Don't smile like that to me! - Merri og Lucifer Darch

Vi befinder os i parken i Gaia efter mørket er faldet på. Det er koldt og blæser lidt, men der er skyfri himmel og det regner derfor ikke. Klokken er nok omkring syv om aften. Bree har denne søde prinsesse kjole på og med make-up ligesom på hendes profil billed. Emnet er tilegnet: @Merri og @Lucifer Darch

"Life is wasted on you darling, you must see that" kunne man høre Bree sige ud i natten. Hun sad overskrævs på en lille pige der ikke kunne være mere end de 12-13 år gammel, hun lå selvfølgelig og skreg imens Bree prøvede at få hende til at stoppe.
Hun havde en kniv i sin ene hånd som hun havde brugt til at snitte et par dybe fænger i pigen med. Den anden hånd havde hun omkring hendes hals og holdte hende også på den måde fast mod jorden.
Hun snittede hende så i halsen i et håb om at ramme hendes luftrør så hun holdte op med at skrige sådan, det var dog en forfærdelig lyd!
Hendes ellers hvide prinsesse kjole var allerede nu tyllet ind i blod og var derfor blevet mere rød end den var hvid. Det generede hende dog ikke, hun kunne godt lide det lidt kaotiske look.
Hun fik pigen til at holde kæft, men det så ud til at hun på samme tid var på vej til at forbløde og dermed dø. Så kunne hun jo ikke lege mere med hende, det var ærgelig.
Heldigvis hørte hun nu fodtrin et sted tæt på hende, et nyt offer sendt til hende som i en bøn! Hvor fantastisk. Hun kastede kniven fra sig på jorden og rejste sig fra den næsten døde pige. Hun stod så og ventede til mennesket, som hun kunne lugte det var, var i tættere på. Da hun kom inden for Brees synsvinkel løb hun i normal tempo over til hende og rakte ud og tog hendes hænder og begyndte at trække normalt i hende, hen mod den næsten døde pige.
"You need to help me, please! Please help me!
There is a girl overhere! Somebody tried to kill her.. We need to help her, please come!" sagde hun bedende og kiggede på kvinden hun havde fået fat i. Hun så sød ud! Mon ikke hun kunne tvære det der uskyldige look af hendes ansigt? Get her hands dirty? Jovist.

"let's get away...just for one Day ...when everything' s ours...just...jus?!" lyden af Merri's halvfalske stemme standsede , da hun så en skikkelse tone frem ud af mørket , en blond skikkelse der havde kurs lige mod Merri .I et højt tempo, studsede Merri og hankede op i sin store skulder taske.

Den friske luft føltes med et som var den ladet med elektricitet, og Merri hev de små ørebøffer ud med et ryk, så lyden af Depeche mode forstummede.
Hendes sanser vibrerede og alarm klokkerne var så småt begyndt at bimle et sted bagerst i hovedet, for hvem kom susende i sådan en hast og hvorfor?...og kjolen .  .kjolen ....WTF ?

Merri's koksgrå øjne forlod ikke skikkelsen der nu var helt nær men istedet sugede Merri det lidt bizarre syn til sig. Surely This must be a joke? A postponed halloween prank? de lyse bryn skød op i vejret ved synes af den blodstænkende kjole.Kaffekruset fra den lokale barista gled ud af Merris hånd og faldt til jorden , da hendes hjerteslag røg helt op i halsen.Hun overvejede kort at vende om på hælen og sætte i spurt væk derfra, men var Nærmest i freez.

Sekunder efter ..standsede den blonde skikkelse op foran Merri og rakte ud efter hendes hænder. Merri var nu begyndte at bakke baglæns, parat til nu at tage flugten , men blev bremset af kvindens hænder der holdet fast og af det forfærdelige der flød fra de fremmede læber.

Merri's blik skifted fra bange til forfærdet og halvt i chok lod hun sig trække med.
"What happend ? Did you Call 911? Is she breathing ?" gispede Merri .
Hun prøvede at forstå et liv var i fare ...at en morder måske stadig var i området ...så prøvede hun også at grave frem hvad hun i skolen havde lært om første hjælp, men panikken var  allerede blevet vækket og gjorde det meget svært at vride  ud af den tågede hukommelse.

Merri overvejede ikke om pigen kunne være medskyldig , slet ikke  for der var ligesom ikke tid til at reflekterer over noget .
Det hele virkede bare surrealistisk og sekunderne gik så stærkt,  til hun så den spinkle krop ligge ubevægelig hen på den kolde jord.
Kroppen der synes at tilhøre et barn , lå omgivet af nedfaldende løv blade og mørke plamager der lignede ...blod? Den stille luft blev flænset af et synderknust gisp, fra Merri's blege læber.

Hun sank ned på knæ ved siden af kroppen og noterede sig det var en lille pige. Merri ville undersøge om der var vejrtrækningen hos pigen, og lænede sig ned for at ligge sit øre mod pigens læber -mens blikket hvilede på pigens brystkasse, for at se om den hævede og sænkede sig?

." Dear god.. what happen to her ?" gispede  hun næsten sit spørgsmål ud til den platin blonde pige.

Hvis hun fandt vejrtrækningen hos pigen , ville Merri hurtigt smide sin taske over til platin pigen ,der var indsølet  i den lille piges blod ..."Please, take my cell ...Call 911... tell Them to ...to hurry...tell'em she has lost a lot of blood...and ...be sure to tell that the killer May be around here as we speak"  Merri havde ingen grund til ikke at stole på den unge kvinde, og regnede naturligvis med hun ville ringe til alarm centralen, mens Marry ville tage den lille hånd i sin sin egen , og hviske til den lille svage pige "Don't worry sweetheart, help is on the Way and you...you are gonna be okay sweetie" hun ville nusse den lille hånd, i forsøg på at berolige den bange pige.

Fandt Merri ingen vejrtrækningen ville panikken truen med at bryde ud. Merry ville først forsøge genfinde lidt kontrol ved at gemme ansigtet i begge sine rystende hænder og bagefter se med blanke øjne op på den platinblonde pige. "I...I Think Its too late..." hun huskede godt det var NU man skulle begynde hjertemassage, men det var som om alle de store plamager af blod på jorden....på den fine prinsesse kjole og på...på den døde lille pige , møvede sig ind på Merri og blokere for hendes luft....for hendes tanker.


//Edit... Sorry jeg kan ikke find ud af at linke outfit :[
Så her er istedet et billed sat ind

Bree kørte let tungen hen over sine læber, slikkede noget af blodet af der havde ramt hende i ansigtet. Alt i alt imens hun tog sig den frihed og tid, at beundre kvindens tøj, hun havde simpelhen valgt at tage hvid på. Fantastisk! Et helt blank lærred.
bree stod der bare med hævede øjenbryn og ventede på at det ligesom langsomt gik op for kvinden, hvad der forgik. Hun så meget forvirret ud til at starte med.. Men så skiftede hendes øjne ligesom, og en snert af panik hang i luften.
Hun sugede den ind mellem læberne og holdt et grin inden, åh lille søde menneske. Stakkel. "Yes please.. Please help me.. Yes!" sagde hun og tvang panikken frem i sin egen stemme, selv om den var hæs og flask.. Så lagde kvinden nok ikke mærke til det.. Ikke nu i hvert fald. "I don't know.. I.. I don't know what to do.. Please.. Help" svarede hun hende, hun vidste udmærkede hvad hun skulle gøre. Og at ringe til 911 var i hvert fald ikke en af dem. Bree fulgte kvinden tilbage til den næsten døde pige.. Utroligt hun ikke havde udåndet endnu.. Hun måtte være en fighter. Nå ja.. Det kunne Bree hurtigt få stoppe jo.
Hun gled også ned på knæ ved siden af den lille pige, så hende og Merri sad på hver deres side af hende. "Oh.. Eh.. She got cut.." forklarede Bree, Merri og nikkede mod kniven hun for lidt siden havde smidt fra sig, kun en meter fra hvor hun selv sad nu.
Bree greb Merris taske uden problemer imens hun lyttede, ringe? Nej.
Han sad derfor bare med tasken på skødet og så voksede et sil endelig frem på hendes ansigt. "You really shouldn't lie to her.. I know for a fact, She's not gonna make it" sagde hun i en lettere alvorligt tone og smilede til den lille pige.. Oh.. Such a waste.
"There is nothing you can do.. She can't breath, I cut her throat.." forklarede Bree så kvinden der sad og så noget skræmt ud, hmm? Why.
Hun lagde hovedet lidt på skrå og rakte ud og lagde en hånd på den lille piges bryst. "Well there you have it.. She's dead" sagde hun og smilet om hendes læber voksede sig lidt større.
"Next??" spurgte hun udfordrende Merri. Kom op på sine lange tynde ben på ingen tid og havde allerede samlet kniven op igen. Hun vendte sig mod Merri og sendte hende et par sultne øjne som hugtænderne nu var blevet synlige fra hendes smil.. Øjnene, nu blodrøde.

