I'll Be Your Mirror - Calla & Livia -

S: Gangene
T: Midt på dagen, lige efter frokost
V: Koldt men solrigt
O: Mange elever er på vej til time
P: Klik
Emne til: @Livia, @Calla <3 ( Tænker jeg spiller to karaktere ind til at starte med.. Joy eller Ronnie! Så Cra, du bestemmer hvem af dem )

---

Det havde været underligt. Det var en brændende følelse i hendes brystkasse og hun måtte storme ud bare for at få luft, hvilket havde været underligt. Specielt for hende. Det var der at hun havde fundet sig selv gået tilbage til sit værelse, og var hun faldet i søvn? Måske endt med at gå i søvne, for sidst hun vidste af det - stod der nogle over hende. Prøvede at vække hende.
"Jessalyn, are you okay?" Blev der spurgt. Ganske let fik hun sat sig op undrende, hun blev hjulpet op og sidde på en bænk.
"I'm fine.." mumlede hun lidt og kløede sig i nakken. "How did I get here?" Spurgte hun ud i luften og genkendte ikke rigtig de piger omkring sig.
"You walked? Are you okay Jess?" Blev hun spurgt igen. Det var her Calla rynkede på brynet af dem, hvad fanden snakkede de om? Så kiggede hun lidt ned af sig selv, siden hvornår havde hun klædt sig i en af Jessalyns kjoler. Så fløj hun op på benene og stormede ud på et af skoletoiletterne. Blot for at stirre ind i spejlet. Hun havde nær skreget, og tog sig til ansigtet. Hvordan var det her sket? Hun rystede på hovedet og ville snerre, men det var ikke den samme snerren der forlod hendes læber. Den dyriske del af hende og vampyrsiden var der ikke - hunvar i et menneskes krop. Der var ingen ekstra styrke, men heller ikke noget som direkte havde voldsom kontrol over hende. Det var underligt, så det var sådan det føltes at være normal? Så tog hun Jessalyns mobil op, for at finde Livias nummer.
"SOS, I need your help!" Skrev hun hurtig og låste mobilen. Så gik hun afsted for at finde Livia. Måske glemte Calla alligevel at hun måske burde lede efter Jessalyn eller Roy. Hvem vidste hvad den bitch til Jessalyn kunne finde på. En ting var at hun ikke skulle slippe for at træde Calla over tæerne igen. Men på den anden side, Calla havde brugt år på at kontrollere det monster hendes far havde skabt - Jessalyn ville ikke have kontrollen. Og hvem vidste hvor meget skade den tøs kunne gøre.
"Livs!" Udbrød hun og løb næsten hen til Livia da hun så hende.

Outfit med hendes typiske hestehale.

Livia havde spist sin frokost og var på vej til time, med næsen nede i en bog, som sædvanligt. Hun havde som altid siddet alene til frokosten, med næsen i en bog, i hvert fald, når Nathan ikke var der.
Som hun drejede om et hjørne og skulle til at bladre i bogen, hørte hun sin telefon plinge i hendes lomme. Hun fiskede den hurtigt op af jakkens inderlomme og kiggede på beskeden, den var fra Jessalyn. "SOS, I need your help!" stod der. Hun så undrende på den og, smed sin bog ned i sin rygsæk, som hun trykkede på ring op og gik med hastige skridt ned ad gangen, men inden hendes telefon nåede at ringe op, hørte hun Jessalyns stemme bag hende råbe hendes.. Kælenavn? Hun vendte sig om og gik hen imod hende og spurgte "Hey Jess, are you alright? What's wrong? I got your message.". Hun undrede sig over det pludselige brug af Callas kælenavn til hende, hun kaldte hende som regel bare Livia. Hun lagde sin ene hånd på Jessalyns arm, som hun havde spurgt hende om hvad det var.

Jessalyn havde været på vej til time, da hun pludselig følte en brændende fornemmelse i hendes brystkasse. Hun stoppede op og stod mod en væg, før alting blev sort.

