✥ I'm really not sorry for bringing you into this (Charlie)

" Well hey there - here's the thing. I kinda.. I did something - and I might need your help. " Lød det fra Eugene, kort før endnu en sætning røg ud mellem læberne på fyren. " No no.. Sounds way too.. I don't know. " Han rodede sig kort i håret mens han spadserede i cirkler. " Something happened - not intended but most things arent. So you can't really blame me on anything. " Han stoppede op og skævede skeptisk til den ene side før han såå bare rystede lidt på hovedet. " Here's the thing - you're not involved in something you most likely wouldn't be if it wasent for me. But I don't care - and neither should you. " Sagde han så bare og slog kort ud med den ene arm.
" How the fuck.. " Han sukkede og lod opgivende blikket ryge op mod himlen før han så bare sukkede endnu en gang. Han havde lavet rav i den. Uden helt at vide hvordan han skulle komme ud af det han havde formået at gøre. Derfor øvede han sig en smule i en dialog han ville kaste i fjæset på den meget uheldige person der forhåbentlig ville træde forbi inden længe. Han havde ventet alt for længe allerede, hvor i alverden var folk henne når man havde brug for at de vandrede forbi?

Han lod blikket glide ud mod døren før han rettede blikket tilbage mod sit kaos igen. Han stod på biblioteket med ryggen mod en reol fyldt med bøger. Kun for at holde øje med om der skulle komme andre. Eftersom det ikke ville være så godt hvis det pludselig vrimlede ind med folk fordi... Bag reolen lå en krop fra en ung gut han tidligere havde ventet på - well, kun fordi han havde bestilt pizza. Men fyren var kommet på et uheldigt tidspunkt og Eugene havde formået at slå ham.. han var faktisk i tvivl om fyren stadig var i live. Ingen puls - betød det? Måske.. Hvert fald havde Eugenes evne været ude af kontrol lige i det øjeblik hvor den stakkels pizza fyr var kommet forbi - og i stedet for at lade ham ligge henne ved døren havde Eugene slæbt ham til side. Det var først da døren gik at han vågnede fra sin dialog som var forsvundet ind i hans hoved istedet for at køre verbalt med sig selv.
Han stak hovedet frem fra bag reolen og lod blikket falde på døren bag fyren som trådte ind. Det tog et par diskrete forsøg før døren låste sig bag ham da den lukkede i. Så - kun to personer på biblioteket var alt rigeligt. Eugene havde nemlig kun brug for en til at hjælpe ham med den løsning han ikke selv kunne komme frem til.
" Hey! " Sagde han hurtigt og trådte så endelig frem og mod fyren. " I'm really not sorry for bringing you into this - but your help is needed. Hopefully you've got some brain in that pretty little head of yours. I bet, you did just enter the libary.. " Sagde han så bare og rodede sig kort i håret før han stoppede op. Han behøvede jo ikke vandre hele vejen hen til fyren.
" Actually - you don't have a choice. And if you tell anyone I will kill you.. " Sagde han så bare hurtigt og løftede kort en finger.

Påklædning

Han manglede en bog, hvordan havde han kunne glemme den? Han kløede sig let i det halvlange hår som han gik imod bibliotekets dør. I hans hoved gennemgik han mulighederne for hvor han havde efterladt den ene bog. Alle de andre var der da, men lige den ene, den var pist væk. Han sukkede opgivende. *It's probally when I bumped into that girl, I dropped all my books.. Ohh god, I dont hope she have it..* Han kendte ikke engang hendes navn, så havde hun bogen havde han da ikke nogen chance for at finde den. Han rystede let på hovedet, nej nej den lå nok på biblioteket, han skulle bare ind og lede efter den.

Han åbnede døren til biblioteket, der virkede mere stille end normalt, og en ubehagelig fornemmelse bredte sig igennem ham. Han stoppede op, stadig med en hånd på den åbne dør, noget virkede forkert. Han havde hurtigt kigget rundt, men havde ikke kunne se noget, så han lukkede døren bag sig og gik roligt ind på biblioteket.
Men han kunne ikke ryste den ubehagelige fornemmelse af sig. '" Hey! " Sagde han hurtigt og trådte så endelig frem og mod fyren. " I'm really not sorry for bringing you into this - but your help is needed. Hopefully you've got some brain in that pretty little head of yours. I bet, you did just enter the libary.. "' Stemmen der pludselig brød stilheden fik Charlie til at hoppe et skridt til siden. Han havde i forvejen været urolig, så det at nogen pludselig snakkede til ham fik hans hjerte til at hoppe op i halsen. Han trak vejret en smule hurtigt som han placerede hånden imod sit bryst og slappede mere af. *Oh god.. He scared the shit out of me..*
Han sendte ham et venligt smil som fyren kom imod ham "Shit you scared me.. But sure, if I can I wouldnt mind helping." hans ord nåede kun at forlade ham da han nærmest blev afbrudt af den fremmede fyr. '" Actually - you don't have a choice. And if you tell anyone I will kill you.. "' Han sank en klump og han så en smule uroligt på fyren foran ham.

Han vidste ikke helt om han skulle forsøge og stikke af, måske han skulle hoppe ud af vinduet, eller han kunne jo bare gå, eller løbe de skridt der var hen til døren. Flere tanker fór igennem hans hoved, men på trods af de mange gode ideer, så forrådte hans krop og mund ham. "I.. I... Uhmm.. Sure.... just.... What...." Han bed sig selv i læben for at fokusere. "What do you need help with?" *Dear god, please let it be something I can help with. please please please...* Han turde ikke tænke på hvad fyren ville gører hvis han ikke kunne hjælpe ham, han virkede ret intiminderende.

Eugene betragtede et øjeblik fyren foran sig før han kort rystede lidt på hovedet. " Don't tell me you're one of those scared little kittens who dosen't even know how to act around people. " Sagde han så lidt og lod blikket glide over fyren. Okay måske havde det nok også noget med måden Eugene havde taget kontakt på - men det var ikke hans problem, folk burde være forberedt på lidt af hvert og ikke stikke halen mellem benene første sekund der skete noget uventet. " Not that live-contact is important right now. I'm not even sure he's alive. Does no pulse mean dead person? or is like.. I don't know.. Do you think humans have such things as survival instincts that makes them capable of not breathing or having a heart beat? " Spurgte han så bare - i et tempo der sikkert gjorde hans spørgsmål endnu mere forvirrende end det han faktisk spurgte om. Han skulle lige til at gå hen og gribe fat i fyren for at trække ham med. Men han stoppede sig selv i sidste øjeblik da han huskede hvad der skete sidst han rørte en person. Og at stå med to kroppen uden puls var måske ikke det bedste lige nu.
" Well.. follow me... This way! " Sagde han så bare hurtigt og sendte kort fyren et lille smil, ikke at der var meget venlighed at fange i smilet - det var mere bare et halv tvunget et af slagsen. Hvert fald bevægede han sig om på modsatte side af den ene reol hvor en fyr lå - meget stille på gulvet. Hans tøj, eller uniform afslørede at det var pizza budet.

" I only wanted pizza - but now I have all of this, and to be honest. I don't really eat human meat, his blood is okay but... I mean.. " Han rodede sig lidt i håret. " Do you know what people normally do when they - sort of zapp the life out of someone? In this case the pizza guy? Don't worry - if you help me I'll most definetly share my pizza with you. " Sagde han så og lod blikket flakke lidt fra fyren på gulvet til fyren han forventede hjælp fra.
" And now you're sort of guilty of whatever this is - wouldn't call an accident a crime. But you now.. anything can look like an accident and still be a crime, same goes the other way around. I talk alot - I don't know why. Do you have any sort of strength in those arms of yours? " Han holdt blikket mod fyrens ansigt før han tiltede hovedet en smule på skrå. Eugene vidste ikke hvad han skulle forvente, men i det mindste var han ikke alene om det. Det var egentlig også mest fordi man kunne se på fyren hvad der havde slået ham i gulvet, enorm elektricitet igennem en menneske krop havde tendens til at sætte sine spor hen over huden - og eftersom Eugene tidligere havde været i problemer med de mere 'in charge' personer her på skolen på grund af sin evne så var det måske dumt bare at lade en krop med beviser på hvem der havde været skyld i det - ligge midt i det hele.