Scenen der udspillede sig , var som taget ud af en film. Til at begynde med anede man ikke uråd. Hun havde gået og 'spyttet' i  sin halv kolde kaffe med musikken kildende i øregangen.
Så var hun blevet forstyrret af en person i nød ... nærmere to personer i nød og idyllen var jaget bort af en katastrofe da en lille pige var i livsfare.
Men nu .... nu var en rædsel ved at sige sig op under kjolekanten på Merri og op af den øjne rygrad .Det var som om ,den frygtelig ting slet ikke var overstået , for mistanken om noget var helt galt  rørte nu på sig.Desværre havde hun bare ikke indset helt hvad det var!

"cut? For Christ sake !" lød den forfærdede klang af Merris stemme og det blev kun værre da hun vantro hørte Bree bryde ind og slå fast barnet bestemt ville dø.
Merri forsøgte tysse på Bree. "Do...don't say that."små stammede Merri , overrasket over hvor hensynsløst det virkede at frarøve et barn den spinkle  mulighed , for idet mindste at sove ind men en lille bitte ro eller fred i sig . Svøbt i en falsk tro på der var håb om hjælp.

Merri sendte kvinden et uforstående blik, hen over de blanke og nærmest livsløse øjne på den lille pige , placeret på jorden mellem dem.
Det var ikke fordi Merri troede at Bree var helt uden forstand eller hjerte , måske var Bree selv ved at gå i chok? , for helt ærligt så var den følelse af noget var helt off, begyndt at pege i retning af kvinden i den blodsølet kjole.

Så blev der ellers stille i et par sekunder. Sekunderne føltes meget  lange og svære at fordøje for Merri , da sandheden kolliderede med den falske  historie, som Bree havde lullet Merri i fælden med .
Merri stivnede ... og med store øjne der nu lysede af frygt , så hun det platin blonde mareridt komme op på to ben og udpege sit næste offer .

Merri  blev helt tør i halsen og mærkede hvordan jorden under hende begyndte at ryste og omgivelserne synes at dreje rundt , da hun åndeløs hviskede "Me?.." mens hun registrerede de ildevarslende røde øjne , de umenneskelige tænder og kniven.Merri begyndte at forstå hvad hun var spadseret lige ind i.
Armene blev holdt ud, som hænderne kunne give Merri et skjold , mens de prøvede at vifte Brees ide ked at Merry var den næste, væk.
"oh No... nooo please No... dont ...please ... I'll ..I'll..just walk away.. pretend i...i.. kvalmen skød som bølger  bølger over Merri , der havde fået krappet sig op og stå.Hun begyndte bakke baglæns.
Merri kendte til det her ,hun havde hørt om vampyrerne naturligvis .Merri havde også haft en veninde af den art men aldrig ... aldrig havde hun været i krambulage med en, og hvad var det nu med de her væsner...hvad virkede og hvad var myter?

Merris puls overdøvede hendes tanker og hun fremstammede ... "I...I eat garlic you know"

"Oh yes.." hviskede hun stille da hun kunne se sandheden gå op for Merri. "I love garlic!" grinede hun så bare og rystede på hovedet som hun gik tættere på Merri, der var begyndt at bakke væk fra hende. Hun kiggede ikke engang på den døde pige længere, Merri var hendes nye legetøj! So exciting!
Hun holdte kniven ud mod kvinden og tog så et lille spring så hun kom tættere på hende, kniven mellem dem og stødte den ind i maven på Merri, halvt dybt, lige i lysken. Hun lod kniven side der da hun slap den, overvældet af den kraftige duft at frisk blod, menneskeblod.. Shit.. Fuck.
Hun lagde sine iskolde fingre mod kvindens skuldre og lod neglene borde sig ned gennem hendes hud, trak den ene hånd til sig og slikkede langsomt blodet af sine fingre, som hun stadig holdte fast på Merri med den anden hånd, måske også støttede hende lidt, som blodet rendte fra hendes maven og gav hendes hvide kjole den samme flotte farve som Brees egen.
Hun lagde så den blodige våde hånd mod Merris kind og smilede sukkersødt til hende, før hun lænede sig frem og satte sine hænder i halsen på hende.. Oh my god.. YES !

Outfit

Mørket var faldet på, og havde efterladt området godt mørkt. Parken var et område der dog trods mørket ikke ville være usædvanlige at bevæge sig i, alligevel var der ret stille denne nat. Eller var der? Lucifer havde eftersøgt et sted at være lidt i fred, men allerede som han var trådt ind i parken, havde hans skarpe sanser opfangede lugten af blod. Fordi han var den han var, udløste det en dyrisk reaktion, der tvang hans skarpe tænder frem. Man kunne forveksle ham for en vampyr, men det var alligevel ikke tilfældet. En dyb vejrtrækning blev det nu alligevel til, for at få kontrol over sig selv. Et øjeblik senere var han faldet til ro og kunne skabe sig et overblik. Så lød en stemme gennem mørket han genkendte, og hvad der fulgte gik forholdsvist hurtigt. Han genkendte vampyrens stemme, for hvem andre end Bree kunne det dog være?! Trods de mange årtier de ikke havde set noget til hinanden, genkendte han stemmen. Kvindens var dog ukendt, om end han ikke tvivlede på hendes race, trods lugten af blod der hang i luften, var hendes fært ikke til at tvivle på, endnu et menneske.

Det eskalerede dog som sagt ret hurtigt, og ved menneskets kommentar om hvidløg, kunne han have slået sig selv for panden. *Seriously…?* tænkte han. En ting var sikkert, han kunne ikke stå og lytte til det her, og måtte derfor sætte af i en fart for at stoppe Bree før hun gjorde en ende på endnu et liv i aften. Det var vidst heller ikke hurtigt nok, for da Lucifer nåede frem, havde Bree sat tænderne i den unge kvinde foran sig. Han tøvede ikke et øjeblik længere som han trådte frem, greb fat om Brees hår, og tvang hendes hoved bagud for at fjerne hendes tænder fra kvindens strube uden dog at rive hendes hals op og slå hende ihjel på stedet.

Som han havde revet kvinderne fra hinanden, kylede han Bree på afstand og greb mennesket inden hun faldt helt sammen. Han satte hende ned, greb om hendes hånd, og pressede den mod såret omkring kniven uden at trække den ud. ”Keep some pressure on this..” lød hans dybe, men dog rolige stemme. Hun blødte sjovt nok også fra struben, og det frembragte en naturlig men dog dyrisk knurren genne hans strube. Blod, kæft han havde behov for det. Han tvang dog fokussen tilbage. Uden at spørge om lov, lænede han sig ned mod hende, gled tungen over hendes strube og slikkede hendes blod væk, efterlod samtidigt noget af sin healende spyt på hendes hud, der ville lukke såret. Så blødte hun da ikke ihjel den vej. Derpå rejste han sig op, sitrede svagt som hendes blod tirrede ham på tungen og ned gennem svælget, men vendte sig mod Bree i tilfælde af at hun var kommet på benene. Han havde trods alt ikke slået hende ud, bare kylet hende væk.

Bree så måske kun det næste offer , men Merri derimod, hun  ænsede kun al for godt  liget af den døde pige og det uhyggelige tomme udtryk der var bag øjnene nu . Glas øjne uden en gnist  af liv.
Vanviddet synes at lyse ud af den platinblonde morder ... og Merri nåede ikke mange trin baglæns ,før luften blev slået ud af hende.
Kniven der perforerede hendes lyse maveskind , de blod hungrende syle som Bree pressede igennem halsens udsatte hud, fik Merri til at miste synet nogle sekunder. Den efterfølgende smerte var så skarp at hun kun hørte 'den skrige ' og alt blev erstattet af lys...kun lys og smerte.

Hun så [i]ham/i] , ikke før Bree var blevet kylet væk og Merri kunne høre den mørke stemme helt tæt på. Hun følte hvordan hendes hånd blev ført mod kniven og såret -med besked om at presse..
Merri tvang sine øjne åbne og for at se hvad der skete. Hendes  respiration kom i stød, besværet og bar præg af hendes tilstand var ilde.

Hun så den store silhuet af en mand , men var for medtaget , til at kunne se ham klart. Hun havde dårligt opfattet at han havde grebet hende og guidet hende ned at side. Hun knuede bare med de sidste kræfter hun kunne , mod kniv og sår.
Lige nu var han ikke den største trussel- det var Bree tydeligvis.
Varmt klistret blod sev fra Merri's hals.  Hun vidste den var helt gal nu. Da manden var helt tæt og lod tungen køre op af hendes hals , var der ikke kræfter til at protestere , trods alarm klokken hylede som en sirene.
Hendes stemme var en hvisken blot  , luftig og kraftløs " Pleee ss ... help.. me"  prøvede hun at få sagt , før hun igen lod øjnene glide kort i.

Al for meget ondt og al for få kræfter. Alligevel prøvede Merri at komme op på alle fire , ville væk ... om hun så skulle kravle.
Hvordan dét skulle ske ,mens hun pressede med en hånd mod såret ,dårligt kunne holde øjnene åbne og  orienterer sig og havde omtrent de samme krafter , som en opvredet karklud - dét tænkte hun ikke over.
Merri tænkte kun på at komme væk.

