Plz help me, i got problems!

Tid: 03.00
Sted: på en læge klinik tæt på centeret
Vejr: kold vind, sne på gaderne, stjerne klart.
Tag: @caine
___________

Tros for at Troy ikke havde været på Athena akademiet eller i England for den sags skyld ret længe, ikke engang en måned! og han var allerede havnet ude i noget han ikke kunne bunde i! Han havde solgt den kuffert han havde fået til at pakke sine ting ned i og endda fået ret godt for den, den var jo ægte og et godt mærke!

Pengene havde han brugt til at kunne skaffe sig nye forsyninger til hans forbrug af stoffer, de fleste ville nok kalde det misbrug! Det ville Troy nok også selv hvis han tænkte sig om og brugte hovedet! For han var rimelig langt ude, det var der ingen tvivl om. Men ikke altid i hans hoved!

Dog havde Troy ikke haft penge nok til at kunne betale det fulde beløb, men han havde lovet at han nok skulle betale dagen efter, han skulle bare have "fat i sine forældre" for at få dem til at sende ham nogen penge, tros dette var en stor løgn! Hans forældre ville nægte at give ham penge, hvis han forsøgte at kontakte dem og han regnede ikke helt med at Noelle og Max ville sponsere hans forbrug af stoffer og han turde ikke ringe og spørge dem.

Troy havde derfor undladt at nærme sig byen dagene efter, men han var denne nat blevet træt af at sidde og glo på skolen og liste ud i skoven for at ryge! Og så trængte han til noget alkohol og noget at blive endnu mere skæv og høj af! Han trængte til at få lov til at flygte fra virkeligheden! og flygte fra hans hoved og alle hans hyper tanker!


Han havde ringet til en ven som han havde fået en aften han havde været i byen, og fik lov at skyld for en god klump på 5 gram, men han vidste også at det skulle betales tilbage og det skulle han gøre ved at sælge for ham! Det var en af de fyre som Troy ikke ville snyde, de andre var han ligeglad med, kunne han lokke ud af dem i deres tro om de ville få pengene så gjorde han det, nøjagtigt som hjemme i frankrig..

Det der med at skyde genvej igennem parken havde ikke været den bedste ide! for netop den fyr han havde prøvet at undgå de sidste par dage opholde sig i parken. Troy havde ikke set ham før han stod foran Troy. " du skylder mig noget knægt" var hans eneste kommentar til Troy " øhm gør jeg ??? Jeg tror ikke jeg kender dig" sagde han provokerende tilbage. Det var måske ikke det bedste at gøre, fyren piftet kort og der dukkede 2 andre fyre op bag ham. " Når man handler med mig, betaler man til tiden! Det der med at prøve at undgå mig kommer ikke til at ske, giv mig mine penge" sagde han og knækkede kort sin nakke. Troy trådte et par skridt bagud. i håbet om de ville lade ham være " jeg har dem ikke" sagde han en anelse i panik. Han håbede inderligt ikke de ville bede ham tømme sine lommer, ikke at det han havde var gemt i hans lommer, men faktisk nede i hans sko i et lille hulrum han havde lavet under indersålen. " Hvis ikke så må vi jo vise dig hvad der sker når man ikke betaler" sagde fyren til ham og inde længe var det Troy der lå på jorden og kryb sammen for at beskytte sit hoved efter at have fået tildelt en del rum slag. Hele hans krop gjorde ondt og han var sikker på der var røget 2 ribben og et øjenbryn og en næse. Han tudede ikke! men han jamrede sig! fuck det gjorde ondt på ham!

Fyrene var skredet med beskeden om at han havde 24 timer til at skaffe pengene, ellers ville dette var en mild omgang. Troy havde blot nikket og sagt ja til dem. Han lå der en del rum tid, hvor længe vidste han ikke! Han turde ikke gøre noget, før han var sikker på de var væk! Han fik listen med meget besvær sin mobil op af lommen for at få fat på en kammerat! Han snakkede med ham og forklarede ham hvad der var sket, han ville ikke komme og hjælpe ham men sendte ham et nummer og en adresse til en læge som kunne hjælpe ham! Troy var fucker bange om der var noget alvorligt galt med ham.

Troy fik med besvær kæmpet sig op og stå og støtte sig til en træ, da han forsøgte at kalde nummeret op med en del rystende hænder. da telefonen blev taget. sagde han " Hi, øhm jeg har fået dit nummer fra en ven som siger du kan hjælpe mig? Jeg har det ikke så godt og har brug for noget læge hjælp" forklarede han, han turde ikke stå i parken og fortælle hvad der var sket! Samtidig med at det var pisse flovt. Han forklarede at han kunne komme med det samme, men vidste ikke helt hvor lang tid det ville tage.. Samtalen med afsluttet og Troy tastede adressen ind på gpsen i sin mobil.. Der var en lilel stykke vej der over, men heldigvis var det mørkt og der var ikke særlig mange mennesker.

