From one women to another , Juliet Darch

@Juliet Darch
 
En ønskestart i Gaia by havde hun ikke fået.
Det var heller ikke fordi hun var faldet specielt godt til på selve akademiet.
Hun havde stadig ikke truffet en beslutning om hvilke fag hun skulle have, da hun ikke følte sig afklaret omkring dette.Der var for meget støj i Merri's tanker.
Faktisk var det når hun var ude at spadsere , helt alene med sine tanker , at hun befandt sig bedst. Efter hendes lille møde med vampyren hvor Merri så let kunne havde kysset livet farvel  , havde hun ubevidst  trukket sig en smule mere tilbage.
Der var nok  nogle skrammer der skulle heles og nogle ting at tænke igennem, for den unge menneskepige.

Det gode var at Merri nu vidste hun ikke kunne gå al for blåøjet gennem livet, hun var nød til at tage sine forbehold og kunne passe på sig selv. Ellers ville det blive et meget kort liv. Merri var søgt ud af byen og ned ved stranden. Hendes flade læderstøvler satte spor i det kølige sand, mens den beroligende lyd af skvulpene vand og havskum , lod til at behage Merri. Hun havde samlet en fem seks store smukke og unikke sten op langs vandet, og dem bar hun i en lille grå fletkurv, hvor også et par andre ting var bragt med hjemmefra.

Vejret var koldt og klart og da hun havde spadseret der i over en time nu, trængte hun efterhånden til noget at varme sin krop op med. Måske et stort krus kaffe ? Merri trak sin sorte lange uldjakke godt omkring sig, hvilke fik den sandfarvet lange nederdel , der stak ud underneden , til mere at ligne jakken havde fem cm sandfarvet kant.
Den kølige luft og hav  brise havde rodet lidt med Merri's hår, og hvis hun ikke passede på , kunne en hav måge måske enden med at tage fejl, og tro det var en rede- så uglet hun var blevet.Kinderne havde en  rosa kulør og øjnene var klare, det bidrog til et frisk og afslappet udseende.
Merri havde hilst på et ældre ægtepar , arm i arm havde de gået i takt i et ganske langsomt tempo. Hun havde bemærket at de så glade ud....forelsket , trods deres høje alder. En fyr med hans hund , havde hun ligeledes passeret ,  men de løb oppe i klitterne så  dem havde Merri kun fået et hurtigt glimt af.

Klokken var blevet 14 ...glade stemmer var dukket op ikke langt fra Merri ....men hun var ved at tjekke tiden på sin mobil. Klokken var snart 14 og mon ikke det var tid til snart at vende om og sætte næsen hjemad, men Merri havde ikke spor lyst til det der ventede.Hun havde ikke lyst til at skulle forsætte arbejde for Mr.X og heller ikke lyst til at være alene med hendes tanker....not today.
Det dæmrede langsomt ...og pludselig gik det op for hende....Merri havde hjemve.

Juliet havde nydt at være alene hjemme, og bare kunne slappe af, hun havde en fri dag, Belial var på arbejde og havde afleverede Solomon i børnehaven. Juliet var dårlig, men ikke sådan virkelig meget! Men hun havde dagen forinden stået og lavet mad til Belial og 3 af hans venner fra arbejdet, og det jo ikke lige frem nemt, da der jo ikke måtte være det ene og så det andet i! men det var blevet godt og de havde spist i velbehag.

Hun lå på sofaen og snappede rundt på deres kanaler, de havde det helt store tv pakke, men ja hun vidste ikke hvor mange børne tv kanaler der var, og Solomon nåede alligevel aldrig at se ret meget af det, fordi han hellere ville lege med sit lege tøj. Dog blev tvet flittigt brugt når Solomon skulle spise morgenmad og frokost, i weekenderne. For Juliet ville ikke have han legede med sit legetøj mens hans spist, for så blev det beskidt og smurt ind i mad! Det var mega ulækkert! Så det gjorde de ikke her hjemme!

Hendes tallerken fra hende senere morgenmad, røræg og bacon og ketchup, det var bare lykken for hende lige i øjeblikket. Belial var ikke spor fan af dette! Men så var det godt han kunne spise sin super sunde morgenmad. Ikke at de var uenige om hvad der skulle spises, for det var de ikke.

Juliet kiggede på klokken den var lidt i 11 om formiddagen. Juliet sukkede, der var så stille! Hun HADEDE at have fridage hvor hun var alene hjemme, for det var hun virkelig ikke god til! Og slet ikke når hun ikke rigtigt kunne gøre så mange ting på grund af kvalmen og det der indimellem kom op, når hun ikke tog det roligt.

Med et suk rejste hun sig, hun gik ud for at tage sine sko og jakke på, samt hendes kæmpe store hue og halstørklæde! Juliet var der hellere end gerne to for meget tøj på end for lidt og så komme til at fryse! Sådan havde hun det også med Solomon han fik altid lidt for meget tøj på, for så kunne han tage noget af det af. Hendes håndtaske og bilnøgler blev grebet inden hun forlod lejligheden. Da døren var låst og hun var på vej hen til elevatoren, sukkede hun opgivende! Hun glemte gang på gang at elevatoren ikke virkede! Lige pt og det næste lange stykke tid, da den skulle total renoveres og skiftes ud. Derfor måtte hun tage trapperne! Hun var ikke meget for det, men sådan var det! Hun vidste det ville blive værre når hendes mave sådan rigtigt ville begyndt at vokse og deres barn blive noget større! Men hun håbede inderligt at den var blevet lavet inden, hun blev så stor!

Med bilen startet, efter at havde kæmpet sig ned af trapperne, kørte hun mod Solomons børnehave for at hente ham tidligt! Hun ville tage ham med til Gaia, og så ned til stranden, da det var koldt men det var også virkelig hyggeligt at være der! Juliet elskede stranden! Hun havde ofte om sommeren været her med Belial og bade når det var varmt nok til det! Turen til børnehaven gik forholdvis hurtigt, der var ikke så meget trafik på denne tid af dagen, heldigvis!

Juliet låste bilen og gik hen til døren ind til børnehaven, som hun åbnede og smilende og glad gik ind for at finde Solomon. Solomon fik dog hurtigere øje på sin mor end Juliet fik på ham. ” MOOOR” råbte Solomon og løb hen til hende og omfavnede hende. Hun løftede ham ikke op, for hun måtte ikke lave få tunge løft før om noget tid, sådan at de ikke mistede barnet. ” Hey skat, du ved godt mor ikke kan løfte dig op” sagde hun som Solomon prøvede at få hende til at løfte sig op. ” kan du gå ud og tage flyverdragten på så kommer jeg og hjælper om lidt ” sagde hun og Solomon var næsten allerede løbet afsted. Juliet gik over til en af pædagogerne at sagde at hun hentede Solomon, det var helt iorden, så ingen problem der!