Charlies kinder fik en let rosa farve, som han blev gjort opmærksom på det han godt vidste, han var akavet omkring andre. Det var ikke noget nyt, men når andre sagde det til ham, så blev han endnu mere akavet end han allerede var. Hans sko blev derfor super interessante, og han lod sit blik hvilke på dem.
Som Eugene snakkede, forsøgte han at forstå hvad han sagde. Han prøvede virkelig og få det til at hænge sammen, men det var ikke fordi det var nemt når han snakkede sådan. *Wait.. No pulse? Did he kill someone?* Hans hjerte endte igen i hans hals og han stod og vidste ikke hvad han skulle gøre og sige, men pludselig brød den unge mand igen stilheden. "Ohh right.. Of course." *why am I following him? I should just get the hell out of here while I can*

Hans tanker stoppede som han så den livløse skikkelse der lå på biblioteksgulvet. Hans blik flakkede imellem den livløse mand, og fyren foran ham som mest af alt virkede ligeglad med det. *Don't eat human meat, but his blood is okay? Who the FUCK is this guy..*
Han hørte ikke mere af alt det som Eugene sagde, det kunne egentlig være mere volapyk, men det havde Charlie ikke tid til at tage sig af. Han passerede hurtigt Eugene, og smed sig ned på knæ ved siden af den livløse skikkelse. Han lagde hånden på hans hals, og ledte efter en puls. Men som Eugene havde sagt, var der ingen og finde. Han lavede en irritabel 'tshhh' lyd.

Han knyttede sine hænder, følte sig magtesløs, men lagde så mærke til skaderne på huden. Det mindede ham om dengang hans far havde ville fixe noget i huset selv, han var endt med at give sig selv stød. Charlie havde ikke været ret gammel og var gået i panik. Måske det var det samme denne gang? Han kiggede strengt på Eugene, og lignede bestemt ikke den nervøse fyr fra før "Just shut up!" han skulle ha ro, og så snart han havde sagt det lagde han sit hoved imod mandens bryst. Han lukkede øjnene og fokuserede, og der var det. Det var svagt, men hans hjerte slog stadig. "Ohh thank god.." han lød utroligt lettet, som han løftede sit hoved igen. Han placerede sine hænder strategisk på manden overkrop, og lavede noget hårde tryk, før han mærkede efter pulsen igen. Han gjorde dette et par gange før et smil fandt hans læber, en puls. Han tog sin trøje af og rullede den sammen før han lagde den under mandens hoved.

Han rejste sig og kiggede på Eugene. "Your lucky he's still alive. What the fuck did you do?" hans selvsikre og beskyttende side, havde tydeligvis overtaget og han så på Eugene med et undrende blik. Manden var i live, men han var stadig såret og bevidstløs, men han ville overleve.

Eugene kunne slet ikke helt lade være med at smile lidt over det hele. Det var ikke det faktum at han nær havde slået en mand ihjel der gjorde ham en smule omtåget i hovedet. Det var mere tanken om konsekvenserne det kunne få at han endnu engang havde trådt over alt for mange linjer her på skolen. Han lod hovedet glide en smule på skrå mens han betragtede fyren lidt som han så ud til at gøre en indsats for staklen der lå på gulvet.
" So he's not dead? " Han kneb kort øjnene lidt sammen før han rynkede næsen en smule. " Bummer.. "mumlede han kort men rodede sig så kort lidt i håret. Det var måske bedst, men på den anden side kunne det have været sjovt hvis han skulle hive gutten her med til at grave et dybt hul.
" Maybe we could just burry him alive then? Wouldn't that be great!? " Han smilede skævt før han så bare kort rystede lidt på hovedet. Det ville måske ikke være så godt - men processen ville sikkert være sjov nok. " Maybe I could learn a spell for digging holes, that would make everything somewhat easier. " Han bed sig kort lidt i læben før blikket flakkede lidt mellem den ene til den anden fyr. Det endte dog mod ham der stadig virkede til at være mest i live.

" I didn't do anything! I only wanted pizza and then this guy showed up and got all 'here's your pizza - I need you to pay' which is really fucking rude when I just offered him to stay and get a slice or two as a payment. People sometimes just don't have a clue about good behavier. " Han rystede kort lidt på hovedet med en række 'tsk tsk' lyde. Han tog ikke meget hensyn til hvordan fyren kunne have det med situationen. På ingen måde en venlig en at sætte fremmede folk i - eller folk generalt, men Eugene var lidt ligeglad. Han havde et problem og forventede at folk hjalp. På trods af at han sjældent - mere eller mindre aldrig nogensinde selv hjalp til med noget som helst.
" It's not like a zapped him on purpose - he just kinda pissed me of at some point and then he got all smoked and you know.. I couldn't just let him crash out in the hall.. So I brought him here. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han overvejede det lidt nærmere. Drastisk handling. Det hele havde måske næsten været et uheld. Grunden til det nok ikke ville blive set sådan var på grund af Eugenes forfærdelige indstilling til hvad der var sket - han fandt det lige frem underholdende. " We're lucky it wasn't raining.. That would have been.. I don't even know. " Han lod den ene hånd glide om i sin nakke før hans blik ramte fyren på gulvet.
" So what do you surgest? If he's still alive we can either finish him of or juuuust.. I don't know - wait for him to return from - whereever his mind is holdning him right now. Probably somewhere nice. Have you ever been out like that? I mean - getting your head fried like chicken? " Han rettede blikket mod den anden fyr og sendte ham et lille smil.

Alle Eugenes tossede forslag om at begrave staklen i live, eller lære en spell så han kunne grave huller, de fløj alle henover hovedet på Charlie. Han hørte dem i bund og grund, men han havde ikke tid til at tage sig af hans idiotiske opførsel. Det vigtigste var at få staklen her til at forblive i live.

Han lyttede som Eugene forklarede at han ikke havde gjort noget. Det var tydeligt at han ikke forstod almindelig kutyme, når man bestilte en pizza så betalte man sku da med penge. Det var ikke nok og tilbyde buddet et par slice. Han rullede opgivende med øjnene, han var om muligt endnu værre til at omgås andre, end Charlie selv var.
Som Eugene fortsatte med at fortælle, begyndte det at gå op for Charlie hvad der var sket. Han kendte trods alt til det med at have svært ved at styre en evne, og det virkede som om det var det samme her. Han sank en klump da Eugene kom tættere på, og den smule selvsikkerhed der var i ham begyndte og kæmpe for at holde sin plads. Han knyttede sine hænder i et forsøg på at bevare sin kontrol og det lykkedes da også for nu. *Is he joking about this? Seriously?* Han kunne godt være han var ved og blive en smule pissed på fyren, man kunne sku da ikke bare tale sådan om andres liv, og da slet ikke opfører sig sådan. Alt liv var dyrebart. Han burde være lykkelig for at han stadig var i live.

Den sidste dråbe blev nået som Eugene foreslog de måske bare gjorde det af med fyren, han havde trods alt lige kæmpet for at få ham tilbage til livet og stabil. Han blinkede et par gange ”Are you fucking kidding me? I just saved his life, and well your ass. And now you seriously suggest if we should finish him off?” Det var tydeligt og høre han var en smule irriteret og han rykkede sig et skridt til siden så han stod imellem Eugene og staklen på gulvet. ”no no no.. Youre gonna leave that poor man alone. I think you already did more than enough.” Manden lavede nogle smertefulde lyde som fik Charlie til at vende sin opmærksomhed imod ham. *tshh… I need to stop his pain..* Han bed sig selv let i læben, før han satte sig ned på knæ ved siden af ham igen. Han fandt de største forbrændinger, og holdt sine hænder over dem på skift. Som han gjorde det forsvandt sårene på manden som virkede mere afslappet nu. Charlie derimod kom med nogle smertelyde som han tog smerten fra manden. Han rejste sig roligt da han var færdig, og man kunne godt se på ham at det havde krævet energi. Hans blik hvilede på Eugene ”I mean it. Leave him alone.”

