Fucking wolfs! Leave me alone! - Reign

Tid: 18.28
PLACE: Gågaden i Gaia
SURROUNDINGS Folk på vej hjem fra arbejde, butikker som er ved og lukke ned
Vejret: Koldt, sner og blæser
TAG: @Reign
Outfit: Påklædning

Han trak sit tørklæde lidt mere om sig, puttede sine hænder sammen og pustede ned imellem dem. Det var alt for koldt til at være udenfor, men han havde været det det meste af dagen. Han havde på ingen måde orket de sidste timer, godt nok havde han selv valgt sine timer, men det var simpelthen blevet for meget. Alle de nye ansigter, indtryk og læreren der forventede han lavede noget. Nej han trængte til at komme væk, væk fra det hele. Desværre havde han ikke hørt om de der såkaldte vogtere der var på skolen. FUCK de var da godt nok træls, og alt for stædige.

Han stod bukket frem med hænderne på sine lår, hev efter vejret. Han trængte til en pause, bare en. Men den ulv var alt for stædig. Han fik øje på ham for enden af gaden igen. *Fuck…. Give me a fucking break. It takes more effort to run away..* Han rullede opgivende med øjnene som han drejede ned af en lille sidegade. Han havde nu leget katten efter musen i et par timer, men åbenbart gav de ikke op, selvom timerne for længst var forbi. Han satte farten op, og drejede af et par små gader, håbede på det ville hjælpe. Men som han drejede om det sidste hjørne, formåede han og løbe ind i en anden person. Han faldt tilbage på numsen og ømmede sig ved at gnide let på den. Forbandet være hans klodsethed. Han kiggede op på manden han var stødt sammen med. ”Sorry I’m just trying to.. Fucking wolf…” sagde han ind imellem den hurtige vejrtrækning.

Påklædning: her

Reign havde haft endnu en vellykket dag på arbejdet. Trods det kolde vejr, virkede det som om, julemåneden gjorde folk i bedre humør - dette gjaldt også kunderne, der kom for at få vasket deres beskidte biler. Forretningen gik strygende.
Pengeproblemerne hang stadig over mennesket som en mørk sky, men en varm cappuccino fra Starbucks var fantastisk til at få ham til at glemme sådanne ting - og så varmede den samtidig hans fingre på den kolde vej hjem.
Han så hen på en dame, der forsøgte af få barnet i sin barnevogn til at falde ned, og kunne ikke undgå at smile lidt over det. Fremtidsplanerne i forhold til jobs havde altid ligget hos børn. Han elskede børn - deres uskyldighed og barnlige glæde kunne altid få smilet frem på hans læber. Men det var endnu kun en drøm.

Forsvundet hen i sine egne tanker opfattede han ikke fyren, der kom løbende om hjørnet ind i ham, før det var for sent, og formåede kun lige at holde sig på benene ved at gribe fat i et hegn foran en af butikkerne. Den varme drik skvulpede løs i hans hånd men blev trods alt under låget - heldigvis.
Reign så ned på fyren, der åbenbart ikke havde været så heldig i forhold til balancen og var endt på jorden. Blinkede lidt af de uventede ord og stammede ud, "I- no, I'm- I'm no wolf," stadig perpleks efter det pludselige sammenstød. Fik dog samlet sig rimelig hurtigt og slap rækværket for i stedet at hjælpe fyren op fra det tilsneede fortorv, "you okay there?"

Stadig forvirret efter sammenstødet, og tydeligvis voldsomt forpustet kiggede han på den hånd fyren foran ham tilbød som hjælp. Han smilede lettere genert som han tog imod hjælpen han blev tilbudt. "Ohh.. Sorry.. I didn't mean you. It was.." han kiggede sig over skulderen med et små bekymret udtryk og kløede sig så en smule nervøst i nakken som han kiggede på manden foran sig. "I'm okay. I just have this stupid werewolf following me. Honestly he's a bit to stubborn for my taste. tshh.." sagde han med en genert tone i stemmen, som han børstede noget sne af sin numse.

