Help me now ! Jusso ( vold indengår )

@jusso

Tid: 00:00
Påklædning: en lyserød hættetrøje og et par let hullet jeans samt flade hvide sko og en sort rygsæk med rose mønster


Lilith havde endnu en fredag aften, været på arbejde efter skole henne på en af de små resturanter, hvor hun var tjener eller det var hvad hun var ansat som, men hun var mere ude i køkkenet, hvor hun hjalp de tre store kokkebasser med at lave opbakningen og samtidig lære at lave endnu bedre mad.
Hun havde haft en god skoledag, der var ikke sket noget særligt så det var fint, og hun var taget direkte på arbejde bagefter, da kokkene manglede hende for der skulle være et selskab senere. De havde som altid hygget sig, fortalt masser af sjove historier fra deres tid i branchen, men de havde også skrålet med på 90 hits og pjattet en hel del.
Dog var hun nød til da selskabet kom, at hjælpe tjenerne med at servere, det var her hendes aften ændre sig, iblandt folkene var en høj stor mand, han havde flere gange prøvede at få øjenkontakt og som aftnen gik havde han drukket mere og mere, når hun gik forbi ham tog han hende på røven, så hun skyndte sig videre.
Da de gik sukke hun lette op, før hun skifte til normal tøj og sagde farvel til de andre, dog takke hun nej til at blive kørt hjem, hun undskyldte med at hun var på cykel.

Lilith trådte ud i natten, hun havde en bange anelse, men regnede ikke med det var noget så hun satte sig på cyklen og valgte at tage smutvejen hjem gennem parken.
Men manden fra selskab havde vente på hende, han havde gemt sig i mørket og da hun cyklede løb han efter hende, han var hurtig måske vampyr?
Men hun så ham ikke, før han stod foran hende og hun styrtede af ren skræk ned fra cyklen, midt i parken men der var ikke andre end dem, ikke andet end lyden af en politibil i det fjerne.
Hun krøb sammen på jorden, hendes knæ gjorde ond men det var det mindst problem, for manden var hurtigt over hende, han tvang hende om på ryggen og trak op i hendes hættetrøje for at få et syn af hende imens han knappe hendes og hans egne bukser op.
Hun var for lammet af skræk til at kunne forvandle sig til dæmonform, den ville heller ikke hjælpe for den var ikke stærk, og hun havde igen evner endnu, det eneste hun kunne var at råbe så højt som muligt " HJÆLLLLLLLP JEG BLIVER OVERFALDET " før hans klamme hånd tvang hende til at holde mund, og hun kæmpe for at komme fri imens han snart var klar til at skulle føre sit lem ind i hende....

Jusso havde haft en rimelig stille patrulje her til aften, indtil videre. Nogle af de sædvanlige husspektakler hvor de mente der kunne være stoffe rinvolveret, og lignende - det var trods alt det hundepaltruljen blev brugt mest til, det og razziaer. Men han var nu også på udkig efte rhvad der eller skunen ske i natten, og kørte derfor afsted i et stille tempo. Han havde specifikt spurgt om en elbil som sin tjenestebil, og havde fået det, da motoren her var så lydsvag at han kunne høre det meste andet der foregik, især med den skarpe hørelse han nu engang havde som formskifter.

Derfor hørte både ham og Alcita Lilith's skrig på samme tid - han sendte sin hund et enkelt blik, og bremsede op. Det he rvar en af de gange hvor det ikke kunne gå hurtigt nok, så menneske form ville simpelthen ikke kunne gøre det. Så tit som han havde gjort det her, tog det ingen tid at komme ud af tøjet og tage den lille rygsæk på, der havde et ekstra sæt i sig til når han transformerede tilbage, hvorefter han bed tænderne sammen og udstod smerten, mens han skiftede til ulve form. han stod lige to sekunder og rystede pelsen ud, samtidig med at han skulle komem sig over smerten, før både ham og Alcita tonsede afsted i retning af det skrig de havde hørt. På den lilel taske var der så også præcis samme symboler som der var på Alcita's vest, så man ikke kunen tage fejl af, at det her var en politi betjent i aktion.