Eugene hævede et bryn som hans snakken tydeligt kun gjorde fyren endnu mere frustreret. Det var ikke helt Eugenes problem - men det var da lidt sjovt? Okay meget. Han rystede så bare kort lidt på hovedet. " No one really asked you to save him you know? Wouldnt it be more fair if you had asked him before jumping to conclutions? I mean.. he might never be a normal person again. He might end up with brain damage and you would be the one to blame. Keeping him stuck in the suffering.. " sagde han så bare han rystede lidt på hovedet igen - denne gang med en tilhørende 'tsk tsk tsk' lyd.
Dog rettede han sig så bare lidt op - Eugene vidste godt at man i princippet havde lidt en pligt til at redde et liv - men havde man også det hvis man til at begynde med var den der havde taget det? Han plantede sine hænder i sine lommer før han så bare trak lidt på den ene skulder.
" Fine then. Im just gonna stand here - then you Tell me what to do. " sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. Han vidste ikke helt om han skulle ærgrer sig over hvilken person han havde fået fat i til sit lille selskab - det kunne have udviklet sig meget mere blodigt hvis han havde været med på en 'get rid of a dead person' mission. Men han måtte tage hvad han kunne få. Måske denne fyr i sidste ende kunne tales til det meste.

" What are you... " han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare hævede et bryn. " now Im starting to consider you to be the mad one here.. " sagde han så bare drillende men måske han faktisk mente det lidt. Hvad var det fyren gjorde? Trak smerten over i sig selv måske? Det kunne se sådan ud, medmindre der var en anden episk grund til at han pludselig var den der jamrede.
" You could've just asked if you wanted a taste. " sagde han så lidt og med den ene hånd lod han fingrene gnide lidt mod hinanden så små glimt og gnistre af lyn dannede sig omkring hans fingre. Han stoppede dog hurtigt igen. Det var jo ikke fordi han havde planer om faktisk at zappe flere. Og eftersom uheldet allerede havde været ude en gang - var det måske bedst at holde lav profil. Men hey - fyren sad og påførte sig selv smerte? Eller også var han ved at få et anfald af en art. " What are you doing? Or should I make sure you're okay? To be honest, you have a pretty face and messing that up would be.. sort of - a waste. I guess you're kinda lucky. " Sagde han så lidt og nikkede kort et par gange. Han rynkede dog bare kort panden et øjeblik efter og slog blikket væk igen.
Hans tanker forsvandt langsomt i alle mulige andre retninger - spekulationer omkring alt og ingenting. Men nok mest den pizza han ellers havde set frem til. Hans blik var dog hele tiden rettet mod fyren. " wouldnt it be great if he had other deliveries? I mean - that would mmean we could get pizza anyway. " sagde han så bare med et skævt smil om læberne.

Eugene snakkede.. Meget… Så meget havde han da fundet ud af. Han virkede heller ikke til at have meget forståelse eller sympati om nogen omkring sig, faktisk så virkede han ret ligeglad med alle andre end sig selv. Hvis han kunne få lidt sjov så var det det eneste der betød noget. Om han var hamrende psykotisk, eller blot utrolig dum, det havde han endnu ikke fundet ud af. ”So did you ask him if he wanted to be zapped, and almost die before you jumped to conclutions? I mean he might never be the same again.” Hans blik var en smule udfordrende, eller så meget det nu kunne blive.

Han valgte ikke og svare da Eugene spurgte hvad han var. Hans fokus lå på at hjælpe manden der var i smerte. Han ignorerede derfor også kommentaren om han var den sindssyge. Han kunne ikke forstå hvordan han kunne komme til den konklusion, han tog trods alt ikke en skade, kun en smerte. Han kiggede på Eugene og bemærkede gnistrene imellem hans fingre. ”I think youve done more than enough for one day with those powers. Don’t  you think?” Han havde ikke ventet på svar, men var fortsat med de than var I gang I. Det krævede en god del koncentration, og smerten gjorde det allerede sværere for ham.

Først da han havde fjernet de værste skader, og manden virkede mere afslappet rejste han sig. Han var en kort stund en smule vakkelvorn, men fik hurtigt kontrol. Han kiggede på Eugene, som han endnu en gang spurgte hvad han var, og derefter. Vent… sagde han lige at han så godt ud? Charlie stivnede fuldstændig, hans selvsikre ydre var krakeleret nu faren var ovre, og han kløede sig akavet i nakken. ”Im not. I mean.. I was just… Well.. I just ..” han kiggede ned på manden og gjorde en gesture imod hans skader der var væk. ”Well. Now hes not in pain han kiggede igen på Eugene. Han havde ikke gjort det for at beskytte ham, men det kunne måske godt se sådan ud nu. Det gik op for ham i samme sekund. Han bed sig irriteret i kinden, det var ikke meningen, han ønskede ikke at denne unge fyr skulle få det forkerte indtryk ”I can.. Well you have your gift.. I got mine…” han følte ikke behov fro at forklare sig mere end det, og det behøvede han trods alt heller ik.

Han kunne godt mærke han var en smule svimmel så han fandt en stol som han satte sig på. Han tog en dyb indånding, han havde måske brugt sin evne lidt for meget. Han sad og forsøgte og finde hoved og hale i det hele, og så snakkede Eugene bare om en anden pizza, amen den fyr. Han prøvede men han kunne ikke finde ud af ham. ”Pizza?? You almost killed a man? How can you be hungry still? ” Han så undrende på ham

Måske havde fyren her egentlig ret i noget - men at Eugene ville indrømme det? Desuden var det vel i princippet bare Eugenes manglende dårlige samvittighed der satte pisset i kog. Han kunne jo i det mindste have det dårligt over at have zappet en fyr næsten til døde - bare fordi han leverede pizza. Eugene kunne dog ikke helt lade være med at smile over det. Det var typisk - hans liv var som at gå krydse et minefelt - der var fare alle steder og flere gange var der noget der sprang. At han endnu ikke selv var røget i faldet var sådan set meget hurtigt.
" I don't believe not being the same ever again is such a bad thing - people change all the time. Sometimes for the better. Maybe a near death experience will change him enough to - first of all, get a new job.. Not wasting life on delivering pizza.. " Sagde han så bare lidt med et kort trak på den ene skulder. " Even tho' I appreciate it. I love pizza - and people like this guy is helpfull on days where the lazyness kicks in.." Han kløede sig kort lidt i nakken før han rynkede panden en smule. Han skævede så lidt mod fyren igen der vidst stadig havde en gevaldig bekymring i sig.

Det skæve smil bredte sig over hans læber i takt med hvor tydeligt Eugenes kompliment havde af effekt på fyren her.
" Mhmm.. Okay - You don't have to explain yourself if words isn't a easy thing. " Han lod sine hænder glide ned i sine baglommer før han kort overvejede det en smule. Han skævede kort lidt mod fyren på gulvet. " Death really dosen't get in the way of me thinking about food. " Sagde han så lidt og kneb øjnene lidt sammen før han smilede lidt skævt. Han lod blikket falde lidt overvejende mod fyren. " You should agree - unless you secretly are some sort of - pizza hater? If thats the case, we've got a lot of work that needs to be. I swear when 'not lazy' I can make the most epic pizza known to man. Just saying. " Sagde han så bare med et lille grin før han rettede sig lidt op. Også smurte han ikke engang tykt på - han var faktisk god til det. Det var bare sjældent man lige havde overskud til at kokkere her når maden i forvejen var lige for næsen af en.
" Do you feel like a hero? Saving a life? I guess I should thank you - for not making me a murder today - and handling the pain like a - almost badass. I was hoping for someone a little more hyped to get rid of a body - and not someone friendly enough to actually bring the dude back. Or whatever you just did. " Han skævede lidt fra den ene til den anden. Han kunne godt takke ham - det var vel det mindste. Nu var han kommet over skuffelsen over ikke at skulle begrave et lig et sted på skolen eller trække ham ud i en skov tæt på. Ærligt så var det hvad der først var faret gennem skallen på ham. Men måske var det alligevel meget godt at pizza fyren ikke døde helt. Måske man en dag havde brug for ham.