Han kiggede så op på Reign igen med let røde kinder. "Sorry to ask this, I mean after bumping into you and all, almost spilling your, whatever your drinking. But.." Han kørte en hånd igennem sit hår. "Do you mind helping me? I don't really feel like going back to school. It got a bit too much with all those different creatures running around. Meehh... I need to get used to it I think." spurgte han. Det var ikke fordi han som sådan havde et problem med dem, men skulle han være ærlig så var det en smule overvældende. Han havde følt at der var nogen der konstant kiggede på ham, og mere end det var sådan normalt. "To be honest, I think I'm lost." han kiggede søgende rundt og fik øje på ulven i menneskemængden længere nede. "SHIT! He's comming this way... Please hide me.." han kiggede op på manden med sine lyse brune øjne, et bedende blik i dem, og opdagede han havde taget fat i hans jakke med begge hænder. Han slap den hurtigt og kiggede forlegent til siden. *Stop seeming so fucking desperate dude.. It's just a wolf, and what's the worst that can happend? That he drag you bag to school? Jesus you whimp.*

"A w--" udbrød Reign som det eneste, inden han fik lukket munden på sig selv. Panikken spredte sig allerede ligeså stille, og hjertet bankede løs indeni brystet på ham. Fyren virkede ikke yderligere påvirket af det - opførte sig som var det var hverdag - og lod Reign hænge i uvidenhed med sin ligegyldige attitude.
Han vidste ikke helt, hvad han burde gøre i sådan en situation. Hjælpe? Skynde sig væk? Spørge om fyren var okay? Heldigvis tog den fremmede beslutningen for ham i sin forespørgsel om hjælp og satte Reign i et nyt dilemma om, hvorvidt han burde gøre det eller ej. Det ville være røvhulsagtigt ikke at hjælpe, men det kunne også bringe en masse ballade med sig at gøre det. Han havde ikke lyst til at blive blandet ind i sager om varulve - aggressive og barbariske bæster.

"I, uh..." mennesket, der var i færd med at klø sig tænksomt i nakken, så ned, da fyren pludselig havde fået fat i hans jakke og pludselig virkede langt mere desperat end før. Det kunne ikke slet ikke diskuteres nu - hvis personen var nok i nød til desideret at tigge om hjælp, måtte Reign hjælpe. Han ville ikke tage hjem for så at læse i avisen næste morgen at et uskyldigt offer var blevet revet fra hinanden af en bidsk varulv.
Han så lidt rundt, både i forsøget på at spotte varulven og et sted at gemme sig, inden han greb fat i den fremmedes håndled med ordene, "come on," og trak ham tilbage den vej, han var kommet fra. Desværre skulle der ikke mere til end et blik bagud for at se, de blev forfulgt af manden, der måtte være varulven - som den eneste i løb på gaden og med blikket rettet stift mod dem gav det sig selv.
"Fuck..." Reign fortrød allerede at have hjulpet, men det var for sent at stoppe nu. Panikken spredte sig endnu mere rundt i ham, og han satte i løb uden at slippe fyrens håndled. Løb igennem en gyde, væltede højlydt tomme skraldespande på vejen, der forhåbentligt ville sænke varulven en smule, og videre ned af en ny gade. "Here, here, here!" kommanderede mennesket og løb ind i byens storcenter, der var godt travlt på denne tid af dagen. Så tilbage uden at stoppe og så til sin forskrækkelse, at varulven stadig ikke havde givet op. Til gengæld var han røget godt bagud efter at have væltet en stakkel dames fyldte indkøbsvogn.

Zach havde ikke bemærket panikken I fyren han var stødt ind i. Han var alt for travlt optaget med at holde øje med ulven han vidste stadig fulgte efter ham. Hvorfor var han lige endt med den stædige satan efter sig? Han kunne sku da lige så godt give op og gå hjem! Zach skulle jo nok vende tilbage, senere….

Han ville ikke hjælpe, men hvorfor skulle han også? Zach var en fremmede, det virkede underligt og rode sig ud i det. Han vidste godt hvilket ry vareulve havde, ikke at ham her havde tænkt sig og være voldelig, eller det håbede han da ikke. Det burde han da ikke være når nu han var vogter vel? Han skulle til at undskylde igen, og skynde sig videre, men mærkede så hvordan manden hev fat i hans håndled. Overrasket var han ved at falde som han forsøgte og følge med fyren, det lykkedes heldigvis også uden at han stod på snotten, og han pustede lettet ud. Han havde ingen ide om hvor de var på vej hen, han fulgte bare med. Han havde bedt om hjælp og nu fik han det, så kunne han vel heller ikke tillade sig og spørge hvor de skulle hen? Nej han måtte bare følge med! Han kiggede over skulderen som Reign også gjorde, og bed sig i læben. Fuck han var der endnu.. Det ville være så fantastisk og kunne flyve lige nu, bare flyve op og væk fra den stædige ulv! Årh det ville være godt. Men Zach havde ingen fantastiske evner, han var et simpelt menneske, og derfor var der ikke meget andet og gøre end at prøve og løbe væk.