Solomon var selv kommet i sin flyver dragt, han var blevet rigtig god til selv at tage overtøj på, skoene kneb det stadigvæk lidt med, men det skulle nok komme. Juliet satte sig på bænken der var i garadaroben og hjalp ham med at f å sine støvler på samt sin hue der både dækkede hals og øre og hoved, så kun ansigtet var fremme. Nej det var ikke frost grader og det var ikke mega koldt! Men Juliet skulle ikke have en syg dreng fordi han ikke havde nok tøj på!

Da de var kommet ud i bilen sagde juliet ” ja så skat, hvad siger du til at tage en tur på stranden?” spurgte hun og smilede i hele ansigtet, mens hun spændte Solomon fast i sin autostol. ” JAAAA vi til strande” s agde han og smilede stort. Juliet satte sig ind bagrettet og begyndte at køre, der var alligevel lidt vej til Gaia og så til stranden.

Ankomsten til stranden og en ivrig Solomon der ihærdigt prøvede at løse sig fra sin sele i autostolen, og en Juliet der virkelig ikke kunne lade være med at smile, hun var hurtigt henne ved Solomon og fik løsnet ham og afsted gik det, heldigvis havde Juliet holdt på selve stranden sådan at der ikke var nogen vej eller andet som Solomon skulle over og kunne risikere at blive kørt ned af. Hans små ben løb alt han kunne hen af stranden for at komme der hen på stranden hvor der var bedst! Nemlig der hvor der var mange sten og andre spændende sager man kunne finde. Juliet fulgte roligt med efter ham, hun havde ikke travlt, hun lod som regel altid Solomon løbe selv, da der ikke var biler og sådan som bare kunne komme kørende med høj fart.
Juliet kom tæt på Solomon og smilede til ham, mens han gik og ledte efter ting i vandkanten. Hun smilede til ham hver gang han fandt noget og så måtte smide noget andet for han kunne ikke have det hele i hænderne.

Merris fingre gled over den stålgrå mobil , over den glatte touch screen og hun legede med ideen om at ringe hjem til sin mor. Hun bed sig i kindens inderside ,mens hun overvejede for og imod.Det var så,fristende. Når man ende,og havde indrømmet overfor sig selv at der var noget man savnede, så var det næsten uudholdeligt ikke at have det. Trangen til at kunne give dem man elsker og er trygge ved et kram , overvældende hende, men Merri ville ikke risikerer at blive endnu mere trist hvis hun intensiverede sit savn , ved lyden af forældrenes stemme, eller Andy's gøen. Hun savnede virkelig den lille prop af en hund.

Desuden - Hvis Merri's mor kunne fornemme at Merri ikke var på højkant , så ville hun formentlig tvinge sin mand til at hente Merri hjem ASAP, og så ville der først blive ballade.Så ville Merri stå i gæld til Mr.X og det ville formentlig ikke ende godt .Hun havde fået forklaret op til flere  gangen, at han ikke var en man afslog og da slet ikke en man tog røven på.
Hun sukkede og stoppede mobilen tilbage i jakkens dybe lomme.

Merri så op, og kunne se en lille skikkelse pile hen over sandet. Han havde sin mor med. Merri smilede over det komiske i situationen, her foran hendes øjne var den kærlighed og tryghed som hun savnede . En kærlighed der ikke kunne ændres på, der ikke ville falme men altid bestå lige så pur ren som den var nu. Også når den lille dreng voksede sig stor. Merri kunne ihvertfald ikke forstille sig , hvordan en mor kunne stoppe elske sit barn.

Det var ikke til at holde et smil tilbage, som den lille dreng kaldte på hans mor.
Det lød så kært . Hvor gammel mon han var ? Merri strøg noget går væk fra sin panden , vinden blev ved at puste det frem , så hårlokken sad fast i øjenvipperne.
Hun nærmede sig drengen og hans mor, og sendte først kvinden et venligt smil til hilsen , og så derefter ned på knægten.
"Hej ....sikke flotte sten du har samlet."  

Merri tænkte måske højt da tankerne for et øjeblik sprang til et af hendes barndomsminder."Jeg elskede at slå smut med sten , da jeg var en lille pige.Har du prøvet det ?"
Hun havde altid elsket at være ved en strand...eller vand generelt , og nu huskede hun hvordan hun havde øvet sig på hvor langt hun kunne få stenen til at hoppe hen over vandets overflade. Hun smilede til kvinden og sagde kort.."Det er en køn dreng du har" Merri kunne måske ikke helt dække det lille stref af afsavn hun var begyndt at føle, men det faldt på samme tid helt naturligt for hende at give en ankendelse når det var på sin plads...og der var nu noget meget livsbekræftende over  den lille fyr....stik modsat hendes 'nærdøds' oplevelse i parken forleden.

Juliet havde stået sammen med sin søn og nydt at se han havde det godt! Der var ikke noget mere fantastisk at sin søn nyde naturen så meget. Men det var nok også fordi der hjemme fik Solomon ikke lov til at spille computer eller lege med Ipad! Det var en klar regl og det vidst han samt at han heller ikke skulle spørge om lov til det, for svaret var et nej.

Solomon havde virkelig svært ved at skulle have alle de flotte sten i sine små hænder, så han begyndte at putte dem i lommen på flyver dragten. Juliet kiggede ud over stranden, og havde ikke set den unge kvinde som var kommet over til dem, før hun talte til juliet. Juliet smilede stort og kærligt og hilste igen med et smil. Normalt ville Juliet hive Solomon væk fra den fremmede, men det var en ung kvinde, så hun regnede ikke med der skete noget. Solomon kiggede op på kvinden der havde hilst på ham og sagt der var nogen flotte sten han havde samlet inden han kiggede op på sin mor, Juliet nikkede stille til ham at det var okay, ” Det mine, jeg skal ha dem med hjem” sagde han og smilede til hende.