'If words isn't a easy thing', Charlie ville helst svare igen, men han kunne ikke.. Han mærkede en klump i halsen som forhindrede ham i det, og han kiggede derfro bare væk. Han kunne sagtens snakke, og han kunne også fomulere sig selv ganske fint. Hvis bare Eugene kunne holde op med de der forbandede random komplimenter så var det ikke et problem. Hvorfor skulle han også være genert?

Han var lænet helt tilbage i stolen, og han havde endda lukket øjnene en smule, han ville have ro på sin krop igen. Han vidste godt han skulle lade være og overanstrenge den, og det var ikke just fordi det var en evne han gik og brugt til daglig. Folk havde forskellige måder og håndtere død på, det vidste han jo egentlig godt, og det så ud til Eugene ikke rigtig lod sig påvirke af det. Han åbnede øjnene og rystede let på hovedet. "I dont hate pizza... But when someone is hurt like this poor man, food is not on the list of things on my mind." han så roligt op på Eugene, han virkede ikke synderligt påvirket men hvordan kunne han forvente det? Intet ved ham havde indtil nu givet ham indtrykket af at det ville ske. Han kunne fornemme at han talte sandt da han snakkede om at lave pizza selv, noget han blev en smule overrasket over. Han løftede derfor nysgerrigt et øjenbryn "You dont look like a cook." ordene fløj du af ham før han nåede og stoppe dem og han viftede hurtigt afvigende med sine hænder som for at undskylde "sorry its not that. I mean you.. Well how does a cook look? He.. I mean.. you.. well.. yeah.. I will just shut up.." han stoppede sig selv fra at få fyret endnu mere ord volapyk afsted, og kigged ned på sine hænder der lå i på hans lår.

Han følte sig ikke som en helt, det havde han aldrig gjort. For ham virkede det som det eneste rigtige at gøre, det var det hans forældre havde lært ham. For Charlie var det sket pr ren automatik, og han havde faktisk ikke tænkt over det han gjorde. Derfor kom spørgsmålet også en smule bag på ham. Han vendte igen sit blik op og lod sine øjne mødes med Eugenes. "I dont feel like a hero, nor do I wish to be called one. I did what I felt was right." han lod sit hoved falde en smule på skrå som han betragtede Eugene mere ordenligt. Han havde hørt ham snakke om noget med en der var mere hyped på at grave nogen ned, men skulle han være ærlig så kunne han ikke se nogen grund til at svare på det. Han måtte erkende at på trods af hvor psykotisk han virkede, så så han ikke værst ud. Han rystede let på hovedet og mærkede varmen i kinderne, han kunne over på reolen ved siden af, og havde han ikke været svimmel endnu, så havde han nok stået der nu med hovedet begravet i en bog, ladet som ingenting. Men det var ikke muligt lige nu "So.. maybe you should find something to eat then? I mean.. you orderd the pizza for a reason right? I dont think he will remember anything when he wakes up, you should be good. So why not just.. you know. find something to eat?" han forsøgte nok lidt og komme ud af hele den her situation, ikke fordi han var bange for Eugene. Nej uanset hvor psykotisk han virkede så var han ikke bange for ham. Han forsøgte nok ubevidst at komme væk fra ham, fordi han kunne mærke hvordan han blev mere og mere genert i hans selskab, ikke noget han ønskede Eugene bemærkede.

Han trak bare kort lidt på den ene skulder. Det gav mening - men det krævede vel ikke at man sagde det højt for at give fyren ret? Han behøvede vel ikke vide han havde ret? - Nej nej, han behøvede ikke få ret eller ros mere lige nu. Eugene havde allerede været gavmild med sådan en tak og alt muligt.
Han hævede kort et bryn før han rettede sig lidt op. Han var stille et øjeblik og lod fyren kludre i sine ord - charmerende på den halv kære måde. " No no no... Keep going - what does a cook look like? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Et måske næsten flabet smil bredte sig over Eugenes læber før han lod hænderne glide ned i sine lommer igen. Som en rutjebanetur - det ene øjeblik var fyren jo helt ved siden af sig selv - det næste noget mere sammensæt også pludselig tilbage til det første. Eugene kunne ikke helt lade være med at betragte ham lidt som han sad der.
" Thats totally cool - not a hero.. Just a friendly passerby.. I can roll with that for sure.. " Sagde han så bare lidt - dog med en rysten på hovedet som modsagde lidt hvad han egentlig mente. " But I don't know your name - which means I can asume - so.. Hero it is. " Sagde han så bare med et kort grin før han skævede mod pizzafyren. " His name is Stephen - but the batch he wore kinda.. melted.. " Sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret.

" You're right - I probably should go find something to eat. " Sagde han så lidt før han kort lod blikket glide rundt på bøgerne omkring dem. Dog ramte hans blik kort efter fyren igen og han lod hovedet tilte lidt til siden igen. Han overvejede lidt hvilke muligheder der var. Og kom frem til alt for mange, nogle mere fristende end andre og dem måtte han jo gå med. Det ville være dumt at spilde tiden på kedelige ting.
" You for sure look like someone who could need fuel too tho'.. " Sagde han så lidt. Han lod armene glide lidt over kors ør han sendte fyren et halv skævt smil. " I wasn't kiddin' when I talked about being brilliant at making pizza - I could show you? Work my magic and make you knock on my door when the pizza craving arrives.. " Sagde han så bare med et lille grin og et trak på den ene skulder.
" Unless you're a vegetarian, then I might just chop you up and serve you on a pizza.. " Sagde han så og kneb kort øjnene lidt sammen. Det var måske bare en holdning han havde - men ikke at spise kød virkede totalt ved siden af - og pizza var ikke pizza uden en eller anden form for kød oven på.
" In the meantime Stephen here can rest up - wake up - leave and you wont have to wear the hero batch and I wont.. well - I'll just not do that again.. " Ingen tvivl om at Eugene egentlig ikke lige havde lyst til at slippe det nye selskab - nu hvor pizzafyren ikke var særlig selskabelig kunne det være fedt med nyt - og Hero her var jo en perfekt kandidat. Især efter at Eugene havde set hvor lidt der skulle til få at få ham til at skvatte - det var lidt sødt.
" So what're you saying? Wanna tag along for some delicious pizza? " Spurgte han til sidst og lod blikket hvile mod ham.

Han kunne godt mærke de røde kinder ikke just blev mindre varme som Eugene valgte og kommentere på det mundbræk han lige havde lukket ud. Han ville sige noget, men var for langsom og Eugene nåede og fortsætte. *Hero? Ohh dear god.. Maybe I should just give him my name?* Han hørte ikke rigtig da han præsenterede fyren der lå på gulvet, da han i stedet kom til halvt at råbe sit eget navn. "Charlie! Uhmm.. My name is Charlie.." han fik hurtigt sænket sin stemme igen, og kunne ikke lade være og føle sig en smule dum.