//time spring\\


Troy nåede endelig hen til adresse ved siden af det store center! Han havde det virkelig ikke godt og blod i hele ansigtet, tros han havde prøvet at tage noget sne for at få det væk, han kunne mærke hvordan det klistrede sig til hans ansigt. Hætten på hans jakke var trukket over hovedet så man ikke kunne se det så godt hvis man gik forbi! mens den ene hånd var på hans ribben som gjorde forbandet ondt på ham! Han var svimmel og dårlig og havde bare brug for at få noget hjælp! Han turde bestemt ikke ringe efter en ambulance eller panserne for den sags skyld! Han var ikke en stikker! og han klarede de her ting selv!

Han fik åbnet døren og gået ind på klinikken og over til disken hvor han sagde sit navn og at han lige havde ringet. Det var tydeligt at se på ham at han ikke havde det godt. " er der lang kø?" spurgte han og havde ikke lige kigget rundt om der var andre.

Caine havde egentlig besluttet sig for at lukke klinikken ned for aftenen da hans receptionist kiggede og sagde: "Dr. Rothwell? Der er en panisk ung mand på linje to....."
Caine nikkede til hende og sagde: "Tak Mrs. Jenkins.... Jeg tager den inde på kontoret"
Så gik Caine ind på sit kontor og tog telefonen: "Det er Dr. Rothwell her?... Rolig nu, jeg kan sagtens hjælpe.... Bare kom ind til klinikken så kigger jeg på det....."
Nå ja så måtte han jo holde åbent endnu.

Outfit

Som Troy kom ind på klinikken, kiggede den middelaldrende receptionist Mrs. Jenkins på ham og sagde: "Hvis de bare tager plads så kommer Dr. Rothwell om et øjeblik, de er hans sidste patient...."
Hun trykkede på en knap og sagde: "Dr. Rothwell? Troy Voclain er her..." Snart kom Caine ud til ham og sagde: "Godaften.... Eller det lader det ikke til... Kom med ind på mit kontor så kigger vi på det"
Derefter blev Troy ledt ind på Caine's kontor hvilket man godt kunne se tilhørte en rigtig godt betalt læge

Troy havde det bestemt ikke særlig godt! Han havde kvalme, hovedpine og svært ved at trække vejret og så var han skide bange! Han havde fået tæsk før, det var ikke nyt for ham men det var så længe siden at han havde glemt alt om hvordan det var at blive tæsket godt og grundigt.

Han havde dårligt sat sig på en stol, som hele hans krop rystede! Det ville være rart med en joint eller to lige nu, men han ville ikke gøre det her og slet ikke hos en læge! No way! Han ville sikkert bare ringe efter panserne! Og dem havde han bestemt ikke brug for lige nu! Blev han kaldt ind! Troy havde kigget rundt og det lignede bestemt ikke et sted for en som ham, der ingen penge havde til at betale.

Det var et svagt nik der kom fra Troy, som han langsomt rejste sig men et sted fortryd han overhovedet havde bevæget sig! Hele hans krop gjorde ondt og han var dårlig. ” God? Næppe” fik han ud af sig som han stemme skælvede. Hvordan han følte at han også fik en masse abstinenser oven i dette vidste han ikke, men det var ikke rart. Da han var kommet ind på Dr.Rothwell’s kontor var han ikke i tvivl om at dette sted var et ret dyrt sted. ” jeg væltede på cyklen” prøvede han at lyve om, selvom det ikke ligefrem lignede et cykel styrt. ” Jeg tror ikke min krop har det så godt” sagde han og så på ham, Troy havde virkelig følelsen af at være ligbleg og ligne noget katten havde slæbt ind.

Caine satte sig roligt ned og kiggede på Troy imens han fortalte om hvad der eftersigende skulle være sket. Og Caine havde så rigelig erfaring til at regne ud det ikke bare var et fald på cykel. Da den unge mand så havde sagt hvad der skete, sukkede Caine en gang og satte sig lidt længere frem på stolen.
"Hvis en læge skal hjælpe dig, er det langt bedre at være ærlig...."
Caine tog et eller andet fra en skuffe og rejste sig så imens han gik hen og tog et glas vand. Derefter satte han glasset og lagde en pille lige foran Troy. Det var en meget stærk smertestillende.
"Mit gæt er at hvis jeg kigger på alle dine frakturer bare ved dine ribben alene, har jeg en idé om at de ikke passer med en linje lignende det fra fald af cykel... Du sidder og ryster, sikkert også kvalme, din tale er hektisk lige som din vejrtrækning.... Du har nogle abstinenser der gør at du har lånt af de forkerte folk, og de kraftige tegn på følgeskader af vold antyder at der var nogen der ikke fik sine penge til tiden..... Skaderne tyder på start af indre blødningen, specielt fra ryg og maveregion, så du har nok fået bank imens du lå på jorden.... Hvor langt væk er jeg?"
Caine gjorde på ingen måde tegn til at ringe eller noget, han satte sig derimod roligt tilbage i sin stol

Troy så på Hr. Rothwell, han var bange og havde det virkelig skidt, han vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv, han var bange for at han ville dø af sine skader. Han var bange for at Hr. Rothwell ville ringe efter politiet, han var bange for at Hr. Rothwell vidste hvem han havde fået af var.

