Don't smile like that to me! - Merri og Lucifer Darch

Lucifers kærlighed til sine børn var formentlig ret tydelig, men havde han også følt der var en trussel mod dem ved at fortælle hende om sine unger, havde han nok ikke gjort det. Han kunne være alt for overbeskyttende overfor sine nærmeste, men det var kærligt ment og hverken for at være led eller gøre livet surt for nogen. Manden havde bare et konstant behov for at vide hans familie var sikker, og efter at have mistet sin hustru, følte han vel det var hans pligt at sørge ekstra meget for resten af familien. Også dem der kom udefra som hans svigerdatter Juliet. At kvinden så betragtede ham som sin far gjorde trods alt en del ting lettere. Pointen var bare, han reagerede instinktivt og passede på sin familie, og han viste nu Kennedy at han elskede dem mere end noget andet. ”They are wonderful, and very different from each other” så meget var sikkert. Ingen af hans børn lignede hinanden overhoved! De var så forskellige som dag og nat, men kunne alligevel godt enes til en hvis forstand.

Døren til badeværelset gik en smule op, og hun rakte ud efter T-shirten som han uden tøven gav hende. Han bemærkede skam de små hår på hendes hænder der havde rejst sig, og tænkte for sig selv at hun måtte fryse. Så måtte han vel bare få hende pakket godt ind. Hun snuppede den, og så ventede han ellers tålmodigt. Han stod henne ved sit store vindue, havde trukket gardinerne en smule fra hinanden for at kunne se ud. Hans hus lå ved udkanten af byen, og der var derfor stille og fredeligt derude. Der var en del natur i nærheden, og der var en stor have der tilhørte huset, samt en pool.

Så lød hendes stemme, og han vendte sig rundt og smilede. ”You are welcome” svarede han da hun takkede ham for at låne badeværelset. Det var da det mindste han kunne gøre, og med tanke på den omgang hun havde fået, var han ganske imponeret over at se hende på benene og ikke helt i spåner. At hun havde grædt vidste han naturligvis intet om. ”Yeah, not everybody enjoys the smell or feeling of blood” tilføjede han som hun bemærkede at han havde skiftet lagener. Hans tanker gled ikke mod knap så anstændige retninger da hun sagde de ord, han vidste trods alt godt hvad de snakkede om. Som hun spurgte til T-shirten, smilede han skævt. ”Satrina, my youngest, brought that for me years ago as a birthday gift. As you see, she thought me way bigger than I am hence the size. I wear it from time to time to make her happy, but I am sure she wouldn’t mind you wearing it” forklarede han.

“They didn’t say anything about when they want you back. They asked if you needed a doctor at the moment. I told them everything is under control at the moment, and we will see about tomorrow whether you want back to the school or not. You are welcome to stay here as long as you want, Kennedy” han havde sat sig på hug foran hende, og smilede opmuntrende. “You are a strong woman, and you are doing so well after what happened. But, if you need anything, to talk about it or anything the like, then please do so…” fik han sagt. “Now, I will bring you something to drink and eat. Anything in particular you want?” spurgte han blidt.

Merri strøg så forlegent to tre fingre gennem det håndklæde våde hår, og kæmmede det."Well , i enjoy blood as much as the next, i just like to keep it in my vains" jokede hun tørt. Det var underligt at tænke på hvordan blod påvirkede folk forskelligt, og her spillede især racer meget ind. Men også nogle mennesker kunne opleve en slags rus ved syn eller omgang med blod, de havde dog ikke helt oplyst øverste etage, efter Merri's anskuelse. Med racer som f.eks dæmoner og vampyre var det hele anderledes idet deres biologiske behov og dna havde helt andre mønstre og det faldt dem naturligt.Selv havde hun aldrig overvejet at donerer sit blod, men nu var tanken mere aktuel end nogen siden før. Der skulle være tilstrækkelig blod til at eventuelle offer kunne modtage en transfusion men også til at racerne kunne få tilfredsstillet sult og begær efter det, uden at forvolde skade på sagesløse.
At donere frivilligt one to one , var dog ikke i hendes bevidsthed da Merri sandsynligvis ville finde det invaderende af privatfærden og meget intimt. Desuden var hun bange for det ville gøre ondt.

Merri lyttede efter og nikkede opmuntrende , som tegn til Lucifer om at blive ved med at fortælle. Det var befriende at få tankerne henledt på andet end sig selv og hun ville hellere end gerne høre om hans børn. Bonus var at hun fik lidt oplysninger om dén mand som lige nu havde installeret hende, under hans tag.
Hun klukkede en smule over shirten og tilføjede hurtigt .."I don't plan to run around , so Lets just say i hide away in your bedroom, indtil I have to leave. Perhaps she wont have to meet me then" grinede hun og var ret sikker på det ville føles al for kejtet, tee eller ej.
Det var da muligt at hans døtre periodevis stødte ind i overnattende kvinder, endog iført deres fars tøj og bare ben, men Merri havde ikke selv til vane at overnatte hos mænd. Lige for hende ville det virkelig føles kikset at stå der barfodet og skulle forklare man sov i faderens seng, fordi han havde slået en vampyr ihjel, der var up to No good - og havde stukket Merri med en kniv. Det lød langt nemmere bare at navigerer uden om ungerne,  så var der slet intet hverken at misforstå eller forklare.