Ved det krampagtige forsøg tiltede hun naturligvis.  Havde overvurderet sin ide , eller sine kræfter.
I foster stilling , stadig med hånden mod sit sår , prøvede hun at danne sig et overblik ... "is... is she dead?"
Der var så stille nu. Forkert stille. Merri's puls var den tydeligste lyd lige nu .... så var hun idet mindste stadig selv i live , lød en ironisk tanke, mens hun igen forsøgte tvinge sine øjne op.

Der var ikke meget at kome efter hos mennesket, hun var allerede i panik, og Lucifer måtte klare Bree før han kunne tage sig af kvinden. Skulle vampyren vælge at tage flugten kunne det gå hurtigere, for Lucifer havde ingen planer om at stoppe hende, men allerede som han så i den retning han havde kylede hende, indså han at vampyren ikke havde tænkt sig at lade det ligge. Han havde tydeligvis gjort hende vred, ikke at det var første gang, men det var ofte uklogt at gå mellem en vampyr og dets mad. Bree anså tydeligvis menneskekvinden her som hendes dessert, for den allerede døde pige måtte være hovedretten.. eller hvad? Under alle omstændigheder prøvede han at tale Bree til fornuft, det gik ikke. Hun gik til angreb på ham, Lucifer undveg med en elegant bevægelse der var hurtig og smidig trods hans størrelse. ”Bree, listen to me..don’t make me hurt you..” prøvede han at sige insisterende og tydeligvis alvorligt. Det virkede stadig ikke, og efter en række udfald fra hendes side hvor han undveg et par stykker og pareret nogle andre, nedlagde han hende med et hårdt slag. Kvinden var dog hverken nyfødt eller svag, og tydeligvis styrede af sin vrede, så det blev til en kamp trods alt mellem de to. Lucifer kunne snildt have trukket tiden ud, men det ville ikke have nyttet særlig meget, og desuden forblødte mennesket, hendes vejrtrækning ændrede sig, og hjerterytmen var også påvirket. Hun mistede blod, og snart ville det være så kritisk at hendes liv var i fare. Han bed derfor tænderne hårdt sammen ”Bree for fuck sake!” udbrød han da hun igen gik til angreb. I løbet af de næste øjeblikke havde han fundet en lang dolk frem, og satte af. Sekunder senere havde han skåret halsen over på hende, og så skilte han ellers hovedet fra kroppen med endnu en hurtig bevægelse. Shit!

Heldigvis havde han ikke tid til at stå og gennemtænke sine handlinger, i stedet var han straks henne ved mennesket. Dolken var atter skjult af vejen, og han knælede ned hos hende. ”She is now..” sagde han stille til hende. Dermed løftede han hende op i sine arme. ”Now, talk to me darling.. what is your name..” han prøvede at snakke med hende, holde hende ved bevidsthed, mens han satte i løb. Kæft noget af et blodbad han efterlod sig, han havde bare ikke tid til at tænke over det. Hun havde mistede en del blod, og at dømme efter hendes vejrtrækning og hjerterytme måtte han skynde sig. Af gode grunde kunne han ikke selv tjekke hendes indre organer, men han boede tættere på end hvis han skulle køre hende på hospitalet. Derfor gik turen hjem til ham, her sparkede han nærmest døren op. Der var stille, døtrene var nok gået i seng, godt, for han havde ikke lyst til at forklare det her. Straks var han oppe i sit værelse med hende i armene, og lagde hende på sengen. Af og til kunne den overnaturlig fart bruges til mere fordelagtige ting, som at redde liv. Nu måtte han bare sørge for at redde hendes liv.

Hvordan var dette også sket ?
Det føltes som et helt liv siden , trods det kun var ganske  få minutter siden hun gik og nød sin kolde barista kaffe - og det næste øjeblik så havde en vampyr hængende i sin hals og en kniv stoppet  i maven.
Merri svor for sig selv at hvis hun overlevede dette ,ville hun aldrig gå uden for en dør igen! Aldrig!

Jorden var så kold nu . I baggrunden fornemmede Merri hurtige bevægelser , stemmer , kamp ... men det eneste hun så for sig var hendes forældre , bror og sin hund. Måske en smule sølle ,at der ikke var en parade af fyre , af kærester i hendes liv der løb  forbi som minder - men Merri havde bare ikke mødt ham der vækkede de ting til live.  Bevares hun havde da dated , haft det sjovt -men ingen havde fået lov at komme så nær at de blev til 'et item' , et par.
Så her lå hun ... med familien i tankerne og ville ønske hun fik muligheden for et sidste farvel.

Merri registrere at  hun blev løftet op fra jorden, da kulden aftog lidt.Hun bemærkede hun følte sig vægtløs, som om hun fløj. Men inden i var der kun tristhed og ....ligegyldighed tilbage .
Det var ikke gode tegn , hvor var frygten ? Frygt var med til at pumpe adrenalinen omkring , med til hun skulle kæmpe .....ligegyldighed føltes mere som om hun var ved at give op?
Merri gav sig , klynkede sagte som han satte afsted med hende.  Kniven gjore ondt og hun kunne ikke rigtig få vejret.Det var som hun ikke kunne få det helt ned i lunger og mave.
"Kennedy ... Im Kennedy ...Merri..gan ...River" pressede hun ud, taknemmelig for han spurgte. Normalt diskede hun ikke op med sit fulde navn, men forældrene skulle jo gerne kunne blive underrettet, hvis hun ikke klarede dette."Please....you gotta help...me...i..i..don't want.   To...die" det blev de sidste ord, før hun forsvandt ind i et dybt fløjlsblødt mørke, hvor hun kæmpede for at slippe fri .

Hvad der skete i tiden til hun igen var ved bevidsthed , kunne hun kun sætte sammen som brudstykker, hvad hun senere havde fået fortalt.
Det kunne være alt fra et minut til ...længe, she didnt have a clue.
Men da hun genfandt bevidstheden, gik det ikke stille for sig.
Merri. Åbnede med et spjæt. Reflektorisk slog hun ud med armen, til den siden hvor hun synes en skygge var ...slog ud så hårdt hun kunne - hvilke var pinligt lidt .
Lidt panisk ville hun forsøge sætte sig op, men ....det virkede som det ville være lettere at bestige Mount Everest ....på rulleskøjter ...sad kniven der stadig ? Hendes hånd famlede febrilsk efter den.

Havde det ikke været for hans skarpe hørelse, havde han nok ikke fået fat i hendes navn. Han tænkte ikke et øjeblik at hun ville dø, blot at han skulle få lappede hende sammen så hurtigt som muligt. ”I wouldn’t let you die, stay with me Kennedy..” svarede han alvorligt men dog alligevel ganske roligt. Selvfølgelig havde han da ikke tænkt hende at lade hende dø, hvis det var tilfældet havde han nok ikke blandede sig til at stoppe med.

Turen hjem var heller ikke så lang, så da han omsider satte hende ned og begyndte at finde ting frem mens han ringede til sin ældste datter, var han kun sølet ind i noget af hendes blod. Kniven sad stadig i hende, og han vidste at så snart han trak den ud, så ville blødningen for alvor går i gang og så ville hvert minut tælle. Heldigvis tog Lamia telefonen efter at den havde ringede tredje gang. ”Hey darling, listen.. I am fine, but I need your help. A friend of mine is injured, we are talking a knife in the stomach.. I need to put her back together, and need you to guide me through..” Lamia var forvirret I starten, men efter nogle øjeblikke fortalte hun ham hvad han skulle gøre. Han arbejdet roligt og systematisk, holdt øje med Kennedys ansigt imens, og hjerterytme og vejrtrækning. Hendes hjerte slog måske langsomt, men stødt og stærkt.

En halvtime senere var han færdig. Hun var i live, men havde mistede en del blod. Han gik derfor ned i kælderen efter blod, og fandt en blodtype 0 som passede universalt, derefter fik han sat en kanyle i hendes arm, og koblede blodet til. Forhåbentlig ville det være nok, ellers måtte han ud efter mere. Han begyndte derefter at rydde op, og fik vasket blodet af sig. Heldigvis sov hans døtre fra balladen, og han kunne arbejde i fred og ro.

En time senere begyndte hun at vågne. Han havde skiftede tøj til noget mere afslappet, og mindre blodigt, og fordi sengen var stor, tillod han sig at tage den ene ende og undgik at forstyrre hende. Han havde gjort sit bedste mens han havde syede hende sammen, og anstrengte sig for at sætte hende sammen så arret der ville komme ud af det, ville være mindst mulig. Såret var for stort og dybt til han bare kunne lukke det på anden vis.

