v=BzE1mX4Px0I

Edward var ikke så glad over den akavet stemning, mest af alt ville han gerne hoppe i et skjul og gemme sig. Men han måtte bide det i sig, da hun spurgte om han kunne læse noder bed han sig svagt i underlæben, "Ja jeg ved, godt hvordan man læser noder."  Edward så hende bevæge sig hen mod ham, hvilket gjorde at han blive en smule nervøs. Da hun gav ham hånden, gav han hans egen. Kort efter mærket han, at hans evne sparket ind, det var som om han blive sendt frem i tiden.  Han kunne se ham selv og mel, gå på skolen det var nat, og de så på stjernerne mens de gik.  Han så en person bevæge sig mod dem, en han svagt kunne huske pludselig så han hvordan den person kaste med ild mod ham, hvorefter han skubbet ham selv og mel til side i blikket. Han rejste sig kort, op, hvorefter han fik et kort glimt af personen igen, det var hans bror hans tvillinger bror.  Edwards øjne blive derefter normale igen, hvorefter han var ved og falde over sit ene ben. Det her var alt for tæt på, kunne det være begge hans hævner, som vidste ham, hvad der ville ske hvis han ikke, nået og få ham selv og Melody til side. Han rejste sig kort efter op, hvor han så at hun havde taget hans Guitar. Han nikkede kort de måtte få gang i det her, Edward havde aldrig sunget så meget som nu,  men han vidste han kunne nå alle toner. Edward smilede svagt til hende, "så hvem spiller dig eller mig, " lød det svagt fra Edward af, hvorefter han så på teksten med hende. Han ventet bare på, at hun ville gå igang før han kunne forsætte, med og gøre det sammen med hende at synge den, da han var usikker på, hvordan den forgik. "Skriver du selv sange, om jeg må spørge Melody."  Lød det en smule charmerne fra ham, hvorefter han så på hende og teksten.

Melody var stadig ret påvirket af, hvad hun lige havde set. Mest fordi, hun ikke anede hun kunne gøre det. Og så var det også en ret personlig ting, hun nu vidste om Edward, som hun knap nok kendte. Hun sad bare og prøvede og få styr på sine hænder, hun kunne slet ikke fokusere på noget lige i øjeblikket. Det generede hende, for meget få ting, kunne få hende til at miste fokus. Især når det kom til musik. Hun sad bare og stirrede ned i gulvet, ind til han spurgte hvem der spillede, så så hun på ham, men hendes ansigt var trukket i et fortvivlet udtryk. Hun kunne umuligt koncentrere sig om at spille musik. Eller synge for den sags skyld. ”D-Det kan du godt.” Hun stillede guitaren fra sig, og gik i stedet hen til en mikrofon. Hun stirrede bare ud i luften, før hun besluttede sig for, at hun skulle tage sig sammen. Det virkede ikke til, at han havde oplevet det samme som hende. I så fald, var han helt utrolig god til at håndtere det. ”Ja. Nogle gange.” Hun tog en dyb indånding og gik væk fra mikrofonen. ”Jeg kan ikke lige nu. Bare.. Kan vi måske gøre det på et andet tidspunkt?” Det var ikke svært at se på hende, noget gik hende på. Men hun fokuserede heller ikke ligefrem på, at skjule det.

Edward, havde altid været god til og skjule, hvis han havde det utilpas men, han kunne se på hende at der var noget galt, den måde hun stammet på, hvorefter hun gik op til mikrofonen. Edward bed sig svagt i underlæben, da hun gik væk igen og sagde, om de ikke kunne tag det sider, for Edward var det en lille sag. De kunne godt gøre det, han var selv usikker på, om han skulle spille musik, han rejste sig selv op og gik hen til hende. ”Øh lad os det, er det noget du vil tale om,"han vidste godt det var mærkeligt og sige, men at en person havde rørt ham, havde aldrig gjorde dette før. Edward så på hende, mens han ventet på hendes svar, ”det er os i orden, hvis du ikke vil tale om det Melody.” Edward var gået helt hen til hende næsten, så han stod klar til og hjælpe hende, hvis hun havde lyst til og snakke om det alt sammen. Edwards smil, var dog stadig charmerende og man kunne høre på ham, han faktisk ville hjælpe hende og gøre alt for at hun skulle ha det bedre. Det vidste bare at selv om han var blive falden, sætte han stor pris på hende lige meget, hvad der end ville ske. Edward, var stadig chokeret over det hele han, havde set. Han vidste at det var en mindre ting han stod i med Melody, men han ville hjælpe hvis han kunne. Han måtte dog selv finde ud af, hvordan han bedste kunne hjælpe hende, hvis hun ikke bevægede sig væk fra ham igen og ikke ville tale om det. Han lagede prøven hans hånd på hendes skulder, hvorefter han sende hende et svagt smil, ”jeg vil godt lytte.”