"What a relief ! i was afraid they would ordet me back way to fast. There really isen't much help to get , unless you are actually bed'ed in the hospital area, and i would like not to . The nurses are so ... strict..and they don't really listen. Merri trak vejret et par gange før hun modificerede sin udtalelse en anelse..."Perhaps i sounded judgemental, i didn't mean all the nurses , but one of them is a real pain in the butt...and with my luck, it would be she standing there, to great me welcome"[/b]
Merri trak på de spinkle skuldre og hun havde ingen grund til at skulle være andet end ærlig da hun forsat ..."To be honest , This whole moving to town and starting at the academy, has been some rollercoaster trip. I need to heal , both psycical and mental...so i would like to take you up on that offer, and rest here for a Day or two.
Da hun først havde sagt det højt, var det som en tung sten faldt fra hendes skuldre.
Hun var utilfreds med sine boforhold og hele ' kommandoen ' hun havde fået udstukket fra Mr. x , sad som en ubarmhjertig hånd om hendes hals, truende med at trykke til anytime og gøre så Merri ikke kunne trække vejret frit.
At gemme sig her i Lucifers hus , bare i et par dage ville give hende et pusterum fra trængslerne ....samtidig med hun kunne komme til hægterne og genfinde sin ...nå ja , styrke var måske så meget sagt - men så sin habituelle tilstand da !
"i promise , you won't even notice that im here...i have bookmate!"
Lød hendes forklaring , hun kunne jo altid ligge og bare høre lydbøger og gøre sig usynlig.

Ved tilbuddet om mad, begyndet hendes mave straks at rumle og især tørsten maste sig på.Merri fik julelys i øjnene .
"Oh God...what do i [i]not want to eat right now! .....something cold to lille the thirst, maybe just wather or a diet Coke? And ....something sweet" tonede den umiddelbare begejstring ud. Selv om hun var sulten , så fandt hun hurtigt ud af af al det mad hun fik billeder af på nethinden , trak minder af barne liget og blodet frem...og hun viftede mentalt maden væk igen.Hun gennemgik et hav af forskellig mad og spise produkter, men alt mindede om et stykke kød, om døde øjne eller blod.
"I don't asume you have any icecream" lød det eneste forsøg hun kunne komme på, der ikke virkede forkvalmende eller blodigt. Geez, og hende der ellers altid spiste som et helt sumo bryder hold .
Merri overvejede hvor langt der kunne være ned til køkkenet ? Måske kunne hun overkomme at følge med  ham derned , så han ikke behøvede have al det bøvl med hende, og mon ikke hans børn var gået i seng nu.

Hendes kommentar på hendes tanker for blod ”I understand that, even though I appreciate all the people who donate their blood to the bank” det kom jo mange tilgode, ham deriblandt, men især de folk der rent faktisk kom galt af sted og havde akut behov for blod. At folk så havde det underligt med at skulle give blod der potentielt kunne bruges som mad til nogle racer, well.. sådan var det jo bare. Han havde behov for blod, og hellere denne mulighed end at skulle tvinge folk til at give sig det. Naturligvis var den direkte kilde langt mere indbydende end en blodpose eller lignende, men når man befandt sig i det århundrede de nu gjorde, var der andre knap så primitive muligheder. Han måtte dog indrømme at han til hver en tid ville foretrække den direkte kilde, om end han aldrig tog andet end hvad der blev tilbudt ham. Det at lade tænderne glide ned i den bløde varme hud der tilhørte et levende væsen for at kunne suge blod til sig kunne både være brutalt og intimt, det afhang helt af ens forhold til doneren, dvs. om det var frivilligt eller tvang.

”Well, that is completely up to you” hun måtte selv vurdere om hun ville møde andre eller ej, han kunne bare håbe på at hans børn ikke fandt ud af noget. Eller, han kunne fortælle dem der var et menneske i huset, og at de bare skulle holde sig væk fra hans værelse fordi hun ville have fred. sidstnævnte var sikkert bedst, nok havde deres børn selvkontrol og dæmonerne af dem ville ikke bare sætte tænderne i hende eller lignende, men han ville ikke risiker at de kom vadende ind og fik et chok. Det ville også bare være forkert, og ikke mindst svært at forklare. De ville tro han skjulte noget for dem. Desuden, Lamia og Abaddon vidste allerede lidt om det, den ene havde hjulpet ham med at lappe ham sammen, den anden var sikkert i gang med at rydde op i parken hvor det hele var brudt løs. Han var derfor ikke bange for misforståelser, primært fordi han netop ikke bragte kvinder hjem. Han havde skam veninder, de kom på besøg, men de overnattede nu aldrig, og da slet ikke på hans værelse. Satrina ville højst sandsynligt drille med det, men han skulle nok tage sig af det, og Kennedy ville ikke finde ud af noget.

Lettelsen var tydelig at spotte, og han smilede skævt. At skolens reglement kunne være streng på nogle punkter, vidste han godt. Hvad angik hospitalsfløjen havde han kun tilbragt kort tid derinde. Det var sket i forbindelse med et stort slagsmål hvor Lucifer havde pådraget sig mange skader. En nat hvor der var fuldmåne, og hvor en varulv havde kastede sig ud i slagsmål med en vampyr. Lucifer var gået i mellem på egen hånd, nogle af de ar han havde på kroppen var tagget hver det slagsmål. Det var også med nød og næppe han var undgået varulvebiddet. ”You are welcome to stay as long as you want, Kennedy” svarede han venligt. ”As for the hospital, not think about it, the only nurse you are gonna see this night, is me” tilføjede han, og blinkede let drillende til hende.

”I would like to notice your stay, darling. Please, do feel as home here” fik han også tilføjet. Hendes mave afslørede snart at hun var sulten, og han smilede. Han var ved at grine da hun sådan udtrykte sin sult og tørst ”I both have water and diet coke, and dearest. I live with two girls who both gets their heart broken my stupid guys and who need icecream when it is that time of the month” svarede han med et skævt smil. Derpå endte han med at åbne døren til hans værelse. “Do you wan’t to come along? I can carry you if you want?” fortatte han spørgende. Hvis hun ikke havde kræfterne til at gå, kunne han snildt bære hende.