Da de rundede hjørnet til parken, så de begge med det samem hvad der var galt, og Jusso tog føringen idet de begge løb i fuld sprint hen mod Lilith og manden. Dog var Jusso som ulv stadig hurtigere end Alcita, og med en voldsom knurren - da ulve jo ikke kunne gø - løb han direkte ind i manden og bed sig fast i hans arm, for at flå ham væk fra Lilith. Da Alcita ankom, højlydt gøende, bed hun sig fast i mandens ene ben, og sammen fik de slæbt manden nogle gode meter væk fra Lilith.

Lilith havde igen chance, imod den kæmpe mand, hvorfor havde hun ikke fået en evne endnu? det var snart for farligt for hende at gå alene. Hvorfor var hun også så uduelig til at være dæmon, hun virkede mere som en engel eller menneske, end som dæmon, og det var begyndet at blive et problem, på grund af hun samtidig var forførende af natur, det var jo også det manden var påvirkende af, men det var bare ikke voldtægt hun ønskede. Hun var meget følsom på nogle punkter og havde svært ved at vise de rigtige følelser på de rette tidspunkter, den eneste hun kunne styre det overfor var hendes far.
Hun mærkede hans tunge vægt, presse hende ned mod det kolde våde grus, og sten der stak i hende imens hendes knæ gjorde ondt, sær nu hvor han sad nærmest ovenpå det.

Lilith kunne ikke holde tårene tilbage, hun græd som han tvang hende til at tie stille, og som hun mærkede hendes tøj forsvinde fra hendes hud, det gibbe i hende og hun prøvede virkelig at kæmpe sig fri men, hun var lille og spinkel, hendes smidighed hjalp intet imod en kæmpe som ham.
Han lo som han lige skulle til at gå til den, da lyde fra dyr fik dem begge til at kigge mod dem, og hun mærke kort tid efter at mande blev tvunget af hende.
Derefter krøb hun grædende sammen, imens hun med rystende hænder fik lukke sine bukser, og prøvede at få kontrol over sig selv imens de kæmpe mod manden, der pludselig forsvandt i den blå luft.

Lilith fik tvunget sig op at sidde, skulle til at prøve at rejse sig da smerten fra benet gik i gennem hende og hun hulkede igen, imens hun sank sammen, der måtte være sket et eller andet med knæet, hun kunne ikke gå og hun havde slet ikke lyst til at ringe til sin far, for han ville blive rasende.
Langsomt, vendte hun sig mod dyrene nu hvor manden var væk, det måtte være politiet, hun stirrede på dem med skræk og smerte malet i blikket.
" I redet mit liv" fik hun med nød og næppe fremstamme, som for at takke dem begge, den ene af dem måtte være betjent der kunne da ikke være kun hunde?
Hun blev sidden, der var intet at gøre end at vente på de kunne hjælpe hende op, for hun kunne umuligt gå i hendes tilstand lige nu, og hendes tanker var nærmest forduftet, hun græd igen og lukke øjne skjulte dem i hænderen, imens hendes krop skælvede af skræk og kulden da hendes tøj blev vådt af jorden.

Jusso kiggede forbløffet rundt da fyren forsvandt, og det samme gjorde Alcita... Men idet mindste havde de begge fået revet noget tøj af manden, og bidt godt til så der var blod på... Det kunne måske bruges til at finde ham igen og få ham til at stå til regnskab for det her. Han hørte hende da takke dem, og han vendte sig om mod hende, og nikkede blidt til hende. Da han lagde mærke til hun frøs, vendt ehan sig mod Alcita og med nogle få lyde og bevægelser fik han brugt sin evne til at tale med hende, og fik hende til at forstå hvad han ville. Alcita gik derefter hen og lagde sig klos op og ned af Lilith, for at give hende noget varme.

