Let's visit grandfather - Lucifer Darch

Tid : 16:30
Sted : Hjemme hos Lucifer Darch
Omgivelser : Lucifer, Solomon(spilles som NPC), Belial
Vejr : Voldsom regnvejr, torden og lyn
Tag : @luciferdarch

Det var altid dejligt at være alene med Solomon, men endnu mere dejligt at de alle 3 var sammen, Men hans kone var blevet koldt ind på det offentlige sygehus, da hun bådede arbejde på det privat men også offentlige, hvis de stod akut og manglede en læge.

Derfor havde Belial, valgt at hente Solomon sent i børnehaven, nok mest fordi han havde noget arbejde og lave, som han ikke bare kunne smutte fra, dog havde han givet børnehaven besked om at han kom sent og hentede sin søn.

Da han var ankommet til børnehaven for at hente Solomon, var han det sidste barn der var tilbage, han fik endnu en opsang af den pædagog der var tilbage som havde ventet på, at Belial var kommet og hentet Solomon. At det ikke var i orden at deres barn, blev hentet så sent, så mange gange på en uge. Det var jo ikke fordi Belial ikke ville hente ham tidligere, men når Juliet, hans kone ikke kunne hente deres barn, blev det bare sent. Han undskylde og forklarede at det ikke var fordi han gjorde det bevidst, men at det var sådan når han skulle hente ham.

Han fik pakket Solomons tøj sammen, tog ham med ud til bilen, da han spurgte " hvad siger du til at besøge farfar? og få farfar til at lave god mad til os?" spurgte han smilende som han løftede Solomon ind i bilen og spændte ham fast. Der var ingen tvivl om at Solomon var med på at de skulle hjem til farfar. " jaaaa, hjem til farfaaaaaar og så skal vi ha PIZZAAAAAA" sagde han og skreg og "Pizza" mens han grinte og var virkelig glad! han elskede at komme hjem til sin farfar.  Belial grinte og sagde " vi har ikke godt af alt det pizza, vi skal være sunde og have grønsager" sagde Belial til sin dreng, som hurtigt vrængede ansigt og sagde " nej ikke grønsager", Belial rystede bare på hovedet og grinte lidt, inden han selv satte sig ind og startede bilen.

Mens de kørte snakkede Belial med Solomon om hvad han havde lavet i børnehaven. Der gik et lille stykke tid før de ankom til Lucifer. Belial havde givet sin far besked om at de ville komme, når han havde hentet Solomon fra børnehaven. Han steg ud af bilen og var hurtigt henne og spænde Solomon fri og lade ham løb afsted.

Solomon var hurtigt henne ved hoveddøren og fik åbnet den, mens han havde travlt med at komme ind " FARFAAAR!" råbte han og løb nærmest så hurtigt at hans små ben ikke rigtigt kunne følge med ham.

Lucifer var blevet ringet op ad sin søn Belial, og havde fået at vide han ville kigge forbi efter arbejde. Lucifer havde naturligvis svaret at han ville være hjemme, og at der nok skulle være mad til både ham og barnebarnet. Ja, lille Solomon. Lucifer elskede sine børn utrolig højt, dem alle sammen, men var der en der havde en der havde et specielt plads i hans hjerte, var det altså det lille firårige barn. Solomon var virkelig en dejlig dreng, opkaldt efter Lucifers egen far, og det første barnebarn. Lucifer var virkelig en stolt og glad mand, især omkring sine børn. Han havde derfor ikke tænkt sig to gange om da han havde opfordret Belial til at komme til aftensmad, han vidste hvordan sønnen undgik lige netop madlavning, og så var det heldigt at Lucifer alligevel lavede mad til resten af familien. Han havde trods alt stadig sine to yngste døtre boende, om end de altså bruge mere tid ude af huset end i det efterhånden.

Lucifer var selv kommet fra arbejde nogle timer forinden, havde handlet ind på vejen, og var ellers gået i gang med at lave dej. Af gode grunde vidste han præcist hvad han skulle lave, for pizza var Solomons favorit, og havde været det så længe barnet har kunnet spise det. Efter at have sørget for dejen var klar og den lige kunne få en halvtime at hæve i, smuttede han i bad, og fik ryddet op. Satrina havde efterladt sin guitar i stuen, og også noget af sit tøj, han fik derfor samlede det op og smidt det ind på pigens værelse med opgivende hovedrysten. Ja, engang havde han været en af de dygtigste snigmorder man længe har set, nu.. well.. familiefar. Det var ikke dårligt, men livet havde ændrede sig for ham, ret meget endda.

På sit værelse fik han taget tøj på, stod et langt øjeblik derefter og betragtede maleriet af sin forsvundne hustru. Charmeine, så smuk og de livlige øjne kunne stadig sende en behagelige varme gennem ham. Han sukkede, strøg hånden gennem håret, og forlod værelset for at gå i køkkenet og rulle dejen ud. Han var halvejes med den anden pizza da han hørte Belials bil stoppe op udenfor, kort efter hørte han små fødder løbe op mod huset. Han slap alt mellem hænderne, børstede melet væk, og trådte væk fra køkkenbordet mens han spejdede mod døren da den gled op. Drengen kom løbende ind og var nær snublede da Lucifer gik ham i møde og tog ham leende i sine arme. "Hej din lille bandit" sagde Lucifer med sin dybe stemme mens han holdt drengen tæt og kærligt ind mod sit faste bryst. "Hvordan har min store dreng det?!" spurgte han derpå kærligt og prikkede drengen i siden mens han kyssede hans kind så det lange skæg prikkede drengen på kinden.

Det var ikke fordi at Belial hadede at lave mad somsådan, han synes blot det var kedeligt, og han var ofte ret fantasiløs på dette område, han elskede sund mad, og levede selv sund, der var ikke sodavand og slik og sådan hjemme hos dem, medmindre det var lørdag, og så var det heller ikke fordi Solomon blev droppet med det, helst ville Belial have at Solomon slet ikke fik sodavand og slik, men ja Solomon var nem til at overtale sin far og mor til det, når han var med nede og handle. Det var nemmest for Belial at sige nej i hverdagene, for han vidste hvor svært det var at putte Solomon når han først havde fået sukker. Derfor fik han oftets agurk og gulerods stænger, men det var ikke altid et hit.

Hjemme hos Lucifer, vidste Belial godt at han ikke rigtigt havde noget at sige til hvad der blev serveret. Da det oftets var Solomon der bestemt. Det gjorde ham heller ikke noget, men han var bare glad for at hans far, ikke købte pizza på et pizzaeria, for det kunne han altså ikke spise! Solomon kom løbende ind i Lucifers arme og krammede ham. ” min farfar” sagde han grinende. Solomon var virkelig kilden, man skulle dårligt røre ham i siden før han spjættede, og det gjorde han også da Lucifer prikkede ham i siden. ” jeg har det goooodt” sagde han grinende og hoppede lidt ivrigt op af Lucifer. ” addd din skæg kilder farfar” sagde han og lagde sin lille hånd på Lucifers kind og prøvede at skubbe hans hoved væk.

Belial kom ind lidt efter, han havde låst bilen og kort snakket i mobil med Juliet sin kone, for at finde ud af om hun kunne nå hjem til aftensmad, men det kunne hun ikke, og hun var usikker på om hun skulle blive til en nattevagt også, de aftalte at ringes sammen senere når hun vidste det. ” Nu har du sagt til farfar at vi skal have masser af grønsager til aftensmad ikk ?” sagde Belial da han var kommet ind og så sin far og Solomon kramme.

Solomon vendte sig mod sin far og råbte ” NEEEEJ PIZZZZZZAAAA!”, Belial grinte kort og tog skoene af for ikke gøre gulvet beskiddt. ” hvaa superman skal du ikke have sko og jakke af?” spurgte Belial Solomon, Solomon stod op af Lucifer, og kiggede på ham, ” farfar tage det af sagde han og så på Lucifer. Belial grinte og rystede på hovedet, ” argh det kan du godt selv, det har vi snakket om mester” sagde han og så bestemt på Solomon. Solomon kiggede på Lucifer, med et håbe fuldt blik.

Lige det ed sukker og sodavand kunne Lucifer da godt forstå. Han var sgu heller ikke fan af at børn fik den slags, voksne heller ikke for den sags skyld, og han var heller ikke typen der spiste søde sager. Sodavand kunne der godt komme ned engang i mellem, men som regel, var det altså vand, eller.. ja alkohol. Der var mage kalorier i det også, men nu var Lucifer ikke et ligeså stort freak på det punkt som hans søn var der.

"Ja der er i hvert fald ikke andre lige nu" svarede han kærligt, han havde trods alt ingen andre børnebørn end lille Solomon, for nogle år siden mistede Abaddon sin hustru og ufødte barn til en bilulykke, og det betød at Lucifer havde mistede en svigerdatter og barnebarn. Det havde været forfærdeligt for sønnen, en følelse som Lucifer kendte alt for godt! Heldigvis havde han Solomon som var en glæde og trøst, og der var ingen tvivl om at Lucifer elskede barnet. Drengen var også kilden, og det blev som sædvanligt udtrykt sådan som han spjættede. Lucifer smilede bredt. Snart blev der klagede over hans skæg, og Lucifer lo igen og kyssede drengen hårdt og kærligt inden han omsider slap ham. I samme øjeblik trådte sønnen også ind af døren, og Lucifer smilede mod manden.

"Beklager sønnike, men Solo bestemmer" svarede Lucifer med et grin. "Hjemmelavet pizza" i det mindste havde Lucifer da taget lidt hensyn! Fuldkorns bunde og grøntsager var der da kommet på den ene, den anden var fyldt med en masse snask som bacon og ost. "Jeg hjælper ham, så kan han gøre det selv derhjemme" svarede Lucifer hurtigt og hjalp drengen af med overtøj og sko, og gjorde en leg ud af så lidt. Han kom dog på benene, og fik trukket sin søn ind i et kram for at hilse ordentligt på ham. "Hvordan har du det?" spurgte han for at tjekke op på om alting nu var okay? Han kunne altid fornemme hvis børnene løj, så det kunne de godt spare sig.

Belial kunne se hvordan hans søn elskede sin farfar, hvilket var dejligt! Helt bestemt, da Juliet ikke selv havde sine forældre tilbage, havde Solomon kun sin farfar. Der var heller ingen tvivl om at Solomons ynglings person var  Lucifer. Belial, vidste at Abaddon havde mistet sin hustru og deres ufødte barn, det havde taget hårdt på dem, det var der ingen tvivl om, så Belial var glad for at Solomon kunne gøre Lucifer glad og at Lucifer elskede Solomon. Solomon grinte som han igen blev kysset og at Lucifers skæg kildede. ” min far har også skæg”sagde han og pegede over på Belial’s ansigt. Belial lignede meget sin far på det punkt, han havde skæg og hår, og gik virkelig meget op i at det var ordenligt og ikke mindst rent. Dog var hans skæg ikke lige så langt som Lucifers.