Lige på dette punkt, var Juliet virkelig glad for den måde Solomon blev opdraget på, nemlig at man ikke skulle tale til fremmede medmindre det var okay, så Solomon gjorde det heller ikke før han vidste det var okay at gøre. Solomon kiggede op på kvinden, og sendte hende et stort smil, Solomon var yderst sjældent genert, han elskede at snakke med folk og sagde altid hej til alle folk når de gik på gaden eller var i en butik. ” nej, hvordan gør man?” spurgte han med sin dejlige lille barne stemme. Juliet smilede og kunne ikke lade være med at blive virkelig glad. For der var jo ikke noget bedre end at se sit barn og glad og tilfreds. Som den unge kvinde talte til Juliet smilede hun stort . ” Tak, Solomon kan du sige hej til kvinden” sagde Juliet og så smilende på ham. Solomon kiggede ned på sine hænder, som var fyldt med små sten, man kunne godt se på ham at han tænkte og til sidst gik over til Juliet og gav hende stenene, hun tog imod dem, hvor efter Solomon gik over til kvinden og rakte hende hånden ” HEEEJ” sagde han og smilede over hele ansigtet til hende. ” hvad hedder du?” spurgte han med et stort smil.

Efter at drengens mor havde givet sin nonverbale tilladelse til at Merri måtte snakke lidt med knægten, så kunne hun forfølge den lille samtale. Det var i hvertfald sådan Merri tolkede det imødekommende smil som Juliet havde givet Merri retur.
Spændt over denne uventede med dejlige nye situation , havde Merri sat sig på hug.
Det faldt helt naturligt , at etablere øje kontakt med den lille fyr og håbe på det ville indgyde til hans opmærksomhed.
Med spidsen af sin pegefinger, ville Merri puffe forsigtigt til et par af de små sten som han ihærdigt kæmpede med at beholde i den lille barnehånd.
"Wauw...det kan jeg godt forstå du skal, de er jo rigtig fine. Merris læber trak op i et smil der fik hende til at lige en pige på ti år, et af de slag smil der bare sprang ud fra hjertet , uden bagtanker og uden nuancen af bekymring som de voksende så ofte havde.Det var så befriende at slippe sine egne problemer og møde et lille menneske der stod i starten af hans liv..forventningsfuld og tillidsfuld og med en umiddelbarhed som man næsten kun kunne opleve hos et barn.

Merri samlede et par sten op fra sandet.De var større end drengens men meget mindre end dem hun selv bar rundt på, i den grå fletkurv.
"Nu skal du bare se ...det gælder om at give dem et lille tvist....når...man kaster " forklarede hun ,alt imens Merri sendte en afsted der dansede over havets overflade og derud af. Hun smilede ned til drengen, og til hans mor. "Det er normalt at man skal øve sig , før det lykkes.Husk på jeg er en gammel dame nu, og har øvet mig i mange år" opmuntrede hun , for han ikke skulle give op med det samme, hvis nu hans eget forsøg skulle kikse.Hun rakte en sten ud mod ham , som han kunne prøve med.
"Den her har en god størrelse ,til at slå smut med "

Merri satte sin kurv fra sig og gned sit ene øje . Den milde vind fik sandet til at fyge, og et like korn var åbenbart begyndt at genere. De skræmmer fra forleden , var næsten ikke violette mere men nærmere gule nu- så de var forhåbentlig ikke så tydelige mere. Børn plejede iøvrigt ikke bemærke sådanne ting, da de ikke spekulerede over årsagen alligevel.
Hun rakte sin hånd frem for at hilse pænt , først på drengen og dernæst på hans mor.
"Kennedy...jeg hedder Kennedy" hun tilføjede hurtigt da hun gav Juliets hånd et lille klem, hvis hun havde taget imod den.." men mine venner kalder mig Merri" så kunne de selv vælge, da hun adlød dem begge...eller.
..hun reagerede da ihvertfald på dem.

Merri henvendte sig til Juliet.."Det en super smuk dag at gå tur i hva ? Jeg ...jeg kan godt lide naturen og at stranden her er så åben. Det er som stranden har en funktion om sommeren og en helt anden så snart efteråret melder sin ankomst. Er den egenlig helt overfyldtom sommeren ?" det kunne Merri snildt tænke sig den ville være, som de fleste strande blev ,så snart solens strålen kom på besøg.
Men alligevel hun ønske der var passager eller steder oppe i klitterne der var mere private.Tænk at kunne kombinere privatliv,med solslikkeri og badning i bølgen blå ...en drømmende dejlig ting.

Havde kvinden her været en mand som ville i kontakt med Juliet og hendes søn solomon havde hun nægtet dette. Juliet var bange for at der skulle ske hendes lille øjensten noget, hun kunne ikke bære at se ham ked af det eller bange! Men aftalen med Belial var der det mindste når hun var et sted og ikke bare sådan lige kunne komme væk, skulle hun ringe til ham eller Lucifer. Belial gjorde alt for at passe på Juliet og ikke mindst Solomon. Men denne kvinde virkede bare så sød og rar, og det gjorde vel ikke noget at snakke med hende og lade Solomon hygge sig lidt. Juliet holde sig lidt i baggrunden for at ikke at forstyrre de to, mens hun stadigvæk var tæt nok på hvis der skulle ske noget. Solomon kiggede på kvinden som hun satte sig på hug ved ham. Han smilede stort, som hun med spidsen af sin pegefinger puffede forsigtigt til et par af stenene i hans hånd. ” Det mine, du må ikke få dem” Sagde han og smilende.

Solomon kiggede på hende og var meget optaget af at hun samlede stenene op, og forklarede han kiggede lyttende på hende og så hvordan hun gjorde ” Det kan jeg ikke finde ud af” sagde han og så på hende, men han endte alligevel med at blive virkelig optaget af det og lagde sine sten i lommen på sin flyverdragt, der efter hånden var fyldt godt op med små sten. Han kiggede rundt i sandet for at finde en sten til at gøre det. Da han mente han havde fundet den rette, gik han tættere på vand kanten og kastede den, dog ikke lige som kvinden havde gjort, men med armen over hovedet, og stenen lande med et plask i vandet og Solomon grinte og hoppede i vand kanten. ” den kom med stooooooort plask” sagde han og slog ud med armene og smilede over hele ansigtet, hans lille næse var begyndt at løbe, normalt ville Juliet tørre den med det samme hun så det, men i dag ville hun ikke være sådan skrap. Han så kvinden som sagde hun var en gammel dame og Solomon grinte ” min mor gammel” sagde han og så på hende, Juliet grinte og kunne ikke lade være med sige ” så så din bisse” sagde hun drillende. Solomon grinte og så på hende igen som hun havde fundet en god sten til det. Han tog i mod den og kiggede længe på den inden han puttede den i lommen. Juliet kunne altså ikke lade være med at smile og grine, hun satte sig på hug og sagde ” skat, du skal lave smut med den og ikke putte den i lommen”, hun sendte kvinden et stort smil. Solomon kiggede på dem begge to og sagde ” men den er flooot”, det var tydeligt at se han hyggede sig.

