Stalking You - Little Miss Perfect (Merri)

Sted: Hospitalet i Gaia, udenfor/indgangen
Omgivelser: hospitalet, indgangen, træer, buske, bænke, parkeringsplads/biler, læger/sygeplejsker osv.
Tidspunkt: 15:20
Vejr: Efterårsvejr, forholdsvist koldt og blæsende, (byger)
Påklædning: Jakkesæt, bare fødder.
Tilegenet: @Merri

Siddende på en bænk foran Gaias hospital, sad en høj mand i skrædderstillng. Han frøs sine tær og havde derfor trukket dem op under sig, som han sad på bænken og holdte øje med dem der kom og gik. Duften af blod og død havde sat sig i hans næsen og et halvt dæmonisk halvt sulten blik var at skue i hans øjne. Engang imellem kunne man høre ord flyde fra hans læber, i det han havde en samtale med sig selv, eller som han ville sige det, med sine venner: stemmerne i hans hoved. ”It will not be that long now, please have patience Estragon!” sagde han beroligende til den blodhungrende dæmon der sad i hans hovede og brokkede sig over hvor sulten han var. Estragon var altid sulten, Lector var derimod bedre til at beherske sig, han kunne godt holde sin sult i skak. *I'm stavring.. Please Lector!* svarede Estragon ham og det fik Lector til at sende et smil ud i til de forbi passerende, ”Just a few more moments, she can be here any minut now.. I saw her this morning..” sagde han til Estragon, der brokkede sig højlydt igen, Didi valgte at grynte lidt af deres samtale i baggrunden, men ellers var der rimelig stille fra de andre stemmer, Estragon havde det med at tage over når han var meget sulten. *Just take someone, anyone, I don't care!* sagde Estragon aggressivt til ham, ”No, that would not do my friend, I want her.. Only her.. Oh see, here she comes! Just look at her, how fine she is!” sagde han højt og rettede sit blik mod den kvinden som han havde fulgt efter i lidt tid nu, han havde set hende fra et par dage siden, og havde ikke kunne få hende ud af hovedet igen, nu var det tid. Han måtte have hende. Hvad var det de havde kaldt hende? He did not remember.. But he would call her Cinderella, maybe she too would leave him a shoe.. Or a heart!

Ikke engang to døgn var der gået fra hun ankom til Athena , og sikke en dårlig start hun havde fået.
Indtil nu var det kun Talion og single værelset  der var på plus listen var ligesom bare minus.
Det var anden  gang hun skulle have taget en blodprøve her. Den første  gang var der kommet en sygeplejerske til hendes dør. En rigtig stram tante der ikke var til at slå et smil af. Sygeplejersken havde set på Merri med misbilligelse og slet ikke været modtagelig for Merris forsøg på at småsnakke nervøsiteten for nålestikket væk.
Merri kunne endda sværge på hun havde set et glimt af fornøjelse, i de iskolde øjne, da nålen var blevet stukket ind i hendes arm, med et jag af smerter.
Ovenpå den røde sweater med små rænker hvide rensdyr og julehjerter, gned Merri sin hånd over det violette mærke som første blodprøve havde efterladt. Hun var stadig ganske øm.
Hun sukkede let.

Det var blevet lidt koldt og fugten i luften var omklamrende , på en ubehagelig måde.Merri fortrød den opsatte hestehale. Det ville have lunet lidt om hendes hals og ryg Hvis håret havde hængt løst, men idet mindste havde hun lange jeans på og hendes røde sneakers.
Merri trak de lyse bryn sammen, da hendes blik faldt på en fyr. Han sad på bænken med benene  trukket op som en skrædder, men hans fødder blottede alligevel et stykke hud ...bar hud, og hun kunne næsten mærke hvordan kulden krøb fra hendes lænd og videre op af rygraden, alene ved tanken om hvor afkølet han måtte være.
Hun nåede lige at tænke at dét ikke var noget hun skulle blande sig i, man måtte jo formode han var patient her, eller læge ? Grænsen mellem gal og geni havde altid været sløret, efter Merris mening.
Og så skete det besynderlige ; hendes krop havde sin egen ide om hvordan man skulle gøre  lige nu , så kroppen standsede og ignorerede Merris beslutning om ikke at blande sig, så pludselig fandt hun sig selv smile til den fremmed
"Excuse me sir,  but aren't you cold? I couldn't  help but notice, that you have no shoes and nothing on your  barefeet"
et strejf af bekymring lagde sig som fint løs pudder , over hendes pande.
Om bekymringen var for fyrens velbefindende eller fordi hun var bekymret for om han ville skælde hende ud, eller for om stram tanten om lidt ville komme galoperende mod Merri og true med død eller bål, kunne ikke læses ud af minen hun bar.

*I don't see it, she looks like a toad to me..* mumlede Didi i hans hovede og et legesygt grin flød over hans læber og han rystede let på hovedet, ”You always says that Didi.. I think she looks wonderful!” sagde han til svar og Estragon brummede sultent i hans hovede og han smil blev bare større, ”Yes of cause, I'm hungry too.. Let's see how it goes!” svarede han, Estragon behøvede ikke at fortælle Lector at han var sulten, Lector vidste at Estragon altid var sulten, men sådan var det vel når man gav sin blodtørst stemme, så kunne den aldrig få nok. ”Oh look you guys! She's coming over!” sagde han glad, stadig med blikket på hende, kunne ikke tage det fra hende. ”A little help flower?” sagde han stille, i et forsøg på at holde det skjult for Askepot, at han talte med sig selv. Det var som regel det der skræmte folk væk, og han ville ikke skræmme hende væk, nej! Han ville have hende til at blive.. Måske skræmme hende lidt senere. *Yes sure darling, I'm right here.. Now, give her a smile!* hjalp flower ham, og hans allerede eksisterende smil blev lidt større, måske en smule psykotisk, men kun en smule.. Det så nok, af alt, bare mærkeligt ud.
”Lady! I... I don't? I can have yours then!” svarede han hende så, efter at have tænkt lidt over sit svar. *Oh no hon'.. You need to ask nicely..* fortalte Flower ham, ”Please?” tilføjede han så bare.. Flower var ikke særlig meget til hjælp når det kom til hans 'insanity' men hun var hjælpsom med at få ham til at sige tingene.. på en pæn måde.. Selv om det for det meste stadig var lidt mærkeligt det han fik sagt.

Merri kunne ikke høre hans tale med sig selv og de indre stemmer. Hun havde ikke set så direkte på hans ansigt da hun nærmede sig ,mest for ikke at virke uhøflig stirre -og så var det sådan set også hans fødder der havde tiltrukket opmærksomheden , den indledende opmærksomhed anyway.

Det var ikke just samtaler som den hér hun havde flest af, med fremmed mænd , samtale om mænd og deres bare fødder ,men alligevel ville hun gerne tilstå at hans svar kom helt bag på hende.
Merris bekymrede udtryk blev erstattet prompte og udskiftet med et der lyste af overraskelse . Let måbende gled hendes blik ned på skosnuderne af de røde sko og derfra tilbage på fyren på bænken ,før en lille varm latter , trillede over hendes læber.