Hans blik rykkede sig fra bøgerne i reolen ved siden af til Eugene som han begyndte og snakke om mad igen. Han havde dog ret, det havde taget hårdt på ham et heale manden, og han ville snart få brug for noget at spise og drikke. Men havde han lyst til at gå med Eugene? Men selvom han vidste at han lige havde grillet en mand, og ikke virkede synderligt påvirket af det. Så virkede han nu ganske rar som han stod der og grinte, med et lille træk på den ene skulder og forsøgte og overbevise Charlie om at lade ham lave pizza til ham. Men den tanke forsvandt hurtigerre end den fandt vej til Charlie. *Chop me up? This guy seriously dont know how to deliver a joke* For det da var da en joke var det ikke? han var ærlig talt en smule i tvivl nu. Han rystede dog let på hovedet som han svarede "Im not a vegetarian, and to be honest i dont think I ever will be." Nej charlie var ikke en af de der hippier som ikke ville spise andet end lidt grønt. Der var ikke noget som en god velstegt bøf.

Hans blik vandrede ned på 'stephen?', var det hans navn?  Well han havde jo ret, han ville ha bedst af at vågne uden at vide havd der var sket. Han kunne nok ikke huske det, og sårene, well dem havde han jo fjernet. Eller i hvert fald så mange at det nu blot lignede han var faldet og havde slået sig selv bevidstløs. Han sad lidt og overvejede det, burde han? Han mærkede en lydløs rumlen i sin mave, han var sulten. Måske var det også fornuftigt og holde øje med fyren her, så var han da sikker på han ikke grillede flere af. Han rejste sig langsomt og gik hen til Eugene og kiggede roligt op på ham "Pizza it is. But at least tell me your name? or well.. I want your name before going with you." han forsøgte og lyde mere selvsikker end han egentlig følte sig, måske han burde have sagt det anderledes? Han kiggede på Eugene *yes.. Definetly should have chosen my words differently* men nu var det for sent

Han kunne ikke helt lade være med kort at grine. Underholdning var åbenbart ikke en svær ting at finde heromkring. Ikke fordi Eugene egentlig var svær at underholde men der var da tidspunkter hvor man var sværere at gøre tilfreds end andre. I dag var ikke sådan en dag. Eller også var Charlie her bare noget mere spændende end først antaget. En ting var han så godt ud - men det betød jo ikke nødvendigvis at pakken indeholdt mere end det. “ Charlie it is then “ fik han så alligevel sagt med et halvskævt smil om læberne. Det kunne nok lige gå - også selvom Hero på mange måder i Eugenes øre lød godt. Hans blik hvilede mod fyren mens det stille betragtede ham - iagttog måske nærmere - men kropssprog var en interessant ting.

Men han kunne jo ikke blive ved med at holde sig underholdt på Charlie bekostning. Og tanken om endelig at få pizza gjorde måske det sidste til at han faktisk kunne fokusere på ikke at få fyren til at trippe ud over kanten i sin - hvad end man ville kalde den zone folk var i, når de var nogenlunde komfrontable. Desuden var pizza lækkert - Og han havde trods alt ventet længe. Der ville selvfølgelig stadig gå lidt tid, eftersom beslutningen var at kaste en pizza sammen selv med sine overraskende madlavningsevner. Men det var ventetiden værd - og man kunne snacke på alt andet køkkenet havde at byde på indtil pizzaen var færdig. Desuden havde han ikke længere travlt, nu havde han jo selskab som gjorde at kedsomheden ikke ville melde sig lige pt.
“ Since you ask - I guess I Can Tell you my name.. “ sagde han først lidt før han kort skævede mod pizza fyren på gulvet men rettede det så tilbage mod Charlie kort efter. Han sendte ham så bare et skævt smil og trak kort lidt på den ene skulder. “ But.. I'm warning you. If you Tell on me I will end you.. “ sagde han så - dog i en alt for rolig stemme til det overhovedet lød som den trussel det i sidste ende var. Der var desuden et lidt drillende udtryk. Også selvom alvoren helt sikkert kunne gemme sig et sted i ham.
“ My names is Eugene “ sagde han så endelig med et smil før han uden videre spadserede mod døren der førte ud af biblioteket. De skulle afsted hvis det skulle laves pizza. Forhåbentlig var der ikke andre med samme ide som holdt køkkenet optaget. " But ofcourse you can call me whatever - unless you come up with something stupid. I'm not as stupid as I seem.. " Sagde han så bare med et halv skævt smil og skævede kort mod Charlie før han rettede fokus frem igen.
" So! You gotta give me something to work on. Favorite toping? “ spurgte han så lidt og rettede blikket mod Charlie så snart døren til biblioteket havde lukket sig bag dem. Det betød at ‘fried Stephen’ var en lukket sag. Noget de ikke behøvede tænke mere over. Han rettede sig kort lidt op før han skævede frem for sig. “ you Can judge all you want - but mine is pineapple. “ sagde han så bare med et skævt smil. “ that or corn.. “ han så et øjeblik lidt overvejende ud. Der var så mange ting man kunne vælge som var helt fantastiske. Der var selvfølgelig også ting som bare overhovedet ikke hørte til på pizza.

Vent, havde han virkelig tænkt sig og give ham hans navn, også efter han havde sagt det på den made? Måske han havde lydt mere sikker i sin sag end han havde følt han gjorde. Han mærkede hvordan han fik rettet sig lige en smule mere, og en smule selvtillid sneg sig ind i ham. Det var dog indtil at Eugene advarede ham imod og stikke ham. Han havde dog ikke tænkt sig at gøre det, uanset hvor ligeglad Eugene virkede, så lød det som om det havde været et hæderligt uheld. Ja, det var det han havde besluttet for. Eugene havde ikke gjort det bevidst, han havde bare være uheldig! Han nikkede bare forsigtigt, på den måde viste han Eugene at han havde forstået hvad han sagde, han behøvede ikke snakke for at gøre det.

”Eugene…” han gentod fyrens navn, mest af alt for at få en følelse for det, men så var der også mindre chance for han glemte det. Det var et ret specielt navn, men det ville heller ikke have givet mening hvis han hed Jakob eller Henrik. Nej Eugene, det gav mening, det passede til ham. Der var noget mystisk over det. *Wait was that a smile?* Han havde vidst ikke set Eugene smile før, ikke sådan rigtigt. Han stod lidt en smule paf over det, men skyndte sig så at løbe de få skridt det krævede og indhente ham. Han burde måske have sagt at det var hyggeligt og møde ham eller lign, men nu var det for sent. ”Eugene is fine. It suits you.” han formåede og sige det uden at rødme, selvom det vel i bund og grund var et kompliment.

Han fulgte Eugene ud af biblioteket, og gik bare roligt ved siden af ham. Han ømmede sig en enkelt gang da han formåede og gå ind i den side af de store døre som var lukkede. Han lagde hånden over det, for kørte et par gangen hånden over. Det var en tåbelig reaktion, men det virkede til tider. Eugenes stemme lød igen, og han rettede sit blik over på ham. *Favorite topping?* Han overvejede sit svar, og imellem tiden nåede han og høre da Eugene fortalte ham om sine ynglings toppings. Hans smil nåede op til de blå øjne ”No judging here, I like pineapples too. But it’s not my favorite.” fik han så sagt halvt grinene. Han fik kontrol over sig selv igen og gik roligt ned af gangen imod køkkenet. ”Im not really picky when it comes to food, or in this case topping on a pizza. But if I had to choose a favorite.” Han kløede is gen smule eftertænksomt på sin hage. ”It must be pepperoni!” erklærede han så endelig med et charmerende smil.

Eugene havde egentlig ikke et problem i at give sit navn ud - heller ikke selvom det på sin vis havde været lidt af en befaling. Men hey - det var vel meget relevant at vide hvad hinanden hed nu hvor der skulle spises pizza i selskab med hinanden. Han lod blikket hvile mod Charlie et øjeblik. Utroligt som en stemning kunne springe fra det ene til det andet på hvad der virkede som en minimal mængde af tid. Han kneb kort øjnene lidt sammen før han så bare trak lidt på den ene skulder. " Suits me - I guess thats a good thing. " Sagde han så bare lidt før han kort rodede sig lidt i håret Der gik dog kun et øjeblik før han kort bare trak på skuldrende og fokuserede et øjeblik på at finde vej mod køkkenet. Ikke at det var besværligt at finde, men engang imellem krævede det altså alligevel en stedsans at finde rundt på skolen her. Han skævede kort mod Charlie - kunne ikke helt lade være med at smile lidt skævt som han formåede ikke helt at komme helskindet gennem dørene. Eugenes blik gled frem igen.

" You're a rare one - pineapple haters wander everywhere." Sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Han rettede sig kort lidt op før han så nikkede en smule. - Dog en nikken som blev til en svag rysten på hovedet. " Unbelieveable - Now I'm the one judging.. Out of aaaall the meats - you pick pepperoni.. Is it even a real meat tho'?" Spurgte han så bare lidt med et lille grin før han lod hovedet glide lidt på skrå. Hans blik var fæstnet mod Charlie et øjeblik. " But I might disappoint you then - I'm not planning on making pepperoni pizza - unless the kitchen magically have the good kind of pepperoni.. " Sagde han så lidt og lod et øjeblik blikket flakke frem af gangen. De nærmede sig allerede.
" Why haven't I seen you around? What classes do you have? " Spurgte han så lidt og rettede blikket tilbage mod Charlie før han skubbede døren op - holdt den denne gang. I en ubevidst venlig gestus for at fyren her ikke skulle komme mere til skade med de døre der. Selvom det et eller andet sted var en smule underholdende. " Considering you entered the library - you must be somewhat an interesting person.. " tilføjede han så kort efter - hvor nørdet det så end kunne lyde. Men i realiteten var det præcis sandheden. Eugene havde for vane at finde de spændende personer på biblioteket - eller i byen. Men mange andre havde han simpelt svært ved at komme godt ud af det med. Selv i dansestudiet kunne det være svært. Men der var han i sidste ende også lidt en arrogant nar. Så det var måske der mysteriet blev løst på det punkt.

Han havde ikke dømt Eugene med hans annanas valg, og nu havde han dårligt ting at sige om hans pepperoni valg. Ikke at det var fordi han virkede som om han dømte ham, men han skulle da lige udtrykke sin utilfredshed. Han sendte ham bare et skævt smil "You said it youself. Im a rare one" Han vidste ikke hvad det var ved pepperoni han så godt kunne lide, men der var nu noget over det. Han havde altid kunne lide det, dog var han ikke til de der billige nogle, det skulle være den rigtige.  "Your the cook, you deside. Besides im a bit picky when it comes to pepperoni. As you said, it needs to be the good one." Han trak så let på skuldrene med et smil på sine læber.

Hans kinder fik en let rosa farve som døren blev hold for ham. Han kunne ikke lade være og tænke at det var pga hans klodsede opførsel tidligere. Han tog sig ubevidst til armen som han gik igennem døren som Eugene holdt for ham. "Well Im still rather new here. But to answer your questions I have running, fencing and History." Han havde sendt ham et forsigtigt nik som tak. Han var ikk helt sikker på hvor interessant han var. Han havde aldrig fundet sig selv synderligt interessant og han trak derfor let på skuldrene inden han forsætte med at snakke "Im not sure I would call myself interessting." Han var vel ganske almindelig var han ikke? det var ikke fordi han rendte og zappede folk, for så at true dem til at hjælpe ham. Han smilte lidt over sine egne tanker og kiggede så over på Eugene. "Have you been here for a long time then? I mean the school you know.. " han kløede sig en smule akavet i håret. "You seem to know excatcly where we are going, and I will be honest. I already feel a bit lost. Im not the best at, well.. it would sound weird so say finding the way, but I dont know what else to call it." hans ene mundveg krøb op i et skævt smil, som han en smule forlegent kiggede på fyren han fulgtes med.

Så kunne han håbe på der var noget i køkkenet der var værd at smide på en pizza - overraskende nok plejede der faktisk at været et stort udvalg af ting. Men på den anden side var der også en del elever på skolen med forskellige smagsløg der alle skulle tilfredstilles - så det at finde topings til en pizza ville nok ikke blive det store problem. Han skulle nok få fremstillet noget lækkert. I sidste ende sikkert meget bedre end hvad pizzafyren havde bragt med.
" Define 'rather new' " Sagde han så lidt og lod blikket hvile mod Charlie et øjeblik. Hvad der gjorde en person interessant var meget forskelligt. I mange tilfælde var det interesser og den passion man så havde for det der fangede Eugenes opmærksomhed. Eller hvis man bare var noget ud over det sædvanlige - og dog.. Her omkring var det lige før det var sværere at finde nogen som stadig havde forstanden intakt end det var at finde det omvendte. Eugene kunne vel på sin vis ligge lige i midten. Han havde sine øje blikke. Rettere, så var han linje meget ujævn - som for lidt siden i biblioteket. " But since we have history together - well that means I've been blind for a while - obviously.. " Sagde han så lidt. Han havde ikke lagt mærke til fyren her. Men selvfølgelig, hvis han sagde han var ny? Så var der vel grænser for hvor mange undervisnings timer han kunne have nået at være til.

" Weeell - not that long, but.. a while.. Or maybe time just passes way to slow for me to notice that years only appears as weeks.. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han smilede lidt skævt. Der var noget om det - Eugene var gammel, men selv sin alder havde han stoppet med at tælle - hvorfor så tælle dage, uger og måneder man brugte på skole? Naah - spild af tid. Ironisk nok.
" But no - actually.. " Sagde han så lidt før han kort lod blikket glide rundt men rettede det så frem igen. " I have no idea where we're going.. But I think we're somewhat heading the right way. " Sagde han så bare med et kort grin og en rysten på hovedet. Sandt nok dog - lige om hjørnet dukkede døren indtil køkkenet op. Hvilken Eugene selvfølgelig trissede hen til få øjeblikke efter og endnu engang åbnede og lod Charlie smutte ind først. Det var ikke her der var mest liv. Folk virkede til normalt at fange spisetiderne hvor der faktisk var blevet lavet mad - eller også bestille udefra eller sådanne ting. Ikke at der aldrig var andre her - men det skete oftere at man stod her alene end flere. " I do have this 'finding way life hack' if you wanna know something somewhat secret.. " Sagde han så bare med et lille smil.
" Use your nose.. It helps alot more than you think. " Sagde han så bare og strejfede kort sin næsetop med en finger. Ikke fordi Eugene var så heldig at være en race med god lugtesans - men det betød ikke at han ikke havde stolet på sanserne når vejen nærmest virkede umulig.

Han lagde hovedet ganske lidt på skrå, og tog hånden til hagen som han overvejede hvor længe han havde været der nu. Han trak så lidt på skuldrene og sendte Eugene et smil ”I would say around 3 weeks or so.” Han kunne ikke lade være og rødme en smule som Eugene sagde han havde været blind, ikke fordi han blev genert, nej fordi han heller ikke havde lagt mærke til Eugene. Han kløede sig en smule forlegent på den ene arm ”Well to be honest, I haven’t noticed you either. And I tend to. You know stay out of sight. Less problems that way.” indrømmede han så. Det var ikke løgn, han forsøgte ikke og sige for meget I timenerne, og han havde mest af alt siddet nede bagved og undgået for meget opmærksomhed.

Hvordan kunne han ikke vide hvor længe han havde været her? Okay fair nok ikke og vide ned til bestemt antal uger eller dage, men var det 1 mdr, 1 år, 3 år? Han måtte da vide det. Charlie havde svært ved og forstå hvordan han ikke kunne. Måske hans sind var mere rodet end han først havde antaget.
Han havde troet at Eugene vidste præcis hvad retning de skulle gå, det var i hvert fald det indtryk han havde fået indtil nu. Han stoppede derfor op en smule bekymret, og kiggede på Eugene med et løftet øjenbryn. Men da Eugene bare fortsatte ufortrødent, skyndte han sig at løbe op og indhente ham. Han fik en smule dårlig samvittighed for ikke at have troet på han kunne finde det, nu hvor han holdt døren for Charlie og han gik ind i det der var køkkenet. Han sagde dog ikke noget, sendte bare et smil som tak. ”At least your better at it than me. And my nose? I don’t think I can trust it to find the way. I cant smell anything different in here.” tilføjede han som han stak næsen en smule mere frem for at forsøge og dufte. ”nope nothing..” sagde han så med et drilsk glimt i øjet.

Han fortsatte ind i køkkenet, og kiggede imponeret rundt. Det var et ret stort køkken, men okay med så mange elever og lærer, det var nødt til at være stort. Han lod hånden køre over det ene køkkenbord og stoppede så og kiggede på Eugene. ”Do you need help with anything?”

" Thats... " Han overvejede det kort et øjeblik før han så bare trak lidt på den ene skulder. Om det var kort eller lang tid vidste han ikke helt. Helt kort tid var det jo egentlig ikke. Han rettede sig kort lidt op før han så bare trak lidt på den ene skulder. " Okay - we can fit that in in the 'new at this place' box - one more week and you're and oldie - juuust like so many others. " Sagde han så bare med et lille grin før han kort overvejede det endnu engang. Men det var altid noget at samvittigheden ikke kunne trykkes ved at Charlie huskede Eugene fra undervisningen når det på ingen måde galt den anden vej rundt. Han rodede sig kort i håret før han lod blikket glide rundt. Da Charlie altså havde besluttet at smutte ind gennem døren. Eugene kunne ikke helt lade være med at smile lidt skævt.
" You just need to trust it - no one wants to help you find your way if you dont trust them.. " Sagde han så bare med et kort mindre trak på den ene skulder. Okay det passede måske ikke helt - en blind mand kunne ikke nødvendigvis se bare fordi han stolede på sine øjne. Og dog - måske var det i virkeligheden bare tankerne der dræbte håbet lidt.

Eugene tøvede ikke et øjeblik og vidste præcis hvor han skulle finde hvad han skulle bruge til at kaste ingredienserne til en pizza sammen. Han åbnede et køleskab og rev nogle ting ud - kun for at gøre præcis det samme med et skab. Først der rettede han blikket op mod Charlie og holdt det der et øjeblik.
" Help? No no no.. My cooking is my cooking. Unless you believe you can impress with an even better pizza.. Then just stay there and look pretty.. And don't run out on me, that would be more than just rude. " Sagde han så lidt med et kort skævt smil før han snuppede nogle ting og begyndte på den madlavning der nu havde været planen længe nok.
" Tell - what in the world do you find interesting with running? You any good - fast? or whatever you call it.. " han rynkede kort panden lidt, dog holdt han blikket ned mod det han lavede og slog det kun op mod Charlie engang imellem. Han kendte sig selv godt nok til at han bare ville ende med kun at føre samtale og ikke lave noget med hænderne, hvis han forsøgte at fokusere for meget på fyren. I princippet var der en masse Charlie godt kunne hjælpe med. Men det var ikke engang, så længe han ikke smuttede og fratog Eugene sit selskab, så var det egentlig helt okay.

Han var sku lidt speciel ham Eugene. Men hvis man så bort fra den der lidt morbide tankegang, og det at han havde zappet en anden, well så var han sku egentlig okay, man kunne næsten sige han var flink nok? Desværre så gjorde den morbide side, at det ikke var det stærkeste indtryk Charlie havde af ham. Han forstod heller ikke helt den der med at stole på hvad vej han skulle, det hjalp bestemt ikke ham, han ville stadig fare vild. Nogle gange var han overbevist om at han ville kunne fare vild i et kvadratisk tomt rum. Han besluttede sig derfor for ikke og kommentere mere på det. Ja det var det klogeste lige nu!

Han betragtede roligt Eugene som var i fuld gang med at finde alle de ting han skulle bruge. Han havde vist gjort det før. Et lydløst og lettet suk forlod ham som Eugene bekendtgjorde at han ikke skulle have hjælp. Det var da ikke fordi han ikke ville, altså han kunne godt hjælpe, men det var ikke hans stærke side, madlavning. Han kunne de mest basale ting, han kunne da koge pasta uden at det brændte på, men han havde bare aldrig haft brug for at lære de ting. Han var derfor begyndt så småt, men at teste sine evner i et køkken med en han lige havde mødt, hell no. Han grinte også bare lidt over den sidste del som han trak sig selv op og sidde på et tomt køkkenbord. ”No running, just don’t.. zap me.. okay?” sagde han så med et skævt smil på læberne.

Hans blik vandrede rundt i køkkenet, prøvede og huske det hele, han ville måske selv skulle herned en dag, det ville være praktisk og have bare en smule viden om hvor tingene var. Eugenes stemme hev ham ud af hans systematiske gennemgang af køkkenet, og han vendte med det samme blikket over på ham. ”I think I’m decent? Honestly i just do it because I feel free when doing it. It’s kinda like flying, but I can do it without people freaking out over my wings. That’s the main reason I guess?” sagde han med et let træk på skuldrene. Han var egentlig ikke helt sikker på hvad det var, der gjorde det så fantastisk. ”Why dance?” Det fløj bare ud af ham, og han indså hurtigt det havde lydt helt forkert og han kløede sig nervøst i håret. ”Its not because I think its… wrong or.. well.. Arhh.. What I mean is… I just… its not what I expected.” fik han så endelig sagt, lettere rød I hovedet.

" I'll try.. " Sagde han så bare, dog med et drillende smil om læberne. Han havde ikke planer om at zappe sit nylige selskab. Desuden skete uheldene også mest når der kom noget uventet på hans vej - eller han tænkte for meget over ikke at gøre det. En lidt ond cirkel. Angst der udviklede mere angst og pludselig var man fanget som en overfyldt energikilde. En farlig en af slagsen - hvert fald hvis man spørge Stephen. Eugene overvejede et kort sekund om fyren måske stadig bare lå på gulvet på biblioteket. Men lige så hurtigt som tanken havde strejfet ham. Forsvandt den igen. Mens hænderne arbejdede på højtryk for at få kastet en pizza dej sammen. Det tog ikke lang tid - men den skulle helst lige stå et øjeblik før den blev rullet ud. Så det var hvad han gjorde - smækkede et fugtigt viskestykke hen over før han rettede opmærksomheden tilbage mod Charlie - nu endnu mere end før.

Han lod hovedet glide en smule på skrå før han rettede sig lidt op. " I guess that makes sense.. Actually.. But umm.. Your wings? What are you? Did I ask that already? I hope not... " Han 'kløede' sig kort i panden med bagsiden af sin hånd før han så bare trak lidt på den ene skulder. Med det samme var han på vej i alle retninger af racer der kunne have vinger. Men i sidste ende nåede han hele tiden tilbage til den mest åbenlyse. En engel - men inden han kastede omkring sig med muligheder ville han da gerne lige lade Charlie svare selv. Ikke at der var noget over fyren som ikke talte for at det var en mulighed. Han så godt ud - virkede rimelig uskyldigt som Eugene havde forestillingen om at næsten alle engle var. Hvad mere kunne man pointere? Venlighed.. Yea - den var også et ret stort faktum. Selvfølgelig kunne Eugene også have mistænkt ham for at være præcis som ham selv - men han havde nu alligevel tilbragt nok tid med feer gennem sit liv til at vide at det ikke var tilfældet.
Eugene lænede sig en smule mod bordpladen før han så bare trak lidt på den ene skulder. " Well - I'm a sucker for history, stories and pretty much words in general. Even sign language.. Dance is a way of telling stories without words, but with your body. - And ofcourse look like a goddess while doing it.. " Sagde han så bare med et lille grin før han rystede lidt på hovedet. Eugene var god til mange ting - men dans var nok det han levede mest for. Han havde så også gjort det så længe han kunne huske.

Okay, han ville prøve? Han håbede da virkelig ikke han ville zappe ham, men selvom han smilede, så vidste han ikke helt om han skulle stole på det. Han rømmede sig derfor bare lydløst, og kørte en hånd igennem sit hår. Han betragtede bare Eugene uden og sige noget. Han så ud til at have fuldt styr på det han gjorde, og han kunne ikke lade være og smile lidt. Måske han skulle prøve og blive bedre til at lave mad. Ville Andrew kunne lide det? Han bed sig selv i læben, hvorfor tænkte han på ham nu?

Han kiggede hurtigt på Eugene. Shit han havde talt over sig. Hvorfor havde han fortalt ham om sine vinger? Nej nej nej, det var ikke så godt. Fuck.. hvordan kom han ud af den her? Nervøst bed han sig i kinden. Der var ikke noget og gøre, han sukkede opgivende. Han skulle lærer og holde sin mund. ”I’m an angel. I thought it was pretty clear with the whole healing part.” han var godt klar over ikke alle engle healed, men hvordan skulle han ellers komme ud af den her kattepine han havde sat sig selv i? Det var bedre bare og fake den! Ja det var det! Nu var det i hvert fald det han havde gjort. Han kunne dog ikke rigtig styre de let røde kinder som endnu engang viste sig.

Hans blik hvilede på fyren som nu stod lænet imod den bordplade han selv sad på. Hmm Historie, well det var et dejligt fag, han kendte det selv alt for godt. Han prøvede og forstå det han sagde med dans, at det var en måde og fortælle en historie på. Men han måtte erkende at han ikke rigtig forstod det. Men okay, han lignede også en eller anden fisk på land når han forsøgte og danse. Nope, dans var ikke hans ting. Han trak lidt på skuldrene, et smil på hans læber ”To be honest, I have no idea what you mean. Or well. I can see what you mean, but I don’t.. well get it? You know?” han forsøgte og forklare sig, men han var ærligt ikke sikker på det gik helt så godt.


//Sorry det tog så lang tid med svar. været i Charlie dødvande. er vist stadig lidt men fik svaret <3

" Some demons have wings too you know.. " Sagde han så bare og lod blikket flakke hen på Charlie mens et drillende udtryk smøg sig over hans ansigt. Selvom der måske var noget om snakken. I de fleste tilfælde når folk havde vinger ville man gå ud fra de var engle. Og dog, det kom vel an på hvilken tankegang man sådan lige gik rundt og havde. Han kunne også have været shapeshifter af en art.
Utålmodigheden meldte sig allerede - dej kunne godt lige lære at hæve bare en smule hurtigere. Men han rettede sig i stedet bare lidt op, før han endelig vendte opmærksomheden tilbage mod Charlie - denne gang med et meget overvejende blik. Måske næsten dømmende. Det forsvandt dog et split sekundt efter og han rettede sig op.
" Maybe you just haven't seen the right show. Let me just give you an example.. " Han blev stille et øjeblik mens han stod lænet mod bordpladen.
" I... Don't know how to explain it.. " Sagde han så bare kort efter og rynkede kort næsen lidt. Der gik et øjeblik før han rystede lidt på hovedet. " Maybe if.. " Han trak lidt på den ene skulder. Han skævede lidt mod Charlie før et skævt smil bredte sig over hans læber.

" Imagine being an artist, painting - you enjoy painting, but at the same time you love watching people admire your work. Or like christmas.. or sex, you get just as much pleasure in giving as you do in receiving. Unless ofcourse it's totally crap and not good at all, then you might be disappointed - and thats why you probably just havent felt or seen the perfect performance. " Han smilede bare lidt skævt før han kort rettede sig lidt op igen.
" Like this pizza - I love making it, hopefully you'll enjoy it just as much. " Han skævede kort mod skålen før han snuppede den, mente at nu var det nok. Det skulle i ovnen. Der var ingen grund til at vente mere nu. Så ud på bordet kom dejen så det kunne formes til en pizza - fyldes med ingredienser og komme i ovnen.

Vent, havde han troet han var en dæmon? Han havde da ikke gjort noget der på den mindste måde mindede om dem? Det var ikke fordi Charlie troede at alle dæmoner var onde, men, lad os være ærlige, de fleste var. Det var den opdragelse han havde fået, og de få han havde noget og møde siden han forlod sit barndomshjem havde blot understreget den opdragelse. Han krøb nærmest sammen af det nærmest dømmende blik der blev sendt imod ham, men da det forsvandt slappede han en smule mere af. Han betragtede roligt Eugene som ville forklare sig, men der skete ikke rigtig noget, og han fandt da også snart ud af hvordan. Det var måske ikke så nemt og forklare alligevel.

Han kørte en hånd igennem sit hår, og skubbede derved noget af det blonde hår væk som var gledet ned i hans øjne. Vent, sagde han sex? Charlies kinder blev igen røde, faktisk så var det hele hans ansigt der tog farve, og han mærkede varmen det havde givet i hans kinder. Fuck han vidste jo intet om de ting. Han tyggede nervøst på sin læbe, kiggede væk, over på nogle skabe. De var ikke just interessante, men det var lige nu bedre end at kigge på Eugene. Han sank en klump før han valgte og svare "I... I.. Wouldn't be able to say." han havde ikke lyst ti lat fortælle fyren han var jomfru, at han aldrig havde kysset nogen! "I've lived a lot of years away from, well a lot of things. Maybe that's why I don't get it entirely. But I am sure I Will enjoy the pizza non the less."

Han havde endelig drejet blikket over på Eugene igen, og betragtede ham roligt som han fortsatte med at arbejde med pizzaen. "Maybe I should try and watch you dance? Maybe that would help me understand what you mean?" havde vidste ikke om det var et dumt foreslag, men lige nu så var det sådan han bedst kunne forestille sig at han kunne finde ud af hvad han mente.

Intet mere underholdende end at se fyrens reaktioner hver gang det nærmede sig emnet af hvor godt han så ud - eller nu også noget med sex. Han kunne ikke lade være med at more sig over det. Farligt, måske han ville ende med at køre meget mere på det emne, kun for at få fyrens reaktioner frem. Eugene kunne ikke lade være med at smule skævt før han så bare trak lidt på den ene skulder. " What wouldn't you able to say? Isn't there anything you find enjoyable? I mean.. Guilty pleasures? What gets you down and dirty? - Or maybe just something that makes your head spin like crazy? " SPurgte han så lidt og lod nysgerrigt blikket hvile mod fyren.
" Besides this pizza ofcourse.." Tilføjede han så bare med et lille grin før han kort overvejede det lidt. Han skævede lidt mod ovnen, men rettede så bare blikket lidt tilbage mod Charlie igen.

" But sure.. I'll dance for you.. " Sagde han så bare med et lille grin. Han fik endelig kastet pizzaen i ovnen - hvilket betød mere ventetid. Han overvejede det et øjeblik før han så bare rettede sig lidt op. " Some day - or later.. Or some day. " Sagde han så bare med et lille grin. Ikke fordi nu ikke ville være et godt tidspunkt - måske var det bare mere sådan.. Lysten til pizza der vandt over at han faktisk ikke rigtig kunne se en danseopvisning ske på nuværende tidspunkt. Selvom det ville have været perfekt tidsfordriv mens de ventede på at pizzaen var færdig. Eugene kunne dog sagtens finde på en masse andet at snakke om som ville kunne slå tiden ihjel - hvert fald for ham selv.
" okay question! " Sagde han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen. " Can you heal like - anything? Or does that ability have a limit? " Spurgte han så og lod hovedet glide lidt på skrå. Han rettede sig lidt få øjeblikke efter men smuttede så hen for at tjekke om der skulle være flere ting i køleskabet der skulle bruges - topping. Men nej, det virkede vidst til at hvad der var at arbejde med, var hvad der var kommet på pizzaen.