Melody ønskede ikke ligefrem, at alle kunne se hvad hun følte, normalt klarede hun det også rimelig godt, men lige netop den oplevelse, havde gjort hende så chokeret, hun ikke kunne andet end at vise det. Ikke nok med, at hun havde opdaget en privat ting om en fremmede, men hun havde også opdaget en evne, hun ikke anede hun havde. Hendes blik var rettet imod jorden, men hendes blik flakkede hen over gulvtæppet, mens hun prøvede at få styr på sine tanker. Hun rystede bare på hovedet til hans spørgsmål. Hun havde ikke lyst til at tale om det, men han fortjente vel også at vide, at hun vidste noget så privat om ham. Hun flyttede hendes blik imod væggen i stedet, og overvejede et øjeblik at se på ham, da hun kunne fornemme hans nærmede sig. ”Jeg ved ikke.. Jeg har ikke lyst til at snakke om det.. Jeg burde.” Da han lagde en hånd på hendes skulder, trådte hun hurtigt væk fra ham. Hun skulle ikke risikere, at det samme skete igen. ”Ikke rør ved mig!” Det blev sagt voldsommere, end hun havde ønsket det, så Melody vendte sig imod ham med et undskyldende blik. ”Jeg skal nok fortælle det, bare ikke rør ved mig. Det var det, der fik gang i alt det her i første omgang.” Melody holdt en pause, før hun begyndte at fortælle. ”Da jeg gav dig hånden, så jeg noget. Noget om dig. Der var flammer, skrig, en dame der råbte Edward. Jeg har ikke lyst til at vide det om dig, for det er tydeligvis noget personligt. Jeg vil kun vide sådan noget, hvis du selv har fortalt mig det. Jeg vidste ikke jeg kunne gøre det, og nu ved jeg ikke hvordan jeg kan stoppe det.” Hun tog en dyb indånding og så væk fra ham. Det var rart bare at få det sagt.

Edward nået ikke og røre hende, hvilket os var godt i første omgang. Men da hun begynde med og fortælle, hvad hun havde set træk Edwards sig væk. Hun skulle ikke se, hvor meget det gik ham på, selv om han havde oplevet det kunne han nogen gange vågne med følelsen at han var ved og brænde igen, det var sindsygt. Han prøvet så vidt muliget, at lade vær med og vise de ting han følte. Få kende til, hvad der var sket men det værste var nu ikke det men, det værste var at han stod og prøvet og få styr på sit hovedet og hans krop. "Jeg, har en anden ting som lidt er det, samme som jeg har lært og styre, jeg kan bare se fremtiden, og efter hvad du fortælte mig var det min fortid du så, mere præcis min død." Da det sidste vag sagt knækket Edwards stemme svagt over, han ønsket ikke og forklare det, men nu var det gjorde. Edward valgte derefter og stille sit hoved, ind mod væggen, hvor han kunne skjule hvad han følte omkring dette, "jeg aner ikke, hvordan du stopper det, men det lettest vil vel, være og lære og styre det Melody." Lød det svagt fra Edward af, mens han så ind i væggen, hans hovedet stod op af. Kort efter det, bevægede han sig væk igen, han var nemlig lidt mere rolige nu, hvor han så stillede sig foran hende igen, han hadet og være sårbar men når folk så hans fortid, gjorde det mere ondt på ham, efter hans egen mening. Men nu var han klar igen, "noget jeg kan gøre for at hjælpe starte med og spille musik, anything at all." Lød det svagt, men dog charmerende fra ham af. Mens han ventet på, hvad hun ville ha skulle de bare slappe af, eller hvad skulle de, tale ku de os. "Men det du så, var min bror som ved et Uheld kom til og brænde mig op, eller det er det de har sagt til hinanden gennem tiden." Man kunne høre så let, at Edward ikke købte det, han mente hans bror, havde gjorde det med vilje.