Han sad nu oppe i sengen, over tæppet som han havde lagt over hende for at holde hende varm. Han burde sove, men ærlig talt kunne han ikke lukke et øje før han havde sikrede sig at hun var ved bevidsthed bare en enkel gang. Desuden, han skulle holde øje med blodtransfusionen og fjerne kanylen når den var færdig. Den slags tog sin tid. Hun vågnede dog snart, rørte på sig, og pludselig slog hun ud efter ham. Hendes slag var dog langt fra hårdt, og han greb blidt hendes hånd i luften og holdt den i ro. ”Shh.. everything is alright..” lagde han roligt ud med. Så prøvede hun ellers at sætte sig op, men det gik vidst ikke og han rykkede sig tættere på. ”Kennedy, please relax. You are safe, and need to rest and regain some strength..” talte han videre, roligt, og dæmpede.

Måske var det kroppens egne endorfiner der var dukket op , måske skyldtes det manglen på blod , chok eller ....ja så mange ting kunne i virkeligheden indvirke på hende. Men fakta var at bevidstløsheden gled ubemærkbart over i søvn stadiet , efter at Hun var blevet tilset og behandlet. Vejledningen over telefonen havde været kyndig og den selvlærte læge fingerfærdig, ellers var Merri nok ikke sluppet så let.
Søvnen  var en lise som hun behøvede og alt mens hun hengav sig til den , var de nu to i sengen.

Merri var forvirrert, og det stod afspejlet i hendes opspærret øjne og pludselige bevægelser.
Selvfølgelig stadig skræmt ...eller nærmere i chok over episoden, som hun stadig skulle have bearbejdet , vågnede hun nu op her....men hvor var her?
Desorienteret gled hendes hånd op til slangen og kanylen, for at rykke den ud.Guderne måtte vide hvilke stof hun fik og ...hvorfor?Hun hørte den beroligende hviskende stemme og trak lidt for at få sin hånd retur.Slangen sad der endnu , i hendes arm. Merri havde ikke haft held til at flå den ud af sig.
"safe? gentog hun som en papegøje. Var hun nu også det ? Hun så for første gang rigtigt på ham, og jaja..han var stor og stærk men hans blik virkede mildt.Eller også var hun skæv af smertestillende ??
"Who are you ...do anybody know where i am?" arg fejl...hun burde have sagt alle ved hvor hun er , men det ville være så åbenlyst en løgn at det var stupidt.


Merri ville forsøge komme på højkant ,men opgav meget hurtigt da hun dårligt kunne sidde.
Hun sank en klump af sorg og kiggede ind i hans øjne.
"perhaps...just a little rest, if you dont ...mind ...me crashing here?" lød det opgivende.
Ligeså taknemmelig hun var  for hjælp, ligeså meget brød Merri sig ikke om at føle sig hjælpeløs .
Kennedy....han  havde kaldt hende Kennedy, og hun huskede hun ville have han skulle kende hendes navn, i tilfælde ad Merri ikke klarede der. Hun pustede ud, burde hun takke ham ?
Da hun åbnede munden sagde hun ..."I don't suppose my bag is here? I need to go find it. My Keys...my cell..." ja, det var jo ikke fordi det var mønter eller sedler der fyldte tasken op.

Hun vågnede op, og var tydeligvis desorienteret. Ikke underligt, hvem ville dog ikke være det efter sådan en omgang. Nuvel, han havde ikke selv prøvede det på samme måde, han havde altid vidst hvad han foretog sig når det kom til andre racer, og var blevet trænet til at forsvar sig selv og myrde fra barnsben. Underligt måske, men hans barndom var trods alt ikke for små tyve år siden, han var barn dengang verden endnu ikke havde set biler eller fjernsyn og alting var sort og vidt. Hans liv var ganske enkelt anderledes end den var nu.

Kennedy prøvede som det første at hive droppet ud, og han greb hendes hånd og stoppede hende i sit forsøg. ”No darling, let that stay in. You lost a lot of blood, and I had to put a drop blood transfusion” forklarede han hende. Naturligvis reagerede hun instinktivt, og hun anede trods alt ikke hvad fanden han havde foretaget sig. Hun skulle dog helst ikke fjerne det drop, ellers ville det begynde at flyde ud med blod, og der var rigeligt med blod på lagenerne allerede.

Hun gentog i hvert fald hans ord, og han nikkede. Hun var i sikkerhed her, han havde i hvert fald ikke i sinde at gøre hende noget. ”My name is Lucifer Darch, I was passing by the park when I heared the vampire and stopped her atempt to kill you. She however, managed to stab you before I could stop her. I had to bring you here, and put some stitches at that wound. You are at my house, and no, nobody know you are here” forklarede han tingene stille og roligt. Han prøvede ikke at gøre det for indviklet, hun var trods alt omtumlet, og det var tydeligt nok at se.


”Of course not, you are welcome to stay, as long as you need and want to” ingen grund til at skynde på hende trods alt, og slet ikke nu. Stod det til ham, beordrede han hende til at finde ro og søvn, og så kunne de se den efterfølgende dag an. Hun bragte sin taske på bane, sjovt nok havde han slet ikke taget højde for den slags ting. ”I will bring them to you, just stay here and relax. Alright?” da han havde sikrede sig hun ikke løb nogle steder, rejste han sig op, og forlod sit soveværelse. Han lukkede døren efter sig, og listede ud af huset efter at have trukket sin frakke over sig. Det tog ikke lang tid, og han var snart i parken, lokaliseret hendes taske, den døde pige og liget af Bree. Med et suk løb han tilbage til huset. Han fandt sin telefon frem, tjekket uret og ringede til sin søn mens han igen gik ind i soveværelset. Abaddon tog den efter et par ring. ”There is a dead body, a human girl, and the vampire who killed her at the park. You should take a look. Mhm… I had to kill her. Yeah, but it was either her or another human. I know I shouldn’t interfere but I couldn’t walk away.. just take care of it..” sagde han alvorligt men dog dæmpet I telefonen inden han lagde på.

Så det var hvad hun fik gennem droppet. Blod? Det havde hun aldrig fået dør, og hun ville slet ikke brænde sin hjerne sammen med hvor det blod var kommet fra.
Hun blinkede et par gange hurtigt , fandens til aften og selvfølgelig var det svært ikke  at reagere....det her var måske normalt for alle de store racer, men Merri var kun en helt almindelige pige....og her kunne ingen talent for at snakke med en gråspurv hjælpe.
Hun lod øjnene vandre  et hurtige vue ned over sin lysegrå kjole og vrængede så på næsen , over al det blod der var størknet ned over den.
Instinktivt tog hun sig til halsen, følte efter med fingerspidserne., men der var vist kun små huller tilbage ? De havde da helt underligt hurtigt, der var hun heldig.Måske havde vampyren ikke fået så godt fat som Merri huskede det?
Hun havde ikke nogen ide på nuværende tidspunkt , at Lucifer var dæmon, og hans tunges slik , healende effekt.

Merri lyttede lydigt efter, da Lucifer ridsede aftenens begivenheder op.
"Yeah Thats it!  She ... tripped me, set me up...pretendig the little Girl was in need of help. But...she killed her too. I was so stupid to Fall for her fake plead. Im real Sorry How it all ....ended" sukkede Merri. To døde var to for mange, efter hendes mening- men hun var dybt taknemmelig over selv at være i live- og nu vidste Merri hvem hun havde at takke for det.Lucifer Darch.

Desværre ville hun igen og igen falde for stunts, som det Bree lavede.
Hvis man havde empati , kunne man ikke bare vende ryggen til en person i nød....og ondskab kunne altid vælge en beklædning, og føre folk bag om ryggen med.
Merri strakte sin  hals, gav sig en smule klagende men fik da kigget så ned af sengen.
"Is that my blood all over? Look im really Sorry and i guess...i ..i want to Thank you, for Helping me tonight. Merri gned sin pande og trak tæppet lidt mere op omkring sig. "...and for letting me stay here . blev der hurtigt tilføjet.

"If Its possible to bring it back, i promise i wont ask anymore of you ,Lucifer."
Mobil, nøgler, iPad.. all personal stuff som hun havde knyttet sig til, på samme måde mange andre gjorde. Men Merri var alene her, kendte ingen og de få personlige ejendele hun besad havde stor affektions værdi, så lige nu var tasken et slags anker for hende....et anker til en verden hun følte sig en smule fortabt i.
Hun nikkede ja, og havde ikke andre muligheder end at blive nøjagtig hvor hun var, med mindre hun kunne gro et sæt vinger ud af det blå, og baske afsted med- men det lå ikke i kortene for et menneske.
Inden han gik, nåede Merri at trække Lucifer i armen , og med et al for hurtige bankende hjerte spørge... what if someone comes ? Im in No position to defend myself from a bed....do you have a...gun or something , a bat ?"
Om hun fik det eller ej, ville Merri ligge med store øjne , stiv som et bræt...til Lucifer trådte ind i soveværelset igen.

"Did you
....i need my phone , i have Got to Call ..." hun stoppede brat, for der var ingen hun behøvede ringe til. Hvad  skulle det gøre godt for at bekymre hendes forældre ...nu gjaldt det bare om at komme til hægterne igen, ik.
Merri lyttede på opkaldet , og betragtede Lucifer.
Så han ...bestilte lige en oprydning eller hvad ? Så begyndte det at dæmre, hvorfor havde hun ikke tænkt på det før..."I know what you are...you are Van Helsing, right ? I mean ...a vampirehunter like him, Yeah?

