Hello, who are you? - Calla

Sted: Ude på terrassen på Akademiet.
Vejr: solskin, dog er vinden kold
Omgivelser: Et par andre elever
Tid: omkring spisepause
Dag: Mandag
-
TAG: @calla

Mandag, ja dagen de fleste hadede, inklusiv Junas, der var ikke noget værre end mandag, tidligt op efter en weekend hvor man har sovet længe, Ja det var sgu ikke lige det fedeste! han denne dag blevet enige med sig selv om at han ikke ville sidde med de andre elever og spise frokost, for han hadede det! for de drenge som altid var efter ham skulle altid sætte sig ved samme bord og gjorde nar af ham og ikke mindst ja mobbe ham ret groft.

Han havde lige sat sig ved et bord bænke sæt med frokosten, for at få lidt ro i hovedet, han var træt, han havde ikke rigtigt sovet så meget om natten, han havde ligget og tænkt på, hvad de andre kunne finde på den kommende uge, det var ikke altid noget nyt de fandt på, meget af det var det samme, og han tænkte ofte om de ikke ville blive træt af det i længden? det ville han i hverfald blive glad for, hvis de gjorde. Junas var jo ikke typen der gjorde modstand eller svarede igen, hvilket bare irriterede dem endnu mere, og de kaldt ham svans og alt sådan noget, men måske var han det! men han viste han var passefist, og nægtede at tyde til vold, han mente ikke vold løste noget som helst!

Han sad og prikkede til maden, et sted var han virkelig sulten, et andet sted kunne han ikke få en bid ned, maden var begyndt at blive en ond ting, Junas var tynd, men flere overbeviste ham om at han var fed, og efter at havde hørt på det så længe, ja så var han overbevist om at han var fed og skulle tabe sig. Det var også derfor han trænede ekstra meget, hans vægt var blevet hans fjende.

Klædt i et par sorte jeans og en trop med en hættetrøje over samt en beanie på toppen af hovedet. Det var ofte sådan Calla gik klædt. Den nye pige, hvad havde hun været her i hvad? 1 eller 2 dage. På trods af de skyggevæsner skolen egentlig havde at kæmpe med, så virkede det til at lærerne gjorde sit for ikke at lade det påvirke de studerendes dage. Calla havde levet længere end nogle af lærerne her - men hun havde ingen faglig viden, hvilket også var derfor hun var her. Social akavet og blot ude på at lærer. Hun havde aldrig troet man var nød til at være omkring så mange folk hele tiden. Det var nærmest en krig at komme igennem i kantinen, og på trods af hun var blanding - vidste underviserne kun det der stod på hendes papirer. At hun var fuldblods vampyr, hvilket kun var halvt sandt. Derfor fik hun blod på flaske til frokost og andre retter der var lavet med blod til ører for stedets blodtilhængere.

Calla havde dog hurtigt fundet ud af den værre kamp var at finde et sted at sidde. Folk havde fundet sig til rette og sad i grupper. Kunne man ikke engang sidde alene? Bare lige et sekund. Hun havde ikke engang sit eget værelse, ikke fordi hendes far normalt gav hende meget privat liv - men dette var overdrevet. Calla var slet ikke van til at være omkring folk. Hvilket også kunne ses på hende, for hun følte sig usikker. Hvilket egentlig ikke kendetegnede hende overhovedet. Folk stirrede på hende, måske nogle alligevel var ved at opdage at hun var mere end blot en fuldblodsvampyr. Ingen kunne dog danne sig forklaringen, for hun var en ret så unik blanding. Calla valgte i sidste ende at vende den anden kind til og finde en plads udenfor. Endelig fandt hun sig et ledigt bord, og som hun gik meget målrettet imod det - var der en menneske dreng der satte sig der. Lige foran næsen på hende. En mild knurren forlod blandingens læber ganske kort, som hun drejede rundt på hælene for at gå væk. Dog var der noget der fik hende til at stoppe op. Det var da tre drenge, dæmoner, kom gående forbi hende. Hviskede hånene - hun kunne tydeligt hører dem. De var på vej over til mennesket der havde snuppet hendes plads, og de ord der kom ud af deres mund var ikke nogle hun faktisk brød sig om.

Måske var det den følelse af hun vidste hvordan nogle engang imellem talte om hende. Der var dog den forskel at Calla ikke ligefrem ejede et filter. Det vil sige hun var ikke bange for at sige eller slå fra sig når det kom til folk behandlede hende uretfærdig. Dog virkede fyren her ikke til at være en der var ligesom Calla på det punkt. Let rystede hun på et hoved og snurrede rundt på hælene igen inden de nåede hen til mennesket. Med et enkelt knibs med fingerne og bukserne fald ned på alle tre drenge. Folk omkring gloede og grinede af dæmon drengene der pludselig uden videre stod der i underbukser foran hele skolen. Calla listede sig om til mennesket og placerede sin bakke på bordet, imens hun grinede en smule af dæmon drengene.
"Heey, må jeg sætte mig her?" Spurgte hun så og satte sig så med antydningen af et smil. Det var nok det tætteste på et smil mange havde set overhovedet - som var oprigtigt. Dæmon drengene rev deres bukser op og løb ud af kantinen så hurtigt de kunne - efterfulgt af en latter der længe varede ved hos bordene.

