You didn't have to... But thanks. - Cody

Tid: 15:00 fredag eftermiddag.
Sted: Den store have omme bag akademiet.
Omgivelser: Nogle få elever hist og her, men virkelig ikke særlig mange grundet det kølige vejr.
Vejr: Køligt, men vindstille og tørt.
Outfit: Tøj(blot med lange bukser) + hår

@Cody
_____________________________________________________________

Miguel havde næsten lige været indenfor og fået sig noget sen frokost, efte rhans sidste time havde været overstået, denne gang besværgelser. Derfor følte han at han nu havde brug for lidt frisk luft, komme ud og få koblet hjernen lidt a fog lade kreativiteten tage overhånd som den tit gjorde når han var omgivet af så meget dejlig natur. Han hev huen lidt længere ned over hovedet så både den og hans hår isolerede hans ører godt mod den kølige luft, og samtidig holdt den ene in-ear høretelefon på plads i hans venstre øre.

Han var nået ud til den store have, omkring de lange rækker af rosenbuske, da det skete. Hans ene evne slog ligeså pludseligt til som den altid gjorde, uden at han havde nogen kontrol over det eller egentligt overhovedet vidste at det skete. Men hvis der var nogen som helst der så i hans retning, ville de se hans øjne blive helt hvide som hans krop stivnede, før han utroligt hurtigt hev tegneblok og blyant frem fra sin taske, og begyndte at tegne løs, uden så meget som en gang at se ned på papiret, nej, han stirrede ligefrem mens hans syn tog form både i hans sind der ikke va rbevidst om at dette skete, og nede på papiret. han stod sådan i got og vel tre, måske fire minutter, før hans øjne fik deres normale farve igen, hans krop stoppede med at være frossen på den samme måde, og han måtte ryste hovedet et par gange som han blinkede, før han så ne dpå papiret...

Men lige som han gjorde det, fik han overbalance, og faldt direkte ind i rosenbusken ved siden af ham, som der skar begge hans underarme og hans ene kind en del op, i al fald nok til at det blødte let fra flere sår, inden han kom op at stå igen, og fik taget sin blok, klappet den sammen, og samlet blaynten op som han stille bandede for sig selv på spansk, før han inspicerede hvordan skaderne var denne gang. Men ah, ikke andet end små skrammer fra torne. Det kunne han snildt hele med en formular så snart han var indenfor igen, det tog han skam slet ikke så tungt.

Cody havde også næsten lige fået fri fra sine timer, men han blev nød til at vente på skolen, han kunne ikke tage hjem endnu nemlig. Han skulle på arbejde snart, om kun en time, så det kunne altså ikke svare sig at tage hjem endnu. Han bestemte sig i stedet for at slå tiden lidt ihjel, først havde han tjekket om Ben var hjemme, men det var han desværre ikke, og han havde ikke lige lyst til at hænge ud med hans mærkelige roomies, de virkede godt nok lidt spøjse, så han havde lige forladt kollegieværelserne og var nu på vej gennem haven, tilbage til skolen. Han kunne lige så godt finde biblioteket og bare få lavet nogen lektier i stedet for, han havde alligevel travlt med sit arbejde eller praktikken jo, og med lektier oven i.. Og så var der Ben.. Og Veronica, og alle de andre.. Han havde lidt meget at se til for tiden, men det var okay, noget skulle man jo også lave!

Han blev revet ud af sine tanker som han fik øje på en eller anden mand, han ikke syntes han havde set før nogen stedet. Manden stod og tegnede på noget papir, og hans øjne var hvide og underlige. Cody vidste ikke helt om han skulle være bange, så han holdt sig bare på afstand og gik i en bue uden om. Men så skete der pludselig et eller andet med manden, og han faldt bare! Cody stoppede forskrækket op, så manden som han kom op fra den der busk igen, men det havde åbenbart været en tårne busk og nu havde han revet hul over det hele! Cody kunne jo ikke bare gå videre så!