Hvis hun så gerne ville vide hvor blodet var fra, skulle han nok fortælle hende det. Han købte det, for mange penge endda, fra sygehuset. Der var mange alternativer til racer der var afhængige af blod, og der var mange racer der glædeligt afleveret blod for at få betaling for det. Så det var en win-win. Lucifer holdt sig til blodtype O af menneskeblod, ganske enkelt fordi det var det meste normale, nærrigsrigt og samtidigt ikke afhængighedsskabende som mange andre racers blod var det. Naturligvis var han afhængig af blod, men som næringskilde, ikke som i et misbrug.
Han bemærkede hun gled hånden over halsen, og smilede svagt. ”I took care of that too..” sagde han beroligende og forsikrende.

”You are sorry? Darling you didn’t do anything but trying to help the poor little girl. You have no blame in this” slog han hurtigt fast for hende. Hun skulle ikke have dårlig samvittighed over noget. Bree havde dræbt mange, hendes død var ikke noget tab. Han havde det ikke engang skidt over at gøre det, primært fordi han burde have gjort det for længst!

Så spurgte hun om alt blodet var hende, og han skar en grimasse ”I am afraid it is. That is my reason for the blood transfusion” prøvede han at forklare. “You don’t need to thank me, I am sorry I didn’t react faster” han kunne have forhindret en stor del af det her, men havde reagerede for langsomt uden at vide hvorfor. Han havde bare lyttede, ventede, og tænkt… hvad han nu fortrød. Her lå hun, og var tydeligvis ved at bryde sammen. At det ikke var sket endnu, var beundringsværdigt. ”You can stay here as long as you want” tilføjede han venligt og beroligende. Hun skulle slet ikke tænke på at flytte sig før hun følte sig klar.

”I will bring it to you, don’t worry, just relax..” gentog han og gav hendes han det blidt klem. Han forstod hun havde nogle ting i hun behøvede, og det var nok vigtigt at han fik fjernet alt der tilhørte hende derfra. Det ville bare skabe problemer hvis de fandt hendes ting, og han orkede ikke at have politiet på nakken og skabe problemer for Abaddon. Knægten ville formentlig genkende det våben der var blevet brugt til at myrde Bree, og det betød Lucifer hellere måtte snakke med ham før han opdagede det selv.

Hun greb fat i ham inden han forsvandt, og bad om noget at forsvar sig med i tilfælde af at nogen dukkede op. ”Nobody will come here, my daughters is in the house, and they are sleeping, there is no danger here darling..” svarede han beroligende, og strøg blidt hendes kind, inden han forsvandt. Det var heldigvis ikke længe han var væk, og da han kom tilbage var hun stadig ligeså lysvågen. Han gik hen til sengen med hendes taske og sin egen mobil i hånden, og færdiggjorde samtalen med sin søn. Hendes konklusion over hvad han var, havde nær fået ham til at le. Han satte sig på sengekanten og smilede venligt ned til hende. ”No, I am no vampirehunter, and not all vampires acts like she did. Bree was sick, has always been so. I am sorry this happened to you Kennedy, but she will harm no one after tonight.” Forsikrede han hende og strøg en hårlok væk fra hendes kind. ”As I said, i am not a vampire hunter, I am a demon..” det var næppe beroligende, men han var ærlig. Hun spurgte hun nærmest hvad han var. At blotte sine tænder var dog næppe en god ide, så ville hun bare blive bange.

Ansvar og ansvar, hun havde ikke ansvar for pigen der var død...men på en måde bar man altid ansvaret for sig selv, og nu var hun så endt op her.
Afhængig af Lucifer Darch.
Merri var dog ovenud lykkelig over hans gæstefrihed , og over den nænsomhed han synes at udvise hende.Havde han ikke gjort sig ulejligheden , ville der bestemt ikke ligge en pakke til hendes bror og forældre , under deres juletræ til jul. De havde formentlig skulle sætte en blomst på Merri's gravsted istedet.
"Im very greatfull...for everything" bekendte hun sin afhængighed af ham , og hvad han kunne gøre for hende, lige nu.


Merri betragtede sig ikke som en uvidende person. Der var bare visse dele af tilværelsen , der ikke havde  været  relevante for hende, at beskæftige sig med.
Merri's egen gren af familien havde været stor og rig på  både tanter, onkler , kusiner og fætre .
Fritiden bestod af en lille skare af venligsindet girlsn'boys .
Lidt atypisk havde De fleste været af menneskeracen , kun enkelt var andre racer.
Der var bare aldrig rigtig opstået hvad Merri  beskrev som interne  kampe , så den slags stridighed og kamp havde hun aldrig skulle forholde sig til.
Som hun lå der lappet sammen efter det grumme overfald, i hjemmet hos en Mand hun ikke kendte, gik det op for Merri  hvilken stor fejl det havde været , at forældrene ikke havde  forberedt hende sig på virkeligheden.
Virkeligheden var , at hun ikke altid var blandt familie eller venner og derfor måtte  hun selv sørge for fremadrettet være forberedt .
Merri svor tavst  at hun ville gøre det bedre, at hun ville  arbejde mere målrettet med selvforsvar for øje ved at tage skeen i egen hånd nu og handle aktivt.
Offerrollen smagte ikke godt ,tænkte hun og følte hvordan tungen klistrede til hendes gane.

Det havde hjulpet lidt at Lucifer forklarede hans døtre også var hjemme. Så var hun ikke alene men mere betydningsfuldt var det at han næppe ville forlade døtrene , hvis han fornemmede fare,så hun stolede på hans ord og forblev hvor hun skulle.

Med sin nye viden , brød også det første smil til Lucifer frem.
Hun havde ikke mødt en hunter før og det var godt gættet af hende , mente hun men selvfølgelig lejet den der kun kort. Hun kiggede spørgende ind i hans øjne.  Ikke en hunter ?
"not ? But ..." hun pauserede kort -hvordan kunne han ikke være det ? Alle brikkerne passede da så fint.
Merri havde allerede besluttet at Lucifer var både sød og rar,så nu blev hun lige sat i tænkeboks, da han bekendtgjorde  at være dæmon.
"A demon ?well ..that explains hiw you could handle this ... Bree' mumlede hun.  Lige nu kunne Merri slet ikke overskue konsekvensen af dette. Burde hun være glad over en beskytter så stærk eller være rædselsslagen over det ? Tænk hvis hans humør med et slog om ?
Merri impulsiv som hun var , brød den lille pause med at give Lucifer et stykke sandhed ."Im Sorry , Im not sure how i am supposed to react , in the private residens of a demon."
Hun så nu væk , måske flov over ikke at have alle svar , men  tilgengæld havde hun det godt med den person hun nu engang var ... som menneske.
I bagskabens kloge lys , huskede Merri dog at hun skulle huske at passe  på sig selv. Det var pænt indlysende at en fysisk kamp ikke ville falde ud til hendes fordel. Lucifer kunne formentlig kvæste Merri , som var hun en myre under hans sko. Det ville være så let for ham. Hun skyndte sig at prøve på ....  et eller andet der kunne holde hende sikker, derfor hørte hun pludselig sig selv sige
"Might as Well know that .... demon stuff ..,dosent work on me. Im immune  to that" hun så ikke på ham da hun sagde det, men lod i stedet blikket glad han over værelset.
Lige nu spekulerer har hun mest på hvilken type da Morten han var, fordi det er måske kunne sige hvilke ting hun hader at frygte?[/i]

Hun var tydeligvis taknemlig, men det behøvede hun sgu ikke være. Han fortjente ikke hendes tak, han kunne have grebet ind før, men nej. Under alle omstændigheder var han selv ikke tilfreds med sig selv. Hvor ny hun var i denne verden, anede han af gode grunde ikke. Han vidste at hun var et menneske, men menneskers viden var forskellige. Han turde ikke gisne om hvor involveret hun var i den overnaturlige verden, men man måtte håbe at episoden her ikke slog modet ud af hende fuldstændig.

Naturligvis ville han aldrig udsætte sine døtre for fare, han var ikke det mindste bekymret for at efterlade hende i huset, i alt fald ikke bange for udefrakommende fare. Det værste der kunne ske ville være at døtrene vågnede, og at Lilith havde haft en ond drøm og kom fisende ind til ham. Heldigvis skete det dog ikke.

Han var ingen jæger, på sin vis var han snigmorder men det skulle han nok ikke sige højt, ikke medmindre han ville se hende løbe skrigende bort. Nuvel, løbe var ikke en mulighed, men få et hjertestop kunne snildt ske, og det var han ikke interesseret i at skulle igennem, det var hun nok heller ikke selv. ”It sure does..” svarede han bekræftende. Han kunne godt se det hele var forvirrende for hende, og pludselig begyndte hun at undskylde, han var ikke helt sikker på hvorfor. ”Darling, you are still in shock, a vampire stabbed you for less than three hours ago, you can react just like you want. But, try to relax, and be certain, I will stay up, and protect you. you are safe here” han havde måske allerede sagt det en gang, men det skadede ikke at gøre det igen.