Han bemærkede nu panikken i fyren, var det på Zachs vegne, eller? Han kunne ikke helt regne det ud, måske fordi han hjalp og han ikke ville have problemer? Måske han ikke burde havde rodet en vildt fremmede ind i det, men det var for sent. Han måtte bare sørge for ikke og være en klods om benet, så de ikke blev fanget. Noget der var lettere sagt end gjort med Zachs held. Mandens stemme lød, og Zach skyndte sig og følge med. Der var mange herinde, men ulven havde ikke givet op, han var stadig bag dem. Zach bed sig i læben, hvordan slap de ud af den her? Dybt koncentreret i at forsøge og finde en løsning på problemet formåede han og falde over sine egne ben. Han forsøgte ihærdigt og holde balancen, men med den fart de havde på, det var ikke muligt. Han fik overbalance ”FUCK!” han nåede ikke og sige mere før at han for anden gang i dag væltede ind i manden foran sig. Denne gang formåede han dog og få dem begge til at vælte ind i et stativ der stod med en masse tøj på. Han mærkede hvordan en masse ting som væltede henover dem, heldigvis kun tøj, duge og lign.

Fuck fuck fuck, så det slut. Han finder os nu.. PIS! Der gik lidt tid før han indså at han lå ovenpå manden, og knald rød i hovedet fik han hurtigt rejst sig op. ”Arhh.. fuck sorry! I’m so clu….” han havde rejst sig for hurtigt, og formåede og snuble i nogle af de ting der var endt på gulvet med dem. Han væltede endnu en gang, denne gang dog bagover så han landede på røven igen. Det her var ikke hans dag. ”I’m so sorry! Are you okay? Did I hurt you?” han havde endelig fået rejst sig, og var ved og forsøge og hjælpe fyren op. Han kiggede hurtigt rundt da Reign var kommet op og stå, og åndede lettet ud. ”I think we lost him.” lød det lettet fra den unge fyr.

Reign kunne ikke se andre muligheder end at løbe videre. Forsøgte desperat at lede efter en anden udgang, og selvom han kendte centret som sin egen baglomme, havde panikken grebet ham og ødelagt enhver stedsans. Udgang, udgang, udgang... den måtte være et sted. Tæt på.
Men de nåede ikke at finde den, før noget - nogen - skubbede Reign hårdt nok bagfra til at styrte dem begge ind i et tøjstativ stående ude foran en butik. Hvis det ikke var, fordi det var sådan et elendigt tidspunkt at falde på, havde det sikkert været meget sjovt. I hvert fald kunne han høre en gruppe piger fnise ikke langt fra, så sjovt må det have set ud.
Han spyttede et ærme ud af munden og satte sig op, efter fyrens vægt havde forladt hans ryg. "It's okay," skyndte Reign sig at snakke i munden på fyren, der klodset faldt ned på gulvet igen. Det lykkedes ham dog snart at rejse sig samt at hjælpe sin redningsmand op fra bunken af tøj.

"I think so, too..." nåede han kun lige at mumle ud, før varulvens skikkelse kom til syne igen i menneskemængden. Han løb ikke mere og spejdede rundt efter nogen - derfor konkluderede Reign hurtigt, at han ikke havde set dem og greb atter fyrens håndled for denne gang at trække ham med ind i butikken. Gik forbi kassedamen på vejen, der ikke så meget ældre ud end de 15-16 år gammel, og stirrede nervøst ned på Reigns cappuccino, der var blevet spildt ud over hele indgangen. Han ville gerne hjælpe og havde det elendigt med bare at gå forbi hende efter at have lavet et rod, men det måtte vente.
"In here," beordrede han og fik dem begge stuvet ind i et af de fem omklædningsrum, der stod linet op i enden af butikken. Nu kunne de kun håbe og bede til guderne om, at de ikke var blevet set på vej derind.
"We'll just- stay here for a couple of minutes," hviskede Reign uden at være sikker på, om det overhovedet var nødvendigt. Der var pludselig akavet stille i det lille omklædningsrum, der bortset fra en lilla bh hængende over døren var tomt. Han brød den snart, stadig hviskende, "so... why is he following you?" med blikket afventende på den fremmede.