"My sneakers ? I dont think they would even fit you-"
hun smilede og  noterede sig at han ikke var en lille mand. Høj og slank , men næppe en st. 37 , som Merri selv brugte.
Hun skød de  lyse bryn skød i vejet , som når man husker på en god ide .
Et hint af dril lå i den ellers så blide varme stemme , da hun forsatte ..

"But if you really want my shoes we gonna  havde to chop your feet in halfs , and i dont like the idea of that ! Haven't you seen Disneys Cinderella ? It didnt work for Cinderellas mean step sisters , it's always better if the shoe fits" blev hendes smil større.

Dog sad han stadig med de bare fødder i det kolde vejr, så hun blev hurtigere opmærksom på alvoren igen...

" Why don't you come inside and get warmed up or .... hun lod blikket falde ned på sine fødder igen ...or i can let you have my socks, its better than nothing at all , if you really don't have a pair of shoes near by. Its not good for your health to sit like this and i know from experience that the nurses in here ...... some of them are just horrible"
lænede hun sig frem og hvisked det sidste , som en lille konspiration var italesat. Hvis han ønskes det , var hun parat til at donere sine hvide sokker af bomuld. De kunne da i det mindste give sig og ville formentlig blive til ankel sokker på ham ,selvom de var lange til hende.

”Maybe not then..” svarede han med et lidt såret udtryk malet i ansigtet. Han kiggede væk og prøvede at få skuffelsen der havde lagt sig i hans bryst til at gå væk, han kunne ikke lide at blive afvist. Ikke engang når det kom til skøre ideer. *Oh honey, lighten up! It will be fine!* sagde Flower roligt til ham. Han sukkede og nikkede, jaja, hun havde vel ret! *Just kill her then and be done with it* svarede Estragon. *crétin!!* lød en vred fransk stemme, som Lector forstod absolut ingen ting af, så han ignorerede bare stemmen, som han så tit gjorde når Bernard talte fransk til ham. Hans blik gled tilbage til pigen da hun begyndte at snakke om eventyr og Askepot og hans ansigt lyste helt op igen, som et lille barn på juleaftensdag. ”Oh you can chop them in half if you like?” sagde han så glad, ”Cinderella” sagde han så lidt efter og smilede til hende. Han fik strukket sine ben ud og kom så langsomt op og stå, han kunne mærke blodet løbe ned til hans tær igen, mhmm det summede. ”I will go with you now.. Lead the way princess” sagde han roligt og rakte ud og fangede hendes hånd og tog den i sin egen, han holdte blidt fast og sendte hende et forventningsfuldt blik, som han ventede en reaktion fra hende. *Nice one..* grinede Estragon til ham.. Han vidste godt hvor dette ville føre hen.

Merri havde ikke kendskab til det komplekse sind som karakteriserede denne mand.
Hun forstod ikke hvilke kræfter der var i spil eller hvilken fare hun måske kunne risikere ved hans selvskab. Det hun fornemmede var en næsten barnlig tillid , glæde og nu også skuffelse da han ikke måtte få skoene , og det fik hendes parader til at falde ned med et plask.
Merri var hurtig ...al for hurtig ...til at komme til den konklusion at denne her fyr måske var mental udfordret og havde en forstand på niveau med et barn. Så måtte hun lære at se igennem det tiltrækkende ydre , for dét ydre var der sørme ikke en eneste gram barn over, og det hvad det der skabte forvirringen.

Merri smilede og havde automatisk lagt stemmen i et mere tillidsskabende leje, som hun ville tale til et barn , som man gerne ville tættere på.
"Noo ,I wouldn't do that to you , chop your feet or anything else on you for that matter.
I Think that would be very silly ,when we can get some shoes for you instead, right"

Merri lod ham tage sin hånd , og selv om det hele virkede besynderligt, mildest talt , så var hendes smil 100% ægte , da han kaldte hende for Cinderella.
Hun svingede let med  deres arme, da de satte kursen mod indgangen.
" you know, I'm not much of a princess  , im just a normal human girl trying to get by, so i guess Cinderella fits better....and then i just never get to  the part with the fairy godmother , the Ball and the Prince ...but that's allrigh." hun trak på skuldrene , usikker på om hun burde præsentere sig eller ej.Det var måske ikke så skide smart at blive involveret i patienterne her ? nå, men det var altså uhøfligt at lade være , så Merri besluttede sig for et kompromis.Hun undlod at bruge hendes kaldenavn, men brugte sit fornavn istedet, da det var sjældent folk kaldte hende Kennedy. Det havde mest været når hendes far skulle skælde ud.
"I'm Kennedy , by the Way . What's your name? Do you live here?" så havde hun kastet bolden på hans banehalvdel, hvor meget han havde lyst til at fortælle om sig selv .

I det de begav sig mod hospitalets indgang, rynkede Lector lidt på næsen, alt den blod.. Samlet på et sted.. Det var næsten for godt til at være sandt! Og mon ikke kvinden her lige havde købt sig en enkel billet til første række ombord på ligvognen, jov mon ikke? *This is SO exciting!! råbte Estragon, han havde måske aldrig været på et hospital før? Ikke at Lector kunne huske at han selv havde været det, men han gættede.. Det havde han nok. ”You could if you wanted to” svarede han så bare med et barnligt grin. ”And I don't believe that's silly.. Anyways I don't like shoes, why do you wear them?” spurgte han så bare, han synes på ingen måde at det med at hugge hans fødder i halve var åndssvagt? Hvorfor? Det forstod han ikke rigtig. En ting han heller ikke forstod, var sko, hvorfor skulle man have sko på, når man kunne lade være?!
*Because your feet are ugly..* svarede Grinch ham og Lector kiggede ned på sine tær med et ulykkeligt blik. Var de? *Don't listen to him honey, I think they are pretty!* svarede Flower ham og Lector nikkede lidt.. hmm.. Inden han vendte sig ansigt tilbage til kvinden, der i hvert fald var et hoved lavere end ham, hvis ikke mere. Ja han var nok i hvert fald to hoveder højere end hende, ik?? Hm.
Han lyttede lidt til hendes teori og grinede så bare, var det et ondt grin? Ja. Han rystede langsomt på hovedet, ”Well Isen't that a cute fantasy darling..” svarede han lidt ud af sammenhæng med en drillende tone i sin stemme. ”You should be your own Godmother then.. Make your own life.. Don't just sit around and wait for a prince.. It's stupid, he may never come.. Just be your own God damn prince! And maybe you will find some happiness” svarede Lector hende, han var ret genial faktisk! Det var bare ikke tit at det kunne ses. Nå ja, men det var ikke sikkert hun kunne bruge hans råd til noget som helst. ”Well Kennedy.. For me you are Cinderella.. And for tonight, and tonight only.. I will be your Prince Charming” svarede han hende, hvortil Flower begyndte at fnise piget i han hovede *Omg Lector.. You are so sweet!* grinede hun videre og Lector nikkede.. Ja, ja det var han. *But.. We're still gonna kill her, right?* spurgte Estragon ham. Han tænkte lidt.. ”We might... And no I don't live here.. I live.. at.. eh.. the.. it..” svarede han først Estragon og så Kennedy.. han gik lidt i stå.. For Lector boede jo.. Han var hjemløs. Han var lige ved at fortælle hende om Manchester Asylum. Men.. Nej det var ikke hans hjem længere.