Tilfreds rakte Jusso om på sin ryg med sit hoved, og fik hevet tøjet ud af den lille taske der. efte rhan havde fundet underbukserne vendt ehan sig væk fra Lilith, med benene pladseret i underbukserne, så da han langsomt fik transformeret sig tilbage til meneskeform, kunne han stille og roligt trække dem op i takt med forvandlingen, så der ikke på noget tidpsunkt blev vist noget der ikke skulle vise si offentligheden. Med et sidste støn af smerte og nogle knæk i hans ryg og nakke strakte han sig, før han hurtigt fik det resterende tøj på, og så stod der i sin uniform da han vendste sig om mod hende igen, dog på bare tæer. Han sendte hende et venligt smil som han rakte en hånd ned mod hende til at hjælpe hende op at stå igen. "Er du okay? Han nåede ikke at gøre noget alvorligt, vel?"

Lilith var bare lette over han var væk, hun fortrød hun havde sagt nej til at blive kørt hjem, men hun havde heller ikke regnet med den klamme mand ville vente på hende i mørket. Men han havde ikke været så fuld som han gav udtryk for, det gjorde det hele være for så havde han rørt hende under middagen på røven med vilje.
Hun blev revet ud ad sine tanker, som den mindste af hunden kom mod hende, og lagde sig op ad hende dog uden at røre hendes dårlige ben, hun mærke straks varmen fra den og ryste ikke så meget mere, hun begravede hænderne i pelsen, og holdt sig tæt på den for at føle sig sikker igen, hun var godt chokeret efter denne omgang selvom det kunne været gået mere galt, hvis ikke de var dukket op havde hun måske ikke overlevet.

Hun betragte den anden større hund, som den hev tøj frem og hun så den trække underbukser på, da det så gik op for hende hvad der ville ske, vendte hun blikket bort af høflighed, lod det vende mod hunden på hendes skød som hun let kløede fraværende bag øret.
Lyden af hans smerte, fik det til at gyse i hende, tænk at han gjorde det for hendes skyld, hun vendte forsigtig blikket mod ham, da han var menneske igen.
Lilith blev dog overrasket ved synet, han var en flot mand, uden tvivl og hun tog sig selv i at rødme, før hun så ned ad for at skjule det.

Lilith greb fat i hans hånd, og med hjælp fra ham kom hun op at stå, dog uden at støtte på det venstre knæ, hun tuder ikke gøre det, hun greb fat i hans skulder for at holde balancen imens hun vendte blikket mod ham " nej han nåde ikke noget, ikke andet end at rage på mig under mit arbejde og så her " sagde hun med rystende stemme" øhh kan jeg ikke komme med på stationen ? min far slår mig ihjel hvis han finder ud af dette, jeg vil ikke gøre han urolig " sagde hun tiggende.
Hun ville gøre alt for ikke at komme hjem, det ville være nemt nok at skrive at hun overnatte hos en veninde for så ville hendes far være rolig, ellers ville han stå her inden for det næste sekund.

Åh for satan, hvor han dog hadede det. Det gjorde altid så afsindigt ondt, og et sidste støn af smerte havde da også forladt ham med de sidste knæk i ryggen og især knækket i hofterne, det var altid det der gjorde mest ondt - når hofterne skulle skifte mellem at være til at gå på fire og gå på to ben. Men han var efterhåndne ved at blive vandt til det, det var bare en del af det at være formskifter, og sådan var det. hvis han kunen hjælpe nogen med det, så gik han med glæde den smerte igennem, og det havde jo tydeligtvis hjulpet den unge kvinde her, i aften.

Jusso lagde godt mærke til hendes rødmen, men han kommenterede ikke på det. Han kunne dog godt mærke noget fra hende, mens han hjalp hende op, og som hun lænede sig op af ham. Noget... Tiltrækkende, var vel den nemmeste måde at sige det på? Kunne være det var noget ved hendes race. Hun ville ikke være den først ehan mødte der kunne sådan noget, i al fald. "Selvfølgelig kan du det. Vi skal vist også have set på dit knæ, der." bemærkede han, og kiggede ned på hendes knæ. "Hmm... Giv mig lige to sekunder... Hold fast om min nakke," anbefalede han hende, og bøjede så let i knæene for at få sin frie arm unde rhendes lår, så han kunne løfte hende op med den ene arm der, og den anden omkring hendes ryg.