Han var ved og kigge i samme retning som fyren han havde fået rodet med ind i sine problemer.  Det var underligt han sådan bare var stoppet midt i en sætning. Men han nåede ikke rigtig og få øje på noget, før han endnu en gang blev hevet efter fyren. Denne gang gik det dog lidt mere elegant, og han fomåede og undgå og falde over nogle af de ting der lå på gulvet. Han kiggede kort på pigen der stod ved kassen, før han mærkede hvordan han blev trukket i et omklædningsrum.

Og der stod de nu. 2 voksne mænd, gemt bag et forhæng og kiggede på hinanden. Den lille bh virkede nærmest komisk og Zach kløede sig en smule akavet i nakken, hvad sagde man lige i sådan en situation her? Han sank en mental klump, kæmpede for at finde på noget og sige, men heldigvis så brød fyren stilheden. "Well you see." startede han en smule forsigtigt med en hviskende stemme. "I'm a student at Athena. You know that big school with lots of crazy species." han holdt en kort pause før han fortsatte "It all got a bit overwhelming, all those new species to try and comprefend, and I thought I wanted to just skip the last couple of classes. But apperently the school have these 'guardians' to keep an eye out. And that guy, hes one stubborn mother fucker. Ive been trying to get away from him for hours!" Han sukkede opgivende som han var færdig med at forklare. "I don't know. It all  just got too much. Vampires, angels, demons... I mean there is only so much a human can handle.." han havde sørget for at hviske imens han snakkede, og kørte nu en hånd igennem det mørke hår, som efter turen i gulvet sad ret så rodet.

"Thank you by the way. It's nice of you. I'm Zach. Zachary" han rakte hånden frem imod manden foran sig, det var ikke fordi der var meget plads i omklædningsrummet, men i det mindste var de ikke tvunget til at stå helt tæt. Han kløede sig en smule akavet i nakken med den anden hånd. Det var det rigtige og præsentere sig, var det ikke?

"Mhm, yeah," Reign nikkede og forestillede sig allerede flere scenarier i sit hoved om, hvordan fyren var endt i en uheldig situation med en af de aggressive varulveelever, der nu var efter ham i sin tørst efter hævn. Noget helt andet kom dog ud af hans mund - noget langt mindre dramatisk, der fik hele øjeblikket til at gå i stå for Reign, der næsten ikke kunne tro, hvad han hørte.
Han lyttede i stilhed til resten, lod fyren tale helt færdig og endda præsentere sig selv, før hans blik et kort øjeblik vendte sig ned mod den venligsindede håndhilsen.
"Wait, are you telling me..." han holdte en kort pause. Forsikrede sig selv om, han ikke kunne havde misforstået et eller andet, før han igen så op på fyrens ansigt og fortsatte, "that I ran through the mall like an idiot just 'cus you wanted to skip some classes?" Han hviskede ikke mere. Situationen var ændret totalt nu til en, der ikke krævede hverken hvisken eller agtpågivenhed. "Are you serious?"
Reign kunne mærke irritationen boble løs indeni maven på sig. Her havde han troet, han havde gjort noget heltemodigt. At han havde reddet en uskyldig sjæl fra at blive et varulvemåltid. Og så havde det bare været en pjækkerøvs desperate forsøg på ikke at blive opdaget.

"Jeeesussss..." stønnede han opgivende ud og lod hånden glide tilbage gennem håret og ned i nakken. Sikke et antiklimaks. Al luften var gået af ballonen, og hele farcen virkede som en stor joke.
"I thought the guy was trying to kill you or something," indrømmede Reign uden at skjule irritationen i sin stemme. Burde nok være glad for, det ikke var tilfældet, men det var svært kun at være lettet, når alting havde ændret sig så drastisk på et splitsekund.
"I'm gonna..." lavede en håndbevægelse mod forhænget og sukkede ud, "yeah," inden han forlod prøverummet og som det første så hen mod den stakkels kassedame, der var ved at tørre den varme drik - der nok ikke var så varm mere - op fra gulvet. Tøjet lå stadig hulter til bulter udenfor.