Merri slog det hen som en joke , da der blev grønt lys til at svinge kødhammeren over fyrens fødder. Måske forstod han ikke helt hvad hun mente , eller også fjollede han bare lidt med hende - nøjagtig som hun selv gjorde med så mange andre.
Alligevel var det nogle i hans stemme der ledte Merri til løfte de lyse bryn over hans svar.Hun vaklede hele tiden mellem at give sjove svar og alvorlige svar og det slog hende at et eller andet ved ham , bragte hende ud af balance mentalt. Noget i hans aura betød hun slet ikke kunne mærke hans sindsstemning og dermed ikke fornemme hvor det var spas eller hvornår det var alvor.Hun startede med at vælge den sjove udgave først , og lagde sin håndflade ligge sig over sit hjerte , så hun kunne lege hun var chokeret, da hun lavede sin stemme og accent om.Hun lød helt som en engelsk aristokrat "You have GOT to be kidding! Shoes are pure fashion, dear" hun lo efterfølgende en lille trillende latter  , og rystede på hovedet af dem begge og deres samtale .



Så begyndte samtalen at ændre karakter, og helt uden at kunne vide det , så var det lykkes at ramme spot on , da han drillende begyndte at forære gode råd væk.
Merri kiggede en smule dumt på ham , det måtte jo være et tilfælde.Et irriterende et , for hun brød sig ikke om når folk havde ret om hende. Brød sig ikke om når de kunne se de sider hun så gerne ville holde skjult. Dem hun ikke altid brød sig om ved sig selv, og han havde helt ret da han talte om at være for afventende og måske ende ud med at være tilskuer i sit eget liv, istedet for aktivt at tage hoved rollen.Hun rynkede let på næsetippen og krøb så til korset og tilstod .."As much as i hate to admit It, you might have a point" lød det så neutralt som hun kunne, i håb om ikke at afsløre hvor meget han lige havde ramt plet .
Det var dog umuligt ikke at smile da han forsatte og humøret var da også i top, hos den blonde pige, da hun kastede et lille svagt smil af sig. .." My very own Prince charming ? How am I supposed to decline? ...so i have untill midnight , and then it all dissapears? legede hun med på ideen, da hun fandt den lille leg herlig.

Merri kendte intet her i by og omegn , og hun ville gerne skrabe bare en lille smule viden sammen. Hun havde kun hørt om Natklubben Late Night , hvor hun havde mødt Talion , men intet andet .."it ? What is it ? A motel or something ? And if you don't mind , can i please have a name to call my Prince by ?" forsøgte hun at lokke en præsentation ud af ham.
De var nu trådt inden for , og ud af øjenkrogen kunne Merri se den møj sure sygeplejerske fra forleden.Hende der havde taget en blodprøve , for at kontrollere om der var spor af stoffer og alkohol i Merris blod. Stoffer havde hun nu aldrig hængt ud med, men ja...det var sandt at hun var en smule ....beruset...da Talion havde fulgt hende til akademiet forleden nat, da hun ankom.

Han drejede hovedet for at se på hende da hun pludselig ændrede sin stemme og en underlig replik forlod hendes læber. Fashion? Hans øjne sendte hende et undret blik, han var ikke sikker på han forstod hvad hun mente, men fordi hun havde ændret sin stemme, sin accent, tænkte han at der måske var en anden mening knyttet til det hun sagde. *Oh I like her, you should listen to her!* grinede Flower i hans hoved, hun havde åbenbart forstået meningen, men som altid, som med alle hans stemmer, så brugte de aldrig tid på at forklare Lector noget som helst, han måtte selv forstå det, eller ikke. Han vendte blikket væk som han forsatte sin spekulation, i stedet for at svare hende. Ind til hun rev ham ud af tankerne ved at svare på noget andet. Hans smil der var forsvundet i hans undren var igen tilbage og han nikkede bekræftende. ”Yes of cause I do, I'm always right, you know” sagde han så bare, uden den mindste tone af sarkasme. Hvis man selv troede nok på det, var det så overhovedet en løgn?
”Okay, I will give you till midnight then” sagde han stille og tænkte over det, ja det kunne han godt gøre, *Wait, what?! Are you not gonna kill her?!!!* lød Estragons vrede stemme, han var ikke glad. ”No.. Not before midnight, anyway” svarede han Estragon, inden hans blik gled frem foran dem til sygehuset i det de gik fra udenfor til indenfor. Han tog omgivelserne ind, men det der rørte ham mest, var den altopslugende duft af blod, han kunne pludselig mærke sin egen blodtørst, ramme ham hårdt. Estragon gav også et utilfreds hvin fra sig. Ja, det her ville blive hårdt, men han havde jo lovet hende det?
*Well.. Unpormise then?* svarede Estragon, *Oh no honey, don't.. Be a gentleman!* svarede Flower, og Lector nikkede langsomt, han kunne prøve jo.
Hans ansigt vendte sig mod hende, hans blik fulgte linjerne i hendes ansigt til hendes hals, hvor han var kunne se de tydelige streger fra hendes blodåre.. Så let, så lige til. Så svært.
”I don't have a home, not yet..” svarede han hende ærligt, det med at lyve havde han aldrig været god til.. Ikke hvis han blev spurgt direkte, så fortalte han som regel sandheden. ”Yes, you can call me Charling?” sagde han så bare og et drillende smil gled over hans læber.

Der var mange fyre og mænd der ikke var dus med begreber som fashion, så Merri viftede bare snakken til siden,med et lille vink af sin hånd. Hendes egen bror anede for eksempel  intet om den slags og Merri var ofte den der blev trukket med i byen og skulle flå tøj ned af bøjlerne til ham. Hun var ikke en mode ekspert , slet ikke faktisk dog havde hun sans for en enkel stilsikker og klassisk tøjstil....når hun altså ikke tøffede rundt i kedeligt hverdags tøj, som pengepungen havde 'valgt'.

Merri klemte sine læber sammen for ikke at le. Han var bestemt ikke den første fyr der mente altid at have ret og hun var begyndt at tro den opfattelse måske var kodet ind i deres dna. Hun mindede et oookay med læberne der så brød ud i et smil. Det var alligevel lidt sødt , sådan at tro man altid havde ret. Tænk at se verden så simpel og enkelt at der var ret ...og der var forkert - og man var altid selv på vindersiden. Merri selv var langt mere eftertænksom med en tildens til at kunne spekulerer alt ihjel...de stunder hvor hun glemte at være spontan, for det kunne hun sagtens være også.

