Wrong place, wrong time. (TW)

Lyden af en buldren fik de mørke øjne til at se søgende på mod himlen, som om de forventede at få øje på lyn. Møgvejret var endnu et godt stykke væk, så der ville være et par timer til at det ville starte i Aston. Hele dagen havde forløbet ganske stille og roligt, Manuel havde haft rig mulighed for at slappe af, men det var på denne tid hans instinkter slog ind. Men hvilket offer skulle det gå udover? Lenina eller Englen? Begge to var super gode bud, men måske skulle han blot tage en ganske normal gåtur for en gangs skyld? En pakke smøger blev revet ud af den højre jakkelomme sammen med en lighter. Let fik han inhaleret røgen, lod det komme ned og vende et kort sekund i lungerne, før han pustede røgen ud gennem næsen. Pakken med smøger og lighteren blev atter lagt i lommen.

Nattelivet i Aston var der altid gang i og denne nat, var bestemt ikke anderledes på nogen måde. Et lumsk smil kom frem på dæmonens læber som han luntede gennem gaderne. Folk bumpede ind i ham fra tid til anden, sagde undskyld og fortsatte ellers med at opføre sig åndsvagt. Manuel drejede ned ad en sidevej, blot for at udforske lidt, han havde ganske vidst boet i byen i en del tid efterhånden, men han havde ikke set hele byen. Han så sig lidt omkring, gik ned ad flere sidegader og kunne nærmest dufte en sødme i luften. Fe? Der var ikke super meget lys på dette sted, men han havde en fordel, for han kunne se ganske fint. Roligt gik han i retning han antog duften kom fra. Som han nærmede sig, tog han det sidste hiv af cigaretten og lod den falde til jorden. De mørke øjne var rettet mod personen og det gik hurtigt op for ham, at dette var en kvinde. Et kækt smil kom frem på hans læber ” Are you lost, babygirl?” sagde han som han lænede sig op af væggen og betragtede hende fra godt tre meters afstand.

Påklædning: Kjole uden solbriller

”Shit,” lød det lettere grødet, som lighteren svigtede gang på gang. Sarah lænede sig forover, med en cigaret i munden, en lighter i den højre hånd og den venstre dækkende omkring cigaretten. Tårer trillede ned af de deprimerede kinder, som nu var blevet farvet af eyeliner og mascara, efter at have grædt. Læberne var røde, og havde allerede sat sine mærker om cigaretten.  Med et lille vrid i hovedet, tråde Kim kortvarigt til og langede sig selv en lussing, før endnu et vrid med hovedet fik Diana til at tørre sine kinder. Med et nik og et snøft var det endnu engang Sarah, der lykkedes at få tændt sin cigaret og tog hurtigt et hvæs af den. Lighteren blev smidt i den lille hvide skuldertaske. Hun rettede sig op og sukkede højt, og man kunne se hvordan skuldrene bevægede sig i takt med sukket. En buldren lød, og skuldrene røg med det samme op til ørene igen, hvorefter hun tog en masse korte hvæs af cigaretten for at berolige sig selv.

Hun lænede sig op mod en mur og tog sig til panden, således hendes øjne var dækket til. Hun kunne mærke et fuldstændigt skift var på vej og hun begyndte at massere sin pande. Skiftet nåede da også lige at komme, så Kim nåede at høre babygirl. Hånden dalede ned langs siden, og der blev taget et langt hvæs mere af cigaretten. Kim rettede sig så op, og vendte sin front mod ham, ”Are you talking to me? Repeat that one more time…” lød det ret så muggent og udfordrende fra hende, efter hun pustede røgen ud. Selvfølgelig var det hende han snakkede til. Hun tog et hvæs mere, før hun med et hurtigt smølfespark fik sendt cigaretten væk. ”I’m no baby girl,” hvæsede Kim nærmest af ham. Af ren vane lod hun sin hånd glide ned i skuldertasken, hvor fingrene fandt vej ind i et knojern, som de lukkede sig hårdt om.

Fra afstand stod han og betragtede denne kvinde. Duften af hendes blod kildede nærmest i næsen på ham, hvilket fik ham til at tage en dyb indånding og fortrække et smil. Ordene der kom fra hende, var bestemt ikke blødsødne eller noget, tvært imod. Manuel lå armene over kors og sendte hende et kækt smil. Han behøvede ikke at svare på hendes spørgsmål, for det gjorde hun selv ganske kort efter. Han kunne se hvordan smøgen blev sendt væk ud af øjenkrogen, men hans mørke øjne, var stadig låst fast på hende. Hånden i hendes taske fik ham til at rette sig op og stak hænderne i lommen i stedet. I lommen på læderjakken, lå en kniv. Man skulle bestemt ikke være i tvivl om, at Manuel vidste hvordan man brugte den og han ikke blot kom med tomme trusler. Han havde skadet og dræbt folk før, ikke han havde nogen som helst erindring omkring mordene der var foregået.