Zach trak roligt hånden til sig som det gik op for ham, at fyren ikke havde tænkt sig at tage imod den. Han lyttede også bare til fyren som ærligt virkede en smule vred nu, okay meget vred. Han valgte ikke og sige noget, det var nok bedst. Lod bare manden komme af med det han nu engang havde og sige. I stedet smilede han bare akavet og genert. Okay, han kunne godt se det han sagde, men man kunne aldrig vide. Han vidste ikke hvad manden havde tænkt sig at gøre når han fangede ham, og da slet ikke når han havde undgået ham så længe. Hvordan skulle han vide det? Måske han ville slå ham ihjel? Zach vidste det ærligt ikke.

Han betragtede fyren som forlod omklædnings rummet, og ganske forsigtigt og langsomt fulgte han efter ham. Han stod lidt på den anden side, og betragtede bare manden som han havde formået og pisse godt og grundingt af. "Sorry. I don't know what his plan is? I have only been here one day. I don't know what the deal is? suddenly he just started to chase me?" han gik et par skridt tættere på og stoppede op ved siden af manden og kiggede på ham. "I guess I got a bit caught up. I just don't know how to handle... them..." sagde han med tryk på ordet 'them'. Det var ikke fordi han som sådan havde et problem med dem, men han anede jo på ingen måde hvordan de var. Og skulle han være helt ærlig overfor sig selv, well så havde han været bange.

Han fik øje på kassedamen som desperat forsøgte og få styr på det rod de havde lavet. Han bed sig selv i læben, han måtte vel hellere hjælpe hende. Det var trods alt hans skyld. Han gik roligt hen og sendte hende et smil som fik hende til at rødme let. Ikke at han lagde mærke til det. Han begyndte og samle noget af tøjet op, og hang det med det samme op på det stativ hun havde fået rejst op. Hvis der var kommet noget på tøjet lagde han det til side. Han kiggede så på hende "I'll pay for the damaged clothes, dont worry." sagde han så med en rolig stemme. Det var ikke et problem for ham, hans familie havde trods alt rigeligt med penge, og det var ikke første gang han havde ødelagt noget med sin klodsethed. Han blev færdig med at samle tøjet op og pigen gik i gang med at gennemgå det. "Listen Im sorry. I freaked out.. " han havde igen vendt sig imod Reign, og kiggede på ham med en oprigtighed i sin stemme. "Let me make it up to you? you still saved mem even though it wasn't from certain death. I will buy you a new.." han kiggede på pølen der lå på gulvet. "whatever that was." tilføjede han så med et skævt smil på læberne.

Reign kunne ikke undgå at rulle lidt med øjnene af Zachs forsøg på at få sig selv til at virke uskyldig. Han pjækkede - noget alle vidste var forkert at gøre - og regnede med at slippe godt fra det. Uanset hvor mange han skulle trække med sig i sit flugtforsøg.
"You could stop skipping classes. That would be a start," gav Reign igen med en del mere attitude, end det var meningen, og holdte ellers mund for ikke at ende med at skælde fyren for meget ud. Det var trods alt ikke hans job. Det var vel... varulvens? Hvor ydmygende det så end måtte være at blive belært af sådan en.
Han så et øjeblik efter fyren, der gav sig til at hjælpe pigen med at få fixet det rod, de havde lavet, hvorefter han selv gik hen og hjalp til med at hænge tingene på plads. Skulle til at følge Zachs høflighed op ved selv at tilbyde at betale noget men fortrød hurtigt nok til at få lukket munden i igen. Det var trods alt ikke ham, der havde sat jagten igang. Desuden kunne tøjet være møgdyrt - han kendte ikke forretningen, men med hans held ville det sikkert ende med at koste en måneds husleje. Så trods det føltes lidt fejt at lade "barnet" betale, måtte Reign indse, det ville være bedst, han holdte mund.

Forsvundet hen i sine egne tanker om pengeproblemer - som sædvanlig - rettede mennesket sig brat op, da Zach pludselig valgte at tale til ham igen. Det var svært at være vred på en, der trods de uheldige omstændigheder og den bumpede start var høflig og venlig. Fyren tilbød endda at købe en ny cappuccino som en undskyldning.
"Sheesh, I dunno..." mumlede Reign alligevel og skævede ned mod pølen, mens han kradsede sig på siden af halsen. Var ikke super vild med at lade sig købe på den måde. Og så igen - hvad skulle pjækkefyren ellers tilbyde? Nu havde han jo både undskyldt og prøvet at forklare sig, så der var ikke andre muligheder som sådan. Reign sukkede og lod armen falde ned langs siden igen, "cappuccino, whole milk. Medium," smilede opgivende ned mod fyren og rettede på sig selv, "actually, make it large. I deserve it."