Merri brød sig ikke om hvad hun hørte . Havde han ikke et hjem ? Det ville hun lige spørge ind til om et øjeblik, for den irriterende sygeplejerske havde fået øje på Merri og hastede nu over mod dem, i hendes egen personlige gangnam gangart style.
"Charming it is , what a suitable name for a Prince. Im please to meet Charming and i will do my very best not to bore you ...untill the clock strikes midnight" så hun op på ham. Hun var selv 1.70 så han var en del højere end Merri, der selvfølgelig troede at de kun fjollede rundt.
Der var ingen fremmed der ville dedikerer deres tid til midnat med ...en random pige , eller var der ?

Nu var nursen kommet helt over til dem og først gav hun Charming et strengt elevator blik.Ansigtet  på den lille tætte sygeplejerske , afslørede ikke om hun havde mødt Charming før eller ej.
Hendes ansigt var som hakket ud af sten. Så henvendte Sygeplejersken sig til Merri og lød næsten personligt fornærmet da hun kortfattet fortalte Merri hvad der skulle ske.. "Kennedy River....take your seat in cabin nr four. Your ...friend can escort you. I'll be with you in a minute "

Nurse ...Betty ...kom vraltende efter fem minutterne med sig havde hun et lille stål rullebord ,hvor diverse kanyler og nåle lå linet op sammen med vat, plaster, gummibånd,amupuller og meget andet godt.Betty rettede på de brunde opsatte krøller der sad i en høj kruset frisure og så på Charming."Do you know that miss River has a problem with drinking ? If you were a good friend to her you would keep that unhealthy stuff from her.God didn't attend for Young girls to drink" formanede hun, mens hun pressede en stor nål ned over sprøjten.
Merri ruller med øjnene.Hun kunne ikke afgøre hvad der var værst, at den irriterende sygeplejerske troede hun var småalkoholiker, at hun fortalte personlige sager til Charming eller at hun overhovedet talte med ham henover hovedet på Merri....som var hun et lille uartigt barn. Og hvad var det lige for noget crap at bringe gud ind i det her.Merri rullede sit ærme op og rakte den lyse arm frem.

*Abashed the devil stood and felt how awful goodness is and saw Virtue in her shape how lovely: and pined his loss* grinede Grinch til ham. ”Oh sut up..” brummede han stille, forsøgte ikke at lade Merri høre han talte til sig selv.
Hans mørke øjne faldt på hende igen, han havde ikke set sygeplejersken endnu, for travlt med at holde sin blodsult i skak, at være på et hospital gjorde det slet ikke nemt. *You are so stupid Lector, just take what you want, why care?* fortalte Estragon - *He really should keep the promises he makes* svarede Flower igen. Lector rystede let på hovedet, var ikke helt sikker på hvad han skulle mene, eller hvilken side han skulle være på. ”You would never bored me” sagde han stille og sendte hende et lidt mærkeligt smil. Han fandt hende faktisk utrolig interesant, alt hvad hun sagde var fantastisk, han kunne ikke lade være med at beundre hende lidt.
Han så op da sygeplejersken kom over til dem, men lagde ikke rigtig mærke til hendes attitude, han var ikke god til at opfatte den slags. Han fulgte efter dem begge, han havde jo lovet at underholde hende til midnat.. Hvis han kunne holde hende i live så længe da.
”Kennedy.. ” sagde han stille, det var det sygeplejersken havde kaldt hende.. Efternavnet River.. Okay.. Men for ham var hun blot Cinderella.
Han kunne dog godt lide at blive kaldt hendes ven, selv om det ikke var hende selv der havde sagt det, ordet var et dejligt ord.. Han havde ikke rigtig fundet så mange venner, ikke siden han var kommet ud fra galeanstalten. Der havde han haft mange venner, herude.. I den virkelig verden, var alting lidt mere besværligt. Man kunne ikke bare skrige af hinanden og så være venner.. Desværre.
Hans øjne fandt kvinden der var sygeplejerske og han hævede sine øjenbryn undrende da hun talte til ham. Et problem med alkohol? Hvordan kunne man have et problem med det?
Et lettere grin brød ud på hans læber da kvinden nævnte Gud.. Sure.
”Better to reign in Hell, than to serve in Heaven.” sagde han og sendte hende et drillende smil. ”And this Devil, would love to see his princes drunk of her ass” tilføjede han så bare og grinede højt.. Stupid nurse.
*Heaven's last best gift, my ever new delight.* grinede Grinch højlydt.
Lectors øjne faldt på nålen og han tog et forsigtigt skridt tilbage, what now???
Han betragtede dem begge.. Gjorde de klar til at smide nålen ind i Merris arm?? Han sendte sygeplejersken et ondt blik og tog så to skridt over mod hende, så høj som han var, så kunne han tage ret lange skridt.
Han lagde sin hånd om hendes håndled og klemte til så nålen røg ud af hendes greb.
”No.. NO ONE.. Hurts my princess..” sagde han vredt og stilte sig mellem sygeplejersken og Askepot. Han slap tøvende kvindens hånd igen og rystede langsomt på hovedet af hende.. Nope. *No one, but you??* spurgte Estragon drillende.

Uviden om det indre liv og de ambivalente samtaler der fandt sted, kiggede Merri ind i Lectors  mørke øjne. De fængslede hende på en måde , men det var en anderledes måde end hun ville have forestillet sig.
Man plejede at sige at øjnene var sjælens spejl, det vidste alle og Merri var udmærket bevidst om at hendes egne al for ofte røbede hvad end følelse der lå inde bag ved .Det vidste hun af erfaring .Men når hun så ind i Charmings blik , var det som om....som et hegn ..var oppe  og fraholdte uvedkommende at få 'deres kig ' ind i hans sjæl. Fængslende ...på en mystisk måde.

Et lille forsigtigt klap på Lectors kind , da Merri med smil i hendes stemme lod ham vide at han nok ikke skulle være helt sikker på det, kvinder havde da før nærmest nærmest snakket en mand til døde, og hun var da ikke sikker på hun var meget bedre end dem ."Let's hope not Charming , but let's face it....you might be in for a real chok once i introduce you to the secret World of ... Cinderella " lo hun stille og legede med . Askepot var nok den eneste af Disneys prinsesser som Merri kunne identificerer sig med og det skyldtes ikke hele  problemet med den lede stedmor og bonus søstrene ...men mere det at Askepot var en simpel og helt almindelig pige, uden dikkedare af nogen art. Det var Merry også.
Askepot kunne også tale med dyr, bevares dét kunne Merri ikke , men hun var helt ekstrem god til at kommunikere med dem. Hvorfor hun kunne det , havd der skete i interaktioner mellem Merri og et dyr så de forstod hinandens intentioner, det ville hun selv meget gerne finde et svar på.