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt, ” ja det kan jeg se, far, han har ikke godt af alt det pizza ” sagde han lidt opgivende, men heller ikke for at brokke sig alt for meget. Havde det var Juliet der var her, ja så havde Belial slet ikke noget at skulle have sagt, Juliet elskede Lucifers pizza’er.  Belial sukkede lydløst og rystede på hovedet. Mens Solomon havde det sjovt med at få overtøjet af. ” kan herren så selv finde ud af at stille skoene på plads og hænge jakken?” spurgte Belial sin søn. Solomon havde travlt med at lege med sine sko, men stoppede og stillede dem over på plads og hang jakken på den lille børneknage som Belial med besvær havde fået sat op på væggen uden at spørge Lucifer om lov, han havde gjort det mens Lucifer ikke havde været hjemme, fordi Solomon ville have sin egen knage.

Han smilede som Solomon allerede var løbet ud i køkkenet. Han smilede stort til sin far og krammede han som de altid gjorde, et rigtigt mande kram. ”Jeg har det fantastisk, virkelig, jeg er rykket en løngruppe op så får en del mere i løn, desværre kræver det mere arbejde. Jeg har fået 3 dage til at tænke om jeg vil sige ja til det, men det kræver jeg arbejder mere, og tja vi har Solomon, og synes jeg arbejder en del i forvejen. Tja ved sku ikk helt om jeg skal sige ja” sagde han og så på sin far med et smil, ikke et trist smil, men et glad og stort smil. ” det kan være jeg er nødtil at låne dig engang imellem til at hente Solomon, jeg hentede Solomon i børnehaven inden vi kørte herhen, og ja jeg er sku ved at være lidt træt af at de kommenter på at jeg kommer for sent og henter ham, når det er mig der skal hente ham. Juliet er klat på vagt på det store hospital, du ved hun har fået en vikar stilling ved siden af sin stilling på privat hospitalet. Og hun ved ikk hvornår hun er hjemme når hun er på vagt der” sagde han og smilede til sin far. ” hvad med dig ? er tøsserne hjemme? Eller har de efterladt dig her hjemme?” sagde han og grinte lidt. Han elskede sine søskende virkelig meget, og ville gøre alt for dem! Han havde været så meget for sin storbror som havde været ham muligt.[/b]

"Det har han nemlig" ja på det punkt var der vel meget tilfælles mellem far og søn. Generelt havde de tre mænd i familien lige netop det tilfælles. Fyldigt hår og skæg, om end Lucifer nok havde det længste af begge dele. Han sørgede dog for at holde det pænt og rent. Hvad angik Belial selv, var han i højere grad end de to andre afhængig af sit udseende når det kom til arbejdet, så det var ikke så meget et valg han vel havde på det punkt? Eller, det troede Lucifer i hvert fald ikke. At sønnen havde valgt et modelarbejde af alle ting, var vel hans valg, og så længe han selv var tilfreds, ville Lucifer ikke klage. Desuden, han var en attraktiv ung mand, så det var vel ikke så underligt.

"Åh så meget pizza er det ikke, vi skal nok overleve" svarede Lucifer bare og strøg barnet over hovedet inden knægten snart fik besked på at sætte sine sko på plads og hænge jakken op. At der var kommet en speciel knage til sidstnævnte havde Lucifer trods alt opdaget, nok havde det ikke været noget han var blevet spurgt om, men det generet ham egentlig ikke som sådan. Så længe Solomon var glad, var han tilfreds. "Dygtig" roste Lucifer drengen da tingene var blevet sat på plads, og så tøffede drengen ellers ind mod køkkenet. Lucifer tænkte sig kort om, men konkluderede hurtigt der ikke var noget han kunne slå eller brænde sig på derinde.

Så fik de to mænd omfavnet hinanden, inden de fulgte med længere ind i huset og ud mod køkkenet. Lucifer lyttede opmærksomt. "Tja, jeg er glad for at det går godt med arbejdet. Om du skal sige ja eller ej, er noget du må tænke grundigt over, og snak med Juliet. I arbejder begge to en del, og i har trods alt en familie. Jeg henter gerne Solomon fra børnehaven eller passer ham for den sags skyld, men han er jeres søn. Du har valgt at sætte børn i verden min ven, det er et stort ansvar. Man kan ikke få alt, husk det.." så måtte Belial selv tænke over om det var noget han ville gøre, og i så fald, hvordan han skulle få det hele til at spille rundt.
"Satrina påstod hun skulle øve til en eller anden koncert, noget siger mig hun skjuler noget igen. Og Lilith er sammen med nogle veninder.." svarede han kort efter da der blev spurgt indtil søstrene. Han var snart endt i køkkenet hvor han begyndte at tænde ovnen og ordne det sidste til pizzaen. Solomon blev løftede op, og efter at have vasket drengens hænder, fik han lov at putte fyld på den anden pizza.

Belial var afhængig af sit udseende, men det var ikke fordi han skulle have skæg! Det kunne han helt selv bestemme, han synes bare selv at han slå noget bedre ud med skæg, ellers lignede han sådan en ung teenager, det mente han selv, selvom det ikke var det han fik afvide når man snakkede om tingene.  Belial var stolt af sin familie! Han var stolt af sin far! At han havde klaret tingene så godt som han havde, og især efter han mistede Charmeine, som var Belial’s mor. De snakkede ikke særlig tit om hende, for selvom det var så mange år siden, ja så gjorde det rigtigt ondt på Belial, heldigvis var Solomon ikke en som hele tiden spurgte hvor farmor var. Belial og Juliet havde fortalt Solomon at farmor var et andet sted, og havde det godt. Der var dog nogen tidspunkter hvor Solomon spurgte, sidst var til hans 4 års fødselsdag, han kunne ikke forstå hvorfor farmor ikke kom, men de havde forklaret ham tingene så godt de kunne. Det gjorde ondt på Belial hver gang spurgte ind til farmor, men han var ret god til at skjule det for Solomon.

” Far, han bliver tyk af det! Han har allerede taget 3 kg på i denne måned og i har spist pizza mindst 3 gange” sagde han med et drilsk smil til sin far. Han vidste godt at Solomon voksede og det var godt han tog på, det var heller ikke fordi Solomon vejede for meget, men tværtimod sundhedsplejersken mente han havde godt af at tage på. Men han voksede fint i højden. Solomon var allerede da han var kommet ud i køkkenet begyndt at åbne skuffer og skabe, han elskede at kigge i skuffer og skabe, han var bare ikke så god til at huske at lukke tingene igen.

”Det ved jeg far, jeg er også stolt over at være far, jeg elsker Solomon. Og ville aldrig kunne undvære ham. Juliet synes jeg skal sige nej, hun synes ikke jeg er hjemme nok,  og sommetider arbejder alt for meget” sagde han og så på Lucifer. Belial, vidste ikke helt hvordan han skulle få det sagt, det han gerne ville sige. Han ville gerne sige nej til at stige i løn for ikke arbejde mere. Men han var virkelig i tvivl, for det han skulle snakke med sin far om, ja det var noget der ville komme til at koste penge, men endnu mere tid. Selvom penge ikke var noget, de på nogen måde manglede tværtimod. Så var Belial meget bestemt og stram med hvad pengene skulle bruges på og hvordan.

Han rystede på hovedet og kunne ikke lade være med at grine ”Satrina, sidder nok sammen med veninderne og drikker sig fuld og laver ballade, ja så kan jeg godt se, at du efterladt her hjemme, hvem vil også have sin far med til sådan noget” sagde han drillende og blinkede til ham. Belial havde fulgt efter sin far ud i køkkenet og kom til at grine lidt over at alle skabe og skuffer som Solomon havde kunne nå stod åbne. Solomon elskede at blive båret på, der var ikke noget bedre. Han var med at vaske sine hænder og sprøjtede lidt med vandet på Lucifer. Mens Solomon puttede fyld på pizzaen røg der et par stykker kød ind i munden. ” Solomon, jeg vil ikk have du spiser det, der skal være plads til aftensmaden ” sagde Belial og så bestemt på ham " mig må godt! sagde Solomon og så strengt på sin far.  Belial gik over til køleskabet og tog en flaske vand frem og åbnede den.

Han kiggede kort over på Solomon inden han kiggede på sin far igen. ” Far, mig og Juliet har snakket om nogen ting.” sagde han og blev tydeligt nervøs, han vidste at det var gode ting, men hvordan mon hans far ville tage det? ” vi overvejer at sælge lejligheden, vi har kigget på det stor hvide hus, længere ned af gaden her, det der er blevet sat til salg. ” sagde han og gik hen og tog en cocktail pølse ud af hånden på Solomon da den var på vej inden i munden. ” Solomon stop, ellers kommer du ned så må farfar selv lave pizzaen” sagde han bestemt og så streng på ham. Solomon så på sin far og man kunne tydeligt se han blev ked af det og begyndte og græde. ” Du ved jeg ikke vil have det! ” sagde han og så på Solomon. Solomon græd og var dybt ulykkeligt. Belial så på ham og rystede på hovedet ” Solomon stop! Eller du bliver lagt i seng” sagde han mere fast og bestemt og så på sin far. Solomon rakte armene ud efter Lucifer, den der var bedst til at trøste var Lucifer ifølge Solomon. ”Altså, vi vil sælge lejligheden fordi vi måske kommer til at mangle et værelse” sagde han og så på Lucifer, han prøvede virkelig at ignorere Solomon, for han skulle altså ikke have sin vilje hele tiden. ” Far mig og Juliet snakker om at at Solomon skal have en lille søster eller lillebror, altså det ikke fast lagt eller noget, bare noget vi snakker om” sagde han og så på Lucifer, han vidste ikke hvordan han ville tage det.

Lucifer var skam klar over at hans børn elskede ham, det havde de nu aldrig lagt skjul på. Han elskede også dem mere end noget andet, og var der noget i verden de var, så var de en styrke såvel som en svaghed for ham. Han vidste at han altid havde dem til at støtte og hjælpe sig, men samtidigt vidste han at hvis nogen skulle prøve at ramme ham, var det via dem. Godt nok var det mange år siden han sidst havde taget sin fars sværd i brug, men der var ingen tvivl om at han ville gøre det hvis nogen prøvede at gøre skade på hans familie. Han kunne være brutal og ubarmhjertig når det lige stak ham.

Hvad angik Charmeine, var tabet af hans hustru stort, og noget han aldrig var kommet sig over. Selv den dag i dag kunne han have et håb om at gense hende igen, selvom han inderst inde vidste at hun formentlig var væk. Han var bare overbevist om at hun ikke var død, for så ville han vel have kunne mærke det. Til tider savnet han hende utrolig meget, især nu hvor Solomon var tilstede og havde det med at spørge efter sin farmor engang i mellem. Forståeligt nok, vidste han ikke hvor smertefuldt det var når hun blev nævnt. Han var trods alt kun et barn.