"Det her er vist lidt nemmere," forklarede han med et venligt smil, før han begyndte at gå stille og roligt hen mod sin bil der holdte rundt om hjørnet, bærende på hende og med Alcita trofast ved sin side.

Hendes natur var forførende, hun kunne ikke gøre fra det, men hun hade det fik for meget opmærksomhed, og folk havde en tildens til at tro de kunne tillade sig at rage på hende eller tvinge hende til sex mod hendes vilje. Hun ville allerhelst bare finde sig en kæreste, en fast partner hun kunne være sammen med, men der var igen endnu der havde fået den chance.
Men ham her var en flot mand, og så følte hun en form for tryghed for han havde reddet hende, hun var en meget tryghedsøgende pige, det kunne hendes far skrive under på, men sådan havde hun altid været og ville nok forblive sådan.

Det var svært for hende at skjule rødmen, hun var ikke så god til at styre sine følelser og kunne ofte komme til at bruge det forkerte udtryk, men det var en del af hende og på en måde vel charmende ? Hun smilede til ham som han snakke om hendes knæ rynke hun på brynet " øhh kan vi ikke kigge på det i morgen? " spurgte hun, trætheden var svær at kæmpe mod og hun ville ikke sidde på en skadestue nu, heller efter at have været på stationen, hun kunne jo altid få far til at hende på skadestuen, dog skulle han ikke kende sandheden det var vigtigt.
Lilith så underne på ham som han snakke igen, og hun nikke så før hun fniste lidt som han løfte hende op, og bar hende afsted, han var stærk og hun lagde sine arme om hans nakke da ham bad hende om det, det gjorde hende intet for så kom hun helt tæt på ham og lod sit hoved hvile mod hans hals.

Lilith var special men smuk som en gudinde, men skrøbelig på så mange punkter " hvad hedder du ?"spurgte hun mod hans hud, hun kunne ikke lade være han var en flot mand, og han havde reddet hende, hun tillod sig at snuse til ham og hans duft var god, hun kunne fornemme han ikke var en ond mand, han var god og hun var fascineret af ham " sove" mumlede hun lidt utydelig til ham før hun gabte igen mod hans hals, uden omtanke putte hun sig mere ind mod ham, hendes ene finger nusse hans hår blidt i nakken.

Jusso smilede blot da han så hendes rødmen - han havde godt set det før, men han affejede det bare som værende det lille 'hero worship' mange fik når sådanne ting her var sket, og ikke så meget andet end det. Han hørte god thvad hun sagde, og rynkede let på øjenbrynene. "Er du helt sikker på du ikek vil have det tjekket nu? Jeg kan eventuelt se på det, først? De giver os alle kurser i forskellige typer basis førstehjælp." tilbød han med et smil, som han fik båret hende resten af vejen til bilen, og fik hende ind på passagersædet, mens Alcita lydigt hopped eind bagi. Han lukkede døren efter Alcita, og satte sig så ind på førersædet.

"Jeg hedder Jusso," svarede han så endelig på hendes spørgsmål, med et blidt smil hendes vej. Han smilede let da han havde set hvor træt hun var, og han fandt derfor et tæppe frem fra bag i bilen, som han gav hende til at varme sig med. "Har du et sikkert sted at overnatte i nat? Ellers har jeg godt plads til at du kunne overnatte hos mig, hvis det gør dig tryggere. Jeg bor lige overfor stationen, så kan papirarbejdet altid ordnes i morgen. Min vagt er alligevel ovre om fem minutter." Normalt ville han slet ikke have tilbudt det til en han mødte mens han var på arbejde, men... Der var et eller andet over hende.