Det var ihvertfald en helt anden type af sygeplejerske , end den gængse man mødte oftest , kunne man da roligt sige.
Merri kom til at le , og i sit stille sind priste hun sig lykkelig iver at være havnet i Lucifers varetægt, og ikke den sure mutte Nurce Betty, som lå i den ende af skalaen af gamle sure sygeplejersker, dem der kun gad lytte hvis en læge talte .
Merri havde overskud til at drille lidt igen, måske et karaktertræk af hendes...altid med en lille bemærkning på læben.
Når den dag kom hvor hun trak sig i sit sneglehus og ikke havde en kommentarer til noget, så skulle man måske være bekymret for det ville været et tegn på hun var ved at resignere.
Hun slog korsets tegn foran sit bryst og sagde højtidig ..."Im a very lucky Girl , to have you as a nurse , Lucifer .....oh ...and i praise God  that im able to go to the toilet by myself"  hun follede det lille smil ud, så det blev større. Hun havde de der bækkener i tankerne , som plejepersonale kunne komme og stikke ind under rumpetten på en , hvis man ikke kunne gå på wc. Alene tanken om Lucifer skulle være behjælpelig  med dét , gav hende mere lyst til at dø af tarmslyng .
Men lidt kunne hendes ben og energi niveau dog stadig! Og derfor skyndte hun sig st takke nej til at blive båret.Merri var vist blevet båret rigeligt for den næste lange tid, nu måtte hun kæmpe sig tilbage på benene- selv om hun kun lige var blevet hæftet sammen igen.
"I would like to tag along, yes....But on my own feet.I Think i Can manage that" lød det bestemt. Så var spørgsmålet mere om hun også kunne komme tilbage , for at overnatte i køkkenet lød ikke som den bedste plan sammenlignet med den kæmpe komfortable kingsize bed der dominerede værelset.

Merri ville lunte efter ham, langsomt og en smule krum i ryggen da suturen nev i huden , hver eneste gang hun rettede sig op. Kun en enkelt gang måtte hun luge bremse op grundet lidt svimmelhed, men et par dybe vejrtrækningen fik nogenlunde bugt med det.
Nede i køkkenet , trippede hun på de bare fødder over og ville enten sætte sig, hvis der var stole- eller læne sig op af et bord.
"So...do you have to chase all these boys away each and every Day ?" ville hun vende tilbage til hans bemærkning om knuste  hjerter og is, fra før.
"I remember How my brother and his best friend broke quite a lot as well, guess i learned a lot about boys by looking at them, and observing How they interacted with girls....and vice versa of cource"

I det hele taget havde den unge kvinde været heldig, var han ikke trådt ind, ville hun formentlig ikke være i live lige nu. Han bebrejdede dog stadig sig selv for hendes skader, for han burde være grebet ind noget før. Han kendte trods alt vampyrens brutalitet. Nuvel, det hjalp ikke at dvæle ved fortiden, i stedet kunne han jo fortsætte med at gøre det godt igen ved at sikre sig hun kom sig tilstrækkeligt.

Pludselig stod Kennedy og korsede sig, mens hun nævnte Gud og hans navn i samme sætning. Kunne hun ikke selv høre hvor forkert det var? Hmm.. han lod det blive til et smil. Hans blandede følelser omkring Herren havde de seneste år gjort livet meget hårdt, men der var ingen tvivl om at han troede på en Gud, det havde hans elskede sikrede sig for mange år siden. Svært var det at lade være, når man havde haft en engel rendende omkring sig, og selv havde to børn der tilhørte samme race.

Han valgte dog bevidst at fokuser på humoren i hendes ord, og smilede da nok engang et skævt smil. ”That is indeed a good thing, but I can assure you I am old enough to be able to handle that with both of our pride intact” forsikrede han hende. Han havde oplevet lidt af hvert over de sidste tohundrede år, så mon ikke det der bare ville være helt normalt. Heldigvis så det ikke ud til at det var noget de ville finde ud af, så det behøvede han vidst ikke skænke mange tanker.

Kort efter spurgte han om hun ville med, og det takkede hun ja til. At hun kunne gå selv, kunne han se, men han var samtidigt ret sikker på at hun ikke var helt så stærk som hun gerne ville tro på selv, eller fremstå. ”Alright..” blev hans svar derfor, og de kunne forlade værelset sammen hvor han gik roligt ved hendes side. Der var dæmpede belysning ude i gangen, og han førte hende forbi fire andre døre før de nåede trappen der førte nedenunder. At hun skulle holde pauser undervejs, og ivørigt følte sig svimmel, kunne han skam godt se, og han stoppede hver gang op, lod hende få en pause og enten støtte sig til ham eller væggen hvis hun havde behov for det, for derefter at fortsætte. Sådan fortsatte det til de nåede helt ned i stueetagen. Det var et stort lokale næsten, en enkel dør som var lukket førte ind i træningslokalet, og forenden af den store stue som var åbent ud til køkkenet, var der en gang med en sidedør ud til garagen, og ellers var der hoveddøren. Langs den ene væg i stuen var der glasvinduer som der var i hans værelse, en stor dør førte direkte ud til terrassen som naturligvis var møbleret, og videre ud i en stor græsplæne. En pool fyldte ligeledes den ene side af haven. Stuen var belyst med svagt dæmpede lys, møblerne finde og i mørke farver, og der var tændt op i pejsen for at sprede en behagelig stemning. I den anden ende stod et stort spisebord med plads til mindst ti mennesker, og så var der køkkenet der ligeledes var stort med en kogeø hvor der var stillede enkelte barstole.