Solomon smilede som han fik hendes hånd, og rystede den lidt ” jeg hedder Solomon” sagde han og smilede til hende, juliet tog i mod hendes hånd og smilende sagde ” Rart at møde dig Merri, jeg hedder Juliet” sagde hun med et stort smil. Merri virkede virkelig til at være en rar person, og ja Solomon var vidst allerede vild med hende, men det var han jo mere eller mindre med alle han mødte. Juliet lagde ikke mærke til at hun havde mærker i ansigtet, og havde hun gjort, havde hun ikke blandet sig i det. Solomon havde set hende sætte sig kurv fra sig og han var hurtigt henne ved den mens Merri og Juliet snakkede, han satte sig på hug og startede med først kun at kigge i den, inden han stak hånden ned og kiggede på stenene der var nede i den.

Juliet lad Solomon hygge sig lidt mens hun snakkede med Merri ” Det er det bestemt, Solomon og jeg elsker at tage her ned og gå rundt, og samle sten, vi maler på nogen af stene der hjemme og laver dem om til figure” sagde hun med et smil. ” Det er virkelig en dejlig strand især om sommeren, ja der kan være overfyldt, men det er oftest kun i det her område, og så tæt på kiosken og isbuden når den har åben, vi plejer at tage længere den vej, der er ikke så mange” sagde hun pegede ned af stranden. Solomon havde taget nogen af alle de sten Merri havde samlet op af kurven og lagt dem rundt om kurven. ” Heey bisse, du må da ikke tage hendes sten” sagde Juliet og grinte lidt. ” men de er sååå flottte” sagde han og tog den ene, som han måtte bruge begge hænder til at holde ordenligt på den og gik over til Merri ” den må du gerne få” sagde han og smilede til hende. Juliet rystede lidt på hovedet, og fik en ide, ” hvad siger du til at tage med over og få varmen med en kop kaffe eller hvad du drikker?, jeg vil gerne give” sagde hun og smilede til Merri. Juliet fandt dog en pakke papir lommetørklæder frem og ville pudse Solomons næse der næsten var løbet væk fra ham. Det så Solomon godt og skreg og løb om bagved Merri, og gemte. ” Solomon kom her, jeg gider ikke du tørre det ud over den flyverdragt eller i Merri tøj” sagde hun og prøvede at få fat på ham. Juliet var ikke helt i stand til at bevæge sig alt for hurtigt, hun var gravid og havde kvalme og alle sådanne ting man fik. ” Solomon kom her nu! Ellers køre vi hjem” sagde Juliet lidt mere bestemt og Solomon overgav sig og gik over og fik pudset næssen. ” Det var godt, skal vi finde et sted at få varmen, jeg synes jeg fryser” sagde Juliet og kiggede på Solomon som nikkede.

Merri's familie havde da haft deres at se til, men på mange måder havde hun levet et godt og harmonisk liv.
Det var først de sidste år da faderens spille afhængighed  ikke kunne holdes i mørket mere , da gælden blev faretruende stor at det idylliske billed krakelerede med en så voldsomkraft , at Merri kom i klemme.  For naturligvis ville man hjælpe dem man elskede,ik?

Det betød dog at Merri ikke helt havde lært ... eller erfaret ...hvor grum en verden det egenlig var før fornylig -  og dermed heller ikke indlært man ikke bare skulle slåfølge med en fremmed.
Nu var det her så et barn... og en kvinde -så der var Inge røde alarmer der bimlede bagerst i Merri's hoved. Tvært om , så holdte bekymringerne mund, en stund.

Merri kastede et blik mod kurven og Solomon der var ved at tjekke den ud .
Han var ret nuttet og man måtte overgive sig til charmen han bestemt havde. "Uh jeg må få den ! Tark , så du må få resten , hvis du kan få din mor til at bære dem hjem" kunne de store sten skabe glæde , så var han mere end velkommen da.

"Det da virkelig pudsigt.  Jeg gør det samme... og jeg har ikke engang et barn at kunne bruge som dække" lo Merri. "Jeg synes faktisk det er ret hyggeligt. En tradition fra min barndom" sendte hun et lille smil.
Det var alligevel noget af en mundfuld at være så langt væk hjemme fra , og så med december måned lige om hjørnet.
"...Den her årstid malede vi dem altid til nisser " småsnakkede hun .
Hvis Solomon søgte ned under stenene,i kurven - ville der dukke farverne op til netop dette.

Merri var bestemt ikke sart eller påvirket af en løbende næse. Tøj kunne vaskes og hun havde iøvrigt tørret langt værre op,efter sin bror's utallige ture i byen , der ikke var heeelt promille fri.
Hun morede sig over den lille og meget normale mor/barn konflikt.
Merri gned sine hænder og overvejede kort Juliets forslag.
" jo , hvorfor ikke ?jeg var alligevel på vej hjem ad og skulle have noget varmt at tø op på , og helt ærlig så vil jeg nyde noget selvskab. Jeg er lige flyttet hertil " forklarede hun med et smil.

Juliet vidste hvordan folk kunne være, når de var i problemer eller penge mangel! Det var jo sådan hun mistede sine forældre! De blevet slået ihjel, fordi to mænd havde narko gæld! De havde prøvet at røve en bank, og havde dræbt alle i banken, her i blandt hendes forældre.

At have en så dejlig familie som Juliet havde fået, var fantastisk, det var der ingen tvivl om, hun var elsket og hun elskede dem, både Belial og Solomon og den lille ny, og uden at glemme Belial’s familie som virkelig havde taget godt i mod hende!

Solomon smilede til Merri, og kiggede på hende som han havde afleveret stenen til hende, da Merri sagde han måtte få de andre smilede og var ikke langsom til at begynde at tage stenene og gå over til Juliet for at give hende stenene. ” Skat, jeg tror godt de må ligge i kurven til vi skal hjem, for jeg kan ikke bære dem alle sammen, er jo mange” sagde Juliet og smilede, det var tydeligt at se at Solomon ikke kunne bestemme sig, han kiggede fra sin mor til kurven og tilbage på sin mor, derefter op på Merri. Juliet holde dog de sten som Solomon havde givet hende.

