I guess insanity have to start somewhere (Fortidsemne)

Gæst

Tid Det er omkring tidlig aften
År 1940 i Auschwitz
Sted Koncentrationslejren, mere specifikt forskningsdellen, hvor de torturerede folk. Man befinder sig i Myra's celle, hvor man kan se ind til Todds
Omgivelser Man kan se Myra, som er lænket til væggen. Hun er meget lænket, da hun har en tendens til at overfalde vagterne. Ellers kan man se blod på væggene, og en masse kradse mærker
Vejr Udenfor er det ekstremt koldt, og kulden kommer ind, via en åbning i væggen, hvor man også kan se ud
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en hvid tanktop, hvor der er en masse huler i, ryggen er bar så man kan se hendes ar Link, hun har et par sorte bukser på. Hun har ingen sko på. Det hele er dækket af blod og snavs
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og vildt Link. Hun har intet make-up på, men hendes ansigt er dog fuld af snavs og gammelt blod.
- Ar Hun har to lange ar, som løber lodret ned langs hendes skulderblad. Dette er resultatet af, at hun rev sine vinger af Link. Hun har en masse selvlavet ar, som glider hen over hendes ryg. De former to vinger Link
- Andet Hun er meget lænket fast, og hun kan derfor ikke bevæge sig så meget

Emnet er tilegnet @Todd

Som altid var der en stilhed ved gangene, den eneste form for lyd, var når vagterne kom gående, eller en fange skulle tages væk, blot for så at blive udsat for timevis af tortur. En ting man vidste med sikkerhed, var at stort set alle skreg, og som de dog alle kunne skrige. De nye var dog de værste, i starten troede de at de kunne klarer alt, men sekundet kniven ramte deres hud, kunne de ikke holde deres stærke facade op, for her begyndte sandheden at vise sig. I sidste ende gjorde det kniven, så meget farligere end pistolen, får når først kniven gled over huden, viste folk i sandheden deres sande natur frem, der kunne man i virkeligheden, se hvordan folk var, om de var svage eller stærke.
Når man gik ned af gangen, fik man ofte en følelse af kulde med sig, dette var i sandhed ikke et sted, som man tog hen for at have det sjovt. Alle fangerne var låst inde, og gennem dørerne var det en åbning, som kunne åbnes og lukkes, således vagterne altid ville kunne se ind. I en af cellerne, sad Myra, som efterhånden havde været fanget i 15 år, ganske vist ikke kun her, efter hun blev fanget, blev hun ofte ført rundt, og nu var det så dette sted, et sted hun havde været gennem et års tid. Hun var ofte spændt godt fast, for efter så meget tortur, var hendes mentale helbed måske ikke det bedste. Så selvom hun allerede før sin tilfangetagelse, havde en tendens til at spise folk, så var hun ekstremt farlig nu, og havde hun ikke været lænket så kraftigt, så ville hun havde gjort som hun altid gjorde, netop angribe vagterne, og mere eller mindre spise deres ansigt.
Som hun sad inde i cellen, var det tydeligt at se, hun var en af de voldelige, hvilket vel nok også var derfor, at hun var så kraftigt lænket. Blod var dækket over væggende, og som hun sad der med ansigtet imod væggen, kunne man tydelig se alle arrene, der strak sig hen over hendes ryg. Mange var skabt gennem tortur, men de fleste var selvlavet. Ned langs hendes skulderplader var der to, som var fra hvor hun rev sine vinger af, og hen over dem, var der nogle som dannede vinger. Som hun sad der, var det med panden imod den kolde mur, hun havde efterhånden ikke bevæget sig længe, så det var først da døren til den anden celle blev åbnet, at hun begyndte at bevæge sig. I takt med hun bevægede sig, begyndte lænkerne at larme. Hun rejste sig fra gulvet, og med et mystisk og måske sindssygt udtrykke i sine øjne, vendte hun sig imod muren, hvor hun betragtede den fremmede gennem hullet. Hun lagde hovedet på skrå, og et lettere psykotisk smil formede sig på hendes læber "if your face falls off, the slaughter begins" hun grinte og løb imod ham, dog som lænken stoppede hende, blev hun revet væk fra ham og til jorden.