Lucifer fulgte hende hen til et af stolene, og hvis hun skulle behøve det, ville han støtte hende så hun kunne komme op at sidde. Han smilede ved hendes ord, mens han gik hen til køleskabet og fandt en flaske vand som han åbnede og rakte hende. ”Not each and every day.. just once in a while..” svarede han forklarende. Hendes egen vurdering af hvordan hun havde lært at passe på sig selv, fik ikke smile til at forsvinde. ”Some boys never change from a habbit like that, others grow up to become men instead. I try to teach my daughters to go after the men, not the boys. Taking care of yourself is a good thing, darling. Just be careful not to end up all alone” han fandt to bøtter med Ben&Jerrys i fryseren og stillede dem på bordet foran hende så hun frit kunne vælge. Derpå fandt han en ske, og lagde den hos hende også. Den ene af bøtterne var en strawberry cheesecake variant, den anden en One sweet world variant. Derefter fandt han en flaske vand til sig selv, og stillede sig overfor hende med den.

Det var godt at Lucifer valgte at tage det udelukkende som sjov, for der var ikke et helligt ben i Merri's krop. Det kunne man finde weird, i en verden med multiple racer som engle var blandt, men for Merri var tingene simpele. Hun havde kun et liv, og mente hun var selv ansvarlig for indholdet i det og for de valg hun traf.Det var ikke en gud der havde skabt hende, SÅ meget kendskab havde hun dog om blomsterne og bierne alligevel.Det lå helt på forældrenes ansvar.

Samtalen om drenge , bragte ikke de store smile frem hos hende, men istedet nikkede hun med hovedet som et stiltiende samtykke.
Merri var meget enig i hans udlægning om drenge og vaner - og man kunne også føje piger og kvinder til den liste. Hun mente selv at alle måde at leve sit liv på var helt i orden, sålænge man ikke stak blår i øjnene på andre.Det kunne man ikke være bekendt, at føre andre bag lyset, især når det kom til sager som forelskelse, romantik og elskov og begær...ikke glemme begær - begær både psykisk og fysisk...der mente hun man skulle spille med åbne kort.
Merri havde måske stærke meninger men hun havde ringe erfaringer med livet på den front.
Måske ville hun få filet kanterne af hendes holdninger når hun fik mere erfaring, eller måske vikle hun blive bekræftet idem ?

En ting føltes...ikke så rart, Lucifers sætning om at ende op alene.Dét fik hende straks til at slå blikket ned i bordet , ilde til mode om han mon ville kunne læse noget ud af hendes øjne.
Ville de afsløre hun holte mænd væk i en armslængde? Ville henses blik afsløre et savn efter tosomhed , et savn som hun dårligt ville indrømme over for sig selv.
? eller ville han kunne se frygt i dem , frygt for at ende up alene ....uden nogen at dele sin fremtid med?
Det føltes som om han havde advarede hende, og hun sank en ekstra gang.
Merri trak isen med Cheesecake flavor over til sig, og vippede et lille stykke op på skeen.Tavs førte hun det til sine adskilte læber og lukkede øjnene i ren nydelse, so, den kolde is smeltede og efterlod et lifligt flødesmags spor , ud over hendes tunge.
Hun sukkede dybt og slog øjnene op. Denne gang så hun direkte  på Lucifer, måske en smule trodsigt, men kun for at forsøge dække over det yderst sårbare område han var lykkes i finde i hende."You do know im only twenty, right?"
Hun legede lidt med skeen i det lille papbæger , lavede små rastløse hak ned i isen.
"Why..did you say that about me? That i should be careful not to end up alone?"
Hun så igen ned i isen , undgik hans blik helt bevidst lige der.
Lyste det ud af hende at hun ville blive gammeljomfru og måske en sær kattedame, med hjemmestrikkede nisser fra gulv til loft? Var det hendes lod i livet , at skulle gå gennem al det shit...og al det skønne , helt alene ? Nogen gange føltes det sådan. Hun havde enormt svært ved at forelske sig. Og hvis hun endelig fandt interesse i nogen,  så stak hun nærmest af - i modsat retning.

Lucifer havde aldrig taget diskussionen om hvorvidt der fandtes en Gud eller ej, hans børn havde heller ikke taget den diskussion med ham, og han lod det være op til folk om de ville tro eller ej. Om han selv troede en Gud fandtes? Naturligvis, hans elskede hustru var blevet skabt af ham selv, og hun havde ikke haft nogle forældre så ingen ’blomster og bier’ i den historie. Det var dog ikke noget han ville smide over hovedet på folk, det var helt og holdent deres valg hvad de ville tro på.

Den efterfølgende samtale var ikke meget lettere, det var tydeligvis et ømtåligt området som den unge kvinde ikke var så begejstret for at gå ind på. Han opfangede tydeligt hendes udtryk, hendes hjerteslags karakter, hendes kropstemperatur som havde ændrede sig en anelse og hendes duft som ligeledes havde ændret sig. Nok var snakken endt på drenge eller mænd, og kærlighed og den slags, men Lucifer var nok ikke ekspert på området. Han havde været i et forhold, havde inden da brugt kvinder som slaver og tvunget dem til både sex og at tjene ham.. ja han havde sgu ikke været et af Guds bedste børn, men tingene havde ændrede sig. Han vidste i hvert fald nok om den sti til at prøve at beskytte sine døtre.

Hun fik da trukket en af bøtterne hen til sig, og gravede ned i den med skeen han havde stillede til hende. I mens fik han tømt en stor del af sin vandflaske. ”No, you didn’t mention your age, but I know now..” svarede han roligt som hun efter en lang pause understregede at hun altså ikke var mere end tyve år. De hak der endte i isen og som stammede af hendes utilpashed eller rastløshed gik ikke hans opmærksomhed forbi. Det havde aldrig været hans mening at gøre hende utilpas, hvad han kunne se hun var blevet nu. Omsider lod hun spørgsmålet der plagede hende bryde hendes bløde læber, og Lucifer smilede ”Because to me you sound like a sensitive soul trying to protect your heart, which is good. Sometimes you have to take risks. Just like you want a mans undevoted love, he want yours, and that is a risk.. because when you love a person that way, you risk getting hurt. The most important thing here is to be honest with each other, and.. to have family and friends around you to support you should something happen” hvad fanden havde han nu rodet sig ud i. Han anede ikke engang om han gav mening.