"Jeg må indrømme, mad på Oxford Street er langt bedre. Jeg savner hovedstaden," fortalte hun for at starte en random samtale - var det ikke det normale folk de gjorde? Desuden var det nok den eneste sande ting om sig selv hun havde delt med nogen i hele sit liv. Hun tog sin gaffel op og prikkede lidt til den kødbolle der skulle forstille at være noget pasta samt kødboller i blodsovs. Ærligtalt måtte hun skubbe bakken med mad til siden for ikke at brække sig over hvad de nu kunne finde på af mad.

Fred? Ja kunne Junas nogen sinde få fred på denne her skole! Han havde gjort hørt drengene komme hen mod ham, de var jo ikke lige frem stille, måske når de sagde ting om Junas, men de grinte højt og skubbede til hinanden, han kiggede rundt, der var flere af eleverne der lignede nogen som håbede på at der ville komme slåskamp, sådan var det ofte, nogen blev ivrige og begyndte at råbe ” slåskamp slåskamp” når de ville have Junas til at svare igen eller gøre andre ting for at komme op og slås med dem! Men det gjorde han aldrig! For han var ikke den type.

Da alle begyndte at grine havde Junas drejet hovedet ned for at koncentere sig om sin mad, i håb om at de ville lade være ham, men han blev alligvel nysgerrig, og kiggede op, der kom et stort smil på hans læber, og han var lige ved at grine, men prøvede virkelig at holde det inde, men at se dæmon drengene med bukserne nede, ja det var sjovt! Han rystede dog lidt på hovedet, og havde fokuserede på dem, og derfor blev han skide forskrækket da der en der satte sig ved ham, det gav et sæt i ham!. Han tog sig til brystet og smilede ” du sidder der jo allerede?” sagde han med et smil til hende. Junas havde et par tæt siddende jeans på en top, der viste lidt mave, og blandt andet hans navlepiercing, og s å en stor hoodie med lynlås i som var lynet op. Han havde make up på og håret var sat. ” jeg har aldrig været på Oxford Street” sagde han, han talte tydeligt med Norsk Accent. ” jeg kommer fra norge, jeg har kun været her i omring 2 uge eller sådan noget” sagde han og sendte hende et forsigtigt smil. ”hvad hedder du?” spurgte han og rakte hendes hans hånd, han havde virkelig løse håndled. ” Junas” sagde han smilende

Hun løftede let på brynet da han sagde, at han aldrig havde været på Oxford Street. Hun blinkede endda et par gange overrasket.
"Seriøst? Jamen, så bliver vi helt klart nød til at gøre det en dag.. jeg vil ikke have siddende på mig, at du ikke har haft den oplevelse," pointerede hun med et skævt smil.  Calla havde været her i hvad et par dage? Snart en uge, og var selv den nye. Hvilket hun hadede, alle de falske kællinger og stupide tomhjerner der troede de var noget særligt. Ikke der gik længe før Calla havde sat dem på plads, mest igen fordi hun manglede det her rigtig og forkert filter på nogle punkter. Voldsom? Kun udenfor skolen og når det var nødvendigt. Derfor havde hun meldt sig til så mange fag hvor hun kunne få brugt noget af den voldsomme energi til noget fornuftigt.
"Calla, til deres tjeneste," smilede hun skævt. Junas hed mennesket, hvilket fik hende til at nikke venligt til ham. Hun tog overraskende imod hans hånd i et mere fast håndtryk, fordi Calla var stærkere end hun så ud.
"Okay. Jeg har hørt at der er de her skyggevæsner om aftenen på skolen, og det er derfor vi skal holde os inde på vores værelser efter solen er gået ned? Ved du om det er rigtigt, eller bare noget underviserne siger for at vi skal blive inde? Jeg har overvejet at blive oppe for at finde ud af det...." fortalte hun så og trak lidt på skulderen, "men det er enormt kedeligt at gøre sådan noget alene.. to til et eventyr er meget mere realistisk.. så hvad siger du? Skal vi undersøge sagerne i aften?" Man fik kun et nej hvis man ikke spurgte, og det var altid de ting hun lige tænkte på her og nu der sprang udover læberne på den kønne hybrid.