Gæst

Todd var endt her, i det gale hus? eller hvad men nu kaldte det, lige meget havde havde det langt fra været den britiske generals plan, fra den base han kom fra, at han skulle være endt med at blive fanget og bragt til denne sindsyge lejer.
Hans gruppe havde fået besked om at, dræbe så mange nazister som muligt, og de havde været godt igang da deres gruppe var endt med at, blive lokket direkte i en fælle der resultereden i at alle blev dræbt på stedet, men ikke Todd for de andre havde beskytte ham, hvilket havde opfanget de andres opmærksomhed og de blev enig om at bringe ham med til lejeren.
Han havnede derefter i en af de overfyldte huse, hvor han endte med at dele seng med mange af de alt for unge drenge der var blevet fjernet fra deres familier, de fandt trøst ved ham for han bar det britiske flag og ikke det tyske, det var nok til de søgte hans tryghed. Han fortalte dem historier når lyset var slukket, prøvede at gøre det godt for dem, selvom han så hvor skadet de alle var efter flere dage i marken, et sted han vidste han skulle til dagen efter. Han havde jo levet sit liv i fangeskab, men langt fra på denne måde som her, det var hårdt at se og mærke, han var jo slet ikke forbet på den virkelig verden, det var jo første gang han var væk fra sin base siden han blev fundet som spæd.
Han konklede i flere uger i marken, de andre var udkørte men han var stadig frisk, det var der nogle der lagde mærke til, hvilket endte med at han blev udvalgt til forsøg, og slæbt væk fra marken en kold regnvejrs dag.
Han endte hos den gale mand, der virkelig gik til den, og prøvede at finde ud af hvad han var, og hvem han var, det havde været et smerte helvede men han havde holdt masken, for som hans general havde sagt hvis aldrig at du føler smerte, for det ønsker de at se.
Han blev dog nu fjernede for forsøgsrummet, efter 7 timers tortur blev han ført til den kolde celle, hvor han blev smidt hårdt på gulvet og fik en lænke om foden, før de forlod ham blødende på gulvet.

Todds uniform var ikke længere eksisterende, hans bukser var fuldstændig smadret og blodige, hans bluse havde de smidt ud så hans brystkasse var blotte, og afslørede et stor y formede sår der var dybt, og derudover var han dække af mange snit på bene og resten af kroppen på nær hoved, skoene var også fjernet og han manglede en af de midterste tær som var blevet spist, imens han havde set det.
Han endte i cellen, og først da de gik kæmpede han sig op at stå, før han så rundt for at undersøge omgivelserne, men endte med at få øje på hans nabo. Hendes kæder larmede, og han indså hvor mange hun bar, der måtte være noget vildt galt med hende, noget sagde ham at han burde holde afstand. Dog nåde han ikke at tænke mere før hun kom nærme og så på ham med et vildt blik, smilet gav ham en dårlig fornemmelse og han så hvor ødelagt hun så ud, hendes ord gav genlyd i hans sind, han stirre på hende med tomme øjne og hævede et øjenbryn " mit ansigt falder igen steder " fortalte han hårdt, imens han trådte et skridt frem, men da hun løb trådte han tilbage af ren refleks, hun var jo sindsyg!
Todd mærkede kulden og hans krop var træt, men han holdt sig oprejst med nød og næppe, selvom han var i smerte og hans krop skreg på mad eller retter sagt blod! De havde endnu ikke fundet ud af han drak blod eller hvilken race han var.
Han stirre forsat på hende holdt øje med hver en bevægelse " hvor længer har du været her?" spurgte han, på engelsk og med en fast stemme.

» The start ¤ Sebastian ¤ [Fortidsemne]
» Its A New start(xxx)
» I don't even know where to start
» New year, new start
» Wish we could go back to the start