”Gu har han da ej taget tre kilo på, det er max to og en halv!” svarede Lucifer med et grin. ”Desuden, han er i voksealderen, han må godt” tilføjede han derpå. Belial overdrev ofte det der med sund mad, manden var i god form og trænede jævnligt, han var slet ikke i nærheden af at have fedt på kroppen, og skulle bare lade være med at overføre sit hysteri til barnebarnet. Det var for tidligt for den lille knægt at tænke på sit udseende, selvom Belial selv havde været tidligt ude som barn.

”Det gøre I begge to, i vores tid.. gik din mor hjemme mens jeg arbejdet. Jeg ved godt tiderne er anderledes nu, men se bare på hvor godt du og dine søskende har klarede jer..” svarede han og nævnte ubevidst Charmeine. Han mente dog bare, at havde det ikke været for deres mor, ville de næppe have været så perfekte som de var i dag. For ja, i hans øjne var alle hans børn perfekte, især de tre ældste som havde haft Charmeines disciplinær opdragelse tæt ind på livet. ”Men ja, det er noget I begge skal tænke over, som sagt, giver jeg gerne en hånd med banditten her..” tilføjede han mens de gik ind i køkkenet og opdagede at Solomon havde åbnet alle skabe og skuffer han nu kunne komme til. Lucifer rystede opgivende på hovedet over synet.

”Det håber jeg virkelig ikke hun gøre! Har hun sagt til dig det er det hun skal?” måtte Lucifer spørge. For ganske kort tid siden havde Lucifer og Lilith været nød til at køre ud for at samle pigen op fordi hun var endt i et skænderi med sine veninder. De havde været i byen, med falsk ID, og var endt i en natklub hvorpå de var blevet uvenner. Derpå havde Satrina ringede grædende til sin far, Gud hvor havde Lucifer været sur! En dyb vejrtrækning blev det dog til, inden Lucifer lukkede nogle af skabe og skufferne som barnebarnet havde åbnet og samlede drengen op. Så blev hænderne vasket, og det gik heller ikke stille for sig som drengen mente at Lucifer skulle blive plasket med ”Hey hey, pas på jeg ikke smider dig i poolen” drillede Lucifer kærligt og prikkede drengen kort i siden. Derpå fik han lov at putte ting på pizzaen. At han spiste mere end han lagde på, generet ikke Lucifer. Belial var dog af en anden mening, og Lucifer så ingen grund til at blande sig mens manden opdragede på sit barn.

I stedet stak han den ene pizza i ovnen og lyttede mens Belial begyndte at snakke om noget der tydeligvis gjorde ham nervøs. ”Ja..?” svarede Lucifer og tilskyndede sønnen til at forsætte. Lucifer rettede sig op, og så overrasket mod sin søn. Det hus han snakkede om var stort, og virkelig flot udefra. Imellem samtalen fortsatte Belial dog med at opdrage på sønnen der endte ulykkelig og grædende, han søgte snart trøst hos Lucifer der løftede ham op og holdt ham tæt mens han strøg ham over ryggen. ”Shh.. rolig nu min ven. Far har ret, du skal gøre som han siger ikke? Desuden, hvis du spiser det hele, så vil der jo ikke være noget tilbage at sætte på pizzaen og så bliver den kedelig. Vi kan ikke lide kedelig pizza vel? Nej, så vi må vente til den er færdig før vi kan sætte og til at spise sammen ikke? Jo, du er så dygtig min ven.. se.. den anden pizza er allerede i ovnen og vil snart være færdig, så kan vi putte din derind i stedet for” prøvede Lucifer at trøste. Han gik endda hen til ovnen og viste drengen pizzaen der blev bagt derinde.

Så mens drengen kiggede, eller måske ikke, vendte Lucifer sit blik mod sin søn da denne fortsatte. Ordene der fulgte behøvede ingen forklaring, allerede som han sagde at de måske kom til at mangle et værelse, vidste Lucifer godt hvad det betød. At det dog blev penslede ud, fik ham bare til at stirre på sin søn, inden han brød ud i et stort smil. ”Det lyder da skønt! Du ved jeg ikke vil klage over flere børnebørn. Jeg har trods alt kun banditten her, og dine andre søskende ligner ikke nogen der har tænkt sig at få børn lige nu.. jeg håber i hvert fald ikke Satrina tænker på det, det er hun for ung og umoden til. Men.. flere børn betyder et større ansvar, så.. tænk jer nu om. Du har allerede bedt om hjælp med Solomon, flere børn kræver flere hænder…” blev Lucifers svar. Han ville som sagt ikke klage over flere børnebørn, slet ikke! Juliet var også en skøn svigerdatter, og så længe hans søn var lykkelig var det skønt. De skulle bare tænke sig om.

Selvom Solomon var verdens dejligeste dreng, og ikke mindst virkelig noget der fik ham til at elske livet, selv i de hårde tider, som Jul og andre højtider. Han ville så gerne vise Solomon, hvordan hans mor så ud, men der var ingen billeder, det ene minde der var tilbage, var et maleri på hans fars værelse, og han kunne ikke få sig selv til at vise det til Solomon, for han vil nok bare spørge efter flere billeder. Og Belial var over bevist om at han ikke kunne klare det, uden at bryde sammen, for selvom det var så mange år siden nu, var savnet sku ikke blevet mindre! Han vidste ikke om hun var forsvundet bevidst eller nogne havde kidnappet hende eller noget helt andet. Men var der en ting der var helt sikkert! Så vil han aldrig frivilligt selv forlade sin kone og barn! Han vil ikke have de skulle opleve den sorg han havde mærkede dengang hun forsvandt.

Belial så på sin far og rystede på hovedet, ” ej far, jeg mener det, sundhedsplejersken siger det” sagde han og så på sin far med et smil, ” han bliver fandme så tung” sagde han og smilede til ham, han tog i en tår af sin vandflaske, han elskede vand, måske det var kedeligt og de fleste ikke bare gad drikke det rent uden smag i, gjorde han det! Han skulle ikke have alle mulige tilsætnings stoffer og sådan noget. Og det skulle hans søn heller ikke! Det var helt sikkert! Derfor var alle madvare der hjemme økologiske og uden ret meget fedt, og slet ikke noget fedt, hvis det kunne lade sig gøre. Dog havde Juliet det med at snyde Belial til at spise noget kød og sådan med fedt i. Han havde endnu aldrig opdaget det før efter de havde spist. Ja han blev irriteret over det, men vidste godt at Juliet ikke ville undvære at få lidt fedt i hendes mad! Derfor sagde han heller ikke rigtig noget til det når det var.

At Lucifer bekræftede ham i at de begge arbejdede meget, nikkede han stille. Da hans far nævnte hans mor at hun havde gået hjemme mens Lucifer havde arbejdet og de havde klaret sig godt, hans søskende og ham. Han mærkede en knude i halsen, han så på Solomon og tilbage på sin far. ]B]” Det ved jeg far, men tvivler ærligtalt på at du får Juliet til at gå hjemme, hun er jo fandme ved at rive hovedet af mig og splitte hele lejligheden ad når hun har fri mere end 24 timer[/B] sagde han med et grin til ham. Han prøvede virkelig at skjule det havde ramt ham at hans mor var blevet nævnt, han kommenterede ikke på det for, for Solomon var til stede. Han smilede og kunne alligevel ikk lade lidt være med at grine over at alle skabe og skuffer stod åbne, han elskede altså at Solomon var så nysgerrig og havde et eller andet med skuffer og skabe, der bare skulle åbnes og kigges i.

Han hørte hans far spørge om hun havde sagt det til ham, han rystede på hovedet og grinte lidt ” nej det har hun ikk, jeg ved ikk hvor hun er eller hvad hun laver lige nu, måske du skulle sættes sådan en gps ting i nakken på hende så du kan se hvor hun er” sagde han og blinkede til ham. ” Far helt ærligt, hun er ung, hun skal prøve det! Eller jeg ved ikke? Jeg husker ikke selv om jeg var sådan som hende som barn?” sagde han og smilede til sin far. Han klappede ham på skulderen ” hun falder nok til ro når hun lige har kørt hornene af og lige som finder hendes plads her i livet” sagde han og smilede. Solomon grinte højt og fjollede som han plaskede Lucifer til med vandet. ” nej det må ikk farfar, jeg ikke svømme” sagde han og så på ham. Belial vidste godt at når Solomon havde sat sig noget for, så skulle han nok få sin vilje i hverfald i de fleste tilfælde, men når det var sådan noget her så blev Belial bestemt og hård. For han skulle spise til aftensmaden og ikke lige inden.

Belial ville tale med sin far om dette, med at flytte og få et barn mere, godt nok var Belial og Juliet voksne mennesker og havde fast arbejde og ikke manglede noget, men ja Belial havde aldrig købt hus før, og han havde hørt fra mægleren at det var et stort og flot hus udefra, men at det i mange år ikke var blevet vedligeholdt indeni, da de sidste beboer i huset var et ældre ægtepar der ikke kunne selv, og ikke ville have andre ind i huset fordi de ikke stolede på andre. Belial kunne godt være meget streng, og nogen gange for streng! Men han ville have en ordentlig søn, som ikke blev en ballademager eller en som ikke hørt efter og bare skabte sig ved det mindste. Ja Solomon var lige pt i trods alderen og var ret god til at plage og tigge om ting, og ja Belial kunne godt nogen gange være lidt for blød men han havde også dage hvor han bare var virkelig streng og bestemt. Solomon lod Lucifer løfte ham op, og Solomon holde om Lucifers hals ikke hårdt, bare for at holde sig fast. Han hørte hvad Lucifer sagde til ham, men ville ikke lytte efter, han rystede hovedet og græd stadigvæk, ” miiiig vil ha det” sagde han og rakte ud efter kødet på bordet som var til pizzaerne. Han kiggede med som han tog Solomon hen til ovnen og tårerne holde op med at trille og hans vrede forsvandt stille. ” min pizza der, mig ha den nuuu” sagde han og pegede på pizzaen som stod på køkkenbordet, mens han med den anden hånd havde en finger i munden. Belial så streng på sin søn, " Solomon stop nu! for ellers kommer du bare i seng" sagde han bestemt og sendte Solomon et fast blik.