Juliet kiggede på Merri og nikkede, ” Det gjorde vi også hjeme hos mig, da jeg var barn” sagde hun med et smil. Solomon kiggede på dem og sagde ” vil du male med mig” spurgte Solomon Merri og smilede til hende. Juliet grinte og så ned på Solomon, ” tja det kan vel ikk skade?, altså vis du vil? Så kan vi hygge lidt? Og lære hinanden at kende ? ” sagde hun og så op på Solomon. ” Jeg tror du har fået den en ny ven” forsatte hun og smilede til Merri. Solomon klappede i hænderne og sendt Merri et stort smil. Normalt var Solomon vild med at møde nye mennesker, men det var ikke så tit at han ville have en med hjem så hurtigt.

Efter at Solomon havde fået tørrede næsen smilede Juliet og hørte hendes ord, ” Jamen lad os komme afsted, er du her i bil? Hvis ik, kan du køre med os” sagde hende og sendte hende et kærligt smil. Juliet var ikke bange for denne kvinde, hun virkede så harmløs og rolig. Udover det kunne Juliet godt bruge nogen flere veninder. Ikke at hun ikk havde nogen, men en del af dem var faldet fra, da hun var blevet gravid med Solomon og blevet gift.

"Din mor er meget klog. Vi lader dem ligge her til i skal hjem, så bliver de heller kkke væk." Merri lo da blikket havde fanget lommerne i den lille flyver dragt. Det lignede nærmest at syningerne var ved at briste, så mange småsten der var stoppet deri.
Hun håbede det kun var det...sten. Hendes egen bror havde haft en frygtelig vane med at samle dyr, sammen med hans ven .Og så blev der ellers gemt snegle i jakker og bukselommer og også på Merri's hovedpude, hvilke fik hende til at fare skrigende rundt af misbilligelse.

Merri bed indersiden af sin kind og hendes øjne strålede.Det var sjovt at Juliet havde haft de samme traditioner, men det var jo netop det der gjorde julen smuk , i Merri's øjne. Det samlede mennesker.
Det kristne budskab kunne hun ærligtalt ikke være ligeglad med, for Merri troede ikke på hverken et helvede eller en himmel. Sådan var det bare, det havde hun ikke ligefrem valgt....det var bare blevet sådan , i hendes sind og bevidsthed.
"Hvor sjovt i også gjorde det" blev der sendt et større smil til Juliet , før Merri henvendte sig til Solomon ..."Ved du hvad unge mand, jeg ville elske at male med dig, så kan vi lave nogle fine jule ting, måske til ...din far ?" Merri havde sikret sig at Juliet var okay med det, og det synes hun at være. Merri opfangede ingen vibes der sagde andet , og hun greb ud efter Solomons lille hånd , da de så småt satte i bevægelse. "Jeg er på gåben , så jeg siger da ikke nej til et lift. Hvor i verden bor i hennne ?" hun håbede ikke det var al for langt væk, da hun godt kunne mærke det var ved at være til til en smertelindrende tablet, men Merri bed det i sig.
Hun var opsat på at få det bedste ud af sine nye venner , og så måtte smerter og knivstik vente til hun blev alene.
Til dem begge sagde hun .."Det er da vist min heldige dag i dag, tænk jeg møder jer! Jeg kunne virkelig godt bruge et par gode venner "

Det kunne godt være at Solomon var 4 år, og ja, han kunne godt være en strid børste og kunne virkelig lave ballade, når det lige faldt ham ind, men ellers var han bare alt andet end det. Han var virkelig en Charmetrold, og kunne virkelig smelte folks hjerter! Det var vidst også det der var sket her. Solomon så på Merri og kiggede ned på kurven og smilede op til sin mor, han havde fået flotte røde kinder og en rød lille næsetip. ” Nej, for hvis de gør, kan vi ikke male dem” sagde han og smilede til hende. Solomon var ikke så meget til det med snegle og dyr, nok mest fordi hans mor, virkelig ikke bryd sig om dem og de var klamme og ikke ville have Solomon til at røre ved dem.

Juliet så på Merri, og nikkede ” ja, jeg synes det var virkelig hyggeligt, om efteråret lavede vi kastanje dyr og trolde ud af sten” sagde hun og smilede og sendte Merri et virkelig stort smil, der var fyldt med varme og lykke. Solomon kiggede på Merri som hun vendte sig til ham og snakkede. ” Ja ja ja ja ja.! For min far elsker det” sagde han og smilede til hende. Juliet havde intet at være nervøs for, for Merri virkede så rolig og ikke spor farlig. Hun kunne også dufte at hun var menneske, så hun frygtede ikke ret meget, for Juliet var langt stærker end Merri. Solomon tog hendes hånd og gik ved siden af hende for at komme hen til bilen, det gik langsomt for Solomon, da hans lommer var tunge og man kunne tydeligt høre at han havde sten i lommerne. ” Det er bare iorden, det kun hyggeligt, jeg er fra Moonlight, ved ikk om du har hørt om byen? sagde hun og smilede til hende. Solomon begyndte at pive fordi stenene var så tunge i hans lommer. Juliet vendte sig mod Solomon og sagde ” Stop Solomon, så må du tømme lommerne, jeg bære dig ikke, for det kan jeg ikke ” sagde hun og så bestemt på Solomon, Juliet var nødtil at sætte grænse på sådanne ting, for ellers havde de sku ikke plads til at være i lejligheden for alle de ting Solomon skulle have med hjem når de var ude og gå tur. Solomon kiggede surt på sin mor, ” NEJ, jeg vil ha dem” sagde han surt og stoppede med at gå, og begyndte at græde da Juliet ikke ville bære ham. ” Det der stopper du lige nu Solomon, du ved godt, at jeg ikke gider du bliver sur hvis du ikke får din vilje.” sagde hun og satte sig på hug ved ham og begyndte at tage stenene ud af lommerne på ham, og smilede til Merri ” Er det okay jeg ligger dem i kurven?” spurgte hun efter at havde fået dem alle sammen ud af lommerne. Da de var kommet ned i kurven begyndte de at gå videre og Solomon var ikke lige frem glad. Da de kom over til bilen satte juliet sig ned til Solomon og tørrede hans øjne og sagde, ” Skat rolig nu, stenene er i kurven du skal få dem alle sammen med hjem, nu skal vi ud og have noget varmt at drikke med Merri” sagde hun og smilede, Solomon nikkede og lod sig blive båret op og sat i sin autostol. Juliet måtte ikke løfte for meget på solomon, hun var tidligt i graviditeten og vidste hun kunne miste barnet hvis hun løftede for meget og for tungt. Juliet spændte ham fast og lukkede døren. ” du må gerne sidde foran? Medmindre du vil sidde sammen med Solomon” sagde Juliet og smilede inden hun satte sig på føre sædet og startede bilen og begyndte at køre, efter Merri havde sat sig ind.