Hun kunne ikke styre sine følelser, de var altid et stort rod, men det var vel hendes charme ?
Han var charmerende og så flot, fascinerende og så havde han reddet hende, chokket var stadig i hende, men hun blev mere rolig, som han bar på hende og hun dermed mærkede nærværen, som med det samme kunne berolige hende. Hans ord fik hende til at kigge lidt på ham " okay" svarede hun så, så længe hun ikke skulle på skadestuen nu, så var hun glad for hun ville ikke derhen nu.
Bare hendes far ikke fandt ud af dette, for det ville ikke være et kønt syn, han ville råbe ad Jusso om at den mand skulle findes og dræbes, så han ikke kunne skade hans datter igen !

Lilith fulgte med i omgivelserne imens, han bare hende hen til bilen hvor hun blev sat forsigtig ned, og hun stønne svagt ved smerten fra knæet da hun kom ned og sidde, men vendte opmærksomheden mod ham" Jusso? det et pænt navn " sagde hun let, og fremtvang et let smil til ham, før hun så rynke lidt på bryne og tog imod tæppe som hun pakke sig ind i " Jeg hedder Lilith, men du kan bare kalde mig Lili " sagde hun blidt, bare så han også kendte hendes navn, det var nok smart at gøre.
Som han snakkede om at sove hos ham, vendte hun blikket mod ham, det var et stort tilbud, men det ville hun gerne så var hun i det i mindste i sikkerhed og behøvede ikke vise sit grædefærdige ansigt til hendes far, så hun nikke let " det vil jeg gerne Jusso, hvis det ikke er et problem altså " sagde hun venligt, imens hun under tæppe fiske sin mobil frem og skrev til farmand, at hun overnatte hos en veninde, da hendes kæreste havde sloget op og havde brug for hende, før hun så sendte den og putte sig let mod bilens sæde, dog holdt hun sig vågen, hun ville gerne se hvordan han boede.
Hun var så uskyldig, forførende og venlig, man regnede ikke med at en som hende var Dæmon for hun virke slet ikke så koldt og hård som dæmoner ellers var.

Jusso smilede blot let og fik tjekket at hun også havde fået sin sele på, før han tændte for motoren og begyndte at køre hen mod stationen. "Tja, mit navn er nu meget normalt i Finland. Og dit navn er da også et meget kønt et," sagde han med et blidt smil til hende, før hans blik igen var tilbage på vejen. "Jeg ville ikke tilbyde dig at overnatte hvis det var et problem. Jeg har ikke rigtig lyst til bare at sende dig afsted alene, ikke med det der lige skete. Så det her er da det mindste jeg kan gøre for dig."

Han kørte videre i stilhed, lagde godt mærke til at hun tog sin mobil frem... Men det var jo kun naturligt, hun havde jo nok nogen der lige skulle vide hvor hun var og sådan, eventuelt hvad der var sket og at hun var okay nu. I al fald fik han kørt dem hen om bag stationen, hvor han slukkede motoren og steg ud af bilen. Da han åbnede døren bagtil sprang Alcita glad ud, og han tog fat i hans taske. Så åbned ehan døren i Lilith's side, og løftede hende blidt ud igen - helst holde tryk væk fra hende sknæ så længe som muligt. Derpå lukkede han døren med sin ene fod, og begyndte at bære hende rundt om stationen, og over til lejlighedsbygningen på den anden side af vejen. "Jeg tænker vi får set på det knæ så snart vi er kommet op. Bare lige tjekke at der ikke er sket noget alvorligt med det," sagde han så, igen stille og roligt, med det samme blide, venlige smil.