Hun vågnede nær kollegieværelserne. Hun satte sig op og tog sig til hovedet. Det var ikke hendes hår. Hvad fanden foregik der? Hun kom på benene og gik ind på hendes værelse og så sig i spejlet. Hun skreg. Højere end hun nogensinde havde skreget før. Hun så ned af sig selv. Calla havde en værste tøjsmag. Jess prøvede noget af hendes eget tøj, men Callas krop matchede ikke rigtig. Hun stoppede derfor jagten og påklædte sig det samme tøj igen. En forfærdelig prikket kjole, cowboyjakke. Hun lukkede øjnene i, tog en dyb indånding og lukkede dem op igen. Nej, ikke en drøm. Men så igen – måske var det held i forklædning som uheld. Hvis hun havde Callas krop, havde hun måske også hendes styrke. Hun gik ud i fællesarealet og tog fat i en af metalstolene ved bordet. Så let som ingenting, foldede hun stolen sammen. ”Well girls. Hope you like modern art.” Hun tænkte på spisesalen, og forventede Callas fart ville tage derhen. I stedet endte hun på atletikbanen. Hun prøvede igen, men endte i den anden ende af skolen. Hun besluttede sig for at gå derhen med almindelig fart.

Hun stod foran Livia og Calla, gik hun ud fra. Det var i hvert fald hendes krop der stod foran hende. ”We need to talk,” sagde hun til Calla og tog hendes hånd, for at trække hende med ud på gangen. Hun lagde hånden mod hendes næsten ikke-eksisterende hofte. ”Well well. Looks like the table has turned now. Let’s see how you like being the defenseless one.” Hun så mod Livia. ”Now who should I visit first. Your boyfriend or your mother?” Selvom Jess havde forsøgt at være sødere ved Calla, var det kun fordi hun oprigtigt frygtede for hendes liv. Nu gjorde hun ikke på samme måde. Selvom hun ikke ville gøre større skade på hendes egen krop, kunne hun stadig prøve at vende folk imod Calla. Hun gik hen mod Calla. ”How do you think Roy will react, when he realized you attacked poor Jessalyn once again. Maybe he will finally see you for the monster you are.” Hun kunne fornemme blodet der løb rundt i kroppen. I hendes krop. Tænderne voksede frem. ”I’m not unreasonable. You get a choice. Roy, your mother or Livia. I don’t mind sinking the teeth into either one of them.” Det var ikke helt sandt. Men så længe Calla troede på det, var det lige meget om Jess gennemførte hendes trussel.

Calla skulle lige til at sige noget da hun så Jessalyn i sin krop, komme imod dem.
"If anything happens, that is not Calla," hviskede hun advarende til Livia inden Jessalyn kom hen til dem. Hun lod sig nærmest trække med, og da Jessalyn ikke ligefrem havde kontrollen over Callas styrke - så havde hun ikke rigtig noget valg. Det var en skræmmende ide at have deres roller byttet, som Jessalyn så fint kaldte det. Let sank hun en klump. Hun lyttede til truslen, og måske skulle hun tage den mere seriøs end hun faktisk gjorde. Men hvilket monster ville Calla dog være hvis hun blev påvirket af en bange menneskepige? Det var nok også derfor at hendes ansigt forblev stenkoldt.
"You wanna play dirty? Fine with me, because.. You are right dear, everyone here knows im a monster.. but there is one detail you are missing in this game." Startede hun ud med armene overkors. Så trådte hun et skridt tættere på Jessalyn, "You win some.. you lose some.. except for me.. I always win," hviskede hun med et lille skævt smil.
"And.. And did you know.. that it takes a really good motive to kill someone.. even hurt someone.. like you have to be crazy if you don't feel guilt or a hole in your heart after. I mean could you do that to them.. hurt them. Watch their pain and know you cost it? Hm? Being the monster I am? Sure you are up for the control it takes?" Spurgte hun og vippede hovedet let til den anden side. Let fugtede hun sine læber.
"Even if you hurt one of them.. lets say, by the means you just want to hurt them. You don't have the control it takes to stop yourself. Me, what would the school say.. when the perfect princess, kills the new student.. whats her name.. V..ve..Veronica.. thats right. What do you want me to do? Shall it be easy or more like torturing? I mean torture was never really my thing.. but I do miss my father.. maybe I should just try to think of all the stuff he would do," tilføjede hun og bed sig selv næsten legesyg i læben.
"Thats right you get angry don't ya. You might even hurt me. But unlike you I don't feel guilt for killing someone.. can you feel it now? The explosive anger? The rage wanting to rip my head off with your teeth. Welcome to hell," hviskede hun of løftede let på øjenbrynene.
"Livs!" Smilede hun let da hun fik øje på at Livia kom nærmere dem.
"Now think about what I said. You don't want me to make a list," blinkede hun til Jessalyn.