Merri nikkede sammentykkende "ååh ja , kastanie dyr med tændstikke ben , dem har jeg også lavet ... som barn" det var så længe siden. Sjovt at det med at male sten var kommet med ind i voksen livet men kastanie dyrene ikke var. Især huskede hun dem hun havde lavet med mange stikker og garn rullet om,så det lignede en edderkop med spind.
"ja , det var en god ide.  Du kan jo lave julegaver ud af dem hvis det er?" forslog Merri , de fleste familie medlemmer ville jo bare elske hjemmelavet hver fra de yngste.

"Moonlight?nej , der tror jeg aldrig jeg har været, men så får jeg da set noget nyt. Er du glad for at bo der?" Merri selv var opvokset i en forstads lejlighed. Det lokale center fungerede som både ungdomsklub , tøj og madvare butik. Resten var industri. Hun havde en drøm om at bo i en rigtig lille by. Med butikker , med miljø og hvor der blev pyntet op med granguirlander  når det var jul.
Det lå så ikke lige i nær fremtid , men drømme havde man jo lov at have , og de var sjove at lune sig ved

Den lille konflikt med stenene , valgte Merri at blande sig helt uden om.
Trangen til at le og glatte ud var stor , men hun vidste bedre. For det måtte helt sikkert være meget irriterende at forsøge opdrage sit barn , hvis nogen så undergravede autoriteten ved at blande sig eller le. Trods den manglende erfaring med børn , kunne Merri da huske hvordan det var da hun forsøgte opdrage hendes hund og alle bare slog over i nuuur det da kært og hvor er han nuttet.

"Mm hvor synes du jeg skal sidde Solomon? hvorfor ikke lade den lille bestemme ? For Mary var det jo en win win.
 Oppe foran ville snakken mest være med Juliet og Merri spørge lidt ind til om hun var gift og havde flere børn , hvad hun lavede - altså havde hun et arbejde ?
Skulle Merri sidde ved Solomon bagved , ville hun spørge om han havde sit eget værelse og om hun måtte se det. Og også om hvad hans far lavede , var han mon politibetjent eller astronaut ?

Åhh hendes barndom havde været dejlig, lige på dette punkt, hyggen med familien! ” Min mor gik også fra at lave kastanie dyr da jeg var omkring 6 års alderen, men det var mere fordi der hvor vi samlede kanstanier blev træerne fældet fordi pladsen skulle bruges til noget andet, og der var langt til de andre og det orkede min mor ikke” sagde hun med et smil til hende. ” Det vil jeg gerne” sagde Solomon og smilede til hende, Solomon elskede at lave ting til folk, han kunne finde på at tegne 10 tegninger inden for 5 minuter, og så aflevere dem til sin farfar lucifer som en gave.

Juliet var forbløffet over at Merri aldrig havde været i Moonlight, hvordan kunne hun ikke havde været der? Hun valgte dog ikke at kommentere på det men smilede stort og svarede ” Det er virkelig fantastisk at være der og vi nyder det” sagde hun og smilede til hende. ” Vi overvejer dog at flytte fra vores lejlighed og købe hus, for at få noget mere plads” sagde hun og smilede stort. Solomon kiggede på Merri og sagde ”Min mor har spist en baby i sin mave” sagde han og smilede stort. Juliet kunne ikke lade være med at grine lidt, Solomon havde svært ved at forstå det, det kunne man høre, selvom Belial, lucifer og hende selv flere gange havde forsøgt at forklare ham at hun ikk havde spist den, men den var inden i hendes til den var stor og klar til at komme ud.

Efter konflikten med stenene og Solomon var kommet ind og sidde i sin autostol, fik Solomon hurtigt andet at tænke på, han så på Merri og sagde ” ved mig, for så kan vi snakke” sagde han og sendte hende et af sine store charmerende smil han kunne lave. Efter Merri var kommet ind og sidde bagved sammen med Solomon, begyndte de at køre. Solomon snakkede en hel del, mest med sig selv, da han legede med to små sten Juliet ikke havde fået op af hans lomme.

Det stod klart at Juliet havde en masse skønne barndomsminder.
Merri ville gætte på at Juliet kom ud af en harmonisk hjertevarm familie. Det var sådan et indtryk hun gav og når man oveni købet så det gode tætte bånd og omsorgen hun havde med Solomon , så fik Merri indtrykket af en solid og stabil familie.

Merri udstødte et lille grin da Solomon begyndte betro sig til hende , om den baby hans mor havde spist.
Merri modstod fristelsen til at korrigere og skyldte istedet at tale videre til Solomon "Så håber jeg det er en meget sød baby din mor nu har i maven. For du bliver jo storebror til den nu.Tillykke Solomon , og den baby er endnu mere heldig, den får jo dig som storebror!
Merri havde bemærket den bulende mave, men ikke kommenteret på den.
Hun havde en gang før klokket i det , og havde ønsket tillykke med graviditeten til en smuk kvinde ved et selvskab. Det viste sig at hun var blevet forladt af en uto kæreste og havde trøstespist sig 25 kg på. Needless to say , så havde Merri ikke været kvindens favorit person den aften.
Men da hun var sikker i sin sag , kunne hun ikke modstå at give Juliet et lille klap på skulderen."Tillykke med de glade omstændigheder. Hvornår er den lille forventet ?"


Merri smuttede ind bagved og gav en highfive til Somomon , hvis han var med på den. "Navnet er smukt" lo Merri og talte selvfølgelig om Moonlight. Merry elskede månen og stjernerne , det var som fandt hun en indre ro der ikke kunne gennemsyre hendes krop og sind på sammen måde , i andre situationer. "Jeg er ikke herfra ,det er derfor jeg nærmest intet kender. Jeg er elev på Athena akademiet og er næsten lige startet. Så jeg glæder mig til at se stedet" Yup- det var da klart en god ide at orienterer sig og brede sin horisont lidt ud.
Det lød for nok meget fornuftigt at ønske mere space, når barn nr to er på vej, det gav god mening.
"Hvor længe har du kendt din mand ?" spurgte Merri.
Juliet var svær at bedømme aldersmæssigt, hun så ung ud men bar jo allerede mor til Solomon. Nogle kvinder havde bare så gode gener.

Da de nåede frem til adressen , var Merri i færd med at fortælle Solomon at hun faktisk have en lille hund der hed Andy. Hun havde også fisket mobilen frem og vist Solomon to tre pics af Andy der legede eller sad i favnen hos Merri.

Juliet var vokset op i en god og tryg familie! Og hun havde i sinde at give sin søn det samme! Han skulle ikke lide nød og fattigdom! Det ville hun bare slet ikke være med til.