Hun så væk, og han løftede hånden og lod håndryggen strejfe hendes kind og kæbe. ”Don’t be ashamed, things will settle, and you will be stronger once you get on top of this” forsikrede han hende kærligt om. Kort efter understregede hun for ham om at hans tricks ikke virkede på hende, at hun var immun. Han hævede forundret men samtidigt spørgende det ene bryn. ”What demon stuff?” måtte han derfor spørge, han var ikke helt med her.

Det var al rigeligt han var dæmon, for om man ville det eller ej , så havde de altså ikke det bedste ry .De var vel racernes slemme drenge i klassen, dem de andre burde passe på at lege med ?
Det var ikke fordi Merri gik rundt og gav folk stempler i panden, hun var faktisk stor fortaler for retten til at være anderledes og ikke nødvendigvis passe ind i den boks folk forventede af en. Men en shapeshifter der kunne forvandle sig til en lille hvid kanin, havde lige nu alligevel været at fortrække.*sure, But then you wouldn't be alive right now, would you* måtte hun minde sig selv om.
Hvis Lucifer havde ladet en side bemærkning falde om at han var snigmordere, så var hans hånd formentlig ikke sluppet fra det efterfølgende generøse kærtegn , på Merri's kæbe og kind.Hun ville have langet den væk eller bidt ham, hvad end hun fik af mulighed.
Men det blev ikke sagt højt, og istedet for at blive skræmt af den brutalitet der formentlig var en del af  snig eller lejemorden dealen, så så hendes øjne blot på ham , en smule forundret da den stærke varme hånd strøg over hendes hud.
"I know , your right. This will pass and my life will get back to normal. Im not about to wawe the White flag just yet" smilede hun til ham.
De fleste der kendte hende ville formentlig beskrive hende som ekstrem åbenlys og ligetil...også vidste man alligevel aldrig helt hvad vej hun ville gå, men de vidste hun ikke gav op.Merri var en fighter, hun var bare en der mærkede hver en følelse meget tydeligt.

Tilbage til dæmon tingen  og den mere farlige del af hans natur som hun gerne ville undgå at møde , så vidste hun jo de havde evner og egenskaber, just like the vampires.
Hun havde desværre ikke styr på ret meget mere  
, derfor kom hun med en kæmpe helgardering, ved at sige hun var immun overfor ....alt.
"Listen, i know you demons Can do stuff as Well as vampires. But whatever skills you have Got. Be sure that they wont work on me. Its a dna thing." bar de ikke skulle bore i det, det vill føles dumt at blive grebet i sådan et al for ivrigt forsøg på at gøre sig stærk.

Merri så sig omkring , prøvede at finde personlige ejendele der kunne fortælle hende lidt om husets herre her. Var værelset hans eller et gæsterum?
Lå der bæger eller magasiner et sted, slik på et bord , smøger eller stod der sminke og parfume? Hvad ville værelset fortælle hende - udover der var en pragtfuld madress og de bedste puder .

"I need to make a phonecall..to the academy. Im a student there and  they will be wondering about me." Merri rynkede på næsen . "They keep track on every student  with everything, and they will start a search if im not in my bed by tonight. I could be in more trouble hun overvejede stadig et værelse uden for akademiet. Man kunne vel stadig være elev., og. O et andet sted ?
Mr. X ville bestemt ikke bifalde. Det vidste hun godt.

Nej hans race havde vel ikke det bedste ry, og han var sgu nok heller ikke et af Guds bedste børn. Han var for fanden en dæmon, ikke en engel. Han var skabt med noget mørkt i sig, noget som hans tidligere hustru havde set igennem og fået jagtet bort til en hvis grad. Han var dog en dæmon, en bloddæmon, og levede trods alt af blod, og det var sgu ikke dyrblod. Han forstod derfor godt hendes frygt eller bekymring omkring ham, men havde han ønskede at gøre hende fortræd, havde han vel gjort det allerede, han havde trods alt haft chancen og muligheden.
At det så lige var en dæmon der havde reddet hende var nok heldigt, den eneste racer der havde en nogenlunde chance med at hamle op med vampyrer, var bloddæmoner, så hun havde været ret heldig. En shapeshifter ville være endt død sammen med hende.
Anyway, endnu engang var der en grund til at han ikke fortalte hende hvad hans bijob var, det sagde han generelt intet om til nogen. Hun var desuden et menneske, og ville næppe forstå det gavn der kom ud af hans arbejde, for hende ville det formentlig bare være mord.

"Good, you don't seem the type either" svarede han som hun oplyste hun ikke lige havde tænkt sig at give op. Alene hendes ord til vampyren om hvidløg havde sagt hun da prøvede, ikke at det var så effektivt.
At hun nu prøvede at passe på sig selv overfor ham ved at informere ham om at hun var immun overfor alt hvad han kunne finde på, og forklarede hvad hun mente, fik ham til at bryde ud i en varm og dyb latter. "Oh darling, don't worry about me. I will behave myself" svarede han beroligende.

Hun så sig snart omkring i det store værelse. I den ene ende var der en dør der førte ind til et badeværelse, i den anden en dør der førte ind i et skab hvor han havde sit tøj. Sengen var ret stor, men det passede jo fint til hans størrelse og så kunne man sove godt uhæmmet af plads. Langs den ene side af værelset var væggen erstattet af vinduer fra den ene side til den anden, og en dør der førte ud til en balkon af anselig størrelse, lige i øjeblikket var gardinerne trukket for dog. En pejs var at spotte i det dæmpede lys i værelset, den var dog ikke tændt. Over pejsen var der en kam hvorpå der lå diverse familiebilleder, og en stor maleri af en kvinde med langt blond hår var på væggen over kaminen. Den eneste illustration af hende som han ejede. Kvinden var foruden at have det lange platinblonde hår, en smuk kvinde med intense grønne øjne, et blødt smil og klædt i en hvid kjole. Hun syntes at bære overnaturlig ro og skønhed.

Hun fortalte ham snart hun var studerende på akademiet, og han nikkede alvorligt. "Don't worry,
I will take care of that. I work at the academy. Don't worry" forsikrede han hendes snart. Han havde ikke set hende på akademiet før, men det var der nok mange grund til, så han tænkte ikke videre over det.

Merri nikkede sammentykkende  , og sendte ham et træt smil .
Hun vidste Lucifer talte sandt , det var en feeling og hans handlinger gav heller ikke anledning til at tro andet. Hun var heldig at han havde ofret tid på hende og Merri vidste det godt.

Værelset var hyggeligt , det skreg faktisk ikke 'udpræget single fyr' men det slog Merri at der heller ikke var et tydeligt female touch .
Det kunne have været i form af parfume , smykker og meget  andet der indikerede der var en Mrs.Lucifer Darch.....ja og at han havde parkeret Merri der, var måske også en indikation, for selv om knivstik og  gebisbid var grunden til hun der , så skulle der da nok være en kæreste eller to ,der ikke ville finde det passende.
Maleriet over den dejlige kamin  , dominerede rummet. Det var placeret centralt og var meget stort.
Merri dvælede ved kvindens ansigtstræk, som  var afgivet både seksuelle og smukke.
Hun var udtrykket af blid femininitet, men samtidig noget udefinerbart appellerende, som Merri slet ikke havde tid eller overskud til at dykke ned i og undersøge.
Det ville undre hende, hvis ikke Lucifer kendte kvinden personligt, og et skud i tågen var hun det enten var hans mor eller måske en gammel kæreste ....altså ikke aldersmæssigt, men en forhenværende romantisk forbindelse.Uden at flytte blikket, spurgte hun forsigtigt. Han skulle have mulighed format kunne skifte emne eller bremse hende, hvis han ikke have lyst til at fortælle.
"She...is stunning... the painting shows she also is a beautiful person."
Det var sandt , det var som sjælen radierede udefra maleriet, på en beskeden mild måde. Merri  trak blikket til sig og lod det hvile på hendes 'vært' . Gik hun over grænsen her ? Well det var svært at ignorere billedet, og det virkede naturligt at knytte en kommentarer til det."Who is she?" spurgte Merri stille .


Merri lagde sig ned og greb en pude i sin favn.
Hun kunne ikke mindes nogensinde at have ligget i en seng...eller på en madres ...af så god kvalitet. Selv med smerter , var hun Istand til at sætte pris på den del.
Hun beholdtes armene omkring puden. "You work there? Well marvelous....next im gonna get heat about sleeping with a teacher" hun himlede med øjnene , men antydningen af et lille smil, hang i Merri's mundvige.
Ingen ville tro på det anyway .
Igen forsøgte hun at sætte sig op, halsen føltes ru og tør , så hun ville gerne forsøge gå lidt..måske finde et glas vand , hvis Lucifer tillod, men først ville hun vide "What do you teach?" ?Merri kunne godt lide tanken om han var et sted på skolen, selv om hun ikke kunne se ham. selv jordstrålerne stod godt her i hans værelse, og det var sjældent de ikke var skæve efterhånden.