Han havde ret, han brude følge timerne, det havde hans bror sagt til ham så mange gange før. Men det var SÅÅÅ svært når det nu var så forbandet kedeligt. Han kløede sig lidt i nakken. Han valgte ikke og svare på det, han ville bare komme til at sige et eller andet dumt. Jep det ville være typisk ham.

Det lignede at han forstyrrede ham i nogle dybe tanker, og han overvejede kort om det havde været bedre ikke og svare. Men så svarede manden endelig på det han havde sagt, han vidste egentlig stadig ikke hvad han hed. Men han virkede ærlig talt ikke super interesseret, men hvorfor skulle han også være det? De kendte ik hinanden, og alt Zach havde gjort indtil nu, var at rode den stakkels mand ind i en masse problemer, klassisk Zachary. Men denne gang var det Zachs tanker der blev afbrudt da manden fortalte hvad han havde drukket. Han kunne ikke lade være og smile lidt, great så kunne han da i det mindste gøre det. Ja! Så ville han helt sikkert få det bedre med det. "Cappucino, whole milke, large it is then. Just.. I need to.." han nikkede kort imod kassen før han gik derop. Pigen var endelig færdig med at gennemgå skaderne, og han sendte hende endu et undskyldende smil. Han rakte hende sit kort, og betalte for tøjet før han gik over til manden.

"I don't know any place to be honest. I only just moved in yesterday evening. soo." Han så på fyren med et skævt smil. "So do you have a name, or should I just call you Mr. Cappucino?" Den der lalleglade drengede attitude viste sig i hans øjne, og hans smil nåede helt op til de lyse brune øjne.

"Yeah. Yeah, sure," sagde Reign hurtigt og lod fyren gå hen for at betale for tingene, mens den uundgåelige skyldfølelse sneg sig ind på ham igen. Det var latterligt. Han tjekkede efter sin telefon i lommen og pustede lydløst ud, da den gudskelov stadig lå der, varmt og sikkert. Ville ikke have anet, hvad han skulle have gjort, hvis han havde tabt den under løbeturen.
Han tjekkede hurtigt tiden på den og lod den ellers dumpe tilbage i lommen, da Zach vendte tilbage. "Reign. My name's Reign," svarede han kort men fortsatte hurtigt med et nik i den retning, de var kommet fra, "mall's got a Starbucks right at the beginning. It's probably insanely crowded by now, though, just so you know." Ikke at Reign ville lade det stoppe ham - han levede af pulverkaffe og ville have sin cappuccino denne ene gang.

"Let's get it over with," han flyttede en tot fra panden, der irriterede ham noget så grusomt og satte mod den velkendte kaffebar, der rigtignok var stuvende fuld af mennesker - folk på vej hjem fra arbejde og ville forkæle sig selv med en latté, gættede Reign på.
Han stillede sig ind i køen og rømmede sig lavmældt med en skæven rundt. Han havde aldrig helt forstået Starbucks. Jo, det smagte da godt, men butikken var altid så travl og larmende, at det ikke ligefrem var afslappende at sidde med en kop kaffe og nyde morgenavisen derinde. Men måske var det bare ham, der ikke havde fattet konceptet.
"I can't really stay afterwards. I've got a dog waiting for me to get home so... yeah, just putting it out there," sagde Reign, i tvivl om, hvorvidt det var vigtig info, eller om han bare sagde det for at sige et eller andet.

Well nu havde han da hans navn. Så kunne han vel ikke være helt så gal på ham, eller måske? Han virkede dog stadig en smule anspændt, men hvem ville ikke være det. Han kløede sig en smule i nakken, meeh han var ikke god til det her, uanset hvor meget han gerne ville. Han kiggede i retningen de skulle gå, og nikkede bare som svar. Han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle sige til ham. Slet ikke da han meddelte de bare skulle få det overstået. Yeah... Det var vist bedst han bare kom ud af det her.

