Drinking my problems away - Dacre

Sted: Baren, Late Night
Omgivelser: I don't know, But I can hear a lot of people talking.. And there is alkohol!
Tidspunkt: Omkring midnat.
Vejr: Det regner en halv orkan uden for, men inde på klubben er der tørt og godt.
Påklædning: Sorte jeans, støvler, sort band t-shirt, åbenstående rød og sort skovmands skjorte, armbånd + ur, briller med sort glas.
Tilegnet:@Dacre

Efter hans til søen havde alting været.. Ligegyldigt.. Ozzie var gledet ind i en form for depression, og hans magiske grønne øjne var igen gemt bag et sløv/grå isslør, som gjorde ham blind. Trods Alistairs mange forsøg på at muntre ham op igen, nej ingen ting havde hjulpet, selv den metode der før havde givet ham en smule kontrol over forbandelsen.. Ja han havde jo ikke engang lyst længere.
Han var derfor gået ud, havde forladt akademiet, for at drukne sine sorger i alkohol, måske det ville gøre ham glad? Hvorfor var det ellers at folk de drak når de var triste? Og sidste gang havde han været i så godt humør da han havde drukket, så hvorfor ikke give det et forsøg mere? Derfor sad han nu i baren på Late Night, og drak det ene shot efter det andet, til han var mere end bare beruset.
Klokken tikkede afsted og han følte sig hverken mere eller mindre glad, han følte sig derimod bare fuld og vred.. En verde han havde lyst til at tage ud på en eller anden, den næste han.. hørte.

Weekend eller ej, så kunne der fandeme altid drikkes alkohol. Til særlige arrangementer eller ej. Dacre var pisse ligeglad. Han nød at bælle den ene øl efter den anden. Drinks, shots, you name it. Han kunne holde til meget i sin robuste krop. Men så fuld blev han alligevel aldrig. Late Night Baren var et perfekt sted denne aften, og Dacre var allerede godt i gang med at bælle sine øl. De sædvanlige. Han sad ovre ved et bord omringet af et par idioter, som han ofte drak med. Kendte han navnene på hvert enkelt af dem? Næh. Var det ikke også lige meget? Alle glemte hinandens navne, hvis bare man havde fået nok indenbords. Og i Dacres tilfælde, så interesserede deres navne ham ikke. Overhovedet ikke. Men de hyggede sig alle sammen, som altid. En masse alkohol, både piger og drenge ved bords, og sommetider skaffede han sig også føde ved disse ugentlige eller daglige lejligheder.
Dacre rakte ud og greb om sit ølglas. Han lænede hovedet tilbage og bællede sin øl i bund, for herefter at hamre glasset tilbage på bordet. En jubel lød fra de andre omkring bordet, og Dacre var hurtigt klar på at anskaffe dem flere sager oppe fra baren af. Han løsrev sig fra en ung kvindes greb om ham - hun interesserede ham egentligt heller ikke, og smuttede så fra bordet og op til baren. På vej derop kunne han lige så godt tænde sig en smøg. Han tog en sug af den, idet han nåede disken. Han vendte sig om og lænede sig tilbage imod bordet.
"Hva' vil I ha'?" Råbte han ned til sine bekendte. Han fik et svar, og vendte sig så imod disken for at afgive bestillinger til barmanden. Smøgen røg mellem læberne.

Han sad lidt og fumlede med sin telefon i det en stemme afbrød ham, han lagde hovedet lidt på skrå for at lytte efter, men stemmen talte ikke til ham. Han trykkede frustreret videre på sin telefon, prøvede at få den til at gøre som han ville have, men.. Den havde bare ikke rigtigt virket så godt, ikke siden han havde efterladt den uden for en nat, nu gad den ikke læse hans beskeder op for ham længere! Og når man var blind var det fucking svært at undvære. Det tilførte selvfølgelig kun mere vrede til ham, men hvad han skulle stille op med den.. Han skævede lidt til fyren ved siden af sig, uden rigtig at se ham selvfølgelig.. Han kunne jo ikke bare.. Nej. Han skulle til at pakke telefonen væk da han lavede en eller anden åndssvag bevægelse med sin arm, nok på grund af han var fuld, eller så var det fordi han var blind, det kunne også være lige meget, men i al fald fik han skubbede til sin øl, der var sådan cirka halv fuld, og han hørte den vælte på bordet. Han greb ud efter den, men det var for sent, han kunne nærmest se det for sig, og i den retning glasset lå.. Så havde indholdet højst sandsyneligt væltet ned over fyren ved hans side. Han rettede glasset op og sukkede stille, han havde ikke lyst til at undskylde, næh. Så kunne fyre jo bare lade være med at stå der og råbe! Og være irriterende! Og være i live, og alt det. I stedet gled et smil bare over hans læber og han grinede stille for sig selv, "Wooooops.. " mumlede han og viftede lidt med hånden til bartender, han skulle jo bruge en ny øl nu, ik?