"I could be your daughter" kunne hun ikke modstå et lille dril, trods der ikke var en ben i hans krop der ledte Merri's tanker over på en far , han virkede langt mere ...mand ...og mindre far , hvis det gav mening for andre end Merri selv .
Han var som en stor smuk farlig ....tiger, og hun kunne sagtens forstille sig ham bide en hånd af hvis det ikke passede ham at man kom for tæt.Merri smilede, uden at sætte ord på sine tanker for hun fandt tanken om at hun havde fået lov at komme tæt, ret god.


Merri ville karakterisere sig som empatisk og typen der gerne rettede spottet over på andre, så de kunne stråle. Hun var comfortable med dette men i langt mindre grad når hun selv var i fokus. På en måde var det lidt kimset at man kunne hvile så meget i sig selv, vide hvad man stod for og ikke behøve anerkendelse og forsikring gennem andre for at føle man var god nok....og så samtidig have så lidt lyst til at komme i fokus.
Hun vred sig derfor tavst i Lucifers al for præcise beskrivelse, for her gik hun og troede hun skjulte alt for omverdenen.
Hun pegede på ham med skeen , prikkede et par gange ud i luften med den , da han havde forklaret ..."I can take risks, if i have to" kom den første trodsige reaktion , men hun talte videre efter et par sekunder og himlede med øjnene , lettere 'irriteret' over at skulle krybe til korset og tilstå ..... argh okay okay...you might have a point , i guess i tend to be a bit too carefull when it comes to protecting my heart , but Its only because the healing is a more painful one, than this baby right here" skeen blev vendt så den pegede ned mod det ny syet ar. Hun ville langt heller udholde den fysiske smerte end den fra en knust hjerte.
Dog havde Lucifer 's ord om familie havde gjort Merri nysgerrig.Det var sjovt ...overraskende faktisk , at have den her samtale med en mand....ovenikøbet en dæmon for at toppe oplevelsen . "Thats interessting , you mention family .
My hometown is lightyears away from Gaia and all of my family have residens there.
I Think i understand what you mean though. Before i didnt really have an interest in anyone....and now Its like i ....like i dont give myself permission to show one or grow fond of anyone. Not in a romantic kind of way, that is." hun så op på Lucifer som havde han  lige overrakt hende de vise sten. Hun lo lavmeldt og stille, for ike at udløse smerten ved arret og knivstikket ..."I can't recall when i last kissed someone , i think ...I Think it must have been a couple of years ago, at a dance..there was This boy called Eugene, and ...shall we just say that i didn't Got in the mood for dessert"
Hun rystede på hovedet over den mislykkes aften, for hun kunne hverken se sol,stjerne eller måne da hun havde kysset fyren, det havde været som at stikke tungen ud i luften- smagsløse og intetsigende. Blottet for passion ,nerve og kant.
Måske var hun bare for krævende ?
Merri måtte da give Lucifer kredit for at få hende til at se nye sider af sig selv, mente hun.
Gosh, det var den mest mærkelige aften i mands minde, der var ingen derhjemme hun ville kunne fortælle om dette.Ikke engang hendes bror Victor.

Ved hendes drilske svar, kunne han ikke rigtigt dy sig for at give igen. ”That is not entired correct.. you could acctually be my great-granddaughter” rettede han hende. Der var mere end fire generationer mellem dem, så det kunne hun ligeså godt vide. ”Our world isn’t exactly as the humans. My wife was a thousand years older than me. You stop counting after the first hundred years..” lod han hende vide. Hvor ny hun egentlig var i den overnaturlig verden anede Lucifer af gode grunde ikke, men nu fortalte han hende lige lidt i hvert fald. At han så i hendes øjne ikke lignede en far… well, ja det gjorde han jo ikke. Hans normale udstråling gav heller ikke udtryk for at han kunne have børn, og folk der så ham i beskyttelses-mode med børnene omkring ham havde virkelig ondt af dem. Han kunne dog være både varm og kærlig, men viste det ikke til alle og enhver. Kennedy havde været en undtagelse, hvad han ikke selv forstod. Det var dog formentlig hele situationen taget i betragtning, og hun havde set rigeligt med død og ondskab denne nat til at behøve at se mere fra hans side af også.

Hans alt for præcise beskrivelse skabte dog en situation af ubehag, og hele emnet var som at bevæge sig ind på glat is. Med hans størrelse og vægt, var isen ikke bare glat men også tynd, og trods mange års erfaring med at snakke med sine døtre og drenge og mænd, følte han sig sgu ikke på sikker grund alligevel. Hendes første trodsige bemærkning sagde også at det her ville være alt andet end let, og han tog det stille og roligt, og lyttede. Det var ofte det der var behov for, og hun fortsatte da også selvom han hverken svarede eller kommenteret på noget. Det var tydeligvis et emne hun havde brug for at snakke om, men ikke havde lyst til få bragt op. Hvordan det lige var lykkedes Lucifer at bringe det op, anede han ikke selv.

