Let's have som fun! - Abaddon

Tid: Sen eftermiddag, fyraften om lidt!
Sted: Politistationen.
Vejr: Køligt but who cares!
Omgivelser: Politistationens parkeringsplads, masser af biler. Kriminelle der venter i håndjern på stationen, politifolk i uniformer og stadig mange mennesker.
Påklædning: Outfit
Tag: @Abaddon Darch

Det var sen eftermiddag, og fredag! Hvilket betød weekend for de fleste, og en af disse var Satrina. Englen havde været forbi huset for at smide tasken og bøgerne, og fylde rygsækken med noget tøj som hun skulle have med. Hun skulle overnatte hos sin storebror, og bruge weekenden med ham. Hendes ynglings bror! Ikke at hun havde mange, og hun elskede skam også Belail, men Abaddon var bare ... noget andet! De havde altid haft et tæt forhold, om det var fordi de begge var engle, ja det anede hun ikke rigtigt. Hun elskede ham bare, og weekenden stod på hygge og kvalitettid sammen.

Netop derfor havde hun bedt sin far give hende et lift, og han havde smidt hende af ved Politistationen inden han skulle hente Lilith fra et eller andet sted. Hun havde derfor givet den store mand et kram og et kys, var blevet rodet i håret og havde dasket hans hånd væk, inden hun var hoppet ud af bilen og tøffede ind på stationen.

Der var - trods tidspunktet - stadig mange på arbejde. En masse betjente i uniformer, og en masse kriminelle også. Uh de var spændende. De fleste sad i et hjørne i håndjern, nogen så mere skumle ud end andre, og enkelte af dem var med fantastiske sanser, for de rettede sig straks op da hun trådte ind. Som engel tiltrak man sig til tider unødigt opmærksomhed, men sådan var det jo bare. Abaddon var ingen steder at se, så hun smed rygsækken fra sig på en stol og gik tættere på mændene i håndjern. En af dem blottede tænderne og afslørede et par skarpe hjørnetænder. Hun standsede op, smilede bredt og morerede sig tydeligvis.

Endnu en hektisk uge lakke mod enden, politisationen summe af liv, og travlhed var at se overalt. Betjente kom og gik, folk blev hentet og bragt til venteområde, fanger blev eskorteret udenfor, for at blive kørt væk, andre sad ved computere og taste hurtigt på tastaturene, en af sekretærane sad og drak en kop kaffe.
Der var gang i den overalt, og det havde været en lang uge igen, der skete så mange ting i denne by, at der konstant var liv på stationen, de var presse og maglede flere kollegaer, derfor arbejde alle dobbelt så hårdt, og næsten alle havde overarbejde, men sådan var livet som betjent og alle vidste det.
Kaffemaskinen var jævnligt besøgt af de mange ansatte, og selv nogle af dem der vente valgte at tage en kop kaffe, for at få tiden til at gå.
Abaddon var denne dag på arbejde, han sad foran sin egen computer, inde på et aflukket kontor hvor han taste en masse ind, der var så meget papirarbejde at det det var til at brække sig over, men det skulle laves for at der kunne holdes kontrol og for at have bevismateriale.
Han blev dog forstyret af chefen, der bad ham komme med til et forhøringlokale, hvor de havde brug for hans hjælp, han var kendt for at kunne se om folk løj eller ej, denne evne var de meget glade for at benytte.
Han fik lov at sidde alene med manden, og ved øjenkontakt fik han hurtigt det han havde brug for, og kort tid efter forlod han lokalet for at meddele til sin kollega at manden havde løjet uden tvivl.

Abaddon kigge på klokken, hans elskede søster burde komme om en halv times tid, hvilket fik ham til at afslutte sine opgaver, før han valgte at tage et bad nede i omklædning. Han stod under den varme bruser og masserede sin tinding let, med en fingerspids en svag hovedpine plagede ham, efter han havde brugt sin evne til at se om hele 4 folk løj eller ej, dog var den ikke så slem igen. Han afslutte sit bad og fik taget et par smertestilende, før han fik skifte om til sit eget tøj. Som denne dag bestod af en blå t-shirt der fremviste hans muskler, en brun læderjakke som han altid gik med, et par sorte jeans og et par brune støvler, og en sportstaske over skulderen.

Han forlod omklædning for at gå op for at finde hans søster, dagen før havde han købt ind så han kunne lave noget mad til dem begge, og lidt slik, sodavand og et par nye film så de kunne hygge sig i weekenden. Han glæde sig til at se hende, han savnede hende, men hun var også en af de søskende han havde taget sig meget af, fra hun var helt lille af.
Abaddon trådte ind i den store ankomsthal, der var gang i den og han kaste et blik rundt for at kigge efter hende, dog sukke han som han så hende vandre mod en af mændende med håndjern på, hun var engel ligesom ham så hun burde passe bedre på.
Han vandre hen til hende og lagde en hånd på hende skulder " Satri du skal passe på" sagde han alvorligt, dog med et varmt smil på læben, før han skubbe drillent til hende " nå lad os komme hjem" sagde han blidt, og lagde en arm om hende før han roligt gik mod udgangen med hende" vi går hjem, det går hurtigere " informerede han hende let, før han sendte hende et smil og trykke hende blidt en smule ind mod sig.

Det var ikke længe Satrina fik lov at blive stående, for alt for hurtigt dukkede hendes bror op. Hun nåede ikke at morer sig eller snakke med fangerne. Det var næppe en smart ide at gøre alligevel, men den slags lod hun sig jo ikke stoppe af. Satrina var ikke nogen ballademager, det ville hun ikke selv sige i hvert fald, hun kunne bare godt lide fremmede ting, og så stak hun næsen i andre folks sager. Det var ikke så praktisk når det kom til stykket, men hun tænkte ikke over det, gjorde bare hvad der faldt hende ind. På en eller anden måde regnede hun med at have folk omkring sig der kunne hjælpe hende ud af kniber hvis der blev nødvendigt, Abaddon og deres far var altid klar til at komme hende til hjælp. Før eller siden ville hun dog fortryde det, formentlig den dag hun endte i en kattepine de ikke kunne redde hende ud af.

Abaddons stemme lød i nærheden af hende, og hun standsede brat op da hun var ved at gå nærmere vampyren eller hvad personen nu var. Abaddons tunge og stærke hånd var endt mod hendes skulder, og hun så op mod ham med et smil. "Hej Don!" svarede hun i en kærlig hilsen. Han var ret høj i forhold til hendes slanke skikkelse, men det var ikke underligt, deres far var også høj så det var nok derfra broren havde arvet det.
Så smed han en arm om hende og hun nikkede "Okay! eg skal lige have tasken med" svarede hun og fangede sin rygsæk som hun slæbte med sig. "Uh du har været i bad!" kommenteret hun og han trykkede hende ind mod sig, hun kunne dufte den sæbe eller shampoo som de brugte på stationen. Og hans hår var også fugtigt bemærkede hun nu. Hun krammede ham, mens de sammen gik ud af stationen. "Har det været en hård dag?" endte hun derpå med at spørge nysgerrigt. Sådan som der var overfyldt på stationen, virkede det jo til at være tilfældet.