Han vendte om og skyndte sig over til manden, "Heyhey! Are you okay, can I assist you to the hospital wing maybe? It seems like you got a few deep cuts there.. Maybe I should go for help.. Or maybe I can do.. Something" sagde han, lidt tøvende som han kom helt tæt på ham og grev forsigtigt ud og lagde sine fingre omkring mandens håndled for at nærstudere hans sår, han skulle lige være sikker på de ikke var for dybe og manden ikke ville forbløde med det samme! Men så slemt var det heldigvis heller ikke, så han gav lidt genert slip på ham.. Nå men han skulle nu alligevel med på hospitalsfløjen, han skulle have renset det jo! Det kunne være alt muligt skidt i, og så kunne der gå betændelse i det og han kunne blive rigtig syg jo.

Nå. Sådan her var ting jo bare engang imellem, hans trancer var lidt ubelejlige, men han kunne ikke gøre en skid ved dem, så han måtte jo bare acceptere at de kom og gik som de ville, hvilket han da også havde husket at nævne da han havde været inde på skolen førhen for jobsamtalen om arbejdet som lærer her, at han altså nogle gange nok kunne risikere at gå i stå midt i en time grundet den evne. Heldigvis var ledelsen da rimelig forstående overfor det.

Miguel havde bare stille og roligt tørret det værste blod væk og blevet enig med sig selv om at han måske alligevel skulel lave besværgelsen nu, inden han fik blod overalt på sit tøj... Så meget hvidt som der nu var på tøjet. Så han havde lukket øjnene, og lige været igang med at skulle udtale de første ord af formularen, da han hørte en anden stemme, og standsede, for at åbne øjnene og få øje på fyren foran ham. Og... Den ro der var omkring ham... En engel?

Han smilede let som fyren straks gav sig til at foreslå at tage ham med over i hospitalsfløjen, eller hente hjælp. Den lidt nervøse, tøvende tone syntes Miguel dog nu bare var sød, og derfor blev hans smil også bare bredere som Cody uden videre greb fat i hans håndled for at inspicere de mange rifter. "There's really no need. I was just about to heal it myself when you came over. I'm used to this." sagde Miguel så bare, i sit sædvanlige rolige og venlige tonefald. "But thanks for asking."

Åhhhhh! Han åndede lettet ud, ved det som manden fortalte ham, at han kunne heale det selv! "Oh you're a witch?" sagde han i en blid venlig tone, ligesom manden selv! Han var dog lidt genert, og tog forsigtigt et skridt væk, efter at have været tæt på for at kigge på mandens skræmmer, men han ville være okay om lidt, han skulle bare lave noget magi jo!
Cody så ned på sine sko og vidste ikke helt hvad han faktisk skulle sige mere, manden var flot og virkede rar og sådan noget, måske han skulle blive og snakke lidt med ham? Han havde alligevel en time han skulle have til at gå ik? Men nej.. Cody var ikke god til sådan noget her, han var lidt genert og sådan.. Så det var ikke.. Fordi man bare kunne stille sig op og snakke med en fremmed? Hvem gjorde også sådan noget?
"Oh.. You're welscome.. So.. Okay.. Take care then?" sagde han forsigtigt og sendte hurtigt manden et smil før han begyndte at bakke lidt væk fra ham, gjorde klar til at smutte igen.

Miguel smilede som han nu forholdsvist nemt kunne fornemme at manden - englen - langsomt faldt til ro igen som han forklarede ham at han sagtens selv kunen hele det. Da han spurgte ham om han var heks, nikkede han, fortsat blidt smilende. "Yeah, I am. Just became a teacher here, too. So I do know my spells really well." grinede han let, og trak en smule på skuldrene. "Thanks for worrying about it, though. Many people would just walk by and do nothing." det varmede virkelig hans hjerte at se andre der, ligesom ham, oprigtigt bekymrede sig om andre! Åh, hvis bare flere folk var sådan!