Merri smilede , da Charming smagte på hendes navn. Hjemme kaldte vennerne hende altid for Merri , men i familiens skød var hun altid bare ...Kennedy. Så det virkede sært familiert men også meget rart alligevel. Som et streg af et velkendt og godt kapitel i en total ny og ukendt bog.

Merri skar en grimasse , der måske var en smule uhøflig men den sygeplejerske burde bare været gået på pension år tilbage, så sur og stiv hun virkede. Det var ihvertfald ikke omsorg der trykkede der.
Trods en modstand mod den ældre krøltop, syntes hun ikke Charming skulle svare igen, for de kunne komme i alvorlig ballade for det. Merri sad jo kun her, fordi hun havde fået ballade og det skulle bare overståes, men det var svært at holde på det presserende fnis, da Charming begyndte at tale om Gud og djævle og ...sige at han gerne ville se hende  stang stiv og på rulleskøjter. Merri endte med at udstøde en lyd, som havde hun sprøjtet sodavand ud . Bette så strengt på dem begge , og lød med et virkelig hård i tonefaldet "you better step into place Young man" stemmen var tæt og helt uden humor. Og Merry tænkte at nu var odds for at hun ville stikke den kanyle bare en smule nænsomt ind i Merris ømme arm, lig zero.
Men det var ikke engang det væreste, for med et stod Charming mellem Merri og havde et solidt greb om Bettys håndled.
Merris fortænder pressede ned mod underlæbens bløde kød, mens hun sprang op at stolen for at lægge en beroligende hånd på hans skulder. Merri stod bagved ham og tittede frem fra siden [b]" Please... Charming , she dont apreciate This and ...i Think we schould go ...like now" gled hendes hånd ned over skulderne for at trække i hans jakkeærme, som tilskyndelse til de smutted nu.

Overfor dem stod Betty, og hun var ikke spor glad vel.
Ansigtet var blussende rødt , især kinderne så ud som et svampeangreb i udbrud og Betty havde netop trykket på den lille overfalds alarm , hun altid bar rundt på i lommen på sin kittel. De kunne gøre en bimler , og man skulle ikke være overlæge for at regne ud at der om lidt ville stå en ring af folk omkring Betty, til at skærme hende og nedtrappe en konflikt eller overfald .

Et lavt rovdyrs dybe knurren forlod hans læber i det Merri lagde en hånd på hans skulder, på vagt lige nu overfor mulige trusler, havde han ikke opdaget det var hende. Han vendte ansigt som han med den anden hånd tog fat om hendes håndled og løftede hendes hånd væk fra sin skulder. Han skubbede lidt for hårdt til hende, inden han opdagede at det var Merri og ikke en anden der havde forsøgt at få ham ned på jorden igen. Han slap hendes håndled igen og nikkede til de ord hun sagde, hun havde ret? Havde hun? Hans intense øjne fandt sygeplejersken igen og han smilte så kort inden han rakte tunge af hende på en helt igennem barnlig måde, han vendte hende derpå ryggen klar til at følge efter Merri, hvor end hun nu skulle hen.
Men så blev de pludselig omringet, af hvad der lignede vagter.. Virkelig? Lectors smil gled over i det mere psykopatiske *You can take them..* svarede Estragon, han lød slet ikke til at være i tvivl om netop dette. Lector nikkede roligt, det vidste han godt. Men. Han rakte ud og tog fat om Merris hånd, med den anden hånd gled hans fingre rundt i en cirkel foran dem, og en skinnende guld portal dukkede frem fra intetheden, uden overhovedet at tøve tog han et halvt skridt frem og forsvandt ind gennem den, med Merris hånd i sin trak han hende efter sig igennem, og vagterne forsvandt.
Det gjorde hospitalet dog ikke, han havde blot fået dem en etage op, stadig ikke god til at styre sin evne efter den lange pause han havde holdt med den imens han havde været spærret inde på galeanstalten. Nogen dage virkede den bedre end andre, og i dag var en af de dårlige. Han så ned af gangen de stod på, bare en normal hospitals gang, døre på begge sidder.. Stadig en utrolig dejlig duft af blod.
”Do you want me to go back and fight them?” spurgte han så endelig, han havde ikke haft tid til at høre hendes mening før, men nu hvor der var ro på, ville han da lige spørge, bare for en sikkerhedskyld.

Advarslen har sendte afsted var klar som en vejret en frost nat. Den dybe knurren var effektiv og fil Merri til at spile øjnene op - burde hun være nervøs.
Hvis hun var i tvivl blev hun et nanosekund senere sent afsted med et skub, så hun tumlede bagud og lige ind i det lille rulle bord , godt forsynet med glas ampuller og kanyler. Med et rabalder væltede bordet og alle tingene faldt til jorden.  
Merri genfandt balancen ved hjælp af Charmings greb i hendes hånd og så med vantro , hvordan hans hånd tegnede disse vidunderlige mystiske cirkler der manifisterede sig som en glitrende portal.
Uden at tænke videre over konsekvenser , blev hun ført af sin umiddelbare nysgerrighed og af Lector, og de trådte ind i portalen.

Bad nurse Betty klappede i hendes hænder og gennede hendes væbnede væk, og tilbage til arbejdet."The show is over , get back to work now...and if you see the pair again, you let me know...imediately" udstak hun sin ordre og tromlede afsted .
"And get that cleaned up ,This is not a battlefield" fnøs hun og forsvandt ind på et kontor.Bettey var godt oppe i årene og havde efterhånden set lidt af hvert, så det lille stund med portalen kunne ikke ophidse hende.

Merri med øjne så store som tekopper , så sig omkring .
"Wauw Charming , that was something else you did there, and No...please don't go back and fight them, we might need'em to stich us up another Day, right" fjollede hun lidt .We Got away , and the nurse shedevil didn't even get to draw some of my blood" smilede hun tilfredst. "I might as Well enjoy some time with you now, because i Can be sure that the nurse will drag me through hell and back , once she gets her hands on me again" rullede Merri og slap Charmings hånd , hvis han stadig havde fat i hendes.
"We are still on the hospital, But it seems we're on a different floor. [i]How on Earth did you do that , Charming ? Thats was really impressive. "
Merri strakte hals for at se så langt som hun kunne ned af den klinisk hvide gang.
Den så besynderligt mennesketom ud , ærlig talt.
"So Prince Charming, wanna go and Explorer the hospital, see of the are doing any wicked experiments? Or do you wanna get out of here and ...talk ?" Merri  lavede stemmen spøgelses agtig ,da  hun talte om de fæle eksperimenter, der selvfølgelig bare var en joke. Hun regnede da ved Gud ikke med at den slags ting skete ved høj dagslys og på et sted kendt for høj kvalitet og standart.

