Lost in the first week. How did I manage? - Reign

Tid: 12.21
Sted: Gaia, i en lille bilvask
Omgivelser: Det du nu finder i en manuel bilvask.
Vejr: Blå himmel, men til den kølige side.
Påklædning: OUTFIT
Tag: @Reign


Charlie stod midt på en plads og kiggede forvirret rundt. Han kløede sig let i det rodede hår, det var ikke fordi det ikke var sat, det havde bare en evne altid at ligne det var et rod. Der var en del mennesker som passerede ham som han kiggede på et papir og igen op på nogle af de skilte der var i byen. Han forstod ikke hvorfor han var blevet sendt ud på ærinde, han fattede intet af byen. Han havde kun været der et par dage, og kunne på ingen måde finde rundt. Han sukkede lydløst over sin egen håbløshed.
Han rettede på sin jakke og besluttede sig for at gå videre, han fandt det i hvert fald ikke hvis han blev ved med at stå sådan her. Han nåede ikke længere end et gadehjørne før han igen stoppede op. Han mærkede hvordan stressen begyndte og ramme, han var faret vild. Han kiggede ned af den ene gade, og så den anden, men de lignede alle hinanden. Gaderne var ikke tomme i dag, det var godt vejr og det havde trukket folk ud. Han mærkede hvordan han mistede kontrollen over sin evne, og alle følelserne fra menneskerne omkring ham begyndte og trænge igennem. Han tog en dyb indånding og lukkede øjnene for at få kontrol, det virkede ikke. Han begyndte og hyper ventilere og mistede kontrollen da panikken bredte sig i hans krop. Han tog sig desperat til hovedet og små løb, han måtte væk fra alle de mennesker, der var for mange.
Han tænkte ikke klart og fik drejet ind af en åben port. Han lagde ikke mærke til hvad det var, faktisk lagde han ikke mærke til noget og han endte med at løbe ind i nogen. Den overraskelse det gav ham, fik ham til at genvinde en smule kontrol og han formåede og skubbe alle følelserne omkring ham væk. Han kiggede op på fyren han var løbet ind i. Det var et mirakel de ikke var væltet, og han var taknemmelig for det. Det ville have været endnu mere akavet. Han så lidt ned i jorden "uhmm... sorry.. I ... ..." han kunne ikke få ordene frem og knyttede sine hænder og kom i stedet til at hæve stemmen "Im sorry!" han blinkede et par gange og lignede en der ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Han kløede sig en smule flovt i håret og sænkede sit blik "Sorry I.. I didn't look where I was going..."

Reign var mødt klokken 10 på arbejdet, præcis som han plejede, og der var som altid masser at tage sig til. For selvom det var både billigere og hurtigere at smide sin bil ind i "en af de dersens moderne bilvaske", som hans chef så pænt beskrev dem, var man sikker på, at den ville blive gjort ren helt ind i krogene, når det blev gjort manuelt. Plus en støvsugning samt pudsning af vinduer indeni også. Kunder manglede der derfor ikke i den lille bilvask.
Reign havde skrubbet løs på en Honda's forlygter i mange minutter nu, og først da de skinnede mere end en nypoleret glassko rejste han sig op fra sin skrædderstilling og overværede synet af sit arbejde. Slet ikke dårligt hvis han selv skulle sige det.
Han lod kluden falde ned i den fyldte spand og ignorerede sæbeskummet, der flød en anelse udover kanten, inden nogen bragede ind i hans ryg, og Reign måtte tage af med hænderne på bilens køler for ikke at slå hele snotten ned i bilen. Overrasket vendte mennesket sig og blev mødt af en ung fyr, der vist havde forvildet sig derind. Eller en mulig kunde. Det var ikke til at sige endnu. I hvert fald virkede han ligeså chokeret, som Reign selv var.
"No, no, it's- it's fine, really," forsikrede han om, nikkende og med så meget overbevisning i stemme om, det nu var muligt efter tumulten. Han skævede ned mod de skriggule, halvlange gummihandsker, der prydede hans ellers bare arme og overvejede at tage dem af for at hilse ordentligt på gæsten uden at smøre hans hånd ind i sæbevand, men besluttede at lade være - det var trods alt slet ikke sikkert, det var en kunde.
"So, uh," Reign så op fra handskerne igen og på den nyankomne og lod et venligt smil falde henover sit ansigt, "are you here to make an appointment? Our customers normally do it by phone but I can make an exception for you if you'd like." Og selvom han havde sagt til sig selv, han ikke ville gøre det, trak mennesket alligevel handskerne af og lod dem hænge fra sin ene hånd. Det var alligevel meget rart at give hænderne en pause fra den daglige indelukkelse.

