My bad! ~ Charlie

Der var ret så stille den onsdag på biblioteket. Ikke mange besøgte stedet, og de fleste holdte sikkert også deres pause et helt andet sted. Men ikke Valerie. Hun elskede at være omkring bøger og brugte en del tid på biblioteket. Om det var bøger til sine fag, bøger om vintage og retro, bøger om fortiden, bøger med opskrifter i. Hun brugte bøger til stort set alting. Hun elskede dem. Deres udseende, deres dufte, alt nærmest. Men i dag var anderledes end de mange andre dage på biblioteket på Akademiet. Fordi Valerie var ikke hvem som helst. Nej. Hun var klodset og brugte ikke altid hovedet på den smarteste måde. Ikke med hensyn til, hvad hun kunne klare og hvad hun ikke kunne klare. Eller hvad der lige var smartest i den her situation.
Fordi Valerie havde brug for en bog helt oppe på en af de mange reoler. Hun havde derfor selv fundet sig en stige. Tasken stod på gulvet ved siden af, for den fik hun nok ikke brug for. Hun kravlede herefter op ad stigen og begav sig imod bogen. Det sjove var, at hun ikke engang var sikker på, om det var den bog, som hun gerne ville have eller som hun ledte efter. Men hun ville bare lige kigge på den og se, om den kunne være noget. Hun prøvede. Det gik fint indtil videre, og hun kom længer og længere op. Desværre havde hun spottet bogen helt oppe på reolen, så helt op skulle hun altså.
Men planen gik overhovedet ikke som forventet, og stigen gled pludseligt. Valerie skreg højlydt, da hun pludseligt endte på gulvet med stigen over sig. Idet hun væltede, røg et par bøger med ned i faldet og over hende. Det dunkede i hendes hoved, og hun havde nok muligvis forslået sig. Ikke slemt, der var ingen blod, men hun havde ondt som bare pokker. I sin arm, sit hoved og sit ben. Bogen fik hun aldrig. Stigen skubbede hun væk fra sig, og hun lænede tilbage imod reolen bag hende. Det eneste der lige manglede var, at reolen ville falde over hende - men dette skete altså ikke, gudskelov. Dog sad hun og klynkede fra sig. Prøvede at komme op på benene igen, men det lykkedes hende ikke.

Påklædning

Charlie sad I en af de få bløde stole der var på biblioteket. Han havde fundet en krimi, noget andet end de mange lærebøger han efterhånden skulle igennem. Det var begyndt og være en smule hårdt kun og læse det. Krimi var normalt ikke hans kop te, men alligevel var det det han havde fundet.
Han var dybt begravet i bogen og bemærkede ikke noget omkring ham. Et par elever gik forbi, han lagde slet ikke mærke til dem. Han var dybt optaget om detektiven Jones, som var i fuld gang med at opklare nogle massemord der var sket i hans by. Han bladrede en side og trak benene op under sig, som han nåede noget spændende. *Jones hørte en lyd og han gik roligt ned af gangen. Hans pistol holdt han i udstrakte hænder, var det morderen der var kommet igen? Jones sank en klump, og da han drejede om hjørnet…* længere nåede han ikke før et kæmpe brag lød igennem biblioteket, og Charlie som var helt væk i bogen hoppede og formåede og vælte både ham og stolen bagover i ren forskrækkelse.

Han kom hurtigt op og stå og mærkede hvordan hans hjerte hamrede voldsomt i hans bryst, som forsøgte det og springe hans brystkasse og stikke af. Han kiggede hurtigt rundt og indså der ikke var noget og se. Han slappede en smule mere af, men i samme nu ramte en følelse ham, smerte. Det var ikke hans egen, men nogen i lokalet. Han rejste stolen i pendul fart, og med en lukket bog, skyndte han sig ned imellem gangene. Han hørte noget mere larm, og gik i den retning. Det var ikke mere end et par reoler henne, og han fik øje på en ung kvinde som sad imellem nogle bøger op af en reol. Det var hende det kom fra. Han rystede på hovedet og forsøgte og stoppe sin evne, men det lykkedes ikke rigtig. Han kiggede på hende igen kun for at se hvordan hun prøvede og komme op at stå men mislykkedes. Han nåede ikke rigtig og tænke før han små løb derhen. Han smed sin bog på bordet og bukkede sig ned, og før hun fik chance for at reagere tog han hendes arm, og lagde den om hans skulder. Hans arm blev lagt om livet på hende, og han hjalp hende op og over på en stol. Det var først da han havde fået hende til at sætte sig, at han kiggede op på hende. *for tæt, for tæt….* hans kiggede direkte ind i hendes blå øjne, han sank den klump der var i hans hals, som han stadig stod der, en hånd på hendes der var om hans nakke, og med sin anden arm stadig om hendes liv. ”Wow….” Han indså sine ord for sent, og nærmest på et sekund fik han røde kinder og fik trukket sig væk. *Wow.. du kan ikke bare sige wow! Hvad fanden er der galt med dig, nu tror hun sikker du en eller anden tosse. For helvede Charlie* han gav sig selv en verbal overhaling, før han endelig kiggede på hende. Han kløede sig genert i håret ”uhmm Jeg mener.. Er du okay?” Hans evne var stoppet med at virke, men han var lige nu for genert og akavet til overhovedet og bemærke det.

Valerie fortsatte sin klynken. Det gjorde ondt over det hele. Det var da også noget af et fald. Kort men langsomt kiggede hun op imod reolen med bøgerne - med de bøger, som var tilbage. Hun sukkede for sig selv og vendte blikket nedad imod sin arm, som hun holdt om med sin anden arm. Pludseligt mærkede hun noget, og hun begyndte langsomt at komme på benene. Valerie mærkede et par stærke arme omkring sig og hendes gode arm blev løftet om bag en skulder af en fyr - dét kunne hun godt fornemme. Hurtigt så hun op og betragtede den mørkhårede fyr, som hjalp hende hen til en stol at sidde på.
"Ow. Tak," Sagde hun og kiggede op på ham. De fik pludseligt øjenkontakt, og hun kunne ikke lade være med at rødme svagt. Hurtigt så hun ned igen. Hvor var det dog flovt. Han var pæn, og hun var tilskadekommende. Tænk at han lige havde brugt sin tid på at hjælpe hende hen på en stol. Her kunne hun sidde meget mere behageligt, end blot op af reolen, som jo egentligt lige havde formået at vælte hende for så at lade dens bøger ramme hende i hovedet bagefter. Der går måske lidt tid, før hun alene dukker op her på biblioteket igen. Valerie kiggede op på fyren igen. Han var virkelig pæn. Og selv han virkede også en anelse flov nu. Genert. Hun sendte ham et smil og nikkede så. Helt ynkelig ville hun heller ikke ligne.
"Ja, det tror jeg. Ja, det er jeg. Mener-det er jeg," Fastgjorde hun så til sidst. Nej, hun havde ondt. Hoved, arm og ben. Men det ville hun ikke direkte sige. Hvis der var noget, som Valerie ikke var god til, var det at vise sine svage sider. Hun ville helst bare ligne en selvstændig ung kvinde, som havde styr på alting i livet. Ja...hvis det bare var sådan.

Som han stod der helt akavet og kløede sig i håret, hørte han hende svare på hans spørgsmål. Hun sagde hun var okay, men han kunne godt regne ud det havde gjort ondt. Men man kunne vel også være okay selvom det gjorde ondt? Så længe det ikke var overdøvende voldsomt smerte. Det var i hvert fald hans overbevisning.

Han stod lidt for længe og kiggede på hende før det gik op for ham. Han rømmede sig hurtigt ”Det var noget af et fald. Du bør nok holde øje med om du får kvalme eller bliver svimmel. Altså du slog jo hovedet, du kan have fået hjernerystelse? Måske du skal hen til sygeplejersken eller hvad det nu hedder her på skolen.” Han sendte hende et smil, og begyndte så langsomt at samle bøgerne op. Han havde brug for at lave noget andet end at stå og glo på hende, det ville hun nok også sætte pris på. Han satte dog ikke bøgerne op i reolen til at starte med. Han samlede dem bare op og lagde dem på bordet hvor hans egen bog lå. De burde stå i alfabetisk orden, dette ville også give ham mere og lave imens han stod her og følte sig super akavet. ”Hvad skete der? Jeg mener…. Jeg hørte et kæmpe brag, og jaa…” han spurgte sådan lidt henkastet på trods af han ikke helt kunne få formuleret det ordenligt. *Smooth Charlie.. Du forstår VIRKELIG og snakke med pigerne…*

Valerie sad og rømmede sig lidt, før hun kiggede op på den mørkhårede fyr. Ganske svagt bed hun sig i underlæben, og kiggede rundt på biblioteket. Men så op på ham igen, da han begyndte at tale. Hun betragtede ham, sådan som han talte. Han lød en anelse bekymret. Det var da ikke så slemt, var det? Nu havde han måske overværet faldet og mente derfor noget helt andet, end hende selv, som blot var faldet en kort afstand. Men hun havde jo ondt og hun ville nødig forværre sin tilstand, på nogen måde. Så hvis hun nu rent faktisk havde en hjernerystelse, så kunne det da være rart at få tjekket op på det. Så igen, hun ikke forværrede det hele.
"God idé. Jeg bure nok få tjekket op på det," Sagde hun så med sin britiske accent og fugtede sine lettere tørre læber. Kort så hun ned og rettede lidt på sin trøje, bare for at lave noget, før hun kiggede op på fyren igen, da han atter talte. Stillede hende et spørgsmål. Ja, hvad skete der egentligt? Hun vidste det faktisk ikke helt selv. Hun ville bare så gerne have fat i en bog helt oppe og det kunne hun jo så absolut ikke få lov til. For så faldt hun ned og slog sig. Med stigen over sig og et par bøger derefter. Super flot. Hendes hoved dunked. Også bare ved tanken om, hvad der mon var sket.
"Der var bare den her bg, som jeg så gerne ville have fat i. Men desværre skulle det ikke være sådan," Prøvede hun at forklare. Det gik ikke. Valerie betragtede fyren. Han virkede en anelse nervøs, eller var det bare hende?

Han var blevet færdig med at samle bøgerne op og lægge dem på bordet, og var straks gået i gang med at sætte dem på plads i reolen. Han havde netop sat en på plads som han hørte pigen svarer på hans spørgsmål. Han stoppede for at lade sine krystal klare blå øjne hvile på hende. ”En bog? Hvis du fortæller mig hvilken så kan jeg hjælpe dig?” Han tog endnu en bog og brugte lidt tid på at finde dens plads i reolen. Han indså dog at nogle af dem der stod der allerede stod forkert og sukkede let opgivende. Han rykkede rundt på dem som stod forkert før han fik den anden på plads.

Han drejede så igen sit blik ned på pigen der var kommet til skade. ”Hvis du vil ha det, så vil jeg godt følge dig hen til lægen eller, sygeplejersken… UHmm altså, uanset hvad det hedder.” sagde han en smule akavet og kløede sig i nakken før han hurtigt greb fat i en ny bog han kunne sætte på plads.

Valerie ømmede sig. Hun gnubbede sine tindinger og lukkede øjnene i. Hun åbnede dem dog igen og kiggede hen på fyren. Hun betragtede ham med sine blå øjne. Sådan som han prøvede at placere bøgerne i rigtig rækkefølge og det hele. Det var også svært, men selv brugte Valerie en hel del tid på biblioteket, så hun var blevet god til dette. Ved du hvad, hun burde da få et studiearbejde på biblioteket, i stedet for nede på baren i byen? Gud, ja!
"Åh... øh..." Hun fortalte ham bogens titel, og bed lidt ned i sin underlæbe. Hun vidste ikke, hvad hun ville med bogen, men den lød interessant og en af hendes venner havde foreslået bogen. Til trods for den var underlig og sær, som han havde beskrevet den, så ville hun gerne se nærmere på bogen. Hvis hun da kunne få fat på den. Valerie kiggede op på fyren, da han talte igen. Hun smilede lidt til ham. Han var sød. Ganske flink, og venlig og høflig. Hun betragtede ham, som han fortsat placerede bøgerne tilbage på reolen. Det fik Valerie til at ligne et ordentligt rodehoved, og det var hun altså ikke.
"Sygeplejersken? Jo, ja. Okay, det må du gerne," Sagde hun så til sidst, og overgav sig. Hun burde nok få tjekket, at hun ikke havde fået en hjerterystelse ud af faldet eller noget andet lignende. Det kunne jo være farligt, og så meget fare turde Valerie nu heller ikke leve i.

Han var glad da hun gik med til og komme til sygeplejersken. Selvom man ikke kunne se nogle skader kunne de dog stadig være der. Han valgte derfor og stoppe med at sætte bøger på plads, det var vigtigere at få hende til sygeplejersken. Han kunne altid komme tilbage, men ellers så var der jo bibliotekarer her. Han sendte hende et smil og tilbød og hjælpe hende hvis hun havde brug for det, men ellers så gik han bare ved siden af hende, sørgede for hun ikke pludselig fik et ildebefindende.

//emnet er afsluttet efter aftale fra begge parter