Solomon grinte og så Merri, og kiggede kort over på Juliet som ikke kunne være lade være med at smile stort til ham. ” Ja supermand du skal snart være storebror, og så skal du være med til at passe på baby” sagde Juliet og smilede stort til ham. Hun mærkede goet Merri klap på skulderen og kiggede på hende med et kæmpe smil, hun havde en lille bule men ikke meget. ” jeg er omkring 3 uger henne cirka, vi ved det ikke helt endnu, skal snart til scanning for at se hvor langt henne jeg er” sagde hun og smilede. Hun var virkelig lykkelig, over at få lov til at sætte et barn mere til verden, med en fantastisk mand som hun var gift med, og allerede havde deres første barn med. ” Tak, vi er også virkelig glade for det, og glæder os meget” sagde hun og smilede stort.

En high five var blevet sendt tilbage med Solomons lille barne hånd. Han smilede stort og grinte. Inden han blev stille og rolig, der var bare noget med Solomon og køre bil, kørte man længe nok, ja så faldt han i søvn, ellers slappede han bare helt af. ” Det er en fantastisk by, sådan virkelig meget, jeg elsker den” sagde hun og smilede til hende oppe i backspejler. ” ohh du går på Athena, det er en virkelig god skole eller nok nærmere akademi, hun hørt virkelig godt om det” sagde hun og smilede som de kørte derudaf.

Da Merri spurgte hvor længe hun havde kendt hendes mand, hun smilede stort og måtte kort regne. ” Uhh vi har kendt hinanden længe, vi har været sammen ca 9 år, vi blev gift 5 år efter vi fandt sammen, da jeg blev gravid med Solomon” sagde hun og smilede, hun huskede tydeligt den dag hun skulle fortælle Lucifer at Belial og hende skulle giftest fordi de ventede et barn. Det har været en fantatisk dag!.

Solomon smilede som Merri vidste ham billederne og han sagde ” det er en vov vov” og pegede på billederne. ” vi er ved Cafeen nu” sagde Juliet og parkerede bilen. Solomon var travlt optaget af at kigge på billederne. Og klappede i hænderne hvergang han så et nyt billed. ” Mig også vil ha en vov vov” sagde han og smilede stort til Merri. ” MIN!” sagde han og tog ud efter hendes mobil. Juliet var steget ud og var kommet over i den side af bilen hvor Solomon sad, hun åbnede døren og tog ham ud og satte ham på jorden. Derefter var han hurtigt over ved Merri for at se flere billeder. ” Kom lad os komme ind og få varmen” sagde Juliet og smilede.

Merri smilede . 3 uger det var ikke langt i en graviditet.Hun huskede at have læst de første 8 uger var meget kritiske, men det ville hun på ingen måder rippe op i.
Juliet ligefrem beamede af lykke, der var et helt særligt skær omkring hende og det skulle hun bare nyde.Helt uden spekulationer, mente Merri ."Det er en skøn tid, husk at nyd det "  Hun lyttede lidt mere til Juliets fortælling om hjemmelivet, og selvom Merri på ingen måde havde hverken lyst eller travlt med at blive 'til to' og finde en kæreste, så måtte hun fra et tavst sted i sit hjerte indrømme at en del af  hende nok længtes efter det.Men hun skubbede tanken væk. Det skulle ikke hende om Merri men om Juliet nu, basta!

Merri fik en ide , da hun viste Andy til Solomon, og den ide var at få hunden sendt til Athena.Hun savnede det lille pjok.
"This is Andy ..my little dog. I don't have a baby but sometimes Andy likes to cuddle up to me, just like you probably do with your mom ?

De steg ud af bilen og Merri lod Solomon holde hende mobil, lidt.
"You can say Andy is my family amd i miss him, so i think...i think im gonna have him join me, isent that a good idea, Solomon?" det sagde nok en del at hun rådførte sig med en 4 årig, men pyt med det.Beslutningen var stort set tabte, hun ville have Andy.
Men først skulle hun finde en 1 værelset lejlighed eller et værelse et sted med lidt 'højere til loftet ' end på Akademiet.

Døren gled åben , og Merri holdet den for Solomon og Juliet.
Stedet så hyggeligt ud , en dæmpet melodisk sang hang i rummet men det som fangede Merri var de små duge og olie lamper, der gav det en virkelig stemningsfyldt atmosfære. Et par tjenere var ved at pynte op i anledning af december, og de første julekugler dinglede smuk i de oplyste vinduer.
Merri nikkede i retning af et ledigt bord , som forslag til de satte sig der, mens hun småsnakkede videre med Juliet.
"The School is fine.Its just me really. I feel...like the walls is closing in on me, and im having thoughts about getting a room somewhere else...i dont know, guess i dont like to share a room like some 12years old on Camp" ja ja lige nu delte hun ikke værelse med en levende sjæl- eller død- men det var kun et spørgsmål om tid, så ville en eller anden ansat komme og trække hende i fletningen over til en ledig seng i et dele værelse, og tanken om aldrig at have et privat øjeblik drev Merri til vanvid.

// shit, jeg så lige jeg kom til at skrive på engelsk- tilgiv mig ...den bliver all Danish næste gang :p

Juliet smilede til Merri, juliet vidste at de første 8 uger var de mest kritiske af dem alle, men hun ville ikke tænke på det! Hun vidste at hun skulle holde sig i ro og ikke lade for meget, og slet ikke lave hårdt arbejde, hun ville ikke miste barnet! For hun vidste at hun ikke kunne klare at miste det , fordi hun ikke kunne passe på sig selv. ” Jeg nyder det, jeg elsker det, ” sagde hun og smilede til hende. ” Jeg ved det lyder mærkeligt, jeg kan godt lide at være gravid, men vil ikke kun have et barn for at være gravid, jeg vil elske barnet lige så meget som jeg elsker Solomon” sagde hun og smilede. ” En dag bliver det også din tur til at finde en god mand og måske få børn, hvis du gerne vil have børn” sagde hun og smilede til hende.

Solomon var travlt optaget af at kigge på billederne og smilede stort, han vendte sit lille dejlige ansigt mod Merri da hun talte. ” Jeg vil ha Andy, det min nye ven” sagde han og smilede til Merri. Det var tydeligt at Solomon var vild med hvad han så på billederne. ” haha det ender med Belial kommer til at købe en hund til Solomon” sagde hun og grinte lidt. ” mig og min mor også putte, i sengen når far ikke er hjemme” sagde Solomon og smilede stort. ” JAAAAA mig ha en hund” sagde han og smilede stort.