At han havde gennemskuet at Troy løj, var ikke lige det fedeste, for nu var han nødt til at være ærlig og fortælle sandheden, tros han var møgbange for den! Troy nikkede stille til ham og fulgte hans bevægelser, han så på pillen og glasset med vand han lagde foran ham på bordet. Han tog ud efter pillen og glasset med rystende hænder og tog den. Blikket blev atter vendt med Hr. Rothwell som han snakkede og prøvede at gennemskue hvad der var sket og et sted ramte han ret godt. ” Det rigtigt” sagde han svagt og så på ham. ” jeg har ingen penge, jeg solgte min kuffert som jeg havde mit tøj i da jeg kom til landet for at få penge men havde ikke nok til det jeg bestilt hos ham. Lovede ham at komme med pengene dagen efter men kunne ikke skaffe dem, så prøvede at undgå ham et par i håbet om han ville glemme mig, men mødte ham for nogen timer siden i parken ved et uheld” sagde han lavt og kiggede ned på sine hænder imens, det var tydeligt at han var bange og ikke turde kigge på Hr. Rothwell.

Caine kiggede overraskende roligt på Troy og lod ham fortælle det nødvendige i de detaljer der nu en gang var. Når man var så langt ude som Troy var, så var der altid en mulighed for noget smuttede fra hukommelsen.
Så satte Caine sig kort til rette og sagde: "Der er ikke noget at frygte Mr. Voclain.... Når man bliver sendt til mig så sent, er det fordi at ens figurative lokum brænder og det gerne er i sammenhæng med noget der ikke specielt tåler lovens søgelys.... Du kan være ganske rolig, læge/patient-fortrolighed er skam ganske gældende.... Og jeg skal nok hjælpe dig....."
Så rejste Caine sig og gik hen for at tage et par tynde gummihandsker på imens han sagde: "Smid trøjen og sæt dig op på briksen.... Så starter vi med at finde ud af hvor slemme skaderne er og så gør vi noget ved det vi kan.... Og så finder vi en løsning på hele din situation bagefter...."

Der var ingen tvivl om at Troy var så langt ude at han burde, får hjælp! Lige nu kørte tankerne da også på at han burde blive clean og få sit liv på rette spor igen! Men han havde bare ikke pengene til at få behandling og han havde sin skole, han kunne ikke forlade den for at gå i behandling og hans egne nosser til at tage kolde tyrker var ikke eksisterne, det vidste han! Han havde prøvet det før men også kun lige ind til de første tegn på abstinenserne ville ramme hans krop og så røg han i igen. Han hadede abstinenserne det var noget af det værste der fandtes! Han havde prøvet det, da han var på Rehab i frankrig og det var ikke noget han ville prøve igen.. Desværre valgte han bare dengang at forsætte hvor han slap fra da han kom ud fra rehab.

”Jeg er fucked” sagde han og så på ham, han vidste at vis han kiggede sig selv i et spejl ville han virkelig ligne døden fra lübeck. ” Tak, fordi du vil hjælpe mig” sagde han og hostede kort men det gjorde så ondt på ham at han nærmest skreg og ikke kunne hoste ordentligt igennem. Gummihandskerne som Hr.Rothwll tog på var ikke noget han var synderligt glad for! Heldigvis var det trøjen han ville have ham til at smide og ikke bukserne! Heldigt for det. Han fik med besvær og ømme taget trøjen af, tros de smertestillen langsomt begyndte virke, han blev nærmest helt rundtosset. Han fulgte hans instrukser og satte sig over på hans briks, hele hans venstre side hvor ribbenene var, var allerede godt blå og lilla farvede. ” Skal jeg dø?” spurgte han svagt og ved at være godt påvirket af det smertestillen, han havde det virkelig som om han skulle til at dø lige nu. Han frygtede når Hr.Rothwell ville begynde at trykke ham på ribbenene hvis han overhovedet ville røre ved det.

Caine kiggede underligt beroligende på ham og sagde: "Du er ikke så fucked som man skulle tro.... Og jeg har højest sandsyligt behandlet en af din art før..... Men det skal nok gå alt sammen... Jeg er ikke så.... Ortodoks som de fleste andre læger....."
Caine kiggede så på de voldsomme mærker ved ribbenene og blev hurtigt enig med sig selv om at den smertestillende Troy havde fået ikke ville være nok. Så han tænkte lidt hurtigt og svarede først Troy: "Nej du skal ikke dø.... Men jeg bliver nødt til at undersøge skaderne nærmere.. Så først...."
Så gik Caine hen til et skab og tog en metallisk bøtte ud med en creme i der lugtede frygteligt.
"Jeg har tænkt mig at smøre det her på overfladen ved dine ribben... Det tager ikke alt smerten men det lokalbedøver så jeg kan undersøge det uden du får så ondt... Ikke det sjoveste, det ved jeg godt men det virker... "
Caine virkede altid overraskende flink specielt når folk fandt ud af hvad han var men han havde også en bagtanke med alting