"Hey, if you don't have anything to do... Well, I don't either, and you seem like a nice person, to be honest. We could go somewhere and just talk?" Yeah, Miguel var en af den type udadvendte personer der intet problem havde med bare at tage den direkte fremgangsmåde her til at møde og lære nye folk at kende, i al fald ikke når han kunne mærke at det var en 'blid sjæl' ligesom ham selv.

Hans store empati havde på den måde hjulpet ham en del igennem årene, men andre gange også være til mere besvær end ellers da andre havde udnyttet den førhen. Han havde dog en god fornemmelse af at denne engel ikke ville være en af dem der udnyttede det. Han mumlede dog også lige hurtigt helings besværgelsen, og kiggede på med et svagt smil som hans små sår hurtigt lukkede sig, som så mange gange før.

Cody stoppede lidt op som manden snakkede videre til ham, han sendte ham et forsigtigt smil, Cody var ikke lige den bedste til at få nye venner.. Faktisk var han rigtig dårlig til det, og han var også rigtig dårlig til andre folk, nok lidt social akavet i virkeligheden! Undtagen når han lavede sit arbejde, når han var sygeplejerske, så var det bare som alting faldt på plads, han var i sit rette element, og han var også virkelig god til det faktisk. "Oh a teacher, really? cool, what do you teach?" spurgte han forsøgende, lidt nysgerrigt faktisk, men mest bare venligt. "Oh yeah I.. Eh.. Your welcome.. I would never turn my back on someone who needed my help.. I'm an angel after all, it's kinda of my duty?" sagde han med et mildt smil.. Godt nok skulle han ikke beskytte alle altså, men han hjalp hvor han kunne, selvfølgelig gjorde han det!
"I.. Eh.. Thank you.. But.." sagde han stille og rødmede lidt.. Men.. Manden var en lærer? Og Cody var elev, han var ikke sikker på at det var nogen god ide.. Måtte man godt det? Ville det ikke se forkert ud? Hvad ville folk tænke!
"I don't know if that would be.. Appropriate.. When you're a teacher.. I'm a student.. And yeah.. Just.. I don't wanna do anything.. Wrong?" sagde han og kiggede ned som han følte sig en smule akavet.. Genert.. Og rødmede bare endnu mere.. Havde han sagt det rigtigt? Havde han sagt noget forkert? Åh..

"Arts and incantations," svarede Miguel smilende på englens spørgsmål. Han havde trods alt en del århundreder erfaring med begge dele, og gik også meget op i det, så det havde kun været naturligt at det var de fag han valgte at undervise i. "Maybe it is, but it'd still nice to see someone act on it. I've known angels who didn't, and they weren't fallen ones, either." sagd ehan så til det næste, og trak let på skuldrene, før han stille og roligt tog et skridt tættere på Cody, stadig med det blide smil.

"Why wouldn't it be? We're allowed to chat with students.Make friends if we want to." sagde han og trak let på skuldrene. Det var kun seksuelle forhold der ikke var så velset, og det mest med de elever der rent faktisk VAR unge. "Really, it's not a big deal. And you do seem like a really nice guy. I'd like to get to know you better."

//undskyld den blev kort...

cody sendte ham et forsigtigt smil og nikkede lidt "Oh okay, cool!" sagde han bare, det var ikke nogen fag han havde selv, så i det mindste skulle han ikke bekymre sig for at det her var hans lærer. Det næste han sagde rødmede han bare lidt ved, han så ned og fumlede lidt med sine fingre, var det ikke et kompliment? Hmm. "Thank you.." mumlede han stille og så forsigtigt op på ham igen. "Oh okay.." mumlede han igen, stadig lidt tøvende.. Det var ikke det han havde hørt, men det var måske også mere rygter, der var selvfølgelig regler for den slags, men der var også noget med at skulle læse mellem linjerne.. Og hvis han selv skulle sige det, så forstod han det bedst sådan, at et forhold, et hvilket som helst forhold, til en lærer, ville være forkert. "I don't know.. I don't wanna get in trouble.." fortalte han stille, lidt genert.