Det var interessant at se hende sammenligne et knust hjerte med det knivstik hun havde fået i siden, og kalde et knust hjerte for en værre situation. Hun åbnede sig helt op, og han fik tilmed en oplevelse fra mange år siden at høre. Hendes første kys måske? Han var ikke helt sikker, hun sagde selv det havde været sidste gang hun havde kyssede nogen men det kunne også snildt være første gang. Han smilede skævt, og lænede sig frem mod hende. ”Not every man is a good kisser darling, it takes many years of practice to get good at it. Beside, women is different as well, and not every woman is thrilled when a man stick his tongue in her mouth” blidt greb han om hendes hage, og lod sine læber trykkes mod hendes pande I et blødt og beroligende kys der blod havde til intention at vise omsorg. ”You should eat more icecream” sagde han derpå og strøg kortvarigt hendes hage med tommelfingeren inden han slap hende helt og smed den tomme vandflaske i skraldespanden. ”You don’t have to worry about men at the moment Kennedy, and as for your family being far away.. well.. you have me and my family here if you need anything. I can assure you non of them will ever hurt you” sluttede han af med at sige.

"Granddaughter ? Wauw ....i hope you dont take me out to buy toys next , im to old for that" små lo hun .
De tætte bryn blev hævet ganske koncentreret , da hun lyttede videre..."Geez...you were very young when you met her or....shute...i really cannot get my mind to grap this whole age thing you have going on. As a humangirl , the map of your life is sort of already drawn from the time you are born. And our life is so short , so when you start to talk about thousand and thousands of years...my mind sort of goes blank." desuden var hun umuligt med alt der indebar tal. Selv hendes personlig økonomi.Hun smilede undskyldende.

Der var formentlig forskel på hvordan man kyssede og nok også hvordan man kunne lide at blive kysse, det ville hun da gerne slutte sig til.
Merri havde dog ikke regnet med at de maskuline  fingre ville tage fat om hagen , og da slet ikke hans læber ville trykkes mod hendes pande, det næste sekund.
Hjertet slog derfor en koldbøtte, og da hun var ikke helt vant til at ...lade folk komme så nær, og så helt fremmed...reagerede hendes puls på Lucifer, med at løbe hurtigt.
Merri lukkede kort øjnene, måske endda et lille øjeblik længere end kysset var. Hun tillod bare sig selv at blive i øjeblikket, og mærke hvordan det føltes rart.
Merri glemte helt at sige den joke som sad på hendes læber, omkring hun nu havde afluret det ville være en god ide at gafle sig en væsentlig ældre kæreste , hvis man skulle have en glimrende kysser....altså ifølge Lucifer ide om det krævede træning.
Hun ville sandsynligvis havde været tilfreds dengang hvis den uøvet unge mand havde gjort sig ulejligheden at bevæge sin tunge bare en smule! Han havde da vippet den mellem hendes læber og ind i munden , men det virkede ikke ret intimt for slet ikke at sige æggende , at stå med en klump tunge i sin mund .
Lucifers stemme trak hende fri af den tanke- da han opfordrede til mere is og hun trak lydløst vejret mellem de let adskildt læber , da hun åbnede øjnene og på Lucifer, lige efter det sidste lille kærtegnende strøg med fingeren.

Han trak sig væk, og hun fik mulighed for lige at klar sine tanker en smule.
Det var lidt som...ARGH NEJ...hun ville ikke engang begynde at forsøge beskrive eller undersøge ! Nej, lige nu handlede det for hende om at hele fysisk og at kunne gøre det her , ved siden af Lucifer, det virkede bare rigtigt.
Merri følte sig tryg så snart han var i nærheden , tryg på en uforklarlig måde , havde hun bemærket. Det var ikke kun dét at han var stor og stærk....for det virkede mere som det var en brik der faldt i hak , inde i hende selv, og dermed udløste den følelse.
Det føltes så rigtigt, trods det var fremmed og nyt...og hun mente det selvfølgelig skyldtes at han var ene årsag til hun var i live. Det måtte jo være derfor, skød hun tanken væk.

Lydigt dykkede hun med skeen en, to og tre gange mere før hun måtte opgive at få gjort kål på mere. Men nu havde maven da også fået en smule at arbejde med , så det var nok ok. Hun ville sætte låget retur på, mens hun lyttede til hans snak om familien der ville være der - også for hende.
Merri fik en barnlig lyst til at rejse sig, gå over og ligge armene omkring hans hals.
Lucifer var ikke helt klar over hvor glad hans ord gjorde hende. De rørte hende, også selv om han måske ikke mente dem så bogstaveligt så viste de hende at han gerne ville hjælpe og passe på Merri . Det indgød tillid hos hende.
Man var jo sammensat på en sjov måde, ik - måske var det det der gjorde mennesker så komplekse...at de var det?
Merri ville måske stritte imod alt der hed forhold, kærlighed og den slags- men det ironiske var at det var i precis de ting....tosomhed, familie , samhørigheden og nærheden at hun ville finde styrken og roen ....meningen med hendes liv. Måske var det derfor lysten til at klamre sig til ham et øjeblik, overvældende hende . Lucifer repræsenterede at dette, virkede som en fysisk metafor for netop det.
S elvfølgelige handlede hun ikke på den urge . Det ville jo virke dumt og barnligt , og SÅ unge var hun altså heller ikke .så hun sad stille og bare så på ham.

Sad stille....altså indtil hun igen talte.
"I don't know to show you how grateful i am, Lucifer. I Think the Stars must be in my favour , to have met you today. You make me feel safe, and that is all i need right now....besides healing without complicatons." hun så ned på sin mave, og ville komme på benene og gøre et forsøg på at ligne en med lidt energi."If i can ever repay you , i will... and " et drillende  smil tonede frem, og han fik igen et glimt af den typiske humor ,som Merri havde ..."...And you don't have to worry. I wont hurt your family eighter" jaja, lidt selvironi måtte man da godt have, og hun vidste da udmærket de sikkert alle kunne flække hende midt over, hvis de pustede på hende.