Han sagde ikke noget som de gik til Starbucks, og ganske som Reign havde forudset, så var der fyldt med mennesker. Han stillede sig i køen med Reign, imens han fumlede med en mønt der lå i hans ene lomme. Det var en nervøs handling han havde udviklet efter en del år. Han var trods alt ikke den bedste til at omgåes andre. Han kunne mærke hans hjerte hamrede en smule hurtigere, og mønten blev vendt en smule hurtigere imellem 2 fingre. Han missede de første ord Reign sagde, men han kunne da godt stykke det sammen han havde sagt. "Yeah.. No problem. I get it. No reason you get a wolf on your tail to. It's fine." han sendte ham et forsigtigt smil, og kiggede så ned igen. Han vidste ikke om han virkelig havde en hund, for hvis han havde, hvorfor havde han så overhovedet hjulpet ham i første omgang? Burde han ikke bare være gået direkte hjem?

Kvinden bag disken smilede venligt og spurgte hvad det skulle være. "Ohh. right.. Uhmm a Cappucino, whole milk, large.. ohh and to go." sagde han så, og betalte hende. "Well thanks for the help anyway. And again I'm sorry for dragging you into this. I should probaly get back soon too. I don't want them sending a whole army out to find me." et skævt smil på læberne som han stak hænderne i lommen igen.

Reign sendte et ligeså forsigtigt smil tilbage, inden han så frem for sig igen, ind i nakken på personen foran sig. Han savnede næsten vreden og irritationen fra før, der bare var blevet erstattet af anspændt - og akavethed. Fortrød lidt at have stillet sig i den lange kø med et menneske, han i bund og grund ikke anede, hvem var. Så vigtig var den cappuccino heller ikke. Men det var for sent at gå nu.
Tiden sneglede sig afsted i takt med køen, og der blev ikke sagt et ord mellem dem. Men de nåede da frem til sidst, og Reign fik sin drik, der varmede hænderne så dejligt.
Han rykkede sig en anelse væk, så folk kunne komme til, og hævede blikket, da Zach endelig sagde noget. Tydeligvis havde fyren det ligeså akavet med situationen, som Reign selv havde, hvilket jo nok var meget heldigt - det var trods alt rarest, når begge parter var enige om at gå hver til sit.

"Uh, yeah. Yeah, that'd probably be best," mennesket nikkede enigt og så kort på Zach, skævede lidt til siden, lidt ned i gulvet, før blikket endte på Zach igen, og han skyndte sig at sige noget mere, inden det blev lige så akavet som før, "so, um... stay in school. Do your homework and don't skip classes." Det var meningen, det skulle komme ud som nogle sidste vise ord men blev i stedet bare akavet, mærkeligt og fik Reign til at lyde 30 år ældre, end han egentlig var. Zach virkede trods alt ikke super meget yngre end ham. To år? Tre måske?
"Yea," rømmede han sig flovt som det sidste og skyndte sig væk uden så meget som et farvel. Situationen var alligevel umulig at redde nu, og han orkede ærlig talt ikke at prøve.

// Ude

Han havde godt kunne mærke den anspændte situation, og han havde håbet han kunne ændre den. Men hvordan skulle han dog gøre det? Han var ikke god til det sociale. Han havde tit ønsket han var, og han prøvede da. Men det gik bare altid helt galt.

Og som om det ikke kunne blive mere akavet så fik han lige en lektie. En lektie han havde hørt alt for mange gange. Han vidste det godt selv, men det gjorde det ikke nemmere. Han sendte ham derfor bare et af de der super akavede smil, og kløede sig lidt i nakken. Yeah.. Det her var ikke nemt. Han kiggede ned i gulvet, han burde virkelig sige noget. Ændre stemningen, hvis de gik hver til sit sådan her, det kunne han ikke helt klare. Det betød han var endnu mere akavet end han var før. "So wh.." mere nåede han ikke og sige før at fyren rømmede sig og valgte bare at gå. Well han havde vel ikke hørt ham? Han havde trods alt snakket lavt, og hvorfor blive? Han havde jo fået sin drink. Han sukkede en smule opgivende. Jep... Det her blev han aldrig god til. Måske det var dumt han var begyndt her på skolen. Der blev skubbet til ham af nogen som forsøgte og komme forbi, og han blev mindet om hvor han var. Han rettede sin jakke, og begyndte langsomt og gå tibage til skolen. Han kunne lige så godt få den skidebalde nu. Efter den walk out, så kunne det vel ik blive meget værre.

//Out