Belial stod op af køkkenbordet og kiggede på sin søn som hang på Lucifers arm, han elskede altså den dreng, også selvom de to ikke altid var enige om hvad Solomon ville have og ikke skulle have. Men sådan var det altså bare med børn. Han lyttede til hvad hans far sagde og nikkede ” vi tænker på det, men lige nu venter vi på svar med det hus vi har kigget på, det er noget med der boede et ældre ægte par der før, som begge er døde nu og at huset ikke er blevet vedligeholdt indenvendig og der skal laves en del, men ingen alvorlige ting, jeg har set tilstand raporten, men kan ikke helt finde hoved og hale i den, jeg har den med hvis du vil kigge på den?” sagde han og smilede til sin far. Det kunne godt være at Belial var en mand og at en mand helst gerne skulle være sådan en handyman agtigt, det var i hvadfald hvad han havde hørt ude fra af veninder og nogen af Juliet single veninder, og var der noget belial virkelig ikke var særlig god til var det at være handymand, selv da han skulle sættes den knage op til Solomon her i huset, havde det taget over 1 time at få det til at lykkes for ham. Solomon lagde sit hoved på Lucifers skulder, som han slappede mere og mere af. Belial kunne se på ham at Solomon var træt, og der var en grund. De havde for nogen dage siden modtaget et brev fra børnehaven at Solomon og 10 andre børn nu var nået den alder hvor de ikke længere skulle sove til middag i børnehaven. Hvilket Belial og Juliet var blevet sure over, for Solomon havde stadigvæk brug for at få den lur til formiddag, for ikke at være sur og træt om eftermiddagen når de kom hjem. ” jeg tror jeg har en træt lille superman” sagde han og gik over til Lucifer og nussede Solomon på kinden. ” der en der skal tidligt i seng” sagde han og smilede. Solomon så på sin far og sagde ” neeeej” mens han kløede sig i det ene øje. ” jeg er virkelig irriteret på børnehaven, de er begyndt på at når man bliver 4, så det slut med middagslur i børnehaven, vi fik et brev her for nogen dage siden, at han og 10 andre børn nu er blevet for store til at sove i børnehaven” sagde Belial og så på sin far og søn.

Der var kun et billede, eller nærmere maleri, af Charmeine, og det befandt sig i Lucifers soveværelse. Hans børn havde i sin tid tilbragt mange timer med at sidde og kigge på det. I deres gamle hus havde de haft det hængende i stuen. De havde været så ulykkelige og brugt timer på at sidde og stirre på deres forsvundne mor. Det havde heller ikke været let for Lucifer, hendes forsvinden havde i sig selv taget livet af ham, det værste var dog det at skulle forklare børnene at moren var væk. Alle spørgsmålene, han huskede dem alle, og det blev altså ikke lettere at tænke på. Hvad angik Solomon, skulle han nok komme til at se det maleri der nu var endt i Lucifers soveværelse, han skulle bare lige blive ældre.

At sundhedsplejersken sagde at barnet var tung, troede han skam på, han var bare ikke enige. Man skulle ikke være hysterisk med den slags, barnet var lille! Lucifer kunne intet gøre normalt, lige nu, befandt de sig hos ham, så de måtte følge hans regler. ”Pas nu på, Juliet er her ikke til at minde dig om det der med at bande, men jeg er her..” nok var det ikke et kæmpe ord, men havde hans hustru været der, ville han have modtaget et forfærdet blik over at høre sin mand bande foran deres søn. Lucifer havde set det flere gange, og morerede sig i det skjulte over det. ”Desuden, børn bliver altså tungere med alderen, jeg kan knap bære rundt på dig længere efterhånden..” drillede han sin søn.

Så kom han vidst til at nævne Charmeine, for selvom Belial skjulte det godt, fornemmede han godt hvordan det påvirkede sønnen. ”Jeg siger også, at det var vores tid. Tingene har ændret sig. Faktum er bare, man kan ikke sætte sin karriere som det højeste og skabe den perfekte familie, man må give afkald på nogle af tingene..” svarede han venligt og gav sin søns skulder et kærligt klem.

Så endte snakken på Satrina, og Belial påstod ikke at vide hvor hun var. Lucifer håbede virkelig ikke at datteren var ud og føjte, det var hun slet ikke gammel nok til. ”Jeg har ikke noget imod at hun er ude med sine veninder, men natklubber? Hun er kun atten, slet ikke gammel nok til at være den slag steder” svarede Lucifer alvorligt. Han brød sig ikke om at sine døtre tog den slags steder, men han havde accepteret det når de var gamle nok, Satrina var bare ikke gammel nok. ”For to uger siden ringede hun grædende, at hun var kommet op at skændes med sine veninder og stod alene på gaden og var bange.. jeg kørte ud for at hente hende, og nåede lige at smække en vampyr op ad en mur inden han satte tænderne i hende. Hun kan ikke forsvar sig selv nok til at tage i byen, og er heller ikke gammel nok. Imodsætning til dine andre søstre, er hun engel.. hun er mere sårbar…” på det punkt i hvert fald. Lucifer havde oplært pigen i selvforsvar, og hun kunne bruge våben, men når hun gik i panik så lukkede hun fuldstændig ned.

Han drillede Solomon videre ”Jamen så må du opføre dig ordentligt” svarede han og kyssede drengen på toppen af hovedet. Snart endte han dog utrøstelig, og Belial var også lidt hård ved ham. Truslen om at lægge barnet i seng kom flere gange, og gjorde blot Solomon mere vred og umulig. Lucifer prøvede dog at berolige ham, og fik da i sidste ende distraheret ham så han fokuseret på pizzaen i ovnen. ”Det er nemlig din pizza, men den skal lige i ovnen, ikke? Og hvis du er rigtig sød, så læser jeg en historie for dig…” prøvede Lucifer at lokke med.

Snart fik Lucifer da også en forklaring på husets tilstand, en lille ide i hvert fald. ”Selvfølgelig. Vi kan kigge på det når vi har spist, og banditten her er puttet” naturligvis har Lucifer da indrettet et af de ubrugte værelser til barnet så han kunne sove når forældrene kom på besøg og blev her over hans sengetid.
Hvad angik huset der blev snakket om, var det naturligvis vigtigt at få tjekket huset ordentligt inden man købte det. Nok havde hans søn og svigerdatter råd til renovering, men det ville tage tid og kræve arbejde og viden, så man skulle vide hvad man købte, og Lucifer havde på det punkt mere erfaring trods alt. At Belial ikke var en handyman, ja det vidste Lucifer jo godt, hvilket bare betød at han skulle have folk til at sætte huset i stand for ham hvilket gjorde det vigtigere at de fik købt det rigtige hus, med minimal arbejde.

Solomon lagde sig ind mod Lucifer, og han holdt den lille dreng ind mod sig og strøg ham kærligt over ryggen. Snart kom der også en forklaring på barnets opførsel. ”Ah, jamen så er det derfor vi er lidt gnaven i dag..” svarede Lucifer dæmpede og smilede kærligt. ”Før eller siden skal det jo ske, det er svært i starten, men det bliver bedre” svarede Lucifer forsikrende. Men klart at drengen blev træt, så måtte de jo hellere sørge for at han fik mad og kom tidligt i seng. ”Så tager vi lige den ene pizza ud af ovnen, og putter den anden i i stedet for..” sagde han til drengen og gjorde netop det. Så var der ikke længe til de fik mad, og så kunne drengen få lov at sove på fuld mave. Så ja, han var nok både sulten og træt.

Minderne om hans mor, og alle tankerne om hende, blev skubbet bort, han ville ikke tænke mere over det lige nu! For han kunne mærke at det ville ødelægge hans humør, og han ville ikke udsætte Solomon for det, ofte når de var hjemme ham og konen og Solomon, og han tænkte på hende og ikke kunne stoppe med at tænke på hende, og Juliet flere gange prøvede at få ham til at tænke på andet var han gået der fra i vrede for ikke at komme til at gøre noget dumt! Han havde et voldsomt temperament, og det kunne ende galt. Det var derfor han gik, han gik som oftest hjem til Lucifer, selvom de boede et godt stykke fra hinanden, og det tog lidt tid for ham at komme der over, så gik han! For at slappe af og køle ned. Det var også aftalen med Juliet at når det blev sådan så skulle han have lov til at gå, han ville blive god igen. Men for at det ikke skulle gå ud over Solomon eller Juliet gik han. Lucifer og Belial havde flere gange i mange år, snakket om denne vrede, og Lucifer var god til at få Belial til at falde ned når han var vred.

Måske var Belial lidt for hysteriskt det med vægt og igen det med indtagelse af mad med fedt i! Han spiste foreksempel ikke bacon og slet ikke pølser og pizzaer og andre take away mad, han kunne slet ikke klare det! Men Solomon elskede både bacon og pølser, desværre…. Selv Belial havde prøvet at give Solomon kalkun bacon og kyllinge pølser, men nej! Det skulle være det rigtige… suk … Han så på sin far og sendte ham et bestemt blik, mest i sjov, det var også derfor han efterfølgende sendte ham et stort smil. ” Far du skal heller ikke blive lige som hende, en rigtig mand bander, ” sagde han lidt i et grin, han havde for dårlig vane at bande lidt for meget engang imellem. Desværrede havde Solomon lært nogen af ordene, men både Juliet og Belial forklarede Solomon man ikke måtte bruge de ord! Og at han blev sendt på værelset i 4 minuter hvis han brugte dem. Ooooog ja, juliet kunne blive virkelig irriterede på Belial når han bandede, og kunne også finde på at sende ham på ”værelset” selvom det mest var i sjov, når det blev for meget. Men Belial vidste præcis hvordan man talte pænt og høffeligt og alt det der, for det skulle han på arbejde og når han skulle til fotosessions for firmaer og så videre, men der hjemme der haltede det lidt. Ja Belial kendte godt de blikke Juliet kunne give ham! Det var ikke lige frem sjove blikke, og kunne øjne dræbe ja så havde han været død flere gange. ” Ja det gør de far! Men min søn skal ikke være en eller anden fed prop!” sagde han og så på sin far med et flabet smil på læberne. ” han er allerede begyndt at have deller på maven. sagde han og nikkede mod Solomons mave. ” jeg er jo heller ikke lige frem et barn mere far, det er godt nok mange år siden jeg var et barn” sagde han og grinte til ham.

Han mærkede sin fars venlig og kærlige skulder klem, og smilede til ham. ” jeg vil ikke tale mere om det” sagde han for han ville ikke tænke på det.! ” Jeg ved det, jeg tænker også jeg siger nej til det med forhøjet løn og mere arbejde” sagde han og smilede til ham. Belial så på sin far og rystede på hovedet ” rolig far, hun er myndig, og du kan ikke bestemme over hende, ved du gør det for at passe på hende, det er der slet ingen tvivl om far, men hun er i den fase hvor hun skal prøve en masse grænser af! Og vise at hun selv bestemmer, det går over! ” sagde han og så på ham. Han gik over til ham og nussede Solomon på kinden. ” Fars supermand” sagde han og Solomon vendte hovedet væk og sagde ” nej far sur,” sagde han og prøvede at gemme sig i Lucifers skulde. Han hørte hvad der var sket for to uger siden, han tabte næsten underkæben. ” Far skal jeg tage en snak med hende? ?” spurgte han mere alvorligt, han ville sku ikke have der skete hende noget! Hun skulle ende ud i at miste livet eller sådan noget! Det ville han ikke kunne acceptere. Belial vidste at de var blevet oplært i selvforsvar og brugen af våben, skyndt det med våben aldrig havde været noget Belial havde været nødtil, men han havde da givet et par stykker håndmader ud i nattelivet da han var yngre.