"Do you remember your first Kiss....women were invented when you were a teenager, right? hun forsøgte holde masken og se seriøs ud.

Han kunne ikke lade være med at smile underholdt. At købe legetøj var ikke just en del af planen, det vidste han alligevel at hun var for voksen til. ”Are you now? Well, good to know anyway” svarede han alligevel drilsk. At hun ikke kunne finde ud af det med alder var ikke så underligt, hun var jo et menneske, og deres liv var altså virkelig kort i forhold til udødelige. ”I get that, but living here force you to get some sort of understanding for age. The age and appearance rarely go hand in hand in this place” svarede han med en trækning på skuldrene.

Snart lænede han sig frem, og som han greb om hendes hage kunne han mærke hvordan hendes hjerte slog hårdere i hendes bryst. Nuvel, han hørte det mere end han mærkede det. Hendes puls steg, og han lod det blive til et diskret smil om læberne da han trykkede dem mod hendes pande. Hun var tydeligvis helt væk i det, og minderne, og han slap hende roligt efter nok et kærtegn af hendes kind og kæbe. Hendes smukke øjne vendtes mod hans, og han lod et kærligt smil vende sig mod hende. Han opfordrede hende til at spise mere is. Hun gravede ned i bøtten igen, og Lucifer fik atter stillede sig op ad køkkenbordet.

Kort efter havde hun vidst spist færdigt, og sad nærmest bare og betragtede ham. Hvad hun tænkte på anede han af gode grunde ikke, men det gjorde ham intet at hun sad og betragtede ham. Han havde ment sine ord, og det håbede han at hun vidste. De kendte måske ikke hinanden, men havde han villet gøre hende noget, havde han næppe anstrengt sig så meget for at sikre sig hun overlevede. Han gjorde det sgu ikke for alle og enhver, og det var ikke fordi hun skulle føle sig heldig eller beæret, men han anede ikke engang hvorfor ha var trådt ti. Måske fordi han havde duftede hendes uskyld og skræk, måske. Under alle omstændigheder var hans børn trods deres forskellige racer, ikke ude af kontrol, og de kunne bedre end nogen andre styre deres blodtørst.

Omsider svarede hun, og hun drillede endda. Dejligt at se hendes humør stadig var i orden trods alt hvad der var sket, meget beundringsværdigt endda. ”Good to know, now I can let you meet them” svarede han drilsk. Det var tydeligvis bare spøg. ”As to you being grateful, don’t be. I am just glad it wasn’t too late” tilføjede han oprigtigt.

Snart drillede hun ham med hans alder, og han kvalte smilet. ”Don’t get too cocky, darling..” svarede han med et glimt i øjnene. Snart gik han tættere på hende igen, og slog sig ned ved siden af hende. ”And yes, I remember my first kiss. It was odd, you see.. my first kiss was with my wife. I have never kissed a woman before her neither after. It was something you did if you loved someone, and.. darling, I am demon.. a blood demon.. we are brutal, my father was a savage, a killer.. and I never met my mother. So when I met Charmeine and she gave me my first kiss, I stared at her like she was insanse.. but liked her soft touch and gentle lips..” resten af historien var knap så behagelig, og ikke noget han var stolt af hellere.

Havde hun virkelig levet et overbeskyttend liv? Det var var hun begyndt at tro , og det var ikke sikkert det var en fordel for hende i længden. Man havde brug for sten på sin vej, modstand betød man lærte at tage hånd om ting og ikke falde fra hinanden så snart man løb ind i den første mur på sin vej. Endnu en ting forældrene havde holdt på afstand af Merri 'alders tingen '. "Yeah , your right ...i need to betaught about things like these. I know a little but obviously  not enough. Perhaps my stay at the academy will educate me in these matters " lod hun sine overvejelser dele. Om hun nogensinde ville få valgt mere end et fag og om hun ville gøre uddannelsen til ende , det anede hun ikke.Så meget afhang af Mr.X og hele samspillet med ham.
Desuden , kunne hun komme fri af den krog med tilstrækkelig penge i baglommen, så ville Merri finde sig et godt sikkert job, et med en fast indtægt....selv om det mæske bare var kedelig butikmedarbejder eller rengørings assistent, det betød intet.
Det skulle bare være. ...lovligt og fast månedsløn så hun kunne betale for et sted at vi og få mad på bordet. Ikke alle var født til at blive noget særligt , blive rige eller andet sejt. Nogle var direktøre og for de kunne være det, var der behov for arbejdere og Merri var nok mere fortrolig med den rolle, arbejder rollen.


Hun lo stille , det var dejlig at han kunne følge hendes humor. Ikke alle kunne , og hun  indset godt hendes sind ofte tog andre veje og retninger end bare lige ud af landevejen.Hun kunne ikke lade være..."For someone with the eternity at your feet, you sure don't waste time.... making plans for me to meet your kids already" hun smilede og gav den lige et ekstra hak mere ..""Its only been one dateso far" Well....det var ikke en date og ikke dén slag 'meet my children' men derfor var ordlege jo morsom og det hjalp hende både til at slappe af og bounde med Lucifer , på den kejtede fjolled måde der faldt hende så naturlig. Måske var det et udslag af blot at være en menneske pige.. humor....det kunne være et godt skjold mod mange ting, og dermed et udmærket våben. Det gode var at det også kunne bruges positivt, til at åbne døre op mellem folk, og det elskede hun.