Troy så på ham, han havde det ikke godt og efter hånden følte han at hans næse lukkede sammen, den var brækket det var han sikker på, om den sad rigtig kunne han ikke svare på, men brækket det var den! Han havde før fået den brækket så han kendte følelsen. ” Ikke engang min familie vil kendes ved mig ” mumlede han stille mest af alt til sig selv, han regnede ikke med han havde hørt ham. ” min art?” spurgte han nærmest fornærmet, men han kunne ikke engang hidse sig lidt op mest fordi det gjorde så fandens ondt, hver gang han lavede den mindste bevægelse. ” kan du også fikse min næse og øjenbryn” spurgte han stille. Han havde fået noget af en omgang det vidste han og han vidste at han ville komme til at lide under det, det næste stykke tid, tros han healede hurtigere end mennesker, var der meget hans krop skulle heale og det ville tage noget længere tid end hvis det bare havde været hans næste eller øjenbryn det var gået ud over. ”Yiir, bare gør det” sagde han stille og prøvede virkelig at holde sammen på sig selv! Han havde ikke i sinde at sidde og tude overfor ham, han var en mand! Ikke en tøs! Og mænd tudede ikke!

Som han hentede den metallisk bøtte så han på ham, det lignede ikke noget han havde lyst til at få på kroppen og heller ikke stanken af det som han åbnede den. ” okay” sagde han og prøvede virkelig at slappe af men det var skide svært, dog hjalp det smertestillen på det og det var nemmere at slappe af, tros han følte sig mere og mere dopede som pillen fik lov at virke. Troy lukkede øjnene som han begyndte at smøre det på hans ribben og han jamrede en hel del sammen med at han prøvede at sidde så stille som muligt, selvom han helst ville trække sig væk fra ham men det gjorde bare det gjorde endnu mere ondt på ham.

Hvordan Troy ville komme til at betale når Hr.Rothwell havde ordnet ham færdig, det måtte han finde ud, måske han kunne få fat på Noelle hvis altså hun stadigvæk var i landet, han havde ikke styr på hvornår hans søskende var her og når de ikke var i landet! Selvom det ville være rarest hvis de boede her fast.

Caine kiggede kort på ham med et beroligende smil og forklarede sig: "Ja.... Folk bliver ofte sendt hen til mig på det her tidspunkt af døgnet hvis ikke de er mennesker. Jeg har behandlet alle mulige væsner.... Det hjælper lidt på diskretionen at jeg til den slags ikke bruger journaler og den slags.... Ikke alle af overnaturlig herkomst ønsker at have det stående i en journal... Så der er skam intet nedladende i det...."

Som Troy lod til at acceptere at det skulle smøres på, nikkede Caine og begyndte at smøre det meget forsigtigt på. Han vidste godt at Troy nok ikke var specielt pivet men derfor var der ingen grund til at udsætte ham for mere smerte end højest nødvendigt. Hvis han skulle få noget som helst konstruktivt ud af Troy, ville han være så flink som muligt.

Da det var smurt på, ventede Caine ganske kort for at lade det virke inden han sagde: "Godt.... Lad os så se hvor medtaget du blev"

Troy så på ham, og nikkede stille. Hvordan kunne han holde styr på sine patienter hvis han ikke havde journaler ” så hvis politiet, kommer og spørger om oplysninger om mig foreksempel så har du ikke noget at udlevere til dem vel?” spurgte han forsigtigt, han ville helst ikke have at nogen oplysninger kunne vider gives om ham. Særligt, hvis han forældre ville ende med at få noget afvide. ” Jeg er over 18, der bliver ikke sendt noget til min forældre vel?” spurgte han og lignede en som var virkelig bange for at noget kom ud af disse lokaler.

Han måtte virkelig holde sammen på sig selv for ikke at skrige som Hr. Rohtwell smurte cremen på, han mærkede hvordan tårerne pressede sig på hos ham og den første trillede stille ned af hans kind indne han hurtigt skyndte sig at tørre d en væk. ” Hver sød at fortæl det ikke er noget jeg skal på hospitalet med” sagde han og prøvede virkelig at mande sig op! En mand tudede ikke!

” vil du ikke også kigge på min næse og øjenbryn, jeg har det virkelig seriøst dårlig” sagde han og følte at han blev endnu mere dårlig og bleg og havde følelsen af at han skulle besvimme. ”jeg tror jeg skal besvimme ” sagde han og tog sig til munden, kvalmen ramte hans krop helt sindsygt. Han vidste ikk om det var på grund af den smertestillen pille eller på grund af smerterne og hans abstinenser. Caine, telefon i lokalet ringede. ” Dr. Rothwell, der står to politibetjente herude og leder efter en ung mand, de beder dig om at komme her ud” Sagde hun og så over på betjentene. Troy hørte hvad der blev sagt i røget! FUCK PANSERNE!! ” Du må ikke sige jeg er her” sagde han og så bange på ham.