Solomon var tydeligt træt, men det lykkes Lucifer at få ham beroligede og distraheret fra at være ked af det til at kunne fokusere på noget andet som så var pizzaen i ovnen. ”det kun min ikk din farfar og det skal være en sjov storie” sagde Solomon og så på Lucifer med et smil på læben men virkelig træt. ” skal jeg tage ham far?” spurgte Belial og tog ud efter Solomon for at tage ham, men nej Solomon ville kun være hos Lucifer. ” Super far, det ville være dejligt, for der står godt nok mange ting ogj eg forstår ingen ting af det” sagde han med et smil. Belial ville hellere betale nogen håndværkere for at lave tingene, for at slippe for at lave det selv, men igne fordi han kunne bare virkelig ikke finde ud af det. Belial smilede, man kunne se at Solomon elskede sin Farfar, han ville kune være hos Lucifer og Lucifer var det bedste og eneste der kunne trøste når de var her hjemme. ” ja det tror jeg, sagde han og så på sin far. ” ja det siger alle, Juliet veninder der os har børn siger de hurtigt kommer over den fase og vane, men jeg vil ikke have en dreng der er træt og sur når vi skal handle på vejen hjem og sådan” sagde han og så på ham. Solomon så Lucifer tage pizzaen ud og sætte den anden ind og Solomon siger ” det lort! Nu dør pizza sagde Solomon og pegede på pizzaen inde i ovnen. ” undskyld, hvad var det du sagde Solomon, du ved godt at sådan der taler vi ikke her ” sagde Belial og gik over for at tage ham. Det var en regl der hjemme og her, det var aftalen med Lucifer. Han tog Solomon, og bar ham ind i stuen og satte ham i sofaen og sagde ” du bliver her inde i 4 min” sagde han og tog et lyse blå ægge ur der stod i stuen og satte tiden. Inden han gik ud til Lucifer igen, og det var tydeligt at der nu var en endnu mere ulykkelig dreng, som var træt og vred og ked af det. Han blev altid ked af det og græd når han fik de 4 mintuer. Solomon kravlede ned fra sofaen og gik over og åbnede døren ” min farfar min farfar” sagde han grædende og kom gående ud i køkkenet. Belial vendte sig om og sagde ” Solomon tiden er ikke gået du skal gå ind i stuen til uret ringer” sagde han bestemt og gik over mod ham for at tage ham der ind igen. Han satte sig på gulvet og skreg og vred sig voldsomt som Belial forsøgte at løfte ham op fra gulvet.

Belials vrede var ikke ny for Lucifer, han kendte den alt for godt selv! Manden var – trods sin alder – blive så vred, at han så rødt. Det skete ikke så ofte som det havde gjort før i tiden, men det kunne skam blive tricket, især hvis det handlede om hans familie. Under alle omstændigheder havde han ofte haft den samtale med sin søn. Begge sønner havde et iltert temperament, det hørte vidst også til racen, så det var ikke helt så underligt når det kom til stykket. Under alle omstændigheder vidste Lucifer jo godt hvad der kunne tricke Belials vrede, og de havde lange samtaler om det når manden dukkede op på hans dørtrin forskellige tidspunkter af døgnet fordi han havde været nød til at gå fra sin familie for at køle ned.

Jo, han var altså hysterisk! Lidt bacon og pølser gjorde ingen skade engang i mellem, men det havde Lucifer aldrig kunnet overbevise knægten om. Netop derfor havde han ret tidligt lavet nærmest specielkost til Belial, mens hans søskende åd alt der blev serveret… med forbehold altså. Kræsen kunne alle være, men det der var ikke kræsen, det var at være hysterisk. Nuvel, der var en grund til at Lucifer havde bag to pizza, den ene mere sund end den anden. Så kunne Solomon og han selv spise den usunde, og så kunne Belial få den sunde for sig selv.
Som snakken faldt på det at bande, hævede Lucifer det ene bryn. ”Ja, en mand.. ikke en firårige..” svarede Lucifer. Knægten kunne ikke skelne rigtigt fra forkert, derfor ville han kunne komme til at bruge de ord et forkert tidspunkt, og skabe problemer for sig selv og sine forældre. Så hellere lade være. Han skulle nok lære det alligevel når tiden var inde.

Lucifer rystede opgivende på hovedet af sin søn. Forhåbentlig var det der bare en joke. ”Han er ikke fed, hold nu op..” sagde han alvorligt. Drengen skulle ikke vokse op og tro han var fed eller lignende, det ville Lucifer slet ikke gå med til. Hans børnebørn måtte se ud og være som de ville, så længe de var sunde, raske og glade selv! ”Han er fire, gøre det nu ikke værre end det er..” børn bevægede sig sgu også ret meget, så de forbrændte hurtigere og mere.
”Måske er det mange år siden du var barn, men jeg kan stadig både smider dig over skulderen og lægge dig ned på et øjeblik” svarede Lucifer med et skævt smil. Der var vidst ingen tvivl om hvem der ville vinde hvis de to lagde sig ud med hinanden i en slåskamp.

At Belial syntes Satrina skulle løbe hornene af, forstod Lucifer skam godt. Det var dog nu engang et udtryk der primært blev brugt når det handlede om mænd, og samtidigt var den omtalte person både hans datter og en engel. Verden var farlig! Især for en ung tøs som hende. Han var bare bekymret, og ville ikke have hun kom til skade. Det var også indtil han hørte hvad der var sket, og så var han knap så rolig. Blikket Lucifer sendte ham sagde også tydeligt at han var bekymret ”Det må du gerne. Jeg ved hun er ung, men hun glemmer ofte hun ikke er så stor som drengene, og slet ikke så stærk som de væsner der findes derude..” svarede Lucifer alvorligt.

Snart ville Belial gerne tage Solomon, barnet var dog ikke enig, så Lucifer rystede bare på hovedet. ”Lad ham blive, det går nok” svarede han bare og arbejdet bare med den ene ledige hånd ”Selvfølgelig bliver det en sjov historie” svarede han den lille dreng. Alt for at glæde knægten.
derpå vendte han sit blik mod Belial igen og nikkede. ”Selvfølgelig, man skal også vide hvad man skal kigge efter. Jeg kigger den igennem og sikre mig I ikke ryger i nogle fælder..” blev Lucifers svar. Det var hvad man havde fædre til trods alt.

”Det forstår jeg godt, men du har vidst intet valg” blev Lucifers svar. Alternativet var at han ansatte en babysitter eller au pair der tog sig af Solomon, og hvis han gjorde, ville Lucifer ikke være tilfreds. Snart var den ene pizza ud af ovnen, og den anden smidt derind. I mellemtiden udtrykte Solomon hvad han mente der nu ville ske med pizzaen, og.. et bandeord sneg sig ind. Lucifer sukkede, for han vidste hvad det betød. Han overlod drengen til sin far der tog ham med ud i stuen. Det her ville ende ud i en masse skrig. Det fik han også ret i, for snart dukkede Belial op hos ham i køkkenet, og drengen fulgte naturligvis efter kun for at blive bedt om at gå tilbage til de fire minutter var slut. Så begyndte han at skrige, og Lucifer rystede svagt på hovedet mens han skar pizzaen ud.

Belial havde aftalen med Juliet, og det var noget de begge var blevet enige i, for Belial og Juliet vidste ude mærket godt at hvis han ikke kom væk, ville Belial komme til at gøre noget han inderligt vil komme til at fortryde ! og det havde hverken han eller Juliet lyst til. Belial elskede sin far virkelig meget på dette punkt, for han kunne få ham til at køle af! Og falde ned igen forholdsvis hurtigt. Belial vidste at det lå til hans race at have et voldsomt temperamen! Men han gjorde for alt i verden alt han kunne for at det ikke skulle gå ud over sin familie. ’

Han hørte sin fars ord, at en mand måtte bande og ikke en firårige. Han nikkede til at det var rigtigt, man det fanden det var svært ikke at bande bare lidt, han slugte ofte ord indne de kom ud, især hvis han slog sig eller noget irriterede ham, han ikke kunne får til at lykkes som han ville have det.

Han havde allerede som forholdvis ung dreng ville have speicelt mad uden fedt og en masse grønsager frem for kød ikke at han ikke ville spise kød for det ville han! Han kunne ikke undvære det i længden. Men heller spise grønsager kun, end at spise kød med meget fedt i. Sådan havde han det også med sin søn, i hverfald mens han var lille. ” Far, måske ike fed! Men han skal ikke tage for meget på! Jeg vil ikke risikere at have en overvægtig dreng der er ked af sin krop og bliver mobbet når han starter i skolen. ” sagde han og så på sin far lige så alvorligt som Lucifer havde sagde at han ikke var fed og skulle holde op. Belial vidste godt børn bevægede sig og forbrandte mere og hurtigere end voksne. ” haha far, det tvivler jeg slet ikke på, jeg har for resten overvejet at melde Solomon ind i karate klubben her i den her del af byen, de har et børne hold fra 4-6 år hvor de lære karate gennem leg men alligevel skal kunne ting og sådan får at få streger på bæltet og til sidst komme op på det rigtige børnehold, hvor det er mere seriøst og alvorligt når de bliver 7 år” sagde han og så på ham. Han vidste ikke hvad hans far ville sige til dette, men Belial huskede selv at han lærte selvforsvar tidligt, nok ikke så tidligt som Belial ville have Solomon til det. Men et sted håbede han lidt at lucifer havde ”glemt ” hvor gammel Belial var da han startede til sådan noget.

At være i tvivl om at Lucifer var bekymret for Satrina var der slet ingen tvivl om! For det var Belial også, han kunne se på Lucifer at det virkelig gik ham på at hun var uforsigtig og så ung prøvede grænser af. ” Far, jeg lover dig, jeg tager en god snak med hende, tænker måske at tage hende med på en ordentlig bytur, lade hende brænde det af ,drikke sig så stiv og dårlig at hun ikke har lyst til det mere, jeg lader bare være med at drikke noget. Men hvis du snakker med hende før mig, så bed hende ringe til mig” sagde han og så på ham, det var tydeligt at Belial mente det og ville hjælpe sin søster! ” jeg ved hun ikke er så stærk som andre væsner! Og jeg skal nok få hende til at vågne lidt op” sagde han og så på ham.

Belial lod Solomon være hos Lucifer, han elskede at se hvordan Lucifer kunne mulititarske, det var en evne Belial ikke havde, eller måske havde han, men var ikke særlig god til det. ” det skal være med dinosauger” sagde Solomon og lod som om den ene hånd spiste den anden. ” fedt far! Jeg skal her om ikke så mange dage, kan ikk lige huske hvilken ind og kigge på selve huset indenvendig, jeg finder lige ud af det når jeg kan komme til min kalender og så skriverj eg til dig” sagde han og smilede til sin far.