Lector kiggede på hende og sendte hende et lidt såret ansigtsudtryk da hun tog sin hånd til sig, det var han ikke glad for, han rakte ud og stjal hendes fingre igen, flettede dem sammen med hans egen, og holdte fast, så hun ville skulle vride sig fri, hvis hun ville fri altså. ”Actually it was quite stupid.. This was not where I intended for us to go” sagde han forklarende, og sukkede lidt over hvor dårlig han var til portalerne lige idag.. Det måtte være sulten. *Find me something to eat, before this gets out of hand* svarede Estragon, og Lector nikkede stille, ja han havde ret, han blev nød til at finde noget til dem.
”I'm gonna go an try to find some food..” svarede han så og sendte hende et stort glad smil, han kunne nærmest mærke hvordan hans mave rumlede. Han nikkede lidt ”Okay, I'm gonna go back and kill her later then.. She dosen't get to hurt you, not now, not ever.. Come with me” sagde han stille og hev hende efter ham, som han bevægede sig ned af gangen, næsen først så han kunne opsnuse blodet.. Måske et bloddepot et sted? Eller.. Han kunne også bare.. Han så sig over skulderne.. Kiggede på hende.. Hmm.. No! Not yet!
”What did I do?” spurgte han lidt forvirret, forstod ikke hendes sprøgsmål om hvor de var havnet og hvordan, han syntes selv det var meget klart hvad der var sket, men åbenbart ikke for Kennedy.

Det faldt hende ikke naturligt at flette fingre med en fremmed, faktisk var hun et sted i sit liv hvor hun ikke så grund til dette, hverken platonisk eller romantisk ....at det kunne være en slags fysisk 'Marinering af det kød' han måske senere skulle spise , faldt hende slet ikke ind heller.
Om det var det barnlige islæt Lector udstrålede ind i mellem , eller den mere dominante side af ham som Merri responderede på , var vel ligegyldigt. Måske var det Merri selv der var barnlig for hun lod ham snuppe hendes hånd tilbage, uden yderligere protest.
Merri prøvede at finde sit indre lege barn frem, så virkede al det med portaler , flette fingre og....blod ikke så weird.
blod ? Argh, Charming måtte da joke nu, right ? ..."Why on Earth do you wanna find blood ? I would have thought some diazepam or morphine would be the thing or perhaps some dulcolax you can give to all the pretty skinny Ladies, so they Can stay skinny ,even if they sin and eat an a cornflakes" drillede hun ham, og begyndte at liste ned af gangen .

"just out of curiosity , where were we supposed to land  ? ...in spain ?"  Merri forestillede sig på en solstol, med en drink i hånden . Ikke så ringe endda.
Hun så lidt  op på ham  , undrede sig over han ikke forstod hvad hun mente..hun og endte med at smile .."I Think It's amazing that you are able to ...beam...us from one place to another, not many Can do that , Charming . I hope u use it Well . Not only to anoy grumpy old nurses" hun trykkede håndtaget ned til en stue og lod døren glide åben , så de kunne kigge ind. "Can i ask what race you belong to ? You do know im only human , right ? No super powers to release, im afraid" mere så han ikke regnede med hun ville flyve ham en tur over byens tage eller noget andre , som tak for at få dem væk.

*Hungry, hungry, hungry* knurrede Estragon larmende og Lector nikkede, jaja forhelved! Han var da i gang ik?! ”Beacause I'm hungry? And I'm not gonna eat you, not when you're cinderella at least” brummede han en smule irriteret over hendes spørgsmål. Det gav jo absolut ingen mening at spørge om, det kunne hun vel havde sagt selv selv kunne hun ikke?
Da Lector ikke forstod hvordan hun ikke kunne vide at han spiste blod, da han selv så det som ret normalt og faktisk også indlysende, hvilket jo var forskruet, men det var også, så i sidste ende gav det egentlig mening.
”Pretty skinny Ladies? Why would I want them? I've got you?” mumlede han bare, og hørte videre på hendes vrøvl, men forstod ikke særlig meget af det, det var alt for meget hverdagssprog, tale.. noget, han var ikke godt til den slags.. Normale samtaler. Han kunne ikke helt følge med, der var alt for meget der forvirrede ham, og lige nu kunne han ikke have mere i hovedet end Estragons klageskrig.
”Oh no.. Not spain.. Just outside.. The forest” forklarede han stille, det var altid det samme sted.. Undtagen når han selvfølgelig skulle væk fra skoven igen, men stadig.. Det handlede altsammen om skoven, og hytten og de folk der boede i den.. og hunden.. og kælderen.. og.. *Stop it will you?!!* klagede Didi og Lector nikkede.. Ja, ja han skulle nok.
"Do you wanna go to Spain? What do they have there?” spurgte han så nysgerrigt, og ville gerne høre hvorfor hun gerne ville derhen, hvor end det nu var. ”Are you sure?” sagde han stille og kiggede kort på hende, kunne alle ikke gøre det? Nej, men så kunne de andre ting, alle sammen, og han beundrede altid andres evner.. Han synes ikke sin egen kunne leve op til særlig mange af dem.. Men nå, han havde da altid en plan B og det var ikke mange der kunne sige det. Han så ind i rummet der var tomt, og trak hende så med videre til elevatoren. ”We need to find the blood depot, it's properly in the basement..” sagde han og trykkede på knappen og ventede lidt halv utålmodigt på de kunne få lov til at komme ind, før han trykkede på knappen til kælderen og elevatoren begyndte at køre ned.
”Yeah sure.. You smell like human anyway.. Some humans can do some crazy stuff.. Maybe it's best some can't.. I'm a Blood Demon” brummede han, havde lidt mistet fokus fra deres samtale.. Han var sulten, så sulten.

Sjov var han da bestemt. Og Merri måtte indrømme at hendes dag var blevet en hel der mere spændende , efter at være faldet i snak med den interessante Prince Charming.
"Not gonna eat me ? I apreciate that , remind me to be home and lock my door before the clock strikes midnight" gav hun ham en drillende blik og et lille klem i hans hånd.Merri havde nu aldrig oplevet at være i fare for at blive spise, så hun tog ikke hans ord for andet end en ordleg.
At hun kort tid efter skulle komme til at stå face to face med den vampyriske Bree , var hun ganske uviden om lige nu, og derfor også en smule mere naiv i sin tilgang til andre racer.
Han fik dog blot en hovedrysten som svar, da det kom til 'the skinny girls' for de vidste jo godt begge to at han ikke havde hende - men hans fjollerier var alligevel lidt søde, og naturligvis ligeså alvorlige som en par bundløse trusser.

Merri tog et kik ind i lokalet , men synet af de gynækologiske stole side om side, fik hendes til at vrænge på næsen i afsky. Hun havde selv prøvet at få fortaget sådan en undersøgelse og det var altså ikke på top ti listen, men tanken om at få lavet dem mens man lå på ræd og række....det virkede mildest talt besynderligt."what the fuck is This...Lets go" himlede hun op og lod Lector trække sig med , over til elevatoren.

