The start ¤ Sebastian ¤ [Fortidsemne]

Gæst

Sted
Markedet i Gaia.
Omgivelser
En del mennesker, nogle står ved boderne, andre går bare og kigger samt de mange sælgere.
Tid
13.24.
Vejr
Solskin og skyfri himmel. 25 grader.
Påklædning

Det mørke hår bølgede ned over hendes skuldre, og stod i kontrast til den gule jakke hun bar. Hun anede ikke hvorfor, hun i det hele taget havde taget en jakke på i det vejr, men om morgenen havde det været køligt, så hun havde vel bare ikke ønsket at fryse. Hun frøs normalt utrolig let. Hun stillede hendes pose med varer på en bod, mens hun trak jakken af, og i stedet bandt den om hendes liv. Hun tog samtidig et elastik om hendes håndled, og bandt hendes hår op i en løs knold. Når hendes hår var sat op, kunne man for alvor se hvor krøllet hendes hår var. Hun tog den brune pose, der indeholdt ting fra forskellige boder. Et enkelt tørklæde, et armbånd, en figur og andre ting også. Melody havde det med, at samle på ting hun ikke havde brug for. Eller råd til. Men det var en anden side af sagen. Melody bevægede sig videre igennem markedet, ind til hun rundede et hjørne og blev mødt af noget solidt, der fik hende til at vælte bagover. Hun havde naturligvis også sluppet hendes pose, da det ville være mærkelig andet. Hun forventede at møde en hård jord, men i stedet mærkede hun en arm om hendes ryg.

Gæst

Påklædning En sort stram t-shirt, et par jeans og nogle sorte sko

For en gangs skyld, så kunne han bevæge sig udenfor slottet uden en hel flok vagter. Selvom han efterhånden var vant til dem, så betød det heller ikke at han nød dem! Faktisk var det direkte modsat. Blot fordi han var sat til at skulle være konge om godt halvandet år, så betød det ikke at han ville forfølges hele tiden. Så da han gik rundt på markedet var det for en gangs skyld alene. Vise personer kunne genkende ham og disse holde sig tilbage, hvor andre blot gik forbi ham som kende de slet ikke til tronarvingen. Disse personer var højst tænkelige også turister, hvor det var de lokale der bukkede hovedet og så ærefuldt på ham. Han var trods alt kongens eneste arving. Denne eftermiddag ville han bruge på at slappe af, for for en gangs skyld skulle han ikke høre på de sædvanlige præser om hvordan han snart skulle være konge. Nej nu handlede det blot om at nyde eftermiddagen og slappe af. Plus hvis nogen forsøgte på noget, så var han trods alt ikke helt forsvarsløs.
Som han gik rundt, bragede der med et en mindre krop ind imod hans. Hvordan han ikke kunne havde opdaget dette, var vel nok fordi hans tanker var et helt andet sted. Dog fik han hurtigt fanget hende og dette var nok takket være hans vampyriske egenskaber, som reflekser og fart. Så i stedet for at koliderer med jorden, så blev hun holdt sikkert af hans arme "Er du okay?" spurgte han alt i mens han hjalp hende op og stå igen

Gæst

Melody var småforvirret over, at nogen kunne have få fat I hende så hurtigt. Hun havde allerede forberedt sig på, at ramme jorden. Så da et par arme i stedet greb fat om hende, så hun forvirret op i et par flotte øjne. Hun nikkede til hans spørgsmål, og stillede sig solidt på jorden igen, med hjælp fra ham. Melody så et øjeblik på ham med et let smil. ”Tak for.. Du ved, at gribe mig.” Hun så ned i jorden med et suk. Hun skulle absolut bare være akavet og underlig. Ved blikket mod jorden, fik hun øje på sin pose som hun hurtigt samlede op, før hun igen så på ham. Han virkede bekendt. ”Og undskyld. Jeg så mig ikke for.” Melodys blik blev mere undersøgende, studerende. Hun havde set ham et eller andet sted før, og hun prøvede desperat at finde ud af hvor. Hun hadede at kunne genkende noget eller nogen, men ikke huske hvorfra. Så slog det hende. ”Er du ikke prinsen?” Melody burde måske reagere anderledes på det, bukke hovedet ærefuldt eller måske endda neje, men Melody havde altid behandlet alle mennesker lige. I hvert fald når hun mødte dem første gang. Og hvis dette var prinsen, var han trods alt stadig et menneske, eller måske ikke. Men han burde ikke blive behandlet anderledes, end hun behandlede alle andre. Et smil var som fastgjort til hendes læber. Det var bare sådan hun var. Venlig og smilende.

» I guess insanity have to start somewhere (Fortidsemne)
» Bad luck huh? Sebastian
» Please help me uncle. don't let me die ~ Sebastian
» Prinsen og tiggerpigen - Sebastian
» Findes der ingen gentlemænd? - Sebastian