Han havde ikke noget andet valg! Og særligt ikke hvis de skulle have en mere, det havde været hårdt for Juliet at være gravid med Solomon, da hun havde brækkenløsning ret tideligt i graviditeten og måtte sidde i kørestol når hun skulle nogne steder hen, da hun dårligt kunne gå, og hun havde været ret stor. ” nej det har jeg vidst ikke far, men hellere min familie frem for arbejde” sagde han og så på ham. At han havde fulgt Solomon ind i stuen og sat ægge uret, og var gået ud i køkkenet igen, og Solomon selv mente han ikke skulle sidde der inde og var kommet grædende og virkelig ulykkelig ud der fra. Og at Solomon ikke reagerede på hvad Belial sagde til ham. Han havde samlede ham op selvom han vred sig voldsomt i Belials arme og Belial havde lidt svært ved at holde ham. Han prøvede endnu engang, men Solomon var så træt af det var umuligt og han lod sig over give og tog ham med ud i køkkenet. Det var måske lidt et minus ved Belial, han var ikke god til at fast holde reglerne især ikk når Solomon var så ulykkelig og så træt som han var. Han satte ham i sin høj stol ikke sådan en til små børn men en til lidt større børn. Hvilket virkelig var en kamp, og Belial begyndte at blive irriteret det var tydeligt at mærke på ham. ” Solomon STOP! Eller jeg smider dig i seng uden aftensmad” sagde han vredt og irriteret, Belial var selv træt, han havde været på arbejde og siddet i flere møder. ” Far er hans pizza færdig?” spurgte han og tog et plastik krus i skabet, efter endeligt at få Solomon til at sidde, selvom han stadigvæk grdæ. Han puttede noget vand fra en kande i køleskabet ned i hans krus og satte det på bordet.

I starten af sit forhold til Charmeine, havde Lucifer haft et værre temperament end nogen af hans sønner, eller dem begge tilsammen. Tiderne var også anderledes, og han havde nu været en brutal morder. Der var meget han aldrig ville tilgive sig selv for, for selvom han havde elskede børnenes mor mere end noget andet i verden, havde han nu også været hård ved hende, især i starten af deres forhold. Det havde været så primitivt det hele, han havde været mere dyr end selvstændig tænkende, men det havde hun formået at få ændre på. At børnene ikke havde arvet al den temperament han havde haft – og til tider måtte lægge bånd på – var han kun glad for. De var dog ikke sluppet uden alligevel.

Diskussionen om mad var også en tabt sag, Lucifer vidste at han kunne påvirke sine børn på mange punkter, men ikke når det handlede om mad. Dertil var Belial alt for stædig og vedholden. Det var derfor en diskussion han opgav, og i stedet kunne han prøve at beskytte sit barnebarn så godt han nu kunne. ”Hvis du siger det, bliv nu bare ikke for hysterisk med det..” svarede han derfor. At manden så havde en ide om at smide ungen i karateklub, fik Lucifer til kort at glo på den fireårige dreng. ”Jeg vil kunne undervise ham i kampsport og selvforsvar bedre end nogen instruktør..” mumlede han retur, men han skulle da ikke stoppe Belial i det. Det var sikkert bedre end hvad Lucifer ville lærer ham, så ville drengen bare ende som sin farfar, omvandrende hulk der lignede - og var – en morder. I sin tid havde Lucifer jo selv haft fat i Belial og Abaddon, men Charmeine havde hurtigt insisteret at de skulle lære selvforsvar fra en mere neutral kilde så de ikke fik et forvrænget syn på verden. Han havde været så vred, men inderst inde vidst hun havde ret. Hans egen far havde trænet ham trods alt, og det havde været metoder der havde vækket dæmonen i ham, det havde ikke været selvforsvar.
Heldigvis var Belial enig med Lucifer, der skulle snakkes med Satrina og det skulle være alvorligt. Det her var ikke for sjov, og handlede om hendes sikkerhed. Det var ikke så meget alkoholen eller turen i byen der bekymrede Lucifer, men det faktum at pigen ikke kunne forsvare sig selv mod en vampyr. Hun var stærk på mange punkter, og han havde lært hende selvforsvar, men hun var alligevel kun en engel, og hendes styrke var altså ikke den største. ”Det skal jeg nok. Jeg ved ikke om det hjælper at tage hende med i byen, prøv… jeg er lidt bange for at hun vil elske det for meget” svarede han med et dybt suk. Gud hvor blev han træt!

Lucifer nikkede mod sin søn. ”Gøre det, snak også med din bror. Lad ham undersøge om der er juridiske ting ved huset der skal tages højde for. Du ved, arv, lån og den slags” blev Lucifers svar til Belial mens han smilede til Solomon. ”Så bliver det med dinosaurusser” lovede han drengen.

Det gik helt galt med barnet, og Lucifer sukkede dæmpede. ”Yes, den er klar” svarede han og tog den ud af ovnen. Han kunne snildt have blandede sig mellem far og søn, men det kunne han ikke rigtigt få sig selv til. Han var kun farfar, og man opdagede forskelligt. Desuden var han selv for blød af og til. Solomon var dog tydeligvis træt og ulykkelig, så nu skulle han bare have mad og komme i seng. Lucifer skar pizza ud til drengen, de blev skåret i mindre stykker, og han pustede på dem for at køle dem ned så han ikke brændte sig på dem. Derefter rakte han den lille tallerken til Belial.

Belial vidste udmærket godt at hans far tamperamen var noget voldsommer end hans egen, og han var faktisk også glad for at han ikke havde arvet sin fars temperamen, han være bange for at gøre sin søn eller kone noget, hvis han havde det temperamen som hans far. Belial var virkelig glad for at have sin far! Især når han havde brug for at køle ned. Han kunne huske da han havde været teenager og han var blevet vred og ikke rigtigt havde kunne styrre det, havde Lucifer sat ham til at træne hårdt! En masse armbøjninger og andre styrke øvelser, da det var en af de ting der var gode til at få ham til at falde ned, ofte var han blevet sat til at gøre det indtil, han var så træt at han dårligt kunne gå bagefter. Men det var det der skulle til den gang for at få ham til at falde ned! Derfor var Belial virkelig glad for at det ikke var forblevet så voldsomt hans temperamen, det var faldet en del, og særligt efter han havde fået Solomon. Dette var noget han var virkelig taknemlig for!

Man kunne lige så godt lade være med at diskutere mad med Belial, han havde en forskruet mening til emnet mad og madvare! Han var nærmest fedt forskrækket! Eller han VAR fedt forskrækket. Han kunne gå helt i panik bare at kødet eller grønsagerne blev stegt i smøg og ikke sund olie. ” det lover jeg dig far” sagde han med et smil til ham. Belial hørte godt hans far, svar til at Belial ville melde Solomon ind i en karate klub. ”Far, det ikke fordi du ikk må, men har faktisk noget jeg gerne vil spørge dig om” sagde han og så på sin far med at smil til ham. ” vil melde Solomon ind i karate klubben, for at han kan være sammen med flere børn men også fordi at Solomon skal have kvalitets tid med sin farfar, og at du skal være til træningen, da det er træning for de små sammen med en forældre eller anden familie medlem.” sagde han og smilede til ham. Belial ville gerne have at Solomo, fik noget mere tid med sin farfar, sådan de havde noget at gå op i sammen, og lave sammen, sådan at Lucifer også kunne komme lidt ud og være ”barn” igen, for Belial vidste at det hold Solomon skulle på, lærte det tingene igennem leg og andre måder. Belial havde lært selvforsvar, og kunne sagens huske det, han trænede ind i mellem med Juliet nede og sin fars træning rum, når der var tid til det og de ikke begge arbejdede.

At Lucifer var bekymret! Kunne han godt forstå! Hvilken far ville ikke være det hvis det var deres pige! Ja havde det været Belial, så havde han jo haft det på samme måde! Han vidste at når Solomon når til det punkt, og den alder, ja så ville Belial tage ham med i byen måske, eller måske tage en meget alvorlig snak, og det første stykke tid lade ham kun drikke alkohol når der var voksne til stede, som Lucifer eller ham selv, eller hans venners forældre, så længe han ikke var fyldt de 18 år, han vidste jo godt at når Solomon blev 15-16 år var det helt sikkert på mode at feste og laver fis og ballade. ” Far jeg lover jeg tager en ordentlig snak med hende, og finder ud af det. Jeg prøver at stille hende nogen spørgsmål og foreslag” sagde han og så på ham. Han enste ham et opmunterne smil.

At Belial måtte kæmpe med at få Solomon ned og sidde i sin stol, mens han vred sig for ikke at komme der ned og sidde. Belial begyndte at blive sur, for Solomon blev ved med at skrige og græde. Han vidste Solomon var træt, og det gjorde virkelig ondt på ham, for han kunne ikke klare at se ham så ulykkelig, egentligt det han nok mest var sur på var børnehaven! Han satte sig ved siden af Solomon som han fik tallerkenen af Lucifer. Han smilede til Solomon og sagde ” så mester, så det spise tid og så tror jeg vidst superman skal i seng bagefter ” sagde han og kunne godt se på Solomon ikke ville sidde i stolen. Han valgte at tage ham op og sidde med ham på skødet mens hans spiste. Det fik Solomon til hurtigere at falde til ro, og spise, det tog sin tid, for han blev rolig og trætheden var ved at overmande ham. ” Far er du noget imod at Solomon bliver her i nat? Og du følger ham i børnehaven i morgen?” spurgte han og smilede til sin far. Han gav Solomon koppen med vand da han rakte ud efter den.

Lucifer vidste godt børn nu til dags havde behov for at være med andre børn, at han så pludselig skulle være med i det, havde han ikke lige regnet med. Han så derfor overrasket på Belial som han mente det kunne bruges til at bruge mere tid med barnet. Måske, men skulle han bare sidde og glo? Belial vidste da godt at Lucifer ikke kunne finde ud af at sidde stille. Desuden, han kunne selv de fleste kampsport at han bare ville ende med at rette på træneren og enten blive smidt ud eller overtage hans plads. Det ville gå galt, han var sikker på det. ”Jeg tror altså ikke det er en særlig god ide at jeg er der Belial. Jeg kan sagtens aflevere ham, men at sidde og glo…” på en eller anden måde var det også som om at Belial ville have sin søn sat i en klub, men ikke orkede tage sig af at køre og hente ham. Lucifer kunne sagtens køre ham derhen, det var slet ikke det, men han havde ikke tænkt sig at blive hængende, det var bare... ikke ham. Tanken var sød, men nej.

Lucifer nikkede ”Tak, hun giver mig grå hår...” svarede han med et opgivende suk. Hun havde alle dage været speciel, men det var ekstra hårdt når hans lille engel ikke opførte sig som en engel. I modsætning til sine ældre søstre – og søskende generelt – var den yngste i flokken med krudt i røven. Man skulle måske ikke tro det, men selvom hun var engel kunne man mærke hun havde lidt dæmonisk blod i sig alligevel.

Lucifer betragtede sin søn og sit barnebarn mens de to kæmpede mod hinanden. Omsider faldt Solomon dog til ro, og puttede sig ind til sin far mens han spiste. I det mindste havde den lille dreng ikke krævet sin mor endnu, det havde børn trods alt tendens til, især når far engang i mellem kunne være urimelig og streng. Det var tydeligt at drengen var træt, især sådan som han trykkede sig ind mod Belial og blinkede træt med øjnene. Han skulle virkelig sove efter maden. Derfor var Lucifer heller ikke overrasket over forespørgslen. ”Slet ikke, efterlad autostolen her, så køre jeg ham i morgen” han skulle alligevel tidligt op fordi Satrina havde krævede at blive kørt til skole. Noget med tidlig øvning eller sådan noget.