Hun lod ham spænde sig fast, og smilede blidt til ham som han satte sig ved føresædet, imens hun så pakkede sig ordenligt ind i tæppet der hurtig varmede hendes krop op igen, det havde været et stort chok for hende sådan et blive angrebet ud ad det blå, og tanken om hvad der kunne være sket sad dybt i hende. Lilith nikke let til hans ord, men smilede blot let til ham "tak " svarede hun og for tredje gang rødme hun, hvilket hurtigt fik hende til at kigge ned på mobilen, som hun skrev til sin far, selvom hun dog ikke skrev sandheden, for hun kendte ham for godt til at vide at han så havde hentet hende med det samme, men hun så dog op da han snakke igen. Det var sødt af ham, sådan at tage hende med ham hjem, selvom han ikke kendte hende andet end hendes navn, men hun var meget taknemlig for det, så kunne hun sove mere trygt og hvis det var muligt ville hun lægge sig ved ham bare for at få hans omsorg.
" det sætter jeg stor pris på" sagde hun blidt, før hun gabte sødt og putte sig lidt mere med tæppet, imens de kørte afsted.
Da bilen stoppe, sad hun blot og vente på han igen kom og løftede hende forsigtig, han var så blid og hun lagde igen sit hoved mod hans brystkasse, hørte hans hjerte banke og smilede for sig selv " det lyder som en god ide" sagde hun blidt, og nikke svagt imens hun igen lagde armen om hans nakke for at holde sig mere oppe. Det der med at blive båret kunne man da godt vænne sig til?
Hendes races evne ville nok få ham til at føle sig tiltrukket af hende, men hendes personlighed var blid, og hun var ikke ude på at lokke ham i fordærv, slet ikke det var hun langt fra fan af, hun ville bare op og putte sig ind til ham selvom hun ikke kendte ham, det minde hende om at hun måtte spørge ham om han ville med på date.
Lilith sukke som de kom ind i hans hjem, og som han satte hende på sofaen, hvor hun forsigtig fik tvunget sine bukser af, selvom hun skar en grimasse da hun trak dem af det dårlige knæ.
Så hun nu kun sad i hættetrøje og et par hvide trusser, viste sine slanke ben til ham, imens hun så ned på sit knæ, der var blåt og lilla samt hævet, der var højst sandsynligt forstuvet eller noget lignende, hun vendte dog blikket op imod ham " er det slemt?"spurgte hun blidt, og betragtede ham nysgerrig som han så på hendes knæ-.

"Det var da så lidt," svarede han hende med et blidt smil. Den rødmen der pyntede nu godt nok... For hold da op, hvor var hun både sød og køn. Han havde haft et lille smil på læberne næsten hele vejen, fra så snart han så hvor tryg hun følte sig, den måde hun puttede sig med tæppet. Han var oprigtigt glad for at hjælpe - der var jo en grund til at han blev betjent, og det var netop fordi han godt ville hjælpe folk.

Jusso's smil blev da også igen lidt bredere da hun lagde hovedet ind mod ham igen da han havde løftet hende op igen. "Godt du også synes det," sagde han så med et lille grin. Han skubbede hoved døren i med den ene fod da både dem og Alcita var trådt ind i hans lejlighed, og sparkede hurtigt sine sko af, før han gik lid tned af gangen og fik hende ind i stuen, hvor han blidt satte hende ned på sofaen, mens Alcita traskede over og lagde sig på sin store, bløde hundepude.

Han bed sig en smule i læben over den grimasse hun skar da hun trak bukserne af - allerede det tydede ikke særlig godt. Altså, han måtte da indrømme overfor sig selv at hun så rimelig godt ud, og han kunne da godt mærke en vis tiltrækning, men han rystede blot let på hovedet for at få sig selv til at fokusere på det der var vigtigt; at nu skulle hendes knæ tjekkes, og han skulle bare sørge for hun var tryg natten igennem, efter hvad hun nu lige havde oplevet.

Jusso satte sig stille ned på knæ foran hende, rakte ud for meget blidt at mærke efter om der skulle være noget der var brækket eller ej. "Kan du strække benet ud? Skal bare lige mærke om der er noget der føles forkert mens du bevæger det. Jeg tror godt jeg ved hvad der er galt, men jeg kan kun bekræfte det hvis jeg ved hvordan det ter sig når du bevæger det." forklarede han roligt, med endnu et af de blide smil.