Hun så sig omkring, og han fulgte hendes blik selvom han vidste hvor hun var endt med at kigge hen. Maleriet af Charmeine var trods alt dominerende i rummet, og kvindens skønhed og udstråling tiltrak sig altid folks blikke. Hans børn havde det også med at snige sig ind, bare for at kigge på det. Hvor længe hun blev ved med at kigge på maleriet i tavshed, anede han ikke, men ved hendes ord, tog han ikke blikket fra maleriet. Det trak svagt op i hans mundvig, hendes konklusion var ikke så chokerende, og han kunne kun give hende ret. Betagende, det var hun virkelig.. og det var ikke kun udseendet, men i særdeleshed også hendes personlighed. Kennedy spurgte dog om hendes identitet, og han fugtede læberne kort inden han vendte blikket mod hende. "My wife..." svarede han med en sørgmodighed der var svært at skjule, men som han alligevel prøvede at undertrykke, visse ting var bare.. svære at snakke om. Charmeine var en af dem. "That is the only picture - or painting - I got of her" uddybede han, hvorfor var han ikke engang sikker på. Måske var det sent, og han bare var træt. Det havde trods alt være en lang og hård dag, slutningen ikke bedre. Han vendte blikket mod mennesket, og smilede venligt. "She is..was, and angel. I mean, not only by heart and actions, but the is her race" okay, han snakkede for meget, og burde bare tie stille nu.

Hun rykkede sig rundt, og han flyttede sig også for at støtte hende hvis hun skulle have behov for det. Hans blik gled over blodposen der var ved at være tom, og selvom Kennedy var bleg, var hendes kulør bedre end for en time siden. Han nikkede dog bekræftende som hun spurgte på denne vis, ja det gjorde han jo. Han nåede ikke engang at kommenter på at han ikke var lærer, før hun spurgte hvad han underviste i. "I am not a teacher.." begyndte han langsomt og smilede svagt. "I am a guardian" forklarede han. Han var vogter, sørgede for elevernes sikkerhed og ro på skolen. Det eneste han nok ville kunne undervise i, ville være brug af våben, og han havde ikke rigtigt tålmodighed til så unge mennesker. Desuden tjente han ret godt som vogter, hvilket var vigtigt for at kunne sørge for sin familie.

Merri prøvede at danne sig et helt billed men da kun små brudstykker var til rådighed, blev det alligevel lidt uklart Relationen blev dog forklaret og hun ønskede næsten ,ikke at have bragt det op.For hvad siger man så lige ? Lucifer savnede hende tydeligvis og Merri antog hun var død. De færreste mænd ville beholde et billed eller maleri over kaminen , af deres ex , hvis det var endt med skilsmisse. De ville nok nærmere hænge det på loftet, hvor det kunne blive brugt som dartskive. Hun talte dæmpet, ønskede at sige noget sødt eller pænt til ham , men der var bare ikke de rigtige ord .. "You did Well....She sounds wonderful. Im ...im Sorry for your loss, Lucifer"  der bidt lidt i hendes kind igen, da hun var blevet  berørt af hans ord. At lucifer overhoved åbnede op og fortalte Merri lidt, var enten et kæmpe behov for ham at komme lidt ud med tanker og følelser men også samtidig en tillidserklæring at han følte han kunne det, i selvskab med hende.
Merri's hånd strøg flygtigt over Lucifers , et lille kærtegn men det var helt 'rent af hjerte'.
"I Think that painting says more that a thousind Polaroids could ever do  gav hun ham sin mening , og ville dernæst lidt kluntet komme op på benene. Selvfølgelig svimlede det for hendes øjne, men hun blev nu ganske tilfreds , da hun lykkes at holde balancen og blive i vandret position.
Lige nu ville hun ikke forfølge emnet om Lucifers hustru, kun hvis han selv fortalte videre.
Men det var klart noget hun ville spørge ind til, såfremt samtalen en dag passede, da hun fornemmede at dette var en dør til hans indre.

Istedet gled samtalen  over i et mere robust emne, et der godt kunne pjattes med, trods de begge stod der med hver deres sår og skader, mente Merri.
Så hendes smil bredte sig da hun tog de første trin ud i værelset , og lagde afstand til sengen .
"A Guardian ?! Well that solves all the problems because the students have permission to jump in bed with them , right ? ...or what ?" drillede hun , udelukkende for sjov.

Tøjet var stift af størknet blod , og Merri kunne næsten ikke udholde synet af sig selv.
Hun gned sine læber med et par fingre og brød sig ikke om hvor kliché dette ville lyde,men hun havde bare ikke lyst til at forblive i sin kjole , smurt ind i ....blod fra formentlig hele tre personer .
"I dont suppose you have an old tee i could borrow from you Lucifer? I would really like to freshen up, just a little bit, if i may "
Hun kunne se at Lucifer allerede havde gjort det samme, han bar hverken præg af kamp eller noget, men lignede en der havde haft en hel normal dag. Hun så ned af sig selv....hun lignede en død der var kørt over ...to gange.
" If you would Call the School on my behave , i could go and clean up ?" bad hun om lov.
Al det  blod gjorde hun ikke selv følte sig mere frisk, fordi det væmmede hende at se på.

Spurgte man Lucifer, ville han benægte sin hustrus død, selv 17 år efter. Han bildte sig ind at være i stand til at mærke det hvis hun var død. Sandheden var dog en anden, en smertefuld en af slagsen, og en han ikke kunne accepter. Hendes forsvinden havde svækket ham nok, og han havde virkelig ikke råd til at bukke under for den smerte det ville bringe med sig at opgive kampen.
Kennedy endte dog alligevel med at beklage hans tab, ja nærmest kondoler, og han skar en grimasse. "She isn't dead..!" svarede han, måske en kende for hårdt, men han kunne bare ikke selv styre det. "I am sorry, I didn't mean to be harsh on you. It has nothing to do with you" tilføjede han efter en dyb vejrtrækning, blikket han sendte hende var oprigtigt beklagende. "She disappeared 17 years ago.." forklarede han ret kort så hun i det mindste ikke troede ham skør.

Kort efter lagde hun hånden over hans, og han smilede svagt mod hende og nikkede, ude af stand til at sige mere omkring lige det her emne. Så valgte hun ellers at rejse sig op, og han rykkede sig og var klar til at gribe fat i hende skulle benene give efter under hende, eller lignende. Hun klarede det dog tydeligvis. "Let me remove the drip from your arm" sagde han og rakte ud efter hendes hånd. Den var alligevel ved at være færdig så han kunne ligeså godt befrie hende. Han fandt dog lige et plaster og noget vat i tilfælde af at hun ville komme til at bløde når han fjernede den.

Hun tog dog nogle skridt ud i værelset, og smilede hvor han selv smilede tilbage, hendes svar fik ham ligeledes til at grine. "Darling, I have no intention of jumping in bed with you. Don't get me wrong,
you look marvelous even though you are a little pale at the moment, but sex isn't something to joke with" han blinkede dog drillende til hende. Han havde en fast partner grundet sin afstamning, eller.. partner var det nu ikke, men aftale. Hun havde behov for sex, det samme havde han, så de hjalp hinanden ud. Det havde fungeret fint de sidste mange år, og de var begge enige om forholdende og reglerne. Blandt andet at hun skulle holde sig fra hans børn, og at de ikke havde mødt hende, nogensinde! At hun så bare drillede, ja det vidste han jo godt. Han kunne tydeligt høre det trods alt.

Hun så dog ned over sig selv, og konkluderede at det ikke så for godt ud. Han kunne kun give hende ret, hun have meget blod på sig, og han havde været nød til at rive i hendes kjole for at kunne lappe hende sammen trods alt.
"Well, I have shirts?" foreslog han. Han gik hen til skabet og kom derefter ud igen med en forholdvis stor T-shirt. Alt hans tøj ville fremstå stort på hende, så det var trods alt ikke et problem. "I can bring you something from my daughters if you rather want something like that?" sagde han dog da han stoppede op foran hende med T-shirten. "I will call them, the bathroom is over there. Just take your time, and call if you need anything" fortalte han hende. SÅ kunne han skifte sengetøjet og putte noget nyt mindre blodigt.

At jokke i spinaten var et speciale af hendes og Merri så med det samme forlegen ud. "oh ? ..I'm sorry , i just .. asumed.. talen forstummede for der var intet mere at sige. Det var jo ikke fordi hun skulle udpensle hvad hun troede , Lucifer havde forstået det. Han var bare ikke enig. Hun mumlede undskyld og han forsikrede der intet havde at gøre med hende. Merri var ikke vred eller ked af han havde markeret sig .Når hun havde stukket næsen ned i noget meget privat , måtte hun også forvente en reaktion og hun kunne høre at det ikke var et helt overstået kapitel for Lucifer - at hans hustru var forsvundet.
17 år var længe, og håbet om hun sad fast i en trafik kø var for længest brugt op. Enten havde hun forladt ham og deres liv ellers var hun udsat for en forbrydelse og begge ting var gennemgribende forfærdelige, blev Merri's tanker rundet af.