//Lidt kort det beklager jeg ^^

Junas smilede hun virkede glad, og ivrig, det gjorde ham glad, folk var jo ikke sådan overfor ham normalt, men det gjorde ham glad at der var en der var. jeg kommer fra Norge, rigtigt og har aldrig været her i før og jeg er virkelig dårlig til at finde rundt, måske du skal give mig en rundvisning`" spurgte han og så på hende. " Fedt Navn Calla, det lyder virkeligt coolt"sagde han og smilede og levede helt vildt meget op, lige ind til Calla nævnte det med skygge væserne. " jeg ved det ikke, men synes det er uhyggeligt. altså hvad nu hvis de er der? altså de kan jo måske slå os ihjel" sagde han stille og en anelse nervøst, han havde aldrig lavet ballade eller overtrådt reglerne endnu, men kunne godt fornemme at det ville ske. " hvis du lover at passe på mig, så kan vi godt, "sagde han og så på hende med et smil. "Men jeg har hørt noget om at de væsner vil angribe skolen på et tidspunkt og at ingen rigtigt ved noget om dem. sagde han og smilede til hende

// helt oki mit blev os lidt kort

"du har aldrig været i midt London og jeg har aldrig været i Norge.. en dag må vi jo tage på en rejse verden rundt," pointerede hun med et stille smil. "Taaaaaaark, tror jeg nok," tilføjede hun til sit navn. Det var ikke just det hun var van til at hører, faktisk omgik hun normalt ikke mennesker medmidnre det var mad eller andre årsager. Calla trak let på skuldren omkring det med skyggevæsner.
"Hvis de ville slå os ihjel.. burde der så ikke have været nogle lig.. skader at se? Så vidt jeg har hørt har disse væsner været her i flere måneder.. og ingen døde.. lyder mistænktsom synes du ikke?" Spurgte Calla så. Så sukkede hun lidt. "Men jeg er ikke god til at passe på andre, så hvis du ikke kan passe på dig selv.. så det dumt at tage med dig.. hvem ved måske ender jeg med at bruge dig som lokkemad? " om det var en joke eller ej kunne ikke høres på hendes ord. Calla var ikke ligefrem den gode person i historierne, men nok nærmere den misforståede med den tragiske baggrund som ingen kendte til. Calla så eftertænksom ud.
"Vi kunne også tage til Gaia.. ind og se byen.. eller ud i skoven.... jeg ved ikke hvor langt du tør gå med mig. Der er selvfølgelig også det at vi kan tage hen til kunst lokalet og male.. jeg har fri adgang.. ish," forslog hun med et lille vip med hovedet.  Kunst var noget hun elskede, og at male var noget hun kunne gøre i hele tiden. Dog var det ikke just en af hendes fars yndlings sider af Callas sjæl.

Junas så på hende og smilede, det var lidt sjovt, at hun ville tage på en rejse rundt i verden, det kunne være fedt, og det var helt sikkert noget Junas var frisk på. ” At rejse verden rundt, det lyder virkelig fedt, det må vi gøre en dag! Jeg kan vise dig Norge, Norge er et fantatisk land, du ville elske at være der, kan du godt lide vinter og sne og sådan noget?” spurgte han smilende til hende, det var som han slet ike behøvede at være nervøs og bange, hun virkede virkelig ikke til at være en som ville gøre ham ondt, men derimod, virkede hun virkelig sød og rar! Og det var en dejlig følelse.  ” hehe, dit navn er specielt, men det er et fedt navn, ved du hvorfor du fik det navn?” spurgte han og så på hende med et lidt forsigtigt smil, det kunne være hun ville fortælle det, måske endda der var en særlig grund, man kunne aldrig vide, dog hvis hun ikke ville fortælle det, ville han ikke tvinge hende til det, for sådan var han ikke.

Hendes ord om disse skyggevæsner, gjorde ham faktisk noget mere rolig, han så på hende og sendte hende et smil, ”som du siger det, har du faktisk ret, måske de slet ikke er her, måske skolen, bare prøver at skræmme os, for ikke at skulle gå udenfor om natten og sådan noget. ” sagde han og smilede til hende, han kiggede ned i jorden, hvorfor havde han også lige fortalt hende at han ikke kunne passe på sig selv, han var et fjols! Han hadede sig selv lige nu, for nu ville hun sikkert ikke tage afsted med ham, det virkede i hverfald ikke sådan på hendes ord. ”Jeg vil gerne med dig ud, men ja, jeg er ikke særlig stærk eller for den sags skyld god til at slås, men ja, du har nok ret, at det er dumt at tage med dig. Mener du det? At du måske ville bruge mig som lokkemad?” sagde han og så på hende, det her var sku ikke sjovt. ” du gør mig lidt bange” sagde han usikkert og så på hende. At hun måske ville ende med at bruge ham som lokkemad, var ikke lige noget han havde tænkt på.

At tage med hende til Gaia eller skoven, fik ham til at tænke, om hun ville i skoven for at gøre noget ved ham? , han havde ikke i sinde at tage med hende i skoven, det var en ting der var helt sikkert, faktisk var hun begyndt at skræmme ham ret meget. ” øhm vi kan godt gå til kunst lokalet, så kan du lære mig at male, tror kun lige mine evner rækker til tandstiksmænd” sagde han med et lille drilsk smil på læberne.[/b][/b]