Merri elskede naturen, hun var tæt på dyrene som hun kom forbavsende godt ud af det med. Men hun havde måske en mere idyllisk tilgang til skoven , end Lector lige havde .Hun strålede ..."The forrest, that Sounds real nice, i would love to go sometime. The forrest is a peacefull place.
Merri legede med på ideen om at finde et blod depot. Hun ville gerne vide det selv, men det var mest fordi hun så kunne låne en smule, hvis hun en skønne dag blev tvunget til endnu en blodprøve - så kunne hun måske switche det omkring....bare HVIS der skulle være et hint af alkohol i ...igen, ik.

Hun så på de metalliske døre der klikkede i , og efterlod hende alene med Charming.
Hun fulgte med på de lysende knapper mens hun sukkede sagte. Hvordan skulle hun give et kort svar på hvad der var i Spanien? Hun mærkede efter i sit hjerte og svarede så kortfattet..."Freedom"
Merri rettede blikket mod Charming og fulgte krumningen på hans læber...de var markante og udtrykte personlighed, syntes hun .
"Great ...i smelte like human ...guess Its better than to smell like wet dog? lo hun .
"i Can do loads of crazy stuff, But i doubt it will pass as superpowers"
Merri var da ukronet dronning i at faile og lave skøre ting, men oprette portaler og gro vinger kunne hun godt nok ikke .
Hun troede da ikke sine øre , havde de dæmoner på skolen ? Det burde ikke overraske hende , men det føltes alligevel lidt spøjst at stå her med ham. En blod dæmon !"a ....demon ? Oh... This just gets better and better , care to tele me How to beat you in battle, so my blood stays a private part of me det var dog tydeligt at høre hun ikke var helt seriøs omkring det og på ingen måde forventede de ville toppes...eller nogen blive spist .

”A locked door wouldn't really save you” sagde han uden rigtig at mene noget ondt med det, der var bare et fact. Men så igen.. Hvis hun stadig var her, sammen med ham altså, når klokken slog midnat, var det ikke til at vide hvad der ville ske med hende.. Kom selvfølgelig helt an på hvor sulten Lector var på gældende tidspunkt og i hvilket humør han var i. Lector lagde slet ikke mærke til havd der var i det rum Merri havde åbnet døren ind til, han vidste det ikke var det han søgte efter, og alt andet end hende og blod, var faktisk pænt lige meget lige nu.
”The forest? Peaceful?? You must be kidding” grinede han bare og ventede utålmodigt på at elevatoren ville nå dens mål, men der var tavlt og den stoppede hele tiden.. Folk gik ind og ud.. Og de duftede godt! Så sulten, ih! Han tænkte dog alligevel på hvad hun sagde, lidt fjernt dog. Skoven.. Han havde aldrig oplevet skoven som noget fredeligt, men nu kendte han også.. Nogen af dem der både bode der og holdte til der, og de var ikke.. Eller for Lector var de, men for Merri ville de ikke være.. Fredelige.. Nix.
”I've got some friends in the forest, but you wouldn't like them” sagde han bare helt roligt, trippede lidt på stedet, kom nu, kom nu, kom nuuuu! ”But why would you need to go to Spain, to be free?” sagde han så og undrede sig kort.. Hvorfor?? Frihed var et meget svært ord i det hele taget, han kunne ikke koncentere sig.
Endelig stoppede elevatoren i klæderen, han havde stadig sine fingre flettede mellem hendes så han kunne nemt hive hende med sig ud, og med sin rimelig gode lugte sans, kunne han snuse sig frem til hvor de skulle hen. ”Maybe..” hviskede han en smule kort for hovedet, okay nu hørte han altså virkelig ikke særlig meget efter. ”What.. No.. Not really, You can't fight me, you're human, remember?” sagde han bare, og skubbede en dør op der ledte ind til blod depotet.. Duften.. Over alt.. Kulden.. Over alt, oh amazing! Han trak hende ind og smækkede døren i bag dem. Ligeglad med hvad han fik fat i gik han bare over til den første og bedste række og hev en pose ned, han åbnede den ved bare at hive det fra sig så det flød ud over det hele, hans tøj, hans hænder, gulvet og så videre. Han begav sig derpå til at slikke blodet af sine fingre for så at slikke posen ren bag efter.. Fik det over det hele, typisk Lector faktisk.

De lyse læber blev spidset til en blød trutmund , da hun undrede sig højt "Why don't you think i would like your friends ? That's an odd conclusion Charming , see ...i like most People and animals" forklarede hun mens hun tænkte. Ideer.Normalt når hun mødte nye så præsenterede de altid venner og familie som 'dem vil du kunne lide, de er rigtig søde eller flinke'. Hun kunne ikke huske nogensinde at have høre så entydigt at hun ikke ville kunne lide venner før.

Merri øjne fik et drømmende skær , da hun rejste til Spanien i sin fantasi , bare i et par sekunder . "In spain, not a soul knowes me. There will be no duties for me to do ,no strings to hold me and no such thing as People expecting or wanting things from you....only sunny weather and ....drinks!" smilede hun da hun så ind i hans blik. Mon han kunne forstå en smule hvad hun mente ?

Merri trippede efter ham, små brokkende og irettesættende omkring dét at være menneske og ikke have en chance. Mulighede for et lyn slog ned fra oven og grillede dæmonen var vel a,tid til stede , og hun brød sig virkelig ikke om at lege hjælpeløs, om hun var det eller ej .Tonen var dog munter og glad , indtil hun så Lector kaste sig over blodposen. Det var måske først der det helt dæmrede , dét med at være bloddæmon.
Blikket blev forfærdet og hun holdet en hånd op foran sin mund, for det var da noget af det mest klamme hun længe havde set. Og ikke specielt romantisk af en prins , havde hun overskud til ironisk at tænke. Hun pressede læberne sammen og slog ud med en hånd mod Charming, mens hun misbilligelse  så op og ned af ham.
"My god , Charming....what are you , two years old? This is ...grose! Look at you , you'r a bloody mess " skændte hun på ham, med en chokeret klang i stemmen. Merri ville da også træde nogle trin tilbage , skabe lidt afstand væk fra ham. Det skræmte hende måden han slikkede fingrene begær,ift , for ikke at nævne selve posen.og så skulle de blodige fingre ikke sætte spor på hende, tak
. "This ..This is ..too much, we need to get away. mumlede hun m for tænkt hvis de ville blive fundet her.
Merri vidste ikke hvad der skulle til at blive smidt ud af skolen her, men hun var da sikker på at det hér næppe ville udløse en guldstjerne i 'elevbogen '.

Merri så bekymret på Charming. "Charming are you okay ? Did you have enough?" hvad hun egenlig spurgte om var en forsikring på han kunne styre sin blodtørst, at hun ville være i sikkerhed med Charming, hendes stemmen var blevet mere blød og vævende.