Juliet sad bagrettet, og nød bare at se Solomon hygge sig og snakke med Merri, Juliet var helt sikker på at de to ville blive gode venner, og at Merri og hendes elv kunne blive gode veninder, det virkede i hverfald sådan! Solomon kiggede lyttende på Merri, Han smilede og nikkede ” Ja, et synes jeg, for så kan jeg også lege med ham” sagde han og smilede og kiggede på mobilen. ” Hvis det er Merri, må han godt være hos os til du finder noget?, ellers jeg skal lige snakke med manden om det, men tænker ikke det noget problem” sagde Juliet og smilede og Solomon hørte det og skreg ” JAAAAA! DEN SKAL BO PÅ MIN VÆRELSE” sagde han og smilede.

Solomon var hurtigt ude af sædet og bilen som Juliet tog ham ud. Da de kom ind kiggede Solomon omkring sig og så alle de spændende jule ting de havde fået hængt op, mens han holde Merri mobil i hænderne, hans hænder var små, så han skulle bruge begge hænder for holde den, skærmen var slukket igen og helt sort men Solomon havde ikke opdaget det, da han gik fortabt ialle juletingene. ” Det kunne jeg forstille mig, det var være virkelig irriterende. Jeg ville ikke selv dele værelse med en jeg ikke kendte, og slet ikke at der ikke ville være mulighed for at have et privat liv. ” sagde hun og smilede til hende. Juliet gik med Merri over til der hvor der var et ledigt bord og satte sig med Merri. Solomon kom gående stille efter. ” mor mor mor!!!! Se den julemand” sagde han og pegede på den store julemand i hjørnet som vinkede og sagde ” ho ho”. Juliet smilede og sagde ” ja den er fin ikke, men ikke røre ved den skat, det kan den ikke tåle” sagde hun kærligt og blidt. Mens hun begyndte at få Solomon ud af alt det over tøj han havde tøj. Da han endelig havde fået flyver dragten af og sine sko på ingen, var han samme ned Merris mobil hurtigt over ved julemanden, og stod og var ret fasinerede af den.

En ung pige kom hen til dem, ” hvad kunne i tænke jer?” spurgte hun smilende og kiggede på dem. ”Uhh et thai late, kunne jeg godt tænke mig, og en lille kop varmkako til lille manden der” sagde hun og smilede, inden hun vendte blikket mod Merri, ” hvad vil du gerne have? Jeg gir” sagde hun smilende og tog sin pung op af jakken og hev et kort frem. Det var ikke et betalings kort alle og enhver kunne får, det var et af dem til dem som havde en hel del penge.

Merri var helt sikker på det måtte være skønt at være gravid, for hvis man elskede faderen til den lille så var det vel det tætteste skær man kunne sole sig i, af ren lykke ?
Der var dog lysår til dette ville ske for hende, da hun ikke havde nogen kæreste og hun rigtig gerne ville være i et solidt forhold, før hun kastede sig ud i hele familie tingen. Hun blev dog smittet af Juliets glæde og legede derfor med på ideen om dette.."Ja, jeg er sikker på det må være skønt og glæder mig da også til en dag kommer. Jeg går ikke ud fra din mand har en tvilling eller du har en bror tilovers?" smålo Merri, der selvfølgelig bare pjattede lidt .

Rykkede Solomon sig ikke, ville Merri stryge sin lyse hånd gennem hans bløde hår og love ham at møde Andy "Han er ikke his mig lige nu, men ved du havd , så snart jeg får ham hentet så lover jeg at komme og besøge dig med Andy, ik ? .....og hvem ved, måske kan du ønske dig en i julegave " det var lige før Merri var begyndt at le højt, da hun havde haft lige på tunge spidsen at SÅ ville hun ønske sig en kæreste til jul.Der var dog langt større chance for at den lille knægt ville slutte juleaften af med at have vovse i favnen ,end at Merri ville have en kæreste .....men omvendt....miraklernes tid var vel ikke forbi.

Merri fortalte en smule om akademiet og om de fag man kunne vælge. Hun guidede ubemærket samtalen over på de mere generelle ting, da hun ikke ville lyve og ikke kunne fortælle meget mere om sin egen situation på akademiet. Det var nok heller ikke smart at fortælle at hun havde overnattet adskillige dage hos en af vogterne der, for at få lidt fred..... for så var snakken lige pludselig der hvad Merri ville opnå, og hun kunne jo ikke så godt fortælle Juliet om Mr X og hele den kattepine Merri var havnet i, takket være hendes Far.

Julemanden var ved Gud meget cool og Merri rakte ud , for lige at låne sin mobil .."Solomon...stil dig ved den , så tager jeg et billed af dig og julemanden, hvis du vil ?" og det sødest billed af en storsmilende Solomon ville hun få, hvis ikke drengen takkede nej, for med børn vidste man bare aldrig ,

Merri havde fået sat sig ned og hendes valg var faldet på et stor gløgg, som hun sværmede for . Hun elskede gløgg, men syntes det hørte julen til, så hun kunne ikke drømme om at drikke det på andre tidspunkter end 1-27 december- men her kunne hun også leve af det , hvis hun fik lov.
"En gløgg tror jeg , men så må jeg have lov til at finde på noget andet til jer, eller en anden måde at sige tak på ?" tænkte hun lidt højt.
Et af Merri's lidt irriterende trak kunne godt være at hun ikke var så god til at modtage som hun var til at give. Merri havde ikke Kongens mønt, og det havde hendes familie heller ikke, så hun anede ikke hvordan et kredit kort så ud for de meget velhavende. Men hun havde da regnet ud Juliet ikke manglede noget, feks at dømme ud fra hendes smarte bil .
Den unge tjener nikkede og tog imod bestillingen fra dem. Hun spærrede øjnene op, da Juliet rakte hende kortet og en rødmen blussede op da hun genkendte navnet der var påtrykt.
"Er....undskyld...men er det ikke dig ..,er du ikke den Juliet der er gift med Belial ?" lød det fangirl agtigt fra pigen, der fumlede lidt med kortet.

Merri's blik hvilede på skift på Juliet og tjeneren, mens hun forsøgte lokke hendes hukommelse frem ....Belial Belial ....hvor havde hun hørt det navn ? Ooohhhh MODELLEN måske ? Merri ventede spændt på om det kunne være ham, ikke at det betød andet for Merri end et pudsigt sammentræf.
Hun linkede det på ingen måde til sit kendskab med Lucifer, ikke endnu - ikke i dag , det ville der måske komme en pudsig situation ud af en helt anden dag