What, it's you? ~ Luca

Gæst

Sted: Gågaden i Gaia by.
Tid: Omkring middagstid. Muligvis omkring 14-tiden.
Omgivelser: En masse mennesker hist, her og i butikkerne.
Vejr: Solrigt udenfor, men der er koldt og alligevel trist og gråt.
Dag: Det er en torsdag.
Påklædning: Marlies påklædning.
Emne til: @Luca

Solen skinnede for engangsskyld i Gaia den dag. Vejret havde længe skiftedes mellem at være kold, trist og grå eller regnfuld. Det var efterår og dette var tydeligt at mærke. Ikke at det gjorde Marlie noget. Hun kunne godt lide efteråret. Vandet var dejligt at svømme rundt i, når hun dykkede under som sirene, og det var hyggeligt at være på landjord og dække sig til i varme trøjer og store halstørklæder. Det kunne hun godt lide. Og så var det så hyggeligt med varme drikke. Det nød hun. Med et smil på læberne vandrede hun nedad Gaia gågade. Ikke fordi hun havde de vildeste intentioner om at shoppe den onsdag, men et eller andet kunne man vel altid bruge af nye ting. Marlie var dog ikke så god til at shoppe. Hun mistede hurtigt tålmodigheden og brød sig ikke om at prøve et item i flere størrelser. Så hellere bare lade være med at købe stykket, hvis det ikke passede første gang. Alt andet magtede hun ikke.
Men noget, som Marlie rigtigt godt kunne lide var, at bevæge sig ind på små hyggelige caféer og finde sig en plads ved vinduet, så hun kunne sidde og kigge udenfor på alle de forskellige væsner, som slentrede forbi. Hun nød at se på forskellige typer, som alle så så forskellige ud. Så nogle gange gik der også tre kvinder forbi, som alle lignede hinanden eller lignende tilfælde, hvor op til flere gik forbi ruden iført magen til jakke eller hårfrisure. Det var de kedelige tilfælde. Denne dag i dag havde hun også besluttet sig for at finde en lille café, hvor hun eventuelt kunne få lidt varmt at drikke og bare sidde og slappe af. Hun havde haft undervisning tidligere på dagen, men ikke i så mange timer igen. Det var rart. Derfor havde hun taget en lille tur til Gaia for at slå hovedet fra og kigge på landvæsner, som hun jo elskede så højt at bruge sin tid på.

Gæst

Luca var idag taget et smut ind til Gaia. Han syntes han havde brug for at komme lidt uden for skolens grund, og ikke kun ud til søen i skoven som han så tit besøgte. Den var dejlig stor og dyb, så selvfølgelig fik han ofte nogle timer til at gå. Han havd emed vilje valgt et af hans mere moderigtige sæt tøj, og han elskede hvordan det gyldne stod til det sorte, og den smule læder look der også var indenunder. Det var måske en smule tynde lag i forhold til vejret, men altså, hvad gjorde man ikke for mode? Det va rjo en af de ting han bedst kunne lid epå landjorden; al den dejlige mode, og deres musik og teater.

Han havde været på en god gammeldags shopping tur, rundt i mange af butikkerne for at se om der var noget der faldt i hans smag, og prøvet adskillige størrelser af alt for at sikre sig det var det helt perfekte fit. han kendte nærmest ingen bedre følelse end når han fandt det der sad lig eperfekt, eller at han fandt den perfekte farve af makeup og sko til.

Så som en belønning til sig selv for hvor godt jagten var gået idag, beslutted ehan sig for at han nu skulle ind og varme sig med en pumpkin spice latte - det var jo nu endelig årstiden hvor de kunne fås igen, og som sådan trådte han ind i den lille café, Marlie også sad i, mens han stille kørte en hånd gennem sit hår, og smilede over hvor dejligt lunt der var herinde.