Bagerst i Merri's hoved råbte en anden stemme irriteret at hun skulle tá og fise af så hurtigt hun kunne. Men hun overhørte den bevidst , stod stille og betragtede  Charming ,der slikkede hans fingre rene. Midt i den lille kaotiske scene der var vulgær og burde få Merri's mave til at returnerer dens indhold, fandt hun istede sympati for dæmonen. Charming virkede ....hjælpeløs...på en helt forskruet måde. Men dét at være i blodets magt , det at se ham stå der tilgriset i blod og i sin egen lille verden, gjorde ham som et barn styret af behov. Begær , lyst ....uden styrke nok til at udsætte eller i det mindste bar spise pænt.

Lector stod med en finger i munden, da Merri spurgte ham, hvorfor han troede hun ikke ville kunne lide hans venner, han trak fingeren ud af munden og sagde: ”Well.. I don't know.. Most people don't I guess? But I don't get why, I love my friends! Oh and eh.. I don't like fish.. Or dogs..”
Han stak en ny blodig finger i munden og slikkede glad blodet af, som han nu kunne mærke hvordan hans krop reagerede på maden, han havde brug for den.. Estragon blev også meget stille nu, han var tilfreds, ikke mæt endnu, hvis han nogen sinde blev mæt! Men Lector var også stadig sulten, så han slikkede og suttede bare videre. Ind til han igen måtte slippe sig selv kort, for at svare hende igen ”I don't get that, not at all.. Why would you ever let anyone do that to you?” sagde han så bare og forstod det virkelig ikke, Lector var fri lige meget hvor han var, han var sig selv altid, der var aldrig nogen der bestemte over ham. Ikke engang inde på galeanstalten, han havde været der af egen fri vilje.

Lector så godt at noget I Merris øjne ændrede sig, men han forstod ikke helt det nye blik, selv om han var blevet kigge sådan på mange gange før. Han lagde hovedet lidt på skrå og knurrede let af hende da hun kaldte ham et barn og sagde han var klam! Det brød han sig faktisk ikke om. *Kill her then* kommanterede Estragon sløvt, ”No.. I can't kill her just jet.. Maybe later” svarede han så højt nok til Merri kunne høre det, han lagde ikke skjul på det nu, for nu irriterede hun ham. ”Don't speak like that to me..” sagde han så helt alvorligt i en meget advarende tone. Han vendte derefter ryggen til Merri fordi han var ret fornærmet og ikke gad se på hende lige nu. Han spiste videre et par sekunder inden han hørte hende igen. ”I'm not done yet” svarede han bare og skævede kort til døren, ”And you are not leaving me” forklarede han så, meget truende igen, hun kunne bare lige vove på at løbe fra ham! Hun var hans ind til midnat.. Det var aftalen!

I lidt tid forholdte hun sig tavs.
Det var ikke fordi hun ikke ville tale og det var heller fordi hun ikke have noget at sige, hun havde en masse !  Men Merri forsøgte at støbe et mere færdigt billed af ham , hun prøvede at sammenholde alle de små indirekte oplysninger, hans svar og hans reaktioner , men intet af det gav mening for hende- ikke så hun blev klogere på ham , ikke så hun kunne regne ham ud.
Hans venner i skoven , hvem var mon de ?
Hvorfor kunne charming ikke forstå hun havde pligter og at folk forventede sig noget af hende ? var det fordi han var helt alene i verdenen - uden familie ? Og så var der hele hans ukontrolleret omgang med blod , hvorfor mon det virkede så dyrisk ? Mange spiste da pænt eller brugte termokopper at sippe blodet op af.

Først da hun hørte ham tale om drab, eller rettere ikke drab , slap hun ud af sit eget tanke spind og helt automatisk trådte hun nogle trin nærmere døren.
"thats right Charming , we are  not killing anyone ' hendes øjne finkæmmede på få sekunder lokalet efter genstande egnet til at forsvare sig , men hun fandt ikke lige umiddelbart noget brugbart.

Merri  kunne fornemme at det ikke ville være en smart ide at begynde diskuterre eller lege boss overfor Charming lige nu. Det var kommet et utilfredst drag over hans læber og en advarende undertone i hans stemme.
Merri nåede slet ikke at gennemtænke eller gøre et forsøg på at outsmarte ham , da hendes reaktioner kom instinktivt , som et forsøg på ikke at opildne hans irritation , og dermed beskytte hendes selv .
Hendes puls var nu hurtig og øjnene flakkede nervøst da hun med tydelig underdanighed prøvede at komme på hans gode side once again... "I wont leave you , i promise.....but ... will you please let me know when we can leave , Charming ? .... i feel ... scared right now and i Think you could get us out of this dislakable place -but only if you approve of cource?"
Hun håbede lidt mere neutral grund end den her blod indsmurte , måske kunne hjælpe dem med at genfinde melodien - eller måske der var andre folk der ville kunne distrahere Charming nok til at Merri ville kunne flygte?
Hendes hænder rystede svagt og hun vidste det var synligt for ham. I det mindste kunne han da se at hun ikke løg, hun var skræmt lige nu.

Hvorfor var hun så irriterende pludselig? Lige før havde hun været så underskøn, han havde virkelig godt kunne lide hende, hun var helt speciel, men lige nu var han bare ligesom alle de andre. Uvenlige og dømmende, og han brød sig ikke om det. Stilheden blev til en ubehagelig trykken, som han ventede på hendes næste træk, hun kunne bare lige prøve at gøre ham sur kunne hun! Ikke hvis hun ville derfra med livet i behold, lille menneske pige, så nem at slå ihjel. ”Not yet” rettede han hende blot, stadig med ryggen til hende, som han stille fik stilt sin appetit. Han huskede ikke at have lovet noget om ikke at dræbe nogen, han havde blot sagt at han ville opføre sig ordenligt til midnat.. Men når tiden kom og klokken slog tolv, så skulle hun ikke længere føle sig så sikker så nu. Det burde hun vide.

Han vendte sig mod hende, da hun fandt sin tunge igen, hun talte om at være bange og om at komme derfra, og han gloede blot på hende imens. ”scared op what?” sagde han så, i en iskold tone, han smed blodposen fra sig da den var tom og forsætte frem imod hende, helt stille, som han suttede de resterende blodrester af sine fingre. ”Where do you wanna go my princess? Your wish is my commande!” sagde han så til sidst og bukkede dybt foran hende, inden et skingert sindsygt grin forlod hans læber. Han rettede sig op, stadig grinenden og kom blot tættere på hende, ubehageligt tæt faktisk, for han kendte ingen grænser, han vidste slet ikke hvad det var faktisk. Dog var det ikke hans plan at kysse hende, nej, den vej tænkte han knap nok, han stod bare tæt på hende, for det var sådan han stod og det var sådan han talte, han gav hende alt sin opmærksomhed ved at være så tæt på, og lod sig ikke distrahere af andet end hende.
Hans grin var stoppet, men smilet forlod ikke hans læber, det voksede bare lidt som hans øre stillede sig ind på den rigtige frekvens og han hørte det hurtige hjerte banke derud ad, hun var allerede i gallop, over alle bjergede, væk fra ham, man han lod hende ikke gå, ikke nu, ikke aldrig.