Livia så forvirret på Jessalyn? Eller var det virkelig Jessalyn, når hun sagde at den der kom gående, som så ud til at være Calla, ikke var Calla? Hun skulle til at sige noget, da hun hørte Callas stemme sige at hun skulle snakke med hvem end det var der stod foran Livia. Hun betragtede dem som de gik væk og snakkede lavmeldt.
Det så ikke godt ud, hvis det som 'Jessalyn' havde sagt var rigtig, og at det ikke var Calla der var i hendes krop, hvem var det så? Hun stod og prøvede at få det hele til at give mening og pludselig slog det klik. Havde de.. Havde de byttet krop? Men hvordan? Hun havde læst om besværgelser der kunne gøre netop dette, men de var yderst farlige og krævede en del. Og det næste spørgsmål hun stillede sig selv var, hvorfor? Hvorfor havde de byttet krop?
Livia begyndte, da at gå over imod de to unge kvinder, de så ud til begge at tirre hinanden, som sædvanligt. Og Livia besluttede sig for at lade hendes taske glide ned i hendes hånd og hun stillede den op ad en af væggene, så hun var forberedt, hvis det skulle udvikle sig.
Det at 'Calla' kun sagde hej, og ikke krammede hende eller gjorde et større nummer ud af at se Livia, var endnu et bevis på den teori hun havde fundet frem til.
Dog smilede hun venligt til dem begge og sagde "Hi Cal. So, what's up with you two?".

Påklædning + hår

---

Veronica havde haft sine dele af undervisningen, og selvom hun gerne ville synes det var spændende. Så kunne hun ikke holde fokus på timerne, det ville sige, at hendes noter betod af, steder hun ikke havde ledt efter Roy endnu. Hun havde næsten viftet med blyanten ukontrolleret den sidste time - til hendes mobil lyste op som hun fik en sms. Meet me in the hall after class, et lille smil sneg sig op på hendes læber som Jess havde skrevet til hende. Så da timen var færdig blot lidt efter, svang hun sin taske over skulderen og gik imod hvor de skulle mødes. Dog da hun kom derhen imod, så hun tre personer stå og snakke. Først vidste hun ikke hvad det betød, så hun gik stille hen ved siden af Jessalyn og lagde hånden mod hendes overarm.
"What is going on, everything okay?" Spurgte hun dem alle sammen, og hendes blik landede bekymrende på Jessalyn til sidst. Ingen af dem så ligefrem specielt glade ud, og udfra den ene af dem havde nogle vampyriske træk - kunne det kun være et af grundende til de mere alvorlige miner. Veronica så derfor på Calla med et lettere hævet bryn.
"I am Veronica by the way," præsenterede hun sig selv og så på Livia derefter Calla igen. Hun følte hun ikke burde blande sig, men typisk Veronica at gøre det alligevel.


//Håber du kan bruge mit.. korte svar .. xD

Jess så på Calla som hun bare truede hende lige tilbage. Hun var ikke i tvivl om, Calla sagtens kunne finde på at gøre Ronnie noget. Men selv hvis Jess ikke havde troet hende, ville hun ikke tage chancen. Hun kunne virkelig godt lide Ronnie, og ville ikke risikere hendes liv på grund af en fejde med et monster. Hun så på Livia da hun spurgte hvad der skete. "Oh nothing really. Just the usual Calla and Jess fight. You know how it goes." Hun spændte kæberne da Veronica lagde en hånd mod Callas overarm. Det generede hende først, men så gik det op for hende, hun nu havde en chance for at se hvordan de så ud sammen. De var faktisk søde sammen. Men det gav hende også kvalme. Hvad hvis de aldrig kunne komme tilbage i deres egen krop? Var hun så dømt til at være Calla til evig tid? Der var en fordel dog. Hun havde ikke byttet krop med Livia. At bytte krop med sin brors kæreste ville bare være for underligt. Men Calla var heller ikke hendes første valg. Hvorfor ikke en som Jennifer Lawrence eller Aniston. En der faktisk havde opnået noget i sit liv ud over at stikke af fra sin far og blive præcis som ham. "I'm Calla. Jessalyns roommate. The shorter one." Jessalyns ord fortalt med Callas stemme var..... interessant.