Hun ville gerne fortælle at hun bar oprigtig ked af det, på hans vegne men  istedet spurgte hun ind til børnene , mens hun strakte armen ud for ham.   "How old are the kids ? You Said daughters , so you have two girls?"  ville hun forsøge lette stemningen  lidt.
Merri fulgte med hvor rutinerer han trak nålen fri af hendes arm og sikrede blødningen standsede , med den lille tot vat  og plasteret. " You are very good at this. Thank you.Much experienced i patching people up?

Da hun lo, gjore det ondt i arret og Merri lagde en hånd over , mens hun stadig små lo, mellem et par av av .
"Thats all good , because you wouldn't get that far , guradian or not" smilede hun til Lucifer.
Hun kom til at mindes en bog hun havde læst at somepoint. Den var om en Guardian  der hed Demetri og en kvindelig elev på akademiet , Rose.
Han havde været beskyttende ,stor og stærk....lidt som Lucifer virkede lige nu.


Ved udsigten til at blive soigneret , voksede trangen hastigt. Blodet var en grim reminder om oplevelsen og knivstikket.
"A shirt would be fine right now. I have lost track of time, but its late evening , right ? But tomorrow i might  need a little bit more clothes "
Merri havde stadig en ide om hun ville være fit for fight efter en lang nats søvn og ville kunne komme hjem til sin egen garderobe. Men det var ikke sikkert det ville gå sådan ?
Hun ville følge anvisningen ud på bade værelser og tænde for bruseren for at lade vandet løbe. Det rindende vand ville formentlig forhindre at afsløre  da hun satte sig for at tisse, men endte med at lade tårene få frit løb , da følelserne med et overvældende hende.
Hun sad med albuerne placeret på de bare knæ og ansigtet i skjul i hænderne.  Ikke i lang tid, men nok til hun fik oplevelsen bearbejdet endnu en gang. Det blodig tøj blev lagt i en lille bunke til at kassere. Trusser og bh hvilket hun tage med sig i brusekabinen og skyllede op i lidt hårshampoo,    Da hun satser på huset indholdte en tørre tumler. De fleste hjem med flere personer eller børn havde sådan en. En halv times tid der og hendes inderste tøj ville være som nyt. De blå blonder var ikke ægte Silkeså de kunne tåle en omgang på mild varme.

De varme stråler virkede både forfriskende men  også ransagning på et mentalt plan.Merri onde noget at se på det ny syet ar , da hun ikke brød sig om det. Så hun bruge side det rent, med lukkede øjne.
Da hun var færdig, brugte hun to af hans håndklæder , et stort at sno om kroppen  og et mindre om håret.
Nu kunne hun endelig træde ud ' født påny'.
Køn var hun ihvertfald ikke , som hun stod der nyskruppet med Lucifers håndklæder viklet om sig.Men hun fugtede frisk nu og ikke af angst .  Hvid man kendte Merri ville man være glad for den tillid som hun udviste, ved overhovedet at have smidt sit blodig tøj og Taget et bad, i hans hjem.
Nu manglede hun bare tøjet...

Det var virkelig ikke hendes skyld, han havde formuleret sig elendigt, og hun havde bare tænkt det var tilfældet. Hvorfra skulle hun vide andet? Netop derfor slog han også fast at det ikke var hendes skyld. Det var bare et ømt emne, og et han havde svært ved at tale om, selv med sine børn. Netop det hun tænkte om Charmeine og mulighederne for hendes forsvinden, havde han selv tænkt. Problemet var bare at han ikke ville indse hun var død. Sandsynligheden for andet var ikke særlig stor, især ikke når han var kommet hjem til et hus hvor tingene havde været splittet ad, og et grædende barn på kun lidt over et år. At hun bare var gået fra ham var derfor ikke særlig sandsynligt, Charmeine ville hellere aldrig efterlade sine børn på denne måde, uanset hvordan elendig han havde været at leve med. Det varhan overbevist om.

Så spurgte hun til alderen af hans døtre, og antallet, og det bragte et smil frem på hendes læber. At snakke om sine børn kunne altid få et smil frem på hans læber. "I actually have three. The two youngest is still living in the house. Lilith and Satrina, they are 21 and 18 years of age, both students at the academy. Lamia is 28, I called her for help while you were unconscious. She is almost studying medicine and almost done as a pediatric. Apart from my girls, I have two sons in the age of 30 and 45. One of them is a model, the oldest is a police officer" forklarede han hende om sin familie. Det var måske mere end hvad hun spurgte om, men nu fik hun i hvert fald et svar.

Snart understregede hun at han ikke ville få mere ud af hende alligevel, og han smilede skævt. "Oh that is a tempting challenge, but I guess you are not in a shape I will ever dare to tease you in the matter" svarede han med et glimt i de lyse øjne.

De blev enige om at en T-shirt var god nok, og han smilede svagt da hun spurgte til tidspunktet af døgnet "It has past ten" det var sent, så hvis hun var træt oven i blodtabet var det måske heller ikke så underligt. "You go take a bath, I will figure things out, don't worry. If you need anything, I am right here" sagde han derpå.
Snart gik hun ind for at tage et bad og friske sig op, og han fik hurtigt ordnet sengetøjet og fjernet resterne af blodet. Han fandt en T-shirt frem mens han ringede til skolen og ventede på at telefonen blev taget. Det gjorde den så noget tid efter, og han snakkede med en af vogterne som skulle have besked. "Everything is under control, she seems fine at the moment but I will let her stay here the night and see how things is in the morning. Don't worry, good.." samtalen var ikke lang, og han lagde snart på. Hvordan hun havde det, vidste han ikke med sikkerhed, men en ting var sikker, han ville ikke bryde sig om at vide hun græd. Lyden af vandet, og dampen inde fra badeværelset gjorde det svært at dufte de saltede tårer, og hun fik derfor trickede hans sanser til ikke at opdage noget. Noget tid senere var hun vidst færdig, og han gik hen til døren og bankede på. "I got the shirt.." lod han hende vide.

Hun lod ham snakke om familien og varmen flød fra hans stemme, som Lucifer gav en kort beskrevelse af hans børn. Måske for første gang smilede hendes hjerte, det var så åbenlyst hvor meget kærlighed han havde til dem , og Merri var glad for at have spurgt ind . Der var intet som kæledyr og børn ,der kunne få selv den mest hårdtslående mand til at åbne en smule op, havde hun erfaret.Merri hjalp engang en rocker med at begrave hans hund , og hun havde måtte sidde og trøste ham, som var han en knægt på 8.  Isaac, som rockeren hed havde tilbudt det bedste were han lå inde med, 20 gram for at vise sin taknemmelighed, men da Merri afslog og havde sagt han skulle hoppe på sin bike , køre hjem og lave en kop kaffe- havde han brudt sammen og hængt om hendes hals i endnu en græde tur. Hun havde måtte vaske rocker snot af sin  ruskindsjakke, og siden da havde Merri ikke være så glad for rockere.
"It Sounds like you have a wonderful bunch of kids" smilede hun varmt , og hun var ret sikker på hun havde ret. Hun så sig om ...her i huset herskede ro og harmoni, jordstrålerne bevidnede det.

Døren til bade værelset , gled op på klem og hun fremstrakte en lys arm. De små hår på hendes arm strittede , da hun viftede med hånden for at modtage blusen.
" eh... No nevermind..im ready in a minute" oplyste hun , og trak sig hurtigt ind på badeværelset igen.
hun havde vurderet hans bluse stor nok til der ikke ville komme problemer, ud af undertøjs krisen, så hun hang det bare på et vandrør , bag ved vasken hvor der kunne tørre , fuldstændig ubemærket da man skulle ned på knæ for at kunne se det.
Hun smækkede døren op og trådte ud .Håret dampede næsten , og var blevet frotteret så det var nogenlunde tørt."That was sooo good, thanks for letting me use your bath, Lucifer. And you have changed the sheeds as Well?" hun sendte ham et taknemmeligt smil , og var glad for ingen kunne gøres enes samtale.
Den lød en smule forkert, hvis man ikke kendte forholdene omkring den.
Merri grinede og så ned af den store T-shirt..."How Come you have a shirt  with a big yellow smiley on? I didn't Think you were the emoji type of person, drillede hun ham en smule. Den sorte T-shirt havde en kæmpe solgul smiley lige midt på, og det havde overrasket hende , da hun foldede den ud.

Merri tog plads på sengekanten, og krydsede sin ben .Det føltes rat at sidde en smule foroverlænet, så trak det ikke så meget i huden hvor de friske suture nev.
"So...what did the School say, was it okay for me to spend the night and Come back tomorrow, or did they insist on me coming back now?" hun kunne ikke helt se sig selv lige nu, alene på det lille værelse - men det var ikke sikkert hverken de eller Lucifer tænkte så langt.