"Yeah... Been practicing both for most of my life, and I like teaching others. So it was just... A natural choice to choose those subjects to teach in, I guess." han trak let på skuldrene og smilede blidt til englen foran sig, han kunne jo tydeligt mærke hvor nervøs han var af natur, så derfor han prøvede at gå mere blidt, stille og roligt freme nd ellers. Han vidste jo godt hans udadvendthed nogen gange gjorde ham lidt ivrig, så det prøvede han at skrue lidt ned for.

Han lagde også hurtigt mærke til hvor tøvend ehan var med det hele, og det var åbenbar tkun fokuseret omkring det med at Miguel var lærer og han selv var en elev. Suk. "Really. Friendships are allowed, dude. They wouldn't ban us from forming lasting friendships if we find someone nice, you know. It's just... The other type of relationship that's banned. You're not doing anything wrong. You won't get in trouble for just hanging out and talking with me." prøvede han at berolige Cody, tonen i hans stemme blid og rolig.

"Well that makes sense I guess.." mumbled han og kiggede ned på sine sko, som han selv prøvede at tænke over hvad for nogen fag han mon selv ville undervise i hvis han nogen sinde skulle være lære i noget? Hvad var han god til egentlig? Han sukkede lidt tøvende, nejnej, han ville nok ikke egne sig til lære alligevel? Måske biologi dog? Nej, han skulle jo være sygeplejerske! Det glædet han sig virkelig meget til faktisk, han elskede allerede at være i praktik jo, og han elskede virkelig at hjælpe folk på en måde, det var perfekt til ham.
Oh.. Han kiggede lidt nervøst op igen og fangede mandens blik, "I'm sorry, It wasn't my intention to offend you" sagde han forsigtigt og rystede langsomt på hovedet, nu anede han ikke hvad han skulle gøre jo? Han kunne måske godt hænge ud lidt, men det virkede stadig så mærkeligt, han var en lære! Også selv om Miguel sagde det ikke betød noget, men.. Altså hvad ville folk ikke tænke? Han havde virkelig ikke brug for den slags rygter, han hørte nok i forvejen om andre af skolens elever og han ville virkelig ikke være en af dem.. Hvad ville Ben ikke tænke om ham???
"I guess I can talk then.. Just for a little while?" sagde han forsigtigt og prøvede ikke at gøre manden sur, han kiggede sig dog lidt nervøst omkring. "But you should properly take care of all the wounds first, right?" mumlede han, manden blødte jo stadig, det måtte ikke være så rart tænkte han.

"Why wouldn't it? It would be strange to order us to not have friends among the students. I already have one good friend who's a student here. She's in the same coven as me, too. Or, well, she will be, soon enough." Miguel trak let på skuldrene. Igen, han tog aldrig tingene særlig tungt - hvorfor bekymre sig om alting før det var tiden til det? Han havde nok i at skulle bekymre sig om de ting han så i sine syner, han gad ikke bruge mere tid end hvad han allerede brugte på det og på spekulationer om ting der måske slet ikke ville ske. Han vidste da idet mindste at hans syner altid gik i opfyldelse, så det var han idet mindste sikker på ville ske.

"Offend me? Oh, no, don't worry, you didn't. I rarely ever get offended." sagde han helt ærligt, med endnu et blidt, varmt smil på de fyldige læber. "Yeah, maybe we could go look at the winter flowers in the back of the garden, as soon as I'm patched up?" foreslog han, stadigt smilende før han så ned på de mange rifter på hans arme, for så at lukke armene mens han stille fremsagde helings formularen, der hurtigt vil alle de små sår til at lukke sig. Så snart det var gjort, smilede han igen til englen foran sig og lavede et let kast med hovedet som for at bed eham om at følge med, idet han begyndte at gå hen mod det bagerste af haven, og vinter blomsterne der.