Melody havde svært ved at acceptere situationen. Det var en ny evne. Hun havde allerede en, som egentlig kunne være meget nyttig, hvis hun nogensinde stødte på en der sårbar over for hellige genstande. Ind til videre, havde hun ikke mødt sådan en. Hun så frem for sig, prøvede at få styr på sine tanker, men vendte sit blik imod ham, da han begyndte at tale. ”Okay, lad os lave en aftale. Hvis du en dag vil tale om det, vil jeg være her, men hvis ikke, lader vi bare som om jeg intet ved. Vi taler ikke om det.” Det var ret abnormalt, at kende så intime ting om en man knap nok kendte, og Melody fandt det faktisk en smule ubehageligt. Han havde ikke villigt givet hende den information, og alligevel kendte hun den. Hun følte hun krænkede en personlig grænse hos ham, og det var ikke lige det førstehåndsindtryk hun gik efter. ”Du har nok ret.” Hun gik længere ind i rummet, og satte sig på en stol. ”Det var ikke lige sådan jeg forstillede mig, min første dag vil forløbe.” Melody havde blot troet hun skulle lave en skoleopgave med en anden elev, i stedet stod hun nu i en underlig situation, som hun ikke anede hvordan hun skulle håndtere. ”Ja, lad os bare tænke på noget andet.” Hun læste teksten igennem igen, selvom hun den udenad. Hun rejste sig og gik hen til ham. ”Hvad med du kommer ind her.” Hun pegede på den første linje i andet vers. ”Så kan du synge det vers alene, og så kommer jeg ind i omkvædet igen.” Hun så på ham, da han fortalte mere om det hun havde set. ”Du behøver ikke fortælle om det.” Det gik ham tydeligvis på. Selvom han indtil videre havde været god til, at skjule sine følelser, var dette lidt tydeligere. Hun ville ikke have, han skulle føle sig presset til, at fortælle om noget privat med en fremmed.

Edward var ikke en person, som var let til og forklare ting, så da de fik skiftede emne, nikkede han til vers nummer to, "så hele det vers og så kommer du ind igen, hvis jeg forstår det rigtigt-" Lød det kort fra Edward af, hvorefter han sende hende et anstrengt smil, grunden til han ikke var så glad lige nu men bedrøvet var fordi, han selv, havde kommet til og tænke på ilden som lige så stille slugte ham. Han vidste jo godt at Dean var her og når han fik tid, ville han os opsøge ham for at, få hævnet sig eller noget der minde om det. Da hun sagde han ikke behøvede og fortælle om det skar han en svag grimasse, hvorefter han smilede svagt til hende, "tak det betyder meget for mig Melody, så skal vi prøve og få lidt øvet, så vi i det mindste for din første dag til og blive, lidt bedre." Kom det svagt fra Edward af, hvorefter han begynde og stemme guitaren, da den var ved og være færdig, smilede hans svagt til hende og nikkede, "jeg er klar når du er, så du begynder bare når du føler for det." Kom det fra Edward af, hvorefter han begynde og spille musikken over sin egen guitar mens, han holde øje med hende, når hans tur kom ville han jo selv, begynde og synge, hvorefter de kunne stoppe for idag, eller bare forsætte men, han kunne godt forstå, hvis hun gerne ville slappe af for sig selv, at se folks fremtid var, heller ikke noget, som at han ville kunne lide hvad han så. Det samme gælde når han så folk død, der havde han os nogen gange bruge for at være alene, eller tæt på eller sammen med en som, betød noget for ham, så han ikke kom til og gøre noget idiotisk.