Merri lyttede nysgerrigt på alt han var villig til at dele ud af hans private liv,
Og hun fandt sig mildest talt fascineret over hans beretning.
Det var jo ikke fordi hun havde haft anledning til at tænke over hvad hun troede om Lucifer og kys, men alligevel  overraskede hans svar hende  og hun forstod ikke helt ...
"Wow you married the first girl you ever kissed ?.... But.... " Merri vred sig ubevidt lidt på stolen, mens hun overvejede om hun gik på tæt på nu og overså den usynlige men meget vigtige grænse. "but...didn't you say you lost her ...lost Charmeine recently?" Merri  spolede deres samtaler igennem hurtigt. Der var vist gået nogle år ...7-10-17 ? Hun gned sin pande, stadig ikke helt på dupperne kunne hun konstatere for så ville hun havde husket ALT Lucifer havde fortalt hende. Lige nu undrede hun sig i smug over hvorfor  han så ikke havde indhentet en masse kys sidenhen, hvordan en mand som ham kunne modstå det? Kvinderne måtte hængehovederne en mand som Lucifer ...han synes at have alt . En mands hårdhed og stærke væsen men også et hjerte der kunne elske og en omsorg for andre. Hun var forvirret over hans oplysning, og det kunne læses i hendes ansigt og øjne.
"I don't know what to make of that. I Think Its the most romantic thing ever...and at the same time i am confused about ....you know....that you deny yourself the missing part...with other women , you know ..." ok ok selvfølgelig var hun her begyndt at klumre lidt rundt i ordene , men håbede ikke hun skulle uddybe hvad hun mente .
Det ville lyde dumt at skulle forklare han lignede sex på to ben og hun forestillede sig kvinderne hægte sig fast til ham, slynge armene om hans ben og hals og nægte at give slip ....før de fik hans opmærksomhed ... og hvad der ellers hørte til.
Hun fokuserede istede på  den del med blod dæmon delen. Hev en mundfuld luft ind , hun kunne vel ligeså godt tage tyren ved hornene ikke. Slut med at gemme de ubehagelige ting under gulvtæppet. Skulle hun kunne klare sig i den her verden, så var viden et vigtigt våben.
Hun nåede tungt ud og så på ham på, mens hun samlede sig en smule mod.
"The whole blood demon thing, would you mind telling me ....educating me ...what do that mean excately ? How do the Daily life for Lucifer Darch stand out next to mine ?" altså hun mente jo ikke arbejde og hvad de fortrak at streame af film ....men nogle forskelle på handlinger der var race bestemte. Hun vidste jo allerede han havde et blodlager, istedet for lakridser som Merri gemte alle vegne.

I modsætning til mange andre havde Lucifers liv været langt fra beskyttet, han havde været udsat for alt mulig lort allerede fra han kunne gå. Netop derfor havde han fået sig en del erfaringer. Tingene var dog anderledes nu til dags. Al den teknologi og civilisation betød at ungdommen var langt mere skrøbelig end de foregående generationer, og dermed kunne udsættes for det ene og det andet og lettere manipuleres. Sjovt, verden var ikke blevet mindre ondskabsfuld, men folk var blevet mere naive. ”I am sure that will be the case, not only in the academy.. but also in the entire city..” svarede han forsikrende og med et skævt smil. Det skete nok bare, og med tiden ville hun blive mindre og mindre overrasket.

Han lo, kunne han andet når hun sådan drillede? Ikke rigtigt. Hendes selskab var hyggeligt, og sjovt nok, langt mindre forpligtende end hvad man skulle tro. Han var ganske afslappet, selvom det måske ikke var det umiddelbar indtryk han gav. ”I hate wasting time, and I usually know what I want” svarede han med et skævt smil og et glimt i de næsten askegrå øjne. Hun bad selv om det, så måtte hun kunne tage sine egne jokes og hans med. Nej det var ikke nogen date, og han havde gerne været hendes skader foruden selvom det havde betydet de aldrig havde mødtes. Hendes liv havde været på spil, og det var han stadig ikke specielt tilfreds med. At han havde myrdet en vampyr denne nat, det var bare sådan det var, og han tænkte faktisk ikke specielt meget over det. Heldigvis kunne hans søn rydde op efter ham.

Hun var tydeligvis helt fascineret af hans fortælling, og selvom han ikke forstod hendes fascination, kommenteret han ikke på det men var tålmodig og svarede på hendes spørgsmål. ”I lost my wife 17 years ago..” svarede han forklarende og langsomt, og det var tydeligvis ikke noget der bragte ham megen glæde. ”She was an angel, I mean.. a real angel.. gave me five beautiful children. She was my first and only love, and my guardian angel..” prøvede han at forklare stille og roligt. Hun virkede nemlig forvirret, og han forstod godt hendes forvirring. ”I am a demon, and only because of my mothers blood, I need sex.. otherwise I wouldn’t have touched another woman after her..” prøvede han at forklare roligt. ”I .. I still love her..” efter 17 år, var hans følelser for den forsvundne kvinde ligeså stærke som det øjeblik han havde forelsket sig i hende. Intet havde forandret sig for ham.

Som hun også så nysgerrigt spurgte til hans race, smilede han skævt. ”I can tell you how I am, but don’t for a second think every blooddemon is like me.. usually they are not” svarede han roligt. Hun ville vide noget, og han kunne fortælle. Det var dog ikke alene racebestemt, men personligheden havde også noget at skulle have sagt. ”But.. I feed on blood as you may know by now, but instead off attacking people, I have a agreement with the bloodbank who deliver me blood every once in a while. When I am full, I can control my instincts an emotions better than when I am hungry. As a blooddemon, I am by nature.. more or less like an animal. I react on instinct, which often means I either kill to protect myself or others.. in time I have learned not to kill, but only disarm the enemy instead, and if needed hurt them. So I protect those I love, that is why I am working at the academy at the moment, to take care and keep an eye on my girls..” det var ikke fordi han syntes møgunger var hans tid værd. Forhåbentlig var det nogenlunde det hun havde spurgt efter, hvis ikke, måtte hun jo stille flere spørgsmål.

///Beklager den lange ventetid!