What are you gonna do, huh, arrest me? - Abaddon Darch

Tømmermænd rumsterede gennem hele Misha's krop via en dunkende hovedpine bag panden, dårlig mave og en overordnet udmattelse i alle legemsdele. Aftnen inden havde hun spenderet med hendes gode veninde Satrina, hvilket bestod af en druktur på et bodega, hvor de ikke tjekkede alder ved døren, og hvor hun kunne snyde bartenderen til at sælge hende nogle flasker med øl. Aftnen var så mundet længere ud til, at de var taget til gaden i fuld beruset tilstand, hvor Misha blandt andet havde kastet med en tom flaske på den offentlige gade. Måske endda to, det var ikke rigtig noget, som hendes tømmermænd tillod hende at huske i øjeblikket. Til gengæld; hun skulle da være et usselt skarn, hvis hun ikke lige også havde opfordret den ellers artige Satrina til at gøre sig medskyldig og kaste med. Et skævt og skadefro smil spredte sig på hendes læber, mens hun så tomt op på læreren, der var så ihærdigt i gang med at forklare en hel klasse af døve ører om diverse matematiske kendskaber. Efter en åh så begejstrende aften inden, så var matematik timer ikke det mest oplagte at befinde sig i dagen efter.
Et bank kunne høres fra døren. Misha havde foldet sine arme på bordet og lænet sig forover, så hun kunne hvile sin hage på dem, men hun rettede sig op, da lyden ramte hendes øre. Hun sad bagerst i lokalet, men hun lænede sig så småt til højre, så hun kunne se vedkommende træde ind. Hun sank en klump.

Abaddon havde haft en travl dag, dagen før der havde åbenbart bare været mange problemer, og nogle af sagerne havde været så åndsvage, men de skulle klares så det meste af dagden havde han kørt rundt og snakket med nogle ældre borger, hjulpet hele 2 katte ned fra træer og spildt tid på et ligegyldigt vidne der havde været så fuld at hun intet huske fra dagen før. Men det værste havde været om aftnen hvor han var på patrulje i byen for at sikre sig at alt var okay, men sener var han stødt på et noget overraskende syn hans ellers så søde lillesøster gik og kaste med ølflasker og larmede ned ad gaden sammen med en anden tøs, han var blevet rasende, hvorefter han havde kørt hans søster hjem til far, hvor hun denne dag havde fået stuearrest selv for dagens timer, også på grund af alt for store tømmermænd.
Men nu stod han så dagen efter på skolen, han havde fået den anden piges navn af hans søster, og valgte at han ville tage et alvorsord med hende, så hun ville lære alvoren i hendes handling.
Derfor stod han nu med en lap papir iført sin uniform, og kigge på nummeret der var skrevet ned, han gik så rundt og endelig fandt han den rette dør, her stoppe han op før han så valgte at banke på og hørte et Kom in fra den anden side af.

Abaddons store skikkelse trådte så ind ad døren, hvorefter han kort lige snakkede med klassens lære, der nikke forstående hvorefter han pegede på Misha, som nettop var den elev han skulle have fat på, han havde fået lov til at låne et tomt kontor der lå lige ved siden af lokalet så de kunne snakke under 4 øjne. Men hun skulle passe på, for han kunne se når folk løj, så forhåbentlig var hun klog nok til at sige sandheden, ellers ville det bare blive værre for hende selv.
Han så hen på hende med et alvorligt blik i de meget lyse blå øjne " Mrs. Misha du skal komme med mig nu" sagde han fast, før han vendte rundt og gik ud på gangen, når hun nåde ud ville han lægge en hånd på hendes skulder og føre hende ind på kontoret ved siden af, hvor han ville placere hende på stolen foran skrivebordet, før han selv ville tage plads bag det.
Han så derefter på hende med et opmærksomt blik " sig mig en gang Misha, du ved vel godt det ikke var smart det i gjorde i går ikke? " spurgte han med en rolig stemme, der dog var fyldt med autoritet.

Jep. Det var Satrina's storebror, som selvfølgelig også skulle være en betjent. Hun fulgte ham med blikket, da han begav sig hen til læreren og derefter kiggede tilbage på hende. Hun rullede øjnene let af ren opgivelse. Der var vidst ingen vej uden om denne her omgang skæld ud. Hun rejste sig fra sin stol, da han bad hende om at at følge med ham. Hun pakkede sin notesbog ned i tasken, lagde blyanten ned i baglommen af hendes sorte jeans og svingede den ene taskestrop over højre skulder, hvorefter hun lod sine ben føre hende ud til gangen i hælene på Abaddon. Da han tog fat i hendes skulder rystede hun sig hurtigt af sig og stirrede på ham med at advarende blik.
"Få dine hænder væk fra mig" sagde hun med en bestemt tone. Hun brød sig ikke om kropskontakt, og da slet ikke med en fremmede. Godt nok var han storebror til Satrina, som var hendes gode veninde, men hun kendte ham ikke. De havde aldrig haft en samtale før. I hvert fald ikke før nu.
Hun tog plads på stolen over for ham og stillede sin taske på gulvet ved siden af hende. Hun slog det højre ben over det venstre og lænede sig tilbage i stolen. Hun kiggede på ham med trætte øjne, som nok bedre kunne tydes som ligeglade. Hun løftede kort på det ene øjenbryn og trak på skuldrene efter hans ord. Hvad svarede man da også til sådan noget? Hun mente jo ikke selv, at det hun havde gjort var så slemt.
"Det ved jeg nu ikke, betjent. Det var da meget harmløst" sagde hun med en åbenlyshed i tonelejet. Det var åbenbart dét, hun valgte at svare.