Cody lyttede intreserret til hvad miguel fortalte ham, han var ikke helt sikker på hvor meget mere rolig det nu også gjorde ham, men han var nok også bare typen der altid var en lille smule nervøs, lidt 'jumpy' anlagt. Der var meget få person han tillod sig selv at slappe helt af sammen med, han havde det ret godt sammen med Ben, men det blev også nogen gang en anelse anspændt, mest fra Codys side af. Han rystede lidt på hovedet, det gad han ærlig talt ikke tænke på lige nu, det bekymrede han sig nok om i forvejen jo. "Okay.." mumlede han tøvende, bare sådan til det hele, før han kiggede lidt på Miguel da han fik healede sine sår, det var alligevel ret sejt. "That's pretty cool.." sagde han anerkendende, og fulgte så efter ham hen til de der blomster han gerne ville se på. Det var fint nok med Cody, han kunne godt stå og kigge på blomster altså, selv om han nok hellere ville sidde inde i varmen, med et krus varm te! Og måske en god bog! Ja, det var nok hans fortrukne.
"So, have you been here long? Or?" mumlede han stille, for ligesom at holde samtalen kørende, og vel.. Lære hinanden lidt bedre at kende?

Miguel smilede og trak let på skuldrene da englen foran ham kommenterede på brugen af hans magi. "Well, thank you. To me it's pretty much an everyday thing, but I guess it might be cool to others." indrømmede han med et blidt, venligt smil. "Must be pretty nifty to be able to fly, too, though." sagde han så med et skævt smil. Han havde ærligt talt indimellem været lidt misundelig på englenes vinger, men igen var det nok meget godt at han ikke kunne flyve - det kunne hurtigt gå grulig galt hvis han fik et syn midt i luften, eller det ville han da mene. Når han før havde gået i stå midt på en vej, så turde han ikke tænke på hvad der ville ske hvis han gik i stå midt i luften. Så var der nok snart kun udsplattet heks tilbage.

Miguel stod og kiggede lidt interesseret på de forskellige blomster da de var nået derhen, hele tiden med et svagt smil på læberne. Han elskede virkelig blomster, eller bare planter af alle arter, men nu eksperimenterede han så også meget med dem i forskellige eliksirer, så det var vel kun naturligt at han var interesseret i dem og tænkte meget på hvad de forskellige mon kunne bruges til, udover det der allerede var prøvet i forvejen. "Oh, I've been here since... August, I think. Got the job as a teacher a month ago." svarede han så, og drejede blikket over på englen igen. "How about you? How long have you been a student here?"

Cody nikkede kort før han smilede lidt nervøst for sig selv, bare sådan, ja. Holdte blikket strengt på græsset foran sine fødder, vidste ikke helt hvor han ellers skulle se han, det hele virkede bare sådan lidt - underligt? Off? Men han ville ikke fornærme læren igen, tænkt hvad han kunne få af konsekvenser for det? Så i stedet prøvede han at opføre sig, ja ordenligt? Gøre sit bedst, være sit altid venlige selv? Men ærligtalt, så længdes han lidt efter at stikke af! Ikke at Miguel ikke var sød, det var han da! Og sikkert også hyggelig at tale med, måske blive venner med? Men så længe Cody var elev, og han var lærer, ja så overvandt fordommene nok bare lidt, og Cody kunne ikke helt skubbe dem til side. "Yes it is.. It's kinda liberating.. And seeing everything form above.. It's fun, and.. Well, I never get lost.. So thats good to.." grinede han, okay! Verdens dårligste joke, lige der! Desuden var det ikke rigtigt.. Han følte sig 'lost' hele tiden.. Bestemt i nærheden af Ben! Han vidste aldrig hvad han skulle sige, hvad han skulle gøre, noget som helst.. Hans hjerne gik bare i stykker, og han havde lyst til at grave sig selv ned i et virkelig virkelig dybt hul.
Han så forsigtigt op, endelig.. Dog ikke på Miguel, ture ikke kigge på ham.. Han kiggede på blomsterne i stedet, "So.. You like flowers?" mumlede han stille, måske kunne de bare tale om blomster så? Det var ikke et så ømt emne, det var vel fint nok? Bortset fra han ikke anede noget om blomster, men det gjorde ham der Miguel forhåbentlig, så kunne Cody vel lære et eller andet?
"Cool.. Me? No.. I.. Eh.. Yeah.. Some time.. Since summer.." mumlede han og sneg alligevel et hurtigt kig på englen, bare for så selvfølgelig at møde hans blik, og dermed igen kigge væk genert, som en lys farve rød spredte sig over hans kindben.. Satans!