// Outfit

Gæst

Marlie sad trygt i egne tanker med hænderne varmende omkring en kop med latte i. De brune øjne ville bare ikke forlade ruden, som hun sad op og ned ad. Der var så mange forskellige landvæsner, som gik frem og tilbage. I dag var der stort set ingen, som lignede hinanden. En anelse, nogle gjorde, men det var ikke så slemt, som det kunne have været. Af og til sippede hun dog til sin latte. Tjeneren havde heldigvis lige først kommet med koppen, så den var stadig dejlig varm og ikke koldt endnu, fordi hun ikke havde givet den megen opmærksomhed. Et lille smil sad på hendes læber.
Kort efter besluttede Marlie sig for at vende sin fulde opmærksomhed på caféen, og hun trak sig derfor væk fra vinduet for at se sig omkring. Hun rakte op med begge hænder og sippede til sin latte. Den smagte dejligt. En lækker kop café latte med lidt karamel sirup i. Hun placerer koppen på bordet foran sig igen. Hun sidder ved et lille bord, hvor der er plads til én til overfor hende. Det er rart bare at sidde og kigge. Studere. Studere landbeboerne og deres handlinger og bevægelser. Hun elsker det. De er så slemt fascinerende. Hun er stadig ikke helt god til at tale og forstå dem. Taler ofte blot i småord i stedet for lange sætninger. Ofte taler hun langsomt. Men visse ord kan hun sagtens sammensætte selv og udtale normalt.
Marlie får så øje på en ung fyr i en guldjakke. Hold da op. Hun følger ham med øjnene og finder ham ret interessant. Faktisk, så finder hun ham også bekendt. Kender hun ham? Måske hun har set ham gå forbi vinduet? Nej, for hun har aldrig set guldjakken før. Hun kniber sine øjne i, og følger ham blot med øjnene. Der er virkelig et eller andet over ham.

Gæst

Luca gik smilende op til disken og fik bestilt sig en stor pumpkin spice latte, og, efter at have tænkt lidt over det, tog han også et stykke af den lækre chokolade kage der stod der og fristede så godt. Han skulle nok alligevel få brændt de kalorier af senere, han havde en god lang træning foran sig senere idag, som optakt til at han snart skulle til audition på teateret her i Gaia. Han håbede virkelig at han kom igennem, men det burde være en god chance for det, dog!

Med den glade tanke i hovedet takkede han baristaen med et stort smil, og hun rødmede en lille smule. Det var han nu også blevet vandt til, sådan var det som sirene.... Langt de fleste syntes du var utroligt smuk. Det var endnu en ting han var sikke rpå kunne hjælpe ham ind i musical verdenen.

Han vendte sig derpå om for at lede efter et sted at sidde. Langt de fleste steder var optaget, på nær dér... Ved en kvinde der så forholdsvist ung ud, men igen, han vidste at man aldrig skulle lade udseendet narre. Som han kom tættere på for at spørge om han måtte sidde der, gik det op for ham, hvorfor hun så så velkendt ud... var det...? Ja! Ja, det var det! Så med et stort grin gik han de sidste skridt derhen. "Hvad satan, jeg havde ikke lige troet jeg ville se dig igen, Marlie! Og så endda på landjorden," sagde han med et grin og et blink til hende, før han tog sig den frihed bare at sætte sig på den frie stol uden at spørge om lov.

Gæst

Marlie fortsatte med at betragte den unge fyr oppe ved kassen. Så bekendt som han dog virkede. Men hvem han præcist var, det kunne hun ikke lige sætte en finger på, desværre. Hun langede ud og rakte op for at tage en sip af sin caffe latte, som var flydende væske i koppen. Hun elskede caffe latte. Det, eller en kop varm chokolade med en klat flødeskum. Det var så lækkert. Det havde hun godt lært at drikke, ligesom med kaffe. Men flydende chokolade var nu også godt. Eller en blanding! Wow! Fyren lod til at bemærke Marlie henne ved vinduet og hun bemærkede deres øjenkontakt, som de fik for en kort stund. Hun slog blikket ud af vinduet igen. Det var...pinligt at hun ikke kunne huske, hvem fyren end var. Men mere nåede hun så heller ikke at tænke, før fyren dukkede op ved hendes lille tomandsbord henne i hjørnet. Hun kiggede op på ham med et smil. Et lettere akavet smil. Indtil han talte, og det slog klik for hende, hvem han var!
"Luca?!" Udbrød hun så med sin lille fine stemme og skubbede næsten stolen ud bag sig. Koppen rystede lidt mellem hendes hænder, så hun gav hurtigt slip omkring den og trak sine arme til sig igen. "Hvad gør du her?" Fortsatte hun så sin snakken, næsten oveni hans, men hun var bare så overrasket over, at se ham igen. De var gamle venner. Fra vandet af. Hun havde aldrig mødt ham på landjorden før, ikke af hvad hun kunne huske, så det var måske nok klart, at hun ikke kunne huske, hvem end han lige var. Men det kunne hun i hvert fald godt nu.