Den ene betjent gik imod Dr. Rothwell og gav ham hånden. ” Godaften sir, de må undskylde vi kommer og forstyrre jer her på denne tid. Vi leder efter en ung mand, som skulle have været med til et stort overfald af en anden fyr, den overfaldte fyr, havde heldigvis to venner til at hjælpe ham og de fik over mandet den unge fyr. Denne unge før skulle hedde noget alla Tyron, Troy agtigt, men en anden accent end engelsk” sagde betjenten og så på Dr. Rothwell. ” Det er ikke noget du kender noget til? Vi har spurgt på hospitalet og skadestue og sådan men han har ikke henvendt sig nogen steder” sagde betjenten.

Det var ikke Troy der havde overfaldt nogen, men ham der var blevet overfaldet men der havde åbenbart været et vidne som havde set det hele på afstand, så de 3 fyre var gået til politiet og vendt sagen til deres fordel. Eller måske de bare var ude på at gøre mere skade på Troy. Troy kunne dog ikke høre hvad betjente sagde til Dr. Rothwell.

Caine sukkede en gang af den lidt paniske unge mand hvorefter han sagde: "Jeg har information men ikke om de patienter der kommer på den her tid af døgnet... Og nej jeg skal ikke snakke med dine forældre når du er 18.... Så du kan være ganske rolig..."
Det var tydeligt hvor nervøs han var for at det kom ud men Caine var ganske vist dæmon men meget professionel omkring hans arbejde.

Den unge mand var godt nok oppe at køre, hvilket gjorde arbejdet lidt besværligt men det var ikke første gang Caine havde lavet den slags.
Caine tog telefonen og svarede: "Jeg kommer med det samme" Så lagde Caine på og kiggede nærmest vredt på Troy og sagde: "Gider du skrue ned når jeg snakker i telefon så?! Jeg går ud og får styr på det her.... Imens koncentrer dig om at falde til ro..." Caine rakte ham en skål hvis han skulle kaste op og smed så handskerne ud.

Så kom Caine ud med et varmt og roligt smil, gav betjenten hånd og lyttede så til betjenten.
"Der kan jeg ikke hjælpe jer desværre.... Jeg er bare ved at få fyldt op af medicinhylderne og det er kun ganske særlige patienter der kommer ind på denne tid.. Og det inkluderer desværre ikke en ung mand der har været i slagsmål.... Men hvis jeg får et visitkort, ringer jeg det øjeblik han dukker op?"
Betjentene nikkede, gav ham et visitkort og sagde: "Beklager forstyrrelsen, fortsat god aften Dr. Rothwel.."
Caine ventede til betjentene var gået og gik roligt ind til Troy igen.

"Nå..... Skal vi så se om vi kan få dig lappet sammen?"

Det beroligede ham en hel del at Dr. Rothwell ikke skulle kontakte hans forældre eller nogen som helst andet på denne tid af døgnet, han satte stor pris på dette! ” undskyld Sir” sagde han og nikkede stille til ikke at larme overhovedet.

Som han forlod rummet, sad Troy med skålen og kæmpede virkelig med at holde sin indmad nede i maven, tros der ikke rigtigt var noget i hans mave, han havde ikke spist i flere timer så der var nok ikke det store indhold.

Betjentene så på Dr. Rothwell og forlod stedet som de havde givet ham et visitkort. Troy gjorde alt for at være stille, han havde været nødt til at lægge sig ned på briksen han sad på! Han kunne ikke holde ud at sidde op, heldigvis var hans smerter ved at aftage og det havde hjulpet på hans hoved at komme ned og ligge. Heldigvis havde han gjort det så lydløst som muligt, det virkede heller ikke til at nogen af panserne og Dr. Rothwell havde hørt ham gøre det.

Som Dr. Rothwell kom tilbage til ham, blev han liggende. ” ja tak” sagde han roligt. ” Det er begyndt at virke ordentligt” sagde han stille og så over på ham. Han regnede at han ville vide hvad han mente. Selvom han havde abstinenser så virkede den smertestillen pillen vist også på det? Måske han kunne få nogle af dem med hjem til at kunne tage dem, de dage han ikke havde mulighed for at skaffe noget? Ellers var der vel ikke så meget sikkerhed her til at han nok godt kunne få fat på det, ved et indbrud.

Som Caine kom tilbage inge, lagde han godt mærke til at den unge Troy havde lagt sig ned og virkede noget mere tilpas. Det gav også Caine et indblik i hvordan Troy's mave havde det.
Han gik først hen og tog handsker på igen inden han så lagde lidt forskellige instrumenter til behandlingen på et lille rullebord.
"Godt.... Jeg starter lige med at ordne din næse og øjenbrynet.... Det bløder forholdsvist meget... Betjentene kommer ikke til at vide noget om du er eller har været her...... Lig stille, det her kommer til at gøre ondt...."
Caine holdte begge hænder ved Troys næse og sagde: "Tag en dyb indånding....." Lige i det Troy tog en dyb indånding, trykkede Caine fast så næsen satte sig på plads hvorefter han hurtigt satte noget i Troy's næse til at stoppe blødningen.