Så snart drengen havde spist færdigt rakte Lucifer ud efter ham. ”Skal vi ikke ind og børste bisserne?!” spurgte han drengen. ”Jeg putter ham, så kan vi spise bagefter” sagde han mens han løftede drengen op over den ene arm. Derpå smuttede han ud mod badeværelset hvor han havde en ekstra tandbørste liggende til Solomon. De fik børstede hans tænder, og snart havde han også fået nattøj på, inden Lucifer puttede ham i sengen og gav sig til at fortælle en historie til drengen.

Outfit

Klokken var omkring de 18 da Satrina nåede huset og fik låst sig ind. Allerede fra indgang til ejendommen, havde hun spottede Belials bil holdende ved huset. Smilet bredte sig straks på hendes læber og hun hankede op i tasken og skyndte sig op mod huset. Der var fredeligt indenfor, og hun skubbede døren i bag sig. "I am home!" udbrød hun højlydt som hun nu altid var. Satrina var måske engel af race, men hun var langt fra den rolige skrøbelig gemyt som hendes ældre søster var det. Lilith var så skrøbelig at man kunne fejlbedømme hende for at være en engel. Det var dog ikke tilfældet, om end Satrinas vinger ikke var synlige for verden og man dermed ikke lige kunne se hvad hun var. Hun bare dog - som de fleste engel - den aura af godhed om sig, og mørkets væsner kunne ligeledes dufte sig frem til hvad hun var. Det generet hende ikke, og selvom det af og til kunne gøre hende bange, var hun nu 18 år, og aldrig kommet ud for noget. Mon ikke hun nok skulle klare sig senere også? Det var i hvert fald hendes overbevisning.

Få skridt inde i huset stod hun i den store åbne stue, duften af pizza fyldte det hele eftersom køkken og stue gik ud i et stort rum. "Oh my God! Pizza" udbrød hun, samtidigt betød det at Belial ikke var kommet alene, men havde Solomon med. Fantastisk! Hun havde savnet den lille dreng. Derfor skyndte hun sig derind. "Hvor er han?!" spurgte hun som det første da hun omsider spottede sin storebror. Som sædvanligt så han godt ud, og selvom det på alle måder var forkert at tænke sådan, så havde hun engang i mellem tænkt at hun aldrig ville finde en mand der kunne matche hendes dejlige brødre. For hun var virkelige heldige med sine brødre, de var begge voksne selvstændige mænd der behandlede kvinder ordentligt. De passede i hvert fald godt på hende begge to om end hendes forhold til Abaddon var lidt anderledes trods alt. Han havde været en del ældre end Belial ved deres mors forsvinden, og havde passede hende i højere grad. Det var mere som en anden far end en bror.

Lucifer var ingen steder at se, og et blik på uret sagde at han formentlig var ved at putte drengen. "Ej han sover vel ikke?!" udbrød hun og var allerede på vej hen mod trappen der førte op til den øvre etage hvor Lucifer var i færd med at putte den lille dreng.

Belial vidste godt at hans far ikke var en der bare gad sidde og glo på at Solomon lavede noget. Han vidste Lucifer gerne selv ville undervise selv, men Belial kunne bare godt tænke sig at Solomon havde en hobby sammen med sin farfar, og det var der vel i bund og grund ikke noget galt med? ” Far jeg tror du ikke du forstår mig, ” sagde han og så på ham. Han kiggede kort ud af vinduet inden han forsatte ” Det er et hold for de 4-6 årige, det er en drenge hold, hvor Solomon ville komme til at gå SAMMEN med dig far, i kan lave tingene sammen, de voksne sammen børnene. Altså at du ikke bare skal sidde og glo, og så ja nu ved jeg der kommer den der med at du vil rette på dem hele tiden, og det også fint nok far, du har langt mere erfaring det ved jeg, men ved Solomon vil elske det, og især sammen med sin farfar” sagde han og så på ham. Belial ville selv være en del af det, hvis Lucifer ikke vil, fordi han synes Solomon skulle ud blandt andre børn end dem i børnehaven.

At være teenager kvinde, ja det vidste Belial ikke en skid om! For han var selv en mand! Men han havde også haft sin ungdom, bare ikke på samme måde! Men heldigvis var alle menneske forskellige! For hold da op det ville være kedeligt vis vi alle var ens! ”Ja dem er du alligevel ved at have et par stykker af” sagde han drillende, han havde ikke kigget efter om han havde, men det var også mest bare for sjov. ” bare rolig far jeg fikser det” sagde han og smilede til ham.

At Solomon endelig var faldet til ro og Belial kunne få noget mad ned i ham, var virkelig dejligt, han hadede de her kampe med ham, når han var træt! Belial vidste at det var børn, og det var en fase til de var kommet ud af vanen med at sove til middag, men forhelved hvor ville han ønske at dette kun ville være i en kort periode. Det Lykkes ham at få ham til at spise så meget som han nu ville, mere end blot få stykker. Han fik en lille tår vand, efter, han skulle helst ikke have for meget at drikke inden han skulle sove, for han var ikke så god til vågne når han skulle tisse om natten. Det var aftalen med sundhedsplejersken og Juliet og Belial, at han ikke måtte få for meget at drikke inden senge tid. ” Tak far, det sætter jeg pris på.” sagde han og smilede som.

Lucifers måde at håndtere Solomon, selv når han var træt var virkelig dejlig at se! Belial kunne måske lære noget af det, altså det at lucifer var så rolig omkring tingene. Solomon rakte ud efter Lucifer og lod sig blive løftet op. ” Du har stadigvæk noget nattøj liggende ikk ? ” spurgte Belial inden Lucifer gik for at få gjort Solomon klar til at sove. Solomon sad på Lucifers ene arm med en finger i munden, hans øjne var helt røde af træt hed. ” neej mig ikk sove ” sagde Solomon man hans krop var for træt til at gøre for meget modstand, Belial nikkede. Heldigvis var det ikke et problem for Solomon at få børstet tænder, han elskede det faktisk! Mens lucifer og Solomon fik gjort tingene klar til at Solomon kunne komme i seng, satte Belial den anden pizza ind i ovnen så den kunne blive færdig.

Belial havde stået i køkket og stået op af køkkenbordet, som han stod og tænkte på hvordan fanden, han lige skulle klar den her snak med Satrina, og hvornår ville det blive muligt?. Han hørte hoved døren gå op og en genkendelig stemme lyd, *når man tænker på solen* tænkte han for sig selv som han hørte Satrina’s stemme. Han ventede på hun ville komme ud i køkkenet hvor han stod. ” Hey søs, dejligt at se dig” sagde han og smilede. ” Han er ved at blive gjort klar til at sove, svarede han hende, han vidste godt hvem hun mente. Belial så godt hvordan hun kiggede på uret, han rystede blot på hovedet.

Solomon var ikke helt enig i at han skulle have sit tøj af, og nattøjet på, for så vidste han godt hvad det betød nemlig at han skulle sove, selvom han var virkelig træt sådan rigtigt meget, så kæmpede han imod, igen begyndte tårerne at trille på hans kinder og han græd. Det lykkes dog ikke Solomon at slippe, han fik nattøjet på og var blevet lagt. Han skreg og græd højt, som Lucifer begyndte at fortælle historie. Han græd at han ville have sin mor. Han havde sat sig op i sengen og kastet puden på gulvet, i det øjeblik Satrina kom ind på værelset. Han prøvede at komme ud af sengen og hen til Satrina.

Belial kunne høre hans søn gråd, og at han var virkelig træt! Det gjorde ondt på Belial når de havde disse ture! Men lucifer var der, han var bedre til at håndtere de her ture Solomon havde indimellem, end Belial var til det. Han overvejede dog at gå der op, men det ville ikke gøre det bedre.

Som Belial uddybede tanken, måtte Lucifer overveje det igen. Han sukkede, anede ikke helt hvad han skulle sige til det. ”Okay, måske... lad mig tænke over det. Hvilke dag på ugen regner du med at det bliver?” endte han med at spørge. Lucifer kunne trods alt sagtens give det en chance, men han måtte jo også gøre plads til det i sin kalender. Han var en travl mand, især med sine bijobs som børnene ikke kendte noget til – og helst ikke skulle vide noget om.

Snart blev han drillet med at have grå hår, og han skulede af sønnen. Ja engang i mellem var han glad for ikke at være menneske, der var sgu mange fordele ved at være dæmon og ikke tilhøre de dødelige racer. Alderdom var blot et af tingene, for selvom han engang i mellem kunne komme til at føle sig som en på firs når hans døtre opførte sig uansvarligt eller bragte sig selv i fare, så var han i bund og grund ganske tilfreds med sit ungdommelig udseende. Nu lignede han ikke længere en knægt på tyve, men han var en mand, og var ganske tilfreds over at have den alder og udseende han nu havde. At man så havde svært ved at adskille ham som far når han stod med sine børn, betød intet. ”Ja efter 5 børn er det da et under jeg kun har et par stykker hva? Især når jeg på alle dine grå hår efter kun fire år som far” kunne han ikke dy sig for at give igen. Han blinkede da også drilsk til manden, og nikkede da Belial sagde han nok skulle tage snakken med sin søster.

Snart gik Lucifer op med Solomon for at få ham puttet. Det var ikke den letteste opgave i verdenshistorien. For selvom det havde været let at få drengens tænder børstet, havde han kæmpede imod omskiftningen af tøj, og det havde taget tid og tålmodighed for Lucifer at få ham puttet i noget nattøj... hans forsøg var fået så vidt at han selv var endt med at smide noget af tøjet. Kun trøjen dog. I sidste ende lykkedes det at få drengen i tøj, Lucifer trøstede ham, og lagde ham i sengen hvor han lagde sig hos ham. Alligevel græd den lille dreng. Trods gråden fangede Lucifer at den yngste af døtrene kom hjem, og kort efter kom hun løbende op ad trappen. Hun larmede en del, og da hun kom styrtende ind, sukkede han og opgav helt at holde drengen i ro. Lucifer lod ham smutte ud til sin faster som han tydeligvis ville have.

Belial var i køkkenet, og hun spottede ham derud – ikke svært når han var gigantisk stor. ”Selvfølgelig er det dejligt at se mig, jeg er engel..” svarede hun drilsk og flabet retur. Hendes tilstedeværelse havde det trods alt med at sprede ro og glæde omkring sig, og det havde altid været noget hun kunne udnytte omkring sin familie. Den eneste som hendes race ikke påvirket var Abaddon, eftersom manden selv var engel. Hun fik da også hurtigt at vide hvor den lille dreng var henne, og skyndte sig op mod værelset. At hun larmede og dermed ville afbryde tænkte hun ikke over, at dømme efter larmen oppe fra værelset som i tidernes morgen havde tilhørt Belial, gjorde det klart at drengen ikke var rolig eller på vej til at sove, faktisk var det præcist det omvendte.