Gæst

Luca smilede let da de havde fået øjenkontakt, og var så bare gået hen og fik sat sim pumpkin spice latte fra sig, før et grin brød ud påhans læber da han hørte hende tale -ja, det her var skam Marlie, hans gamle ven fra langt, langt ude på havet! Han lod hende ikke tale færdig før han var henne ved hende for at give hende et kram, et godt langt og varmt et, før han gav slip igen. "Ja, det samme vil jeg da spørge dig om!" sagde han med et stort smil og satte sig ned.

"Du kan vel godt huske jeg allerede var fascineret af musik, især rock, dengang, ikke? Altså, på skolen her har de både musik, dans og drama, så tænkte det ville være et godt springbræt til at komme ud og måske endleig få fundtet mig mit eget band. De har jo også caféer og al mulig med livemusik her i byen, så det er jo perfekt!" forklarede han smilende, og tog en god tår af sin latte. Aah, han havde savnet det i næsten et helt år! Dejligt de havde fået dem igen. De varmede så godt, og så elsked ehan altså smagen af det der pumpkin spice. Han tog så også en enkelt bid af sit stykke chokoladekage - han var en rimelig stor chokolade elsker, men altså, helt ærligt, hvem var ikke?

Gæst

Marlie grinede over hele ansigtet, og så til, da Luca nærmede sig hende for at give hende et knus. Hun skubbede stolen blidt bagud, og rejste sig halvt op så hun selv kunne svinge armene om halsen på Luca. Smilende. Det var alt, alt for længe siden, de to sidst havde set hinanden og det var ikke godt nok. Hun kunne rigtigt godt lide at tilbringe tid sammen med Luca. Herefter gav hun slip, og trak så stolen med sig ind under bordet igen. Nu blev dagen bare mere spændende jo!
Da Luca begyndte at tale, nikkede Marlie for at bekræfte, at jo, hun kunne sagtens huske, hvor musikalsk fascineret Luca var. Det var interesant, hvor meget han gik op i musik. Specielt med teater og musicals. Men han havde ret; Marlie havde godt bemærket et teater her i byen et sted. Hun kunne ikke huske hvor præcist, men hun kunne sagtens huske, at hun var gået forbi et par gange. Af og til havde hun endda tænkt på Luca. Sin gamle ven, som jo elskede den slags.
"Det husker jeg!" Sagde hun så smilende og nikkede. Tog en sip af sin cafe latte med karamel sirup i. Lun og lækker og cremede stadigvæk. Hun kunne ikke få de brune øjne væk fra Luca, da hun var så glad for at se ham igen.
"Hvor længe er du her? Hvor længe har du været her?" Spurgte hun så lidt efter med det brede smil.

Gæst

Luca havde stadig et stort, bredt smil på læberne mens de krammede, og selv efter, da de fik sat sig ned, og hans øjne let gled over hans gamle veninde, som det i virkelighedne havde været alt for længe sidne han sidst havde set, det var jo helt tilbage til sidst han havde boet i havet i nogle år, og da havde han kungjort det fordi det gjorde rejsen kontinenterne imellem en del sjovere at tage sig tid til at se sig omkring istedetfor bare at svømme derudaf.

Han tog en tår af sin latte som hun bekræftede at jo, hun kunne skam godt huske hvor meget han gik op i sin musik. Men det var igen nok også noget af det folk først opdagede ved ham, det var så integreret en del af ham at det ville være underligt hvis man kunne huske ham men ikke hans fascination og passion for musik, især rock musikken, som han jo nu var igang med at finde sig et band til at udleve sin drøm med. "Tjaa, jeg har vel været her godt og vel et halvt år nu. Hvor længe jeg er her kommer an på så mange ting. Regner i alt fald med at blive her mine skoleår, men måske mindre hvis jeg er heldig nok til at få success med et band."

» Shut the fuck up Luca! it's not your problem! (tw) -Luca
» I believe we met before (xXx)- Luca
» Fuck off - Luca
» Do me a favour will ya'? - Luca xXx
» A million reasons why - Luca