Dacre smed armene i luften, som et "C'mon!". Det her tog evig tid. Der var da ellers et par bartendere i baren den dag, hvorfor så ikke skynde sig lidt? Imens han utålmodigt ventede, røg han selvfølgelig sin smøg, men tog sig også et kig omkring. Ved siden af ham sad en eller ande fyr, alene så det ud til, med sin telefon i hænderne. Han lignede én, der ikke kunne styre den. Synd, eller noget. Han tog sig så et kig den anden vej. En del tøser stod klamret op af disken og prøvede at få fat i de travle bartendere. Hvis de fik før ham, blev det til uro.
Det tog fandeme sin tid, og Dacre røg sin smøg færdig imens. Han skoddede den i et tomt glas, som alligevel bar stod på disken. Om det var nogens, det anede han ikke. Idet han skulle til at vende sig imod sit bord, duftede han straks øl, og nåede desværre ikke at reagere på, at der nu flød øl ned fra hans skridt til buksekanten. Dette gjorde ham straks rasende, og han bemærkede straks telefonfyren ved sin side, sidde og vifte med sin ene hånd og kommentere på det. Aggressiv som Dacre var, greb han straks ud efter telefonfyrens nakke og pressede sine fingre rundt omkring hans hals. Han pressede til.
"What the fuck is your problem?" Snerrede han gennem sammenbidte tænder.

Ozzie ventede på et responds fra bartender, men han var nok ikke den eneste der stod i kø til at få hjælp, så der gik lidt tid. Alt imens havde fyren han havde væltet sin øl ud over opdaget hans lille trick, og hans helt håbeløse undskyldning. Han var slet ikke forberedt på den vrede der blev lukket ud på ham. Da han mærkede fingerne om hans nakke trak han sig automatisk prøvende væk fra fyren, men grebet var stærkt og han kunne ikke rive sig fri. Hans følte hvordan fingerne lukkede sig om hans hals og pressede til så hans hals snævrede til og han gispede straks efter luft. Hans hænder fumlede frem foran sig og lagde sig mod armen til manden, den arm der havde den holdt der holdte Ozzie fra at trække vejret. Han prøvede sig med et klynk, prøvede at sige noget, men han kunne ikke presse ordene over sine læber. Heldigvis var alt håb ikke ude endnu, for da Ozzies fingre rørte ved Dacres arm gled der et lille stød af elektricitet igennem ham og over og ramte Dacre. Det var på ingen måde nok til at stoppe nogen, eller lamme nogen, eller noget i den stil. det var derimod nok til at give modtageren en hvis form for chok og dermed havde Dacre sluppet Ozzie igen, og han gispede højlydt efter vejret og tog sig til sin egen hals.. Av forhelved i satan! "I.. Should.. Ask.. You.. What.. yours.. are?!" sagde han ind mellem de små gisp.. hvem fanden gjorde overhovedet sådan noget! Sindssyge idiot!

Dacre fortsatte med at presse til omkring fyrens hals. Sådan en lille fucker skulle få betalt, at hælde øl udover ham. Endda i hans nye jeans. Sommetider skulle der ingenting til for at tænde Dacre af. Han var så rasende og aggressiv hele tiden, og ofte uden nogen speciel grund. Han var bare skide aggressiv. Og var god til at ty til vold. Fordi...vold var bare en del af hans liv. Hans fingre pressede fortsat om halsen på gutten, der for Dacre så yderst morsom ud, imens han var ved at blive kvalt. Og han var faktisk meget tæt på bare at stikke tænderne i gutten, uden at tænke over konsekvenserne for dette. Eller konsekvensen af, hvad end fyren var. For menneske var han tydeligvis ikke - Dacre mærkede pludseligt et stød i sin arm, og han gav lettere forskrækket slip omkring drengens hals. Han tog sig hurtigt til sin arm, og kiggede på ham med sine vrede killingøjne.
"You're a fucking dead man," Snerrede den australske vampyr ad ham, og gjorde klar til at gå på ham. Han kunne bare ikke stoppe sig selv igen, når han først var gået i gang. En del havde forsøgt sig at hjælpe ham. Få ham til at falde ned, men uden rigtigt med nytte. Det skete bare ikke.

// det er et dårligt svar, sorry D:

Stadig i gang med at få luft tilbage, hørte Ozzie igen mandens stemme. Han fik sat sine hænder i baren og skubbede sig selv væk fra den, ikke helt på toppen endnu, men.. Fuck! Han skulle jo være fra den sindsyge psykopat! Desuden havde han bestemt ikke tænkt sig at dø i nat, det var ikke en aftale han kunne være med på. Nope. Så han bakkede først langsomt væk fra baren med sine hænder oppe så han kunne tage fra hvis han pludselig skulle støde ind i nogen eller vælte over noget. Han kunne dog nem bruge sine øre til at navigere med, og fik sig derfor skubbet ind mellem mængden af folk, uden at komme til skade, og håbede dermed det kunne holde manden lidt på afstand.
Så satte han ellers selv i løb, gennem klubben.. Så hurtig man nu kunne løbe når man var blind! Han prøvede at finde en eller anden form for bagudgang, da det ville tage for lang tid at nå ud den samme vej han kom ind, han anede jo heller ikke hvor hurtigt fyren ville være, eller hvor hurtigt han ville komme sig over det stød Ozzie havde givet ham? Måske ville han bare give op? Forhåbentligt!
Han fandt en eller anden gang, en dør! Og skubbede sig selv igennem den og kom der med ud bag ved baren/klubben.
Okay.. Så.. Nu var han da sluppet fra ham! Ik?

//Synes det var godt <3