Calla kneb øjnene undrende sammen dengang at Jessalyn svarede hvad der forgik. Mest af alt fordi de ord slet ikke passede i hendes mund. Den der gemte hemmelighedsfulde tone, hvordan kunne Jessalyn overhovedet få den udover hendes læber - Calla havde prøvet før og det klædte hende ikke.
"Clearly none of us knows, but seems like you got everything you wanted.. right?" Spurgte hun Jessalyn lidt spydigt. Dog kom der en hen til hende, og Calla reagede først undrende over berøringen - mest fordi det ikke var alle som faktisk fik lov til at nærme sig hende. Dog nikkede hun lidt, dette måtte være Veronica. Det bekymrede blik gav hende væk. Problemet lå i hun faktisk ikke vidste, hvor Jessalyn var hende i forhold til forhold med folk.
"Everything is fine, thank you for coming," smilede hun til Veronica kort og vendte blikket tilbage på Jessalyn og løftede let på et bryn som i dit-træk. Så fnøs hun lidt da Jessalyn præsenterede sig som hende.
"Yeha right, the only way you are shorter is because im wearing heels.. don't fall on your way down, your highness," kom det fra Calla uden hun tænkte over der. Hvilket nok var typisk Calla overfor folk hun ikke brød sig om, som hun ikke kunne slå ihjel lige nu. Det store falske smil var tydeligt rettet imod Jess.
"Oh this reminds me, Livs, I have history test tomorrow.. or wait.. I don't but never mind.. Calla.. lets us know if you need any help about 1880th centuries," præcis det år hun faktisk havde mødt Livia første gang - Livia ville vide det, og det var nok også det eneste skjulte hint som Calla faktisk havde.

Livia over på den hende der var kommet over og hun smilede venligt til hende. "Hi Veronica. I'm Livia, I'm the third roommate of theirs.". Hun så over på Calla og Jessalyn. Hun lagde mærke til Veronicas hånd på Jessalyns arm. Hendes smil falmede dog, da hun hørte Jessalyns stemme, begynde at snakke om historie, og da årstallet 1880 blev nævnt, faldt det hele på plads. Hendes teori havde været rigtig og det fik en kold følelse til at sprede sig i hendes indre. Det ville have krævet kraftig og meget stærk magi at få to personer til at bytte krop. Hun havde hørt om hvor galt det kunne gå, hvor forfærdelig følgerne kunne være. Men det næste der dukkede op i hendes hovedet var spørgsmålet; hvorfor? Hvorfor havde Jessalyn og Calla byttet krop? Hvorfor risikere den fare der var ved det? Og hvem? Hvem havde været dum nok til at bruge den slags magi? Og så især på to unge mennesker? Hendes øjne mødtes med de brune øjne der tilhørte Jessalyns krop. Og hun nikkede let, for at sige at hun havde forstået hintet.

Det var først Calla hun var opmærksom på, der var noget genkendeligt over hende - men hun kunne ikke pladsere det lige først. Der var tydeligvis noget helt galt mellem Calla og Jess - det skulle man være blind for ikke at se. Dog var Veronicas side ved Jess, også siden det først virkede til at den blonde pige havde Callas parti. Et smil bredte sig på Ronnies læber da Jess, takkede hende for at være her. Hun undrede sig over de ord der blev sagt, mest fra Jessalyns læber. Dog var det først da Jessalyn nævnte historie at hun blev helt forvirret.
"I didn't know you had history as one of your subjects?" Spurgte Veronica undrende. Naturligvis vidste hun ikke alt om Jess. Så nikkede hun venligt til Livia og kløede sig så kort i nakken, og trådte et skridt fra Jessalyn.
"Okay.. I really need to ask you for something.. I been holding it back for a little while.. and maybe you can help me.. I'm looking for someone," startede hun ud og slog kort blikket ned. "And okay.. I might have done a little instagram stalking.. but.. can you help me find Roy.. I really need to talk to him.. like really," tiggede hun lidt og så bedende på Jess, og derefter de andre. Hun fumlede med sine hænder imens hun spurgte og selv efter hun havde stillet spørgsmålet. Veronica så skiftevis på dem alle tre, og vidste ikke rigtig om de faktisk ville give hende de informationer hun havde behovet for.