//Jusso's stue, plus hundekurv: link her.

Lilith var allerede vild med ham, han var så blidt og forsigtig, han havde reddet hende og nu endda tilbudt hende at sove hos ham, selvom han intet vidste om hende, hun kunne godt lide duften af ham, når han var så tæt på der var et eller andet dyrisk over den.
Som han bar hende indenfor, i hans hjem så hun rundt, af en mand af være boede han flot måtte hun indrømme, her havde hun ikke noget imod at tilbringe en nat, hun smilede lidt for sig selv som han fik sko af og hun så hunden lunte hen til kurven, det var da en sød hund.
Hun var helt fortrylle af det hele, selvom hun også stadig var chokeret over det der var sket, som sagt var manden jo kommet ud af det blå, hun havde slet ikke regnet med han ville følge efter hende efter arbejde ?

Hun fik bukserne af, da hun kom ned ad sidde, men det gjorde så ondt og hun skar en grimasse, imens hendes smil blegnede en smule, men blev igen glad. Hun kigge ned på det, farven var flot hun blev næsten fascineret af den, men løsrev sit blik for at kigge på ham, det var tydeligt at mærke at hendes races forførelse og tiltrækning kæmpe mod ham, og hun fik helt dårlig samvittighed, selvom hun selv var fascineret af ham og fandt ham meget tiltrækkende, han var en flot mand især tæt på.

Lilith så nøje på ham som, han satte sig på knæ foran hende, og hun rødmede igen ude af kontrol, imens hun fniste lidt som han rørte ved hendes knæ, dog tav hun som han snakke, hendes blik hvilede mod hans læbe som han bevægede dem da han snakke, hvordan mon de var at kysse?
Hendes tanker var et stort rod, og der var bare et eller andet ved ham, hun havde svært ved at styre sig selv, og lysten var i hende.
Hun rynke let på næsen, og prøvede at strække sit ben, men endte ud i en smertefuld grimasse og et hulk af smerte, før hun bøjede det igen for at mindske smerten, imens hun tørre en tåre væk med håndryggen " er det slemt Jusso ?" spurgte hun nervøs, før hun forsigtig lænede sig frem og uden omtanke lagde en hånd mod hans brystkasse, imens hun så ham i øjne med et intenst blidt blik, der var så mange følelser i at det var umuligt at finde ud af hvilken der var sand.

Hans blide smil forsvandt kort ved udtrykket af smerte på hendes ansigt - det var et han slet ikke vilel se på hende hvis det kunne undgås, men det var jo også derfor de skulle have tjekket det knæ nu, før det muligvis blev værre af at prøve at gå på det. Han betragtede hende stille som hun fik det halvt strukekt ud før hun måtte bøje det igen, og han mærkede da også et sjovt 'klik' ind ei hendes knæ, som han godt havde forventet, og han sukkede da hun spurgte ham om det var slemt.

Han kiggede op på hende, og lagde godt mræke til den søde rødmen der spredte sig overhendes ansigt, men han valgte ikke at kommentere på det. "Det er det desværre. Det er en rimelig slem forstuvning du har fået dig, der." sagde han med et lille suk, og vendte sig om mod det førstehjælps sæt han havde fundet frem, hvori der lå et høj kvalitets støttebind. "Og nok også slået din knæskal en hel del, hvis jeg mærkede rigtigt. Så du skal som minimumhave det her støttebind på, og så hvile det ben så meget som muligt indtil det er helet." forklarede han hende stille, og begyndte at hjælpe hende med at få støttebindet på.

Han kigged eop på hende igen da det var på, og han mærkede hendes hånd mod sin brystkasse. Og de øjne der... Så mange følelser der var i dem! Men han kunne ikke helt bestemme hvilken en der var mest af, det var virkelig noget af et miks der. Men... Så han lidt af den samme tiltrækning i hende som han selv følte mod hendes eget blide væsen? Måske, måske ikke...