Miguel lagde godt mærke til at fyren stadig virkede rimelig nervøs, men han var måske også bare sådan generelt nervøst anlagt? Det var der jo en del der var, ikke noget at bekymre sig så meget over, betød bare han skulle være lidt mere stille i sin fremgang og ikke nær så frembrusende som han ellers normalt var. Han sagde derfor ikke noget, smilede bare let som de gik afsted, indtil de var nået om til den del af haven hvor blomsterne han gerne ville have et nærmere kig på, var.

Han grinede dog let af den halvdårlige joke Cody lavede. Han havde skam selv en rimelig plat humor, så den faldt nu i god jord hos ham. "Well, I do guess it's easier to get the right perspective from above, after all?" sagde han så bare, stadigt grinende, og trak let på skuldrene. Miguel rakte derefter stille ud for at køre en forsigtig finger hen over et af bladende langs blomstens stilk, mens han hørte Cody stille sit spørgsmål. "Plants in general, to be fair. But flowers, too, yes." svarede han med et smil. "I really like studying new ones, too. You never know what beneficial abilities they might give to a potion, after all." ja, det var mest grundet hans eliksirer at hans interesse i planter nu engang var startet, men det var vel også meget naturligt. Han nikkede derefter stille, og sendte et smil i Cody's retning som han kiggede tilbage på ham, og deres øjne mødtes... Før Cody selvfølgelig slog blikket væk igen, og rødmede. Miguel valgte ikke at kommentere på det, men det var nu ret sødt.

"Yeah.." mumlede han bare og kløede sig lidt i nakken, stadig ret nervøs, det var lige før det blev for meget jo, måske skulle han bare komme med en eller anden lam undskyldning og så smutte? Det ville nok være en ret god ide, men han var nok også lidt bange for at gøre ham der læren sur jo? Tænk hvis han sagde det til de andre lærer! Og så ville Cody få skæld ud!
Okay han kunne ligeeeee, kigge på blomster i fem minutter og så smutte!
Han lyttede lidt til ham snakke om blomster og røre ved dem og snakke mere om dem.. Ok men altså.. Could this be anymore gay?! - Ikke at han ville dømme vel, men altså, come on!
Miguel var altså lidt af en weirdo, det kunne han hermed konkludere! Det der mærkelige noget han havde lavet i starten, og så busken, og nu det her?!
Burde han være bange i stedet før måske????
"Yeah sure.. Pretty.. But Miguel, I'll have to go now, I have a class.." sagde han så bare, ren løgn, men det var lige meget, det kunne fyren jo ikke vide noget om!
"But it was nice talking to you, so.. See you around!" sagde han med et venligt smil, før han begyndte at bakke lige så stille væk fra ham.

Miguel havde egentligt stadig mest fokus på planten, før han kiggede rundt på de andreder var. Han var nu også sådan helt generelt en stor natur elsker, hvilket da heldigvis også kun havde været en fordel indtil videre, i det coven han nu engang var medlem af, da de jo var et naturbundet coven. Det, koblet sammen med alle de eliksirer han gik rundt og bryggede på indimellem, så fik han en rimelig stor interesse for alt der havde med planter at gøre.

Han kunne selvfølgelig godt se at englen stadig var mega nervøs -ikke at han helt forstod hvorfor, der var da ikke lige det store at være nervøs for? Og det næste han sagde lød mest af alt som en hurtig undskyldning han lige fandt på, men han sagde ikke noget til det. Han smilede istedet bare og nikkede - knægten havde sikkert sine grunde, og han ville ikke snage. "Yea, see you. Take care," sagde han så bare i sit blide, rolige tonefald, med et smil Cody's vej.

// undskyld den blev lidt kort

//Out <3