'"No, no, it's- it's fine, really," forsikrede han om' han mærkede en lettelse der flød over ham. Godt der var ikke sket noget, i det mindste virkede mennesket foran ham også rolig. Han tog sig selv i at stå og nærmest stirre, så han rømmede  sig en smule og kiggede rundt i hallen. Det gik op for ham han var i en bilvask, det var nok de gule handsker, og den fine Honda der gjorde udslaget.
Han drejede sit blik tilbage imod manden da han snakkede igen. Han betragtede ham roligt og hans smil gav ham en vis ro. Han rettede sin jakke der sad en smule skævt efter det tumult der lige havde været. *An appointment..* han så en smule spørgende på ham, før det gik op for ham hvad han mente og hans ansigt lyste op i et smil. "Well it depends if you wash other types of Hondas." han holdt en kort pause før han fortsatte. "I dont own a care, I have a bike you see. But it might be a bit weird to bring it to a carwash." han trak let på skuldrene og følte sig en smule akavet. Han rykkede en smule frem og tilbage på sine fødder. Han prøvede desperat at finde på en måde og bryde den stilhed der var imellem dem. Den var ikke lang, men for ham virkede det som om en evighed. Han fumlede kort med sit papir før han lagde det i lommen.
"I'm Charlie." han rakte hånden ud for at tilbyde den fremmede at trykke den. På trods af hans isolation var han godt opdraget og havde gode manere. Han væltede hovedet let på siden og sendte ham sit typiske charmerende og alt for venlige smil.

Reign lyttede først godt efter, men da fyren erkendte, at det slet ikke var nogen bil, han havde, faldt interessen hurtigt - arbejdsmæssigt i hvert fald. Han skulle jo ikke smides ud af butikken, blot fordi han ikke havde en bil. Eller - skulle han i teorien?
"Nope, just cars. Sorry. I'll be sure to discuss bike cleaning with my boss, though. I'm sure it'd be popular," mennesket lo nervøst og kradsede sig i nakken, hvor håret efterhånden havde fået lov til at vokse sig alt for langt. Frisører var bare så dyre nu om dage, og det var ikke, fordi han havde bunkevis af penge at smide rundt med.

Stilheden bredte sig efter det, og det blev meget hurtigt akavet mellem de to individer. Det var ikke, fordi Reign var dårlig til at socialisere, men når det blev smidt i hovedet på ham på den måde midt i arbejdstiden, var han jo slet ikke mentalt forberedt. Det med at være spontan var ikke hans stærke side.
Det nåede et punkt, hvor mennesket næsten kunne høre boblerne poppe nede i sæbevandet, så stille var der. Heldigvis blev den brudt, da denne fyr, Charlie, endelig åbnede munden og formåede at skabe en sætning. Gudskelov. "Reign," skyndte Reign sig at sende bolden tilbage, idet han greb og trykkede den nyankommendes hånd med endnu et smil sendt afsted. Han nægtede at lade stilheden forme sig igen og spurgte derfor lige efter at have sluppet fyrens overraskende bløde hånd, "so, if you're not here to get your car washed by these very magical hands," Reign løftede hænderne op et sekund for at vise varerne frem, og smilet bredte sig en anelse, "why are you here? Did you get lost or something?"

'"Nope, just cars. Sorry. I'll be sure to discuss bike cleaning with my boss, though. I'm sure it'd be popular,"' Det gav mening, det var trods alt en bilvask, ikke en 'vi vasker hvad ud medbringer vask'. Han gav sig selv et mentalt slap for den dumme kommentar.

Hans skuldre sænkede sig hvad der føltes som en halv meter, da Reign tog hans hånd. Det kunne dog overhovedