Gimme a man after midnight - Cody

S: New Zealand - På en bar i en af byerne
T: Aften/nat
O: En hyggelig karaoke bar
V: Det er dejlig varmt syd på !
Klik for påklædning
Emne til: @Cody <3

---

Okay. Hun var lettere tipsy, og mest af alt på grund af gårsdagens nyhed. Endelig havde hun været ved at finde ro, også blev det hele smidt op igen så snart Jessalyn var blevet forlovet. Kvinden havde lige så lige fortalt hende at hun vidst nok elskede hende, tydeligvis havde Jess været mere forvirret end nogensinde før - og Veronica blev mere og mere glad for at hun ikke havde gået efter mere end hunvar bange for at blive såret over. Så derfor stod hun nu på denne her bar. Det var dejligt at være hjemme igen, på en bar hun kendte og gamle kendte ansigter. Karaoke aftenerne var hendes yndlings, og hun havde efterladt sin storebror sovende på det hotel de lige nu egentlig var på. Efter Veronicas blokade til magi var væk, så kunne alle de elementer som egentlig skulle have formet hende for mange år siden - endelig slå til. Det vil sige, hendes evner virkede. Hendes sirene egenskaber var nu aktiveret og hvem vidste måske hun en dag ville kunne få en skytsengel der kunne finde hende nu. Veronica havde altid været en stor Abba fan - så selvfølgelig skulle der synes Abba! Måske den version fra filmen Mamma Mia, men stadigvæk den rigtige sang! Hun kom op på scenen og sangen; Gimme! Gimme! Gimme! og ærligtalt havde Veronicas sangstemme aldrig fejlet noget. Dog så snart sangen var slut fik hun øje på en, og hendes gyldne øjne frøs fast på ham. Et skævt smil strakte sig op på læberne.
"Hey you. Yes you," hun pegede på ham og vinkede ham op. "Do you wanna sing with me? You can even chose the song," spurgte hun og så på ham med sådan et you-don't-have-a-choice-blik.  Veronica hørte en derefter hånden henover det lysebrune hår med de lyserøde striber.

Øjnene helt låst fast på hende, de store dådyr øjne helt fortabte i at beundre hende, længselsfuldt fulgte de hende rundt, som hans hjerte hamrede hårdt i brystet, hver gang hun åbnede munden og en perfekt tone flød fra hendes læber. Smilet om hans læber var fyldt med varme, som beundringen forsatte. Det var første gang han mødte hende, og hun var selvfølgelig alt hvad han havde drømt om hun ville være, og mere til. Ud over hendes altoverskyggende skønhed, var der varme i hendes stemme og kniv skarp personlighed i hendes blik. Hun bevægede sig rundt med en fantastisk selvsikkerhed og tiltrak ikke kun Codys, men også alle andres opmærksomhed selvfølgelig, hvordan kunne hun ikke? Se på hende!!
Han var mere end bare lykkelig for endelig at have fundet hende, hvorfor han ikke havde kunne finde hende før, var stadig en gåde for ham, men nu var han hos hende og det var alt hvad der betød noget. Aldrig ville han forlade hende igen.
Men.. Nu skulle han så også bare lige tage sig sammen og rent faktisk møde hende, officielt! Han kunne jo ikke sidde her og bare kigge på hende hele aften, han blev vel nød til at præsentere sig, før eller siden. Cody var bare utrolig genert, og han var især akavet når han skulle møde nye personer, så han vidste slet ikke hvordan han skulle håndtere det her! Og hun var jo ikke bare hvem som helst, hun var hans helt specielle person jo, og hun fik hans hjerte til at banke så hård i brystet, hvis bare han kunne tage mod til sig og rejse sig! Hvis han havde haft lige så meget selvtillid som hende, havde han måske gået op til hende uden at tøve, lagt sine arme om hende og fortalt hende at han nok skulle passe på hende, fra nu af og i al evighed. Men det kunne han ikke få sig selv til, så han sad bare og skammede sig lidt over sin egen generthed imens han lyttede til hendes smukke stemme og kiggede på hendes fantastiske performance.
Det var da lige ind til at de så fik øjenkontakt, han vidste slet ikke at hans hjerte kunne banke hurtigere, men som hun kiggede på ham og smilede til ham, så gjorde det pludselig, og han blev helt rød i kinderne. "Me?" lød hans stille hæse stemme, som hun faktisk henvendte sig til ham! Ville hun have ham til at.. Komme der op? Hans blik gled rundt i baren og han blev meget mere nervøs nu selvfølgelig, det kunne han da ikke!
Men han kunne heller ikke sige nej til hende, det var en ting der var helt sikkert. Han rejste sig meget tøvende og gik frem mod hende, følte at alle pludselig kiggede på ham, og han bed sig nervøst i læben, prøvede bare at holde sit blik på hende, i et håb om at det ville hjælpe ham. "I'm not good at singing, I'm better at listening" sagde han forsigtigt, prøvede at sno sig uden om. Han nåede op til hende og stod foran hende, med bankende hjerte og et nervøst smil om læberne. "Hey I'm Cody, it's nice to meet you, you've got a lovely voice" sagde han stille, håbede det kun var hende der kunne høre ham.

Han var mere genert end han så ud til på afstand, og det fik hende egentlig blot til at vippe hovedet lidt kært på skrå. Hun vinkede ham stille derop. Endelig kom han derop, og hun nikkede til ham som han kom nærmere - med et blik der sagde; you got this. Så snart han kom der op rystede hun kært på hovedet af ham.
"Well then you can listen," blinkede hun drillende til ham og vippede hovedet ttil den anden side. Smilet bredte sig til et tandsmil da han præsenterede sig for hende.
"Thank you Cody," svarede hun ham med et dragende blik. Veronica var ikke van til at skulle have kontrol over sine sirene gener, og hun var måske igang med at bruge dem mere end hun faktisk havde planer om.
"Johnny. Did you get the tracks in I send you last week?" Spurgte hun en af dem der arbejdede der.
"Yes Ronnie," svarede han, "which of them would you like to share with us?" Spurgte han derefter. Kort tænkte Veronica de forskellige tracks igennem.
"Number five," nikkede hun over til Johnny og han løftede kort hagen som det var forstået. Veronica nød at sende sange ned til sine venner her i New Zealand, og måske hun egentlig burde give Athena chancen for at lytte til sine sange?
"Ready Cody? Last song, and then we can get down from the stage, okay.. stay with me please," sagde hun med et varmt smil og greb ud efter hans hånd. Så begyndte musikken endelig at spille. Hendes sang + voiceclaim) Igennem sangen holdt hun et flirtende blik når hun så på Cody. Måske var hun mere inde i det her end hun havde kontrol over. Så snart sangen var slut, klappede folk nede fra deres sæder af og et stort oprigtig tandsmil strålede på Veronicas ansigt.

Dog kort efter snuppede hun Codys hånd igen og stak af med ham ned fra scenen.
"So Cody.. Thank you for staying up with me," smilede hun til ham og slap hans hånd så snart som de var kommet hen til nogle sofaer.
"Do you want anything.. a drink, a... i don't know. Nothing is off the table."

Et lettet suk forlod hans læber og en lille smule af anspændtheden forsvandt igen. Knuden i hans mave blev lidt løsere, selv om han da stadig var ret nervøs, men hvordan kunne han ikke være? "Yes, I will. Gladly" sagde han, og sendte hende et genert smil som hun blinkede drillende af ham. Wow, hun var så smuk jo! Det var helt sikkert et af de mest bedårende smil han nogen sinde havde set, perfekt til at gøre en hvilken som helst mand (eller kvinde) helt blød i knæene. "Oh yeah, thats.. I mean.. Eh, you're welcome!" sagde han hurtigt, som hans tunge snublede lidt over ordene. Cody anede intet om hvilken race kvinden foran ham tilhørte, han havde ikke engang tænkt så langt, selv hvis han havde, ville han nok ikke have regnet den ud. En ting var da sikkert, race eller ej, så tiltrak hun ham umådeligt meget, hendes skønhed var på ingen måde til at stå for, han kunne ikke slå øjnene væk.

Han trådte forsigtigt et skridt tilbage, for at give hende den plads hun havde brug for, og også selv for at træde lidt ud af 'spot lyset' igen, det var hende der var på, ikke ham.
Ronnie? Var det hendes navn? Et let sødt smil dannede sig om hans læber, det navn kunne han godt lide! Han lyttede lidt som Ronnie udvekslede et par ord med lydmanden, de valgte en snag til hende, og han stod bare lidt i baggrunden, ikke helt sikker på hvad han faktisk skulle gøre af sig selv? Skulle han måske sætte sig ned igen? Ikke at han ikke gerne ville være tæt på hende altså, men han fortrak dog at lære hende bedre at kende, uden.. Et publikum til at nedstirre sig.
Hvad? Han sendte hende et lidt forvirret blik, der hurtigt ændrede sig til det mere generte et idet hun faktisk tog hans hånd. En bølge af varme flød gennem hans krop og samlede sig til en kildende fornemmelse i maven, det var helt vidunderligt jo! Han tog et par skridt frem for at være tættere på hende. "Yes, I promise" sagde han stille, som musikken afbrød ham og deres øjne mødte, endnu en gang.
Han kinder blev ikke mindre røde af det flirtende blik hun blev ved med at sende ham, som hendes dragende stemme, lokkede ham tættere på, og han følte sig virkelig helt tabt nu. Det var som om i det sekund hun var begyndt at synge, havde noget inde i ham bare slået klik, han følte sig helt hul, sikker på at ligegyldigt hvad hun nu ville have, så ville han sikkert gøre alt uden at blinke. Han ville gøre alt for hende.

Efter sangen, tog det Cody mere end bare to sekunder at samle sig, så da hun trak i ham, var han nær ved at snuble over sine egne ben, i det han forsøgte at følge efter hende ned fra scenen. "I... Yes.. You're welcome" sukkede han tøvende, stadig fuldstænding umuligt for ham at tage sine øjne fra hende, og det var også lidt ligesom, efter sangen, så var hendes tiltrækning vokset, og han havde virkelig ingen kontrol over sig selv længere! Hvad havde hun gjort ved ham?
Et skuffet udtryk indtog hans ansigtstræk som hun slap hans hånd, og en utilfreds brummen forlod hans læber, han ville ikke have hun skulle slippe, han havde brug for at være i kontakt med hende, være tæt på hende, nu og for altid. "Nothing?" hviskede han tøvende tilbage, og et lidt mere charmerende smil gled frem på hans læber, før han trådte et skridt nærmere hende. Han rakte ud og lod et par enkle fingre glide gennem hendes lage mørke krøllede hår, han fangede et par af de lyserrøde striber mellem sine fingre og nussede dem bare lidt nysgerrigt mellem tommel og pegefinger. "Ronnie, is that your name? You know what?" sagde han i en nu flirtende tone, af en eller anden grund havde hendes smukke sangstemme også bragt lidt mere mod frem i ham, og den helt vildt generte attitude var heldigvis gemt en smule mere væk nu. "You're the most beautiful woman I have ever seen.. This might seem a bit selfies, but I just wanna invite you home with me, so that I can have you all to myself.. I really don't wanna share. But I should properly bye you a drink first, right?" sagde han.

Ganske stille vippede hun hovedet på skrå, og så blot på Cody. Det skæve stille dog nærmest uskyldige smil virkede så dragende, om det var hendes race evner eller blot hende selv var et helt andet spørgsmål. Ganske let rystede hun derefter på hovedet en enkeltgang, for at pointere hans hviskende spørgsmål. Veronica glemte i et sekund at trække vejret da han trådte nærmere hende, måden han rakte ud og fik ganske blidt fat i et par af hendes krøllede lokker. Det næste spørgsmål kiggede hun opmærksomt på ham med, hun vippede hovedet let til den anden side og smilede en anelse mere charmerende over hans flirtende toneleje.
"It's Veronica.. but I like to be called Ronnie," smilede hun til ham og tog et minimalt skridt tættere på ham. Med den næste sætning der forlod hans læber, løftede hun lettere mystisk hagen. Cody virkede ikke ligefrem som en der ville myrde hende når de gik ud herfra, og specielt ikke med den engle aura - men også fordi at Veronica lige præcis kendte dårlige mennesker. Hun kunne lugte dem på afstand.
"Hmmm.. that is quite the offer," startede hun stille ud. Veronica trak skævt på smilebåndet. "But in the matter of fact.. I wouldn't want to share you with anyone else either.. Why get one drink when we can share a bottle," smilede hun lidt  og placerede sine læber blidt og lokkende imod hans .Ikke at det varede specielt længe, men det var nok også mest for forhåbentlig for at give ham en følelse af at ønske mere. Veronica bed sig stille ganske let i underlæben og så forgabt på ham.
"Or we should just get out of here," forslog hun og tog let hans arm. Naturligvis ønskede hun ikke at blande hendes sovende bror ind i det, han behøvede vel ikke at blande sig i 'alt', hun fortog sig.

Hun tog ham med udenfor og vendte derved opmærksomheden over på ham igen.
"I'm all yours," smilede hun blot til ham. Veronica stod så tæt på ham hun kunne uden at det virkede overdrevent. Ganske let tog hun sin hånd i hans og lod derved sine fingre flette sig sammen. For første gang længe følte hun at alting som faktisk gik hende på, var gået væk i en stund. Det var hvad hun havde brug for.

"Veronica" gentog han i en blidt stemme, som han smagte lidt på ordet. Et smukt navn til en smuk pige, ikke også? Hans fingre forlod hendes hår i det hun trådte tættere på ham, eller i virkeligheden blev de nok bare viklet lidt mere ind, og han måtte trække hånden til sig inden han 'kom til' at lade den gå på endnu mere opdagelse.
Et blødt charmerende grin forlod hans læber, inden han nikkede sig enig i hvad hun sagde, "Yes, that was my thought exactly" sagde han stille, inden det fuldkommen uventede kys hev ham helt ud af balance igen. Han lukkede overraskende øjnene og placerede sine fingre om hendes sexede talje, før han tillod sig selv at gengælde det magiske kys og lod følelserne fra det ramme ham som en varmekanon lige i maven.
Ind til det alt for hurtigt var forbi, og han stod tilbage med kun følelsen af længsel efter mere, hun havde så sandligt snoet ham om sin lille finger.
Han gengældte med det samme blikket i hendes fængslende øjne, og sank en ekstra gang som hun bed sig i underlæben. Alt hvad hun gjorde og sagde var som ild i hans blod, normalt sagde man at sådan en burde kunne slukkes, men han ønskede ikke dette, nej han ønskede blot at den skulle brænde mere, han ville tættere på hende, lade ilden sprede sig mellem dem, og opsluge ham helt!

Han nikkede ikke det mindste tøvende, som hun forslog de smuttede, den var han mere end bare med på. Han fulgte hende ud i den lidt halv fugtige nat og drejede ansigtet mod hende som de nu stod her.
"I was hoping for you to say that, let's go.." sagde han hurtigt og så op og ned af gaden. Problemet var bare at hans motercykel stod parkeret foran lejligheden i Gaia, så han kunne umuligt tage hende med på den. Og så var der jo det, at der alligevel var et stykke hen til hotelværelset, han havde måtte tage en taxi herhen til at starte med.. Så..
Da deres fingre var flettet, brugte han det som en undskyldning til at trække hende ind i sine arme. Han slap hendes fingre for blot at ligge sine hænder om hendes håndled, som han placerede i nakken på sig selv. "Hold on?" sagde han stille, før han igen smøgede sine fingre om hende og holdte hende tæt ind til sig.
En lyd af tøj der blev revet itu gled nu gennem luften, og ikke mange sekunder senere brede der sig et par kæmpe store hvide vinger ud bag Cody. Han smilede forsigtigt til hende, før han gik lidt ned i knæ, og satte af.
Så skød han ellers gennem luften med hende i sine arme. Hurtigt nåede de sikkert gennem natten, før han igen kunne lande på balkonen tilhørende det hotelværelse han havde lejet. Han satte hende forsigtigt ned, dog uden at forsøge at skjule sine vinger igen, han lod dem bare være fremme til syn, som han rev t-shirt stumperne af sin krop og smed dem på gulvet ved siden af dem.