"Jeg begynder at vaske såret ved dit øjenbryn nu, så det er vigtigt du ligger stille...."
Det var fuldt ud med vilje at Caine havde givet udtryk for der ikke rigtig var sikkerhed, for der var ganske solid sikkerhed. På den måde var det nemmere at fange dem der forsøgte at komme ind

Troy så op på ham som han lå på briksen, han håbede ikke der var indre skader i hans mave, det virkede ikke sådan nu det smertestillen var begyndt at virke så godt som det gjorde. ” okay” sagde han og havde svært ved at trække vejret som han lå ned og skulle snakke samtidig, for han kunne ikke trække vejret i gennem næsen. Han lukkede øjnene og tog den dybe vejrtrækning som han var blevet bedt om, og som Dr. Rothwell tog fat i hans næse og vred den, for at vride den tilbage på sin rigtigt plads, skreg Troy måske en anelse for højt, det var ikke kun udelukkende på grund af smerten men lyden var nok det som gjorde han skreg allermest og så blev han forskrækket.

Han mærkede godt blodet løbe og han blev bange for at han ville blive kvalt af det, og i reaktionen på det ville han sætte sig op, om det var en normal reaktion vidste han ikke, han havde også gjort det sidste gang den brækkede og blev sat på plads.”fuuck” mumlede han svagt og fik lagt sig helt ned igen, hele hans hoved dunkede og kvalmen og svimmelheden kom tilbage til ham. ” jeg er dårlig” sagde han og lukkede øjnene for at få styr på sig selv og vejtrækningen, hans krop rystede noget mere end før nu. ” okay” mumlede han og lukkede øjnene for ikke at få noget i øjnene som han ville rense det. ” Hvor sikker er din klinik egentligt?” spurgte han og så lå så stille han kunne. ” altså har du vagter og alarmer og sådan? ” spurgte han, for at snakke om noget og måske det virkede underligt at han spurgte direkte ind til sikkerheden på klinikken men han ”kunne” ikke lige komme på andet og spørge om, og måske Dr. Rothwell ville ende med at tale over sig.

Da Troy skreg på grund af næsen der blev sat på plads, trak Caine sig kortvarigt tilbage og lod ham langsomt ligge sig ned igen. Det var jo en normal reaktion på den slags, det var jo ikke noget kroppen egentlig var egnet til. Så det at han skreg, lod ikke til at genere Caine specielt. Det ville heller ikke være første gang at nogen havde skreget højt på hans klinik. Men det havde selvfølgelig også været meget værre hvis ikke Caine havde givet ham en stærk smertestillende.

"Ja det er ikke sjovt men det hjælper.... Kvalmen forsvinder stille og roligt... Det jeg skal til er ikke så slemt... Det er bare at lukke et sår når det er blevet renset....."
Caine dyppede et stykke papir i sårrens og begyndte så at duppe såret stille og roligt. Da Troy så spurgte direkte ind til sikkerheden, grinede Caine kortvarigt. "Jeg har tilpas meget sikkerhed.... Jeg vil spare dig for de kedelige detaljer..... Men det er utroligt hvor hurtigt ordensmagten kan komme når man har betalt for det......" Caine havde selvfølgelig ikke tænkt sig at give detaljerne omkring hvor stærk sikkerheden var. Troy havde jo et misbrug så Caine var så udemærket klar over hvad den slags info kunne bruges til

Han nikkede stille ” det håber jeg” mumlede han og mærkede hvordan hans hjerte bankede der ud af. ” har du noget mod abstinenser?” spurgte han stille, han vidste ikke helt hvorfor han spurgte om det! Men han var nødt til at få dem dumlet ellers ville han ikke klare natten! For han ville ikke kunne få fat på noget i nat! Han var paranoid over om politiet var på jagt efter ham, hvorfor skulle de ellers dukke op her? Måske de havde forfulgt ham. Han hørte underlige lyde, en form for hvisken! Okay… nu kom stemmerne og lydene som ikke var der men han hørte dem alligevel! Det var tydeligt tegn på hans krop hungrede eller også var det fordi han havde fået psykose af alle stofferne, dog kom det kun når hans trang blev for voldsom eller han ikke havde fået noget i længere tid. Han vidste hvad symptomer var på, at det var hash eller stof psykoser og han havde haft en del af dem. Måske en årsag til at nok burde få hjælp og blive clean men han ville ikke indrømme det overfor andre eller nogen helst anden end hans søster! ” hørte du det? Der var nogen der skreg” sagde han og op på Dr. Rothwell. Mens han fik renset såret ved hans øjenbryn.

Troy mærkede ikke rigtigt at han rensede ham, han forsvandt nærmest ind i sin egen lille verden og lå og smilte og grinte lidt. Før han blev afbrudt af Dr. Rothwells stemme, ” er det nød vendigt med så meget sikkerhed?” spurgte han og kiggede over mod døren, ” der kommer nogen” sagde han og så op på ham. Om han talte sandt om sikkerheden, vidste Troy ikke men han ville jo nok finde ud af det når han prøvede..