Snart dukkede hun også op i værelset, og drengen kom flyvende ud mod hende. Hun greb ham straks og tog ham op i sine arme. ”Babyboy!!!” udbrød hun med et grin og snurrede rundt med ham inden hun gav sig til at kysse ham hårdt overalt på ansigtet så han til sidst begyndte at protestere og skubbe hende væk – eller prøve. ”Jeg har savnet dig Solo!” sagde hun kærligt og kyssede ham igen. ”Har du ikke savnet mig?!” tilføjede hun spørgende og holdt ham sine arme. Derpå gled hun blikket mod sengen hvor hendes far lå, og hun grinte. ”Fik han dig nu igen til at smide tøjet?” kunne hun ikke dy sig for at spørge, velvidende at han ikke ville bryde sig om hendes flabethed. I hans hoved var hun stadig 5 år og uskyldig. Ja han skulle bare vide!

Satrina vendte blikket mod Solomon og smilede kærligt. ”Nu skal du være sød ikke? Og hvis du er rigtig sød, så vi fjernsyn mens vi spiser morgenmad i morgen!” udbrød hun og smilede kærligt til den lille dreng. Det havde før været nok at lokke ham sådan her, så nu prøvede hun igen.

Belial, kunne mærke at han var ved at havde overtalt sin far, ikke at det var en sejre, jo for Solomon, for det ville være noget han ville elske, det Belial helt sikker på. ” det ligger om onsdagen og om lørdagen” sagde han og smilede til ham, Belial vidste godt at der ville gå mange år før Solomon ville være gammel nok til at tage til børnestævner og at det bliver virkelig seriøst, men Belial håbede at Solomon ville blive ved, og ende med at elske det!.

At høre Lucifer sige at han allerede havde fået grå hår, efter kun at havde været far i 4 år, fik nærmest Belial til at gå i panik, han prøvede at skjule det! For han ville ikke ligne en idiot, det var fordi Belial først tjekkede hans hår efter Lucifer var gået op med Solomon. Belial var i gang med at tjekke sit hår, at han ikke hørte hvad hans søster sagde til hende før hun var løbet op af trappen for at komme op til Solomon og Lucifer.!
Belial gennemgik nærmest hvert eneste hårstrå på hans hoved! Han skulle bare slet ikke have et eneste grå hår! Det var helt sikkert!. Da det ikke rigtigt virkede til at der var nogen valgte han at gå ind stuen for at se noget tv og nogen nyheder. Han kunne godt høre Solomon græd og være ulykkelig ovenpå, men mon ikke de havde styr på det?

Solomon løb alt han kunne for at komme hen til Satrina, og lod hende løfte ham op og som hun begyndte at kysse ham overalt på ansigtet, prøvede han at gå hende til at lade være og skubbe sig væk fra hende. Solomon’s øjne var nærmest ildrøde så træt han var. ” mig savne dig” sagde han og så på hende, han gabte træt og hans træthed overvandt snart hans krop. Solomon lagde stille sit hoved mod hendes skulder, og langsomt begyndte øjnene at glide i. Han sagde intet, sad bare helt stille på hendes arm. Han ville over i sengen, og rakte træt og halvsovende sine arme ud til Lucifer for at komme ned og ligge hos ham. Der gik heller ikke længe fra han kom ned i sengen til at han sov og puttede sig ind til Lucifer.


Belial kom stille op af trapperne, da der var blevet ro der oppe, han så Solomon putte sig ind til Lucifer i sengen " Satrina kom lige, jeg vil gerne snakke med dig mens far ligger med Solomon"sagde han stille for ikke at vække Solomon. " Lad os gå ned i stuen og snakke" sagde han og smilede stort til hende.

At hans ord fik Belial til at gå i panik fornemmede han godt "Jeg driller dig bare.." skyndte han sig at sige. Han vidste dog at manden nok skulle tjekke håret så snart han var skredet med drengen. Af og til glemte han at Belial gik så meget op i sit udseende at den slags ville få verden til at ramle sammen omkring ham. Desuden, han var en dæmon, de fik sgu ikke grå hår før de følte sig gamle.

Lucifer betragtede sin datter, hvad fanden havde hun dog på? Han skulle ikke være den der kommenteret på hendes tøj, og hun var sikkert pæn, men hun var.. tiltrækkende. Den der aura af ro og charme hun havde om sig som var forbundet med hendes race var farlig, og hun forstod det tydeligvis ikke. Den der alder, hun troede hun vidste bedst om alt. Han kvalte et suk, og lå blot i sengen og betragtede dem. Solomon faldt da også til ro, selvom Lucifer bare hævede brynet over Satrinas kommentar. "Hvis du skal være flabet, må du gå i skole imorgen" svarede han alvorligt. Hun skulle ikke drille ham på den måde, ikke fordi drilleri var forbudt, men det der kunne misforstås og han gad slet ikke have den samtale med hende. Han havde overladt samtalen om blomsterne og bierne til sin ældste datter i sin tid, og Lamia havde fået lov at fortælle alt om det. Satrina havde jokede med det, og gjort en leg ud af det, som hun nu havde tendens til at gøre med nærmest alt.

Som Solomon ville lægge sig i sengen igen, tog han imod den trætte dreng og lagde ham hos sig. Der gik heller ikke lang tid før han var faldet helt til ro og lå stille. Lucifer puttede tæpperne godt om ham, og holdt ham varm mens han blev liggende så drengen ikke skulle vågne hvis han bevægede sig. I mellemtiden dukkede Belial op, og kaldte på sin søster. Lucifer gjorde tegn til hende om at gå med ham, og hun smuttede da også kort efter.

Solomon var tydeligvis træt, og hun tog sig nu heller ikke af at han skubbede til hende. I stedet blev han snart træt og lagde hovedet mod hendes skulder. Hans lille indrømmelse om at han havde savnet hende fik hende til at bløde helt op. "Awh!" blev hendes reaktion mens hun strøg ham blidt og kærligt over ryggen. Lucifers trussel fik hende i mellemtiden til at se forfærdet på ham, og endte med at smile uskyldigt. "Jeg er ikke flabet far, jeg elsker dig, det ved du da godt!" svarede hun lavmælt nu hvor Solomon virkede så træt. Hun rakte ham da også til sin far som tog imod ham og puttede ham i sengen hos sig. Drengen klynkede sig til ham og faldt ligeledes i søvn øjeblikke senere.

Belial dukkede op, og ville snakke med hende. Hun blinkede forvirret, men nikkede og tøffede med ham ud af værelset efter at have kysset Solomon på kinden. På vej ned af trappen endte hun med at kramme sin bror, og smide lidt kærlighed og ro i hans retning. "Har du det godt? Jeg har savnet dig! Jesus hvor er Solomon dog blevet dejlig! Jeg overvejer næsten at lave en baby bare for at få en selv!" total barnligt og ikke så modent tænkt! Hun elskede børn, men det var næppe en god ide. Hun ville stadig gerne hygge sig, og tage i byen, og hendes musik var vigtig! Det vigtigste i verden faktisk! Nuvel.. hun havde heller ikke nogen kæreste.. men hey.. sæddoner! Ej hendes far ville få et blodprop hvis han hørte det her. Mon han havde hørt hende sige det her til Belial? Ups..!

Lucifers ord om at han bare havde drillet, havde intet hjulpet! Han var gået i panik. En så lækker og kendt model som ham! Skulle ikke have grå hår! Det var bare fy! Han kunne slet ikke rumme tankerne om hvad de ville sige til ham på arbejde!

Solomon havde efter at være blevet placeret hos Lucifer, puttet sig træt ind til Lucifer. Det gjorde han altid når Lucifer puttede ham, når hans krop virkelig bare var så træt at den vandt over at Solomon ikke selv mente han skulle i seng. Belial kiggede kort ind af døren til værelset efter at havde sagt at han ville snakke med Satrina, han kiggede på sin lille dreng som lå der i sengen ved siden af Lucifer, han var så stolt over at have fået lov til at være far til sådan en fantatisk dreng, og sammen med verdens bedste kone! Det var helt sikkert. Han håbede aldrig at han skulle miste dem! Det ville han ikke kunne klare! Han ville ikke kunne klare at miste en som han elskede så højt! Efter tabet af hans mor.

Han smilede og lod som ingen ting, selvom hans tanker kørte i hovedet på ham, han var heldigvis god til at skjule dem over for Satrina. Han hørte hvad hende og Lucifer sagde til hinanden før Satrina begyndte at gå efter Belial ud af rummet, Han krammede hende tilbage som hun krammede ham. Inden han løftede hende op og svang hende rundt kort, før han satte hende ned. ” hvis han høre det der giver du ham hjerte stop, og jeg gider ikke lave første hjælp” sagde han til hende og blinkede. ” og en ting er helt sikkert jeg forbyder dig at få børn nu!” sagde han og så på hende med et bestemt blik. Han lod sig bevæge ned af trappen for at komme ind i stuen, ” Hvordan går det med dig?, far siger du har travlt med veninderne og sådan?” spurgte han inden han hurtigt gik ud i køkkenet og hentede en cola til Satrina og en ny flaske vand til ham selv. Han drak aldrig sodavand! Eller aldrig og aldrig, han gjorde det når han var byen, til drinks eller hvis aftalen var at han kørte, for så drak han ikke alkohol.

Pludselig blev Satrina løftede op og snurrede omkring som vejede hun absolut ingenting. Nuvel, han var dæmon, fysisk stærkere end de fleste normale væsner, og derfor vejede hun sikkert ingenting for ham. Hun grinte og daskede let til ham. "Du ved, jeg er ikke fem længere ikk?!" måtte hun lige minde ham om, for hun var altså ikke noget barn, hvad alle syntes at glemme .. især hendes egen far!
Han nævnte selv at Lucifer ville få et hjertestop hvis han hørte hende sige den slags, og hun grinte. "Han er også så overbeskyttende.." svarede hun dog kort efter og rullede med øjnene. Han var generelt overbeskyttende overfor alle sine børn og sit barnebarn, men det var alligevel slemt med hende. Pludselig faldt et forbud fra ham om at få børn, og hun hævede det ene bryn. "Og hvordan har du så tænkt dig at stoppe mig? Sy mine ben sammen?" svarede hun flabede igen. Han burde jo næsten vide, at når hun fik et forbud, blev hun stædig og ville absolut gøre det modsatte.

De endte snart i stuen og hun smed sig på sofaen mens Belial spurgte hvordan det gik med hende. "Det går da fint nok, stille og roligt you know. Jeg hænger ud med veninderne og så er der skolen og musikken.." svarede hun med en trækning på skuldrene. Intet nyt, bare det sædvanlige desværre. Nåh ja, det sædvanlige drama og alt den slags, men det var ikke noget hun ville snakke med sin bror om. Snart fik hun en sodavand og åbnede straks dåsen og tog en kæmpe tår, derpå tog hun et stykke pizza og gav sig til at spise det. "Men.. hvordan har du det? Og Juliet?" måtte hun spørge med et smil.