”Mhm, I love when women are able to defend themselves… it just makes it more intense” kom det fra ham som han nærmest ventede spændt på at se hvad hun trak op af hendes skuldertaske. Han gik igennem hovedet hvilke våben kvinder ofte brugte og skar en let grimasse. Det bedste ville næsten være en peberspray, den var let at undslippe, worst case scenario, så ville hun have en pistol og så ville Manuel sikkert få et fatalt møde med denne kvinde. Han hævede et øjenbryn og sendte hende et kækt smil ”Come on… Show me what you got in that bag… Don’t be shy” sagde han og begyndte at gå tættere på hende, klar til at trække sin kniv, hvis det var nødvendigt.

283Han skulle bare holde sin kæft, skulle han. Hun kneb øjnene en anelse sammen, da han nævnte noget ville blive mere intenst. Hvilke skumle bagtanker havde han? Kortvarigt tog Sarah over. Skuldrene for frem, bange for manden foran hende. En tåre gled ned ad kinden, ”No,” peb hun lyst og en anelse grødet, lidt ude af sammenhæng.
Kim tog dog hurtigt over igen, eftersom Sarah kun ville få dem i problemer alt for hurtigt. Med et dramatisk kast med håret, rettede hun sig op, og den frie hånd tørrede tåren væk. Grebet om knojernet blev strammere og knoerne blev hvide. Hans ord virkede ekstremt kæphøje. Intet anende om hvad han var valgte hun, lige som ham, at træde tættere. Det tog kun et øjeblik før han umiddelbart var inden for rækkevidde til et slag. ”Fuck you!” hvæsede Kim inden hun rev hånden med knojernet op af tasken, for at slynge den mod hans kæbe. Om hun ramte eller ej, ville hun trække hånden tilbage og gentage bevægelsen i retningen af hans hoved.

Manuel kunne ikke lade være med at få et smil frem på læberne som han så en tåre glide ned over den ene kind. Han sagde ikke noget, men nærmede sig blot langsomt, for hun havde stadig hånden nede i tasken. Dette kunne selvfølgelig være spil for galleriet, men Manuel var ret sikker i sin sag, taget i betragtning af han var bloddæmon og hun ikke var andet end en fe. Han tilhørte en af de stærkeste racer så han havde helt klart en fordel. På samme tid besluttede de sig at nærme sig hinanden og op af tasken rev hun et knojern og svingede det i retning af ham. Med en hurtig bevægelse fik han dukket sig og så hvordan hun trak hånden op til slag nummer to, hvilket han ikke fik undviget helt og hun ramte hen over hans kraveben, som han havde forsøgt at trække sig væk. Et irriteret nærmest grynt kom fra Manuel som han skar tænder efter at være blevet ramt " How... Original. " sagde han og begyndte let at grine.

Dette kunne alligevel godt gå hen og blive en ret spændende kamp. Feen havde været en af de få kvinder der rent faktisk havde givet ham ordentlig modstand, mens andre havde forsøgt på råb om hjælp, men ikke hende. Manuel kunne ikke helt lade være med at smile lidt over tanken, men han måtte ikke glemme hvorfor han havde stoppet tøsebarnet i første omgang. Hurtigt fik han grebet kniven og skubbede den op, klar til at skulle forsvare sig " Come on... You're but a fairy... You don't even stand a chance. " sagde han med et slesk smil på læberne.

Hun ramte hans kraveben. Det var ikke godt nok. How… Original, rungede nærmest i hendes øregange. Var han måske ikke vant til at kvinderne slog tilbage når de vidste de havde noget udfordring foran sig? Hun trak næven med knojernet tilbage, som hun så hvordan han skar tænder og nærmest begyndte at grine. Det satte hendes pis i kog. Han skulle ikke bare gå der og tro han var overlegen! Stadig, helt i tvivl om hvad han var, var hun overbevist om at hun ville kunne få manden ned med nakken.

Det varede dog kun et øjeblik før han havde fundet sin kniv frem. Dammit. ”What are you?” snerrede hun, som han pointerede hun kun var en fe. Hun gav ham dog ikke meget tid til at svare, før hun slyngede sin knyttede næve med knojern efter hans håndled, i håb om at kunne slå kniven ud af hans hånd. Lykkedes det, ville hun gribe hans hånd og hive ham tættere til en skalle. Lykkedes det ikke ville hun nok ende ud med at skære sig på kniven i hans hånd, i et forsøg på at gribe om hans håndled.

//Afsluttet grundet ændring af karakter