Da Troy så spurgte om Caine havde noget imod abstinenser, blev det også mere tydeligt helt præcist hvor ramt den unge mand rent faktisk var. Og den måde han lå på, havde Caine set i lignende misbrugssituationer før.
"Jeg finder lige noget til dig..... Lig stille.... Der er ikke nogen der skriger... Det skal nok holde op om lidt Troy....." Imens Troy alligevel lå og nærmest morede sig, gik Caine hen til et skab og gjorde et eller andet inden det blev låst op og han tog en lille flaske og fyldte en kanyle. Da han kom tilbage til Troy, kiggede han ned på Troy og rystede stille på hovedet. "Der er ikke nogen..... Der er ingen der kommer her ind uden jeg finder ud af det......" Det var både en beroligende kommentar men også en form for respons omkring sikkerheden i klinikken. "Lig stille, det her vil hjælpe dig....." Lige ved skulderen fandt Caine en blodåre og stak. Væsken gav ikke helt samme effekt som hårde stoffer men gav alligevel en følelse af ro og velvære.
Derefter fandt Caine et specielt plaster der holdt øjenbrynet sammen hvorefter han smurte lidt salve på det

Han havde det ikke ikke godt! Og det gjorde det bestemt ikke bedre at han hørte det ene og det andet, han kunne mærke at han var ved at freak ud. Han så på ham som han blev bedt om at ligge stille! ” hell no!” sagde han og ville rejse sig fra briksen men han hans krop ville ikke helt samarbejde med ham om det var det smertestillen eller at han havde ondt i siden, som han egentligt ikke mærkede noget til lige nu. Han så over på dr. Rothwell som han opdagede kanylen ” FUCK NO!!! DONT DONT DONT!” sagde han og prøvede at krybe væk fra ham men ramte blot ind i væggen som briksen stod op ad.

Tros han blev ved med at sige han skulle ligge stille mente Troy at han lå stille ” jeg ligger stille for fuck sake” sagde han og mærkede stikkede som Dr. Rothwell gav ham! ” prøver du at slå mig ihjel” sagde han og så over på ham. Der gik ikke mange minuter før han begyndte at slappe af og ikke bevægede sig overhovedet, lå bare og slappede helt af. Han registrerede ikke engang at han fik plaster og savle på sit øjenbryn. ” jeg er fuckt” mumlede han og havde det som om det hele sejlede men på en god måde.

Da Troy begyndte at panikke, og råbe, blev Caine's øjne nærmest mørkere inden han sagde vredt: "Når jeg siger du skal slappe af, så er det en rigtig god idé at gøre det..... Jeg kan ikke hjælpe dig hvis du kryber væk kan jeg?..... Jeg kan hjælpe dig med alt hvad der er galt.... Eller du kan forlade klinikken og være endnu mere på røven end du er nu.... Jeg håber du tænker dig bare en smule om...." Troy ville ikke dø men han var alligevel hårdt såret og hvis han blev ved med at skabe sig, ville han gøre sine egne skader værre.

Som Troy spurgte om Caine ville slå ham ihjel, kiggede Caine kortvarigt virkelig koldt på ham og sagde: "Hvis jeg ville slå dig ihjel, var du død..... "
Da Troy så endelig slappede mere af, satte Caine sig på stolen ved siden af briksen og kiggede nærmere på ribbenene og sagde: "Du har fået en stor blodsamling der trykker mod de brækkede ribben og organerne bagved.... Jeg dræner samlingen hvilket også vil hjælpe på din stigende kvalme og så forbinder jeg bagefter så der er noget støtte på de ribben...."

Ordene som kom fra Dr.Rothwell, fik ham til at nikke og forhold sig helt i ro ” Yes sir” sagde han nærmest drømmende, hans krop gjorde ikke ondt, han havde det godt og var faktisk ret træt! Han ville dog ikke falde i søvn her! Og så ende med at blive efterladt?? Lige nu fungerede hans tanker ikke rigtigt, han lå dog stille og slappede af for engang skyld, ordene om hvad han ville gøre og hvad han troede der var galt, hørte han nærmest ikke, han var lidt i sin egen verden dog rolig og afslappede ” okay” kom det bare træt fra ham.

” undskyldj eg freakede ud” sagde han stille og kiggede op i loftede, det var underligt beroligende at kigge på loftet hvorfor det vidste han bestemt ikke. ”kan jeg sove hos dig? Jeg kan ikke tage hjem sådan her, jeg bliver smidt ud af skolen” sagde han stille og vendte blikket roligt mod Dr.Rothwell, det var virkelig mærkeligt at spørge en fremmede! Men han havde reddet ham og lige hjalp han ham med ikke at falde død om, så mon ikke han kunne låne en sofa eller sådan noget. Klokken var langt over den tid for hvornår han skulle være på skole og han ville helt sikkert ende med at blive smidt ud hvis han kom sådan her hjem.

Som Troy accepterede og forholdt sig roligt, gik Caine stille og roligt i gang med at dræne blodsamlingen med en meget simpel anordning hvilket kunne gøres relativt smertefrit. Specielt når han nu havde fået den cocktail han havde.
Som samlingen var drænet, spurgte Troy om en overnatningsmulighed hvilket fik Caine til at tænke lidt. Han kunne jo godt se at Troy ville komme i problemer som han var nu og Caine ville ikke få meget ud af situationen hvis det skete.

Caine begyndte at forbinde såret og lægge støtteforbinding til ribbenene imens han svarede: "Du kan ikke sove hjemme ved mig, da jeg slet ikke tager fra klinikken i aften... Men jeg har et forslag til dig.... I forbindelse med klinikken, har jeg et værelse der normalt set er til overnattende pårørende... Jeg kommer ikke til at sove i nat der er meget papirarbejde at få styr på... Nej ikke omkring dig, bare rolig... Du kan låne sengen der inde og sove til i morgen... Og i morgen tidlig ringer jeg til skolen og fortæller at du muligvis er medtaget grundet du var i færdselsuheld og jeg har behandlet dig... Det giver os også muligheden for at få afviklet hele den her situation...."
Så lukkede Caine forbindingen og sagde: "Sådan, god som ny.... Nu skal du bare bruge hvile og smertestillende"

Troy registerede meget lidt af det han gjorde, han var tydeligt godt dopet på det han havde fået, han pev lidt men ikke meget og han rykkede ikke rigtigt på sig mens han gjordet, først da han begyndte at forbinde ham, det kunne han alligevel godt mærke dog prøvede han virkelig ikke at pive for meget og bevæge sig.

Som han sagde at han ikke skulle hjem men arbejde her hele natten, nikkede han først som at han nok bare var nødt til at skulle hjem til skolen, han ville blive kvalt langsomt! Dog som han fortalte der var et rum han kunne ligge i nikkede han stille ” tak bro” sagde han og forsøgte at sætte sig op, det var ikke helt nemt og da han endelig kom op drejede det hele rundt. ” kan jeg få mere af det der du gav mig, det virker ret godt” sagde han og så på ham. ” jeg kunne virkelig godt ryge en joint” sagde han og kiggede på sine hænder som rystede, han krop havde stadigvæk abstinenser tros han ikke mærkede dem på samme måde efter det han havde givet ham i armen. ”Jeg har et stort problem” sagde han og så på ham. ” Min krop er fucked” sagde han og hev en pakke smøger op af lommen som var blevet godt mast! Bare de ikke var knækket, det var de eneste han havde.

Caine nikkede roligt hvorefter han gik i gang med at pakke tingene væk efter at Troy var blevet færdigbehandlet. "Det var så lidt.... Den ene tjeneste er den anden værd.... Det er mit motto..."
Da Troy så spurgte efter mere af hvad Caine havde givet ham, rystede Caine på hovedet og hentede sig en kop kaffe. "Det kommer ikke til at ske.... Hvis du skal have nogen chance for at vende tilbage til skolen, bliver det ikke med det i kroppen.... Det er stærke sager, og jeg vil gerne hjælpe dig men jeg skal ikke have plettet mit navn.... Skolen er en god kunde...."
Så tog Caine en stor tår kaffe inden han sukkede en gang. "Du bliver godt nok ved med at friste skæbnen....."
Derefter hentede Caine en kop kaffe mere, og gav til ham. "Nu går vi ind i rygerummet og så kan vi finde ud af hvordan jeg mere skal hjælpe dig og hvad jeg ender med at få ud af det"

Han så på ham som han pakkede sammen. ” yiir det rigtigt” sagde han, det var også sandt men han kunne ikke give ham noget og slet ikke penge i hvert fald. Han håbede lidt at dette ville blive gratis for ham, nu han havde været tæt på at dø! Hvis han spurgte ham ville han spille på at han jo var ved at dø af det!

”damn” mumlede han svagt for sig selv som han ikke ville give ham mere af det han havde fået, så måtte han jo selv skaffe det! Og det skulle nok ske! Før eller siden, han skulle bare gennemtænke en plan for det. ” okay” mumlede han kiggede rundt i rummet for at prøve at danne sig et overblik som en hver anden misbruger ville gøre, hvis de vidste der var et rum hvor de kunne skaffe sig noget, han tjekkede efter indgange og flugte veje i rummet. ”Friske skæbnen er mit mellem navn” jokede han mest for at lave sjovt!

Troy så på koppen som han kom med, det var kaffe! Det var fandme lige så godt som en energi drik når han ikke havde muligheden for at få en energi drik ” tak” sagde han og holdte om den, han frys lidt men ikke så meget men det kunne ses på ham. ”okay lad os gøre det” sagde han og kom forsigtigt ned af briksen, dammmnnn hans ben var geleargtige. Han støttede sig til briksen og holde en hånd på hans side. ” fuck” mumlede han inden han valgte at følge med ham ind i ryge rummet. Han tog sine smøger frem igen, da han kom der ind og hældte dem ud på bordet, største delen af dem var knækket, han fandt heldigvis en der ikke var og fiskede sine lighter op af lommen og fik tændt smøgen med svagt rystende hænder. ” jeg er fuckt! Er jeg ikke?” spurgte han og så på ham. ”jeg er ussel” sagde han ” jeg er nok en junkie” mumlede han for sig selv som han ene ben trippede og han tog et par hiv af smøgen før han askede og tog flere hiv.