Trip gone wrong ~ Jusso.

Tid: Hen af eftermiddagen.
Sted: Skoven udenfor Gaia.
Omgivelser: Skoven.
Påklædning: Praktisk men dog flot udendørstøj.
Tilegnet: @Jusso.

Hun havde allerede været på skolen i en uge, den første uge var gået hurtigt med en masse introduktioner, både til fangene, til lærene og de andre elver. Det var faktisk sådan at det ene fag hun tog havde besluttet sig for at weekenden skulle bruges på en overlevelsestur for at ryste eleverne mere sammen. Nu var der selvfølgelig ikke meget overlevelsestur over det når langt de fleste af eleverne havde evner der kunne hjælpe dem så der var blevet placeret en besværgelse over dem alle sammen der gjorde at de ikke var i stand til at bruge deres evner før søndag morgen.
Det gjorde ikke Amber det store men mange af de andre havde brokket og skabt sig noget så voldsomt da deres evner var blevet taget fra dem, men det havde jo ikke været en udfordring hvis de havde dem.

Hun klikkede teltstangen sammen og som hun fik banket pløkken ordentlig i jorden havde hun som den første fået rejst sit telt. Let rejste hun sig op i en flydende bevægelse og tog et skridt tilbage for at kigge på teltet. Amber havde en overnaturlig tillokkende aura over sig, selv for et overnaturligt væsen, det var højst sandsynlig hendes fe gener med den interdimensionelle glød hun udstrålede. Hun var klædt i en par beige tætsiddende bukser, en mørkegrøn top og en sort let men dog vindtætjakke samt hun havde en mørke grøn beanie og et par sorte vandrestøvler. Hendes oppakning var allerede placeret inde i teltet som hun kiggede omkring sig. Stedet var utrolig smukt og på trods af at de allerede var godt inde i efteråret var det en af lunere dage.

Lige præcis denne weekend, var den weekend Jusso have besluttet sig for at tage på en længere jagt tur med Alcita. Han travede stille og roligt, så lydløst som det var muligt med nedfalds bladene, igennem skoven, hans jagtbue med pilene i holderen havde han i et fast tag i venstre hånd, og han var iført sit sædvanlige jagt tøj. Alcita holdt sig til hans side, fri for snor som altid på deres jagt ture, og listede stille og roligt frem med ham.

Han kunne godt høre der var andre i nærheden, et stykke til højre for ham, men han var lige pt forholdsvist ligeglad med dem, for han havde fået øje på en lidt yngre hjort et godt stykke fremme mellem træerne. Smilende listed ehan sig tættere på, til han sad halvgemt i en busk der havde mistet halvdelen af sine blade, og Alcita lagde sig fladt ned ved siden af ham med en enkelt hvisket ordre, for at hjorten ikek skulle få øje på hendes hvide pels.

Han tog en af hans pile, spændte buen, og sad nu og ventede på det rette øjeblik. Han sad sådan i næsten et minut, før han endelig gav slip på pilen, der ramte hjorten i det ene bagbens 'knæ'. Det begyndte at løbe afsted i panik, men meget ustabilt da det blev ved med at støde ind i træerne, med pilen der effektivt blokerede dens knæled.

Lige idet pilen ramte, sprang Jusso op og afsted efter den, stadig med buen hævet for at affyre et andet skud når han kom tættere på, Alcita lige i hælende af ham, klar til at springe afsted for at holde byttet nede hvis han bad hende om det.

// han har dog ikke det der for munden eller dækket sit hår, da hans hår jo er mørkebrunt og derfor blender fint ind i efterårs farverne xD

Hun var gået i gang med at hjælpe en af de andre studerende med at sætte et telt op da hun hørte pilen. Med et var hun på benene og de klare blå øjne for rundt omkring dem i skoven, hun prøvede at finde ud af hvor pilen var kommet fra, nogle af de andre elever havde skreget og lyden af et dyr der led havde tydeligvis ikke beroligede nogen af dem.
Da hun hørte skridtene satte hun afsted efter dem uden at tænke længere over det. I det fjerne kunne hun høre en af lærene kalde efter hende men hun blev nødt til at finde ud af hvad der foregik, også selvom det måske ikke var den smarteste idé eller logiske for den sags skyld.

Det tog hende ikke lang tid at indhente dem, hun så en ung mand, sammen med en kæmpe hvid schæferhund samt en ung hjort som de vidst havde nedlagt. Amber lod blikket glide over manden der stod lidt længere fremme, var det den hjælpelære der skulle mødes med dem herude, ham der skulle hjælpe dem og lærer dem mere om at overleve i naturen samt ja, generelt bare mere om naturen omkring dem. I så tilfælde, hvad lavede hunden der og hvorfor søren var han i gang med at jage hvis han skulle være en hjælpelære, burde han så ikke have været tilbage i lejeren for at hjælpe de andre lærer eller?
Som hendes klare hypnotiserende is blå øjne studerede ham væltede alle spørgsmålene frem, hun havde dog stadig intet sagt for at give sig selv tilkende men det var jo ikke lige frem fordi hun var listet herhen så han vidste sikkert allerede godt at hun var der.
Lyden af stemmer i det fjerne kunne høres kalde på hende.

Den anden pil ramte hjorten rent i hjertet, og den var faldet om før Alcita og kort efter han selv var henne ved den. han satte sig på hug og tog stille og roligt pilene ud af hjorten, mens han kunne høre skridt bag sig, der standsede lidt væk. Han tjekkede pilene efter - den ene havde hjorten læbet mod for mange træer med, skaftet var for skrøbeligt til at bruge igen, så han knak det af og gemte pilespidsen samt den anden, gode pil. Først da vendte han sig om, og så med et smil op mod hende. "Undskyld hvis jeg forskrækkede nogen af jer. Det var ikke meningen jeg ville nedlægge den så tæt på lejren, men den gik herhenaf, og... Ja. Så var det for sent at ændre på det." forklarede han med et undskyldende smil. Han havde helt ærligt troet at lejren var lidt længere væk, og havde tænkt sig at jage inden han kom hen til lejren, bare for at have en god, stor pose kød til Alcita og ham selv. "Tænkte jeg ville jage inden jeg dukkede op i lejren. Alcita foretrækker hjortekød, og helst råt. Gør du ikke også, tøs?" han kiggede ned på schæferen, der gav et kort, klart gø som svar, og logrede med halen.

Amber lod der is blå øjne glide over dyret som det åndede ud og faldt helt om. Let flyttede hun blikket fra øjnene fra dyret og kiggede så op på ham atter engang, hun lyttede til hvad han sagde. Det var ikke fordi hun var blevet skræmt, hvis det havde været tilfældet var hun ikke løbet efter ham, nej hun var nok tværtimod løbet den stik modsatte retning som nogen af de andre elever sikkert havde gjort. "Jeg tror nærmere det er de andre elever du skal undskylde for,
folk har det med at gå i panik når der pludselig flyver en pil igennem lejeren,
jeg tror endda nogen af dem stak af...", sagde hun inden hun forsatte, "Jeg var nysgerrig og ville se hvad det var så derfor valgte jeg at følge efter dig".
Hun lod øjnene glide over hunden som han snakkede til hende og kunne ikke helt lade være med at smile lidt, hun var en flot hun, det var der ingen tvivl om, en flot hvid schæfer. Smilet på Ambers læber voksede blot da hunden glad begyndte at gø over det han havde sagt. "Godt i fandt noget så, jeg tror det er bedst at jeg kommer tilbage til lejeren, vi skal sikkert ud og finde dem der stak af... De fleste var allerede paniske nok da deres evner blev taget fra dem,
jeg tror ikke pilen har hjulpet", sagde hun med et let smil på læben.

"Den fløj ikke direkte igennem lejren..." sukkede han. Den havde fløjet ca. 10 meter væk fra lejren, men med den kraft hans buse havde, så gav den rimelig meget lyd fra sig. Han satte buen fra sig, op af et træ, og trak en kniv frem for at skinne hjorten og begynde at skære kødet fra knoglerne. Hans bevægelser var præcise, et klart tegn på hvor tit han havde gjort det her før. "Uanset hvad, så undskyld. Jeg..." han sukkede. "Det var nok egentligt mit jagt instinkt der løb af med mig. Jeg behøver ikke være i en anden form for at det sker, trods alt. Det er noget af det de godt kan lide ved mig i politi styrken. Jeg lader aldrig en forbryder undslippe på grund af det," sagde han og trak på skuldrene. "Så snart jeg har skåret det her kød af, så skal jeg nok hjælpe med at finde dem der flygtede." lovede han så med et smil, før han fortsatte sit arbejde.

Efter en ti minutters arbejde var det meste kød skåret af og puttet ned i en pose, som han puttede ned i det ene tomme rum han havde efterladt i sin backpacker rygsæk, netop til hvis han skulle have fået øje på et byttedyr. "Sådan. Leder du vejen? Så skal jeg nok hjælpe med at finde dem. Alcita har ogsåen fantastisk snude, så hun kan også hjælpe." sagde han med et smil, og klappede sin elsked ehund et par gange på siden inden han rejste sig op, igen med sin bue i den ene hånd.

"Med den genlyd der er i skoven kunne du have narret alle", sagde hun med et lettere skævt smil på læben. Det var trods alt rigtig, genlyden pilen havde givet havde fået det til at lyde som om den susede lige direkte igennem lejeren. Amber kiggede på ham med et skævt smil på læberne som hun rettede huden havde på, let gled øjnene over det døde dyr atter engang som hun trådte tættere på. Det virkede ikke til at synet af blod og død havde megen effekt på hende som hun nu stod ved hans side. "Det er nok næppe mig du undskylde overfor, jeg var mere nysgerrig end bange", hun kiggede ned på ham inden hun forsatte, "Så du er en formskifter?", spurgte hun let, han havde let afsløret sig selv og han afgav ikke umiddelbart auraen af at være varulv så det var hendes bedste bud.
Amber nikkede let til det hans sagde og lænede sig så mageligt tilbage op af det samme træ han havde stillet sin bue ved, dog sørgede hun for ikke at ramme den eller røre ved den på nogen måde. Som hun stod der og ventede på han blev færdig lod hun øjnene glide over Alcita, hun var en smuk schæfer... Hun havde altid gerne ville have et dyr, måske nu hvor hun boede på akademiet og for sig selv, i den forstand at hun ikke boede sammen med sin familie mere var det nu hun skulle gøre det?
"Det kan jeg sagtens, der er ikke langt dertil men det er nok en værre gang kaos når vi når dertil", sagde hun med et let grin inden hun skubbede sig væk fra træet og begyndte at bevæge sig tilbage mod lejeren.

"Med den genlyd der er i skoven kunne du have narret alle." Ja, det havd ehun jo nok egentligt ret i. Nærmest alt gav genly di skoven, det var derfor man skulle være så ufatteligt stille mens man sneg sig ind på byttedyrene, og sørge for at ramme rigtigt i først ehug, for elelrs var alle dyrene indenfor den nærmest ekilometer helt klart væk, med det smæld af en lyd en pil nu engang afgav, selvom det idet mindste ikke larmede helt ligeså meget som skuddet fra en jagtriffel. Han havde godt prøvet at jage med dem en årgang, men der var bare en vis charme over buen de rikke kunne overgås, så den var blevet hans foretrukne våben.

"Det er nok næppe mig du undskylde overfor, jeg var mere nysgerrig end bange." Jusso grinede let af det, før han sørgede for at flytte knoglerne fra dyret en smule, så de ville være en smule mere let tilgængelige for ådselsæderne i skoven. "Det var da altid noget. Godt jeg ikke skræmte dig, så. Det ville jo have været synd og skam," han blinkede let til hende, og rejste sig så endelig op, tørrede hænderne af i et lommetørklæde han havde med til formålet.

"Så du er en formskifter?" Ja, det kunne han jo ikke løbe fra, det var nu helle rikek fordi han nogensinde havde prøvet på det efte rhan kom hertil. I Finland, jo, dér skulel han passe godt på med hvem der vidste det, for ellers blev han jagtet. Men her, hvor der var så mange der ikke var mennesker, holdt han det aldrig særlig hemmeligt. "Ja, det kan jeg vist ikke løbe fra, selvom jeg dog kan løbe en del hurtigt i min hovedform," sagde han med et let grin og trak på skuldrene. "Hvad med dig?" det var lidt svært at placere på hende, men han kunne tydeligt lugte at hun ikke var normalt menneske. Lige præcis hvad vidst ehan dog ikke, da han ikke havde lugtet den præcise duft før.

Han nikkede da hun nævnte lejren nok va ren værre gang kaos når de kom tilbage, men, ja, sådan var det jo nu engang. Jusso samlede sin bue op og fulgte stille efter hende da hun begyndte at gå, med Alcite lige ved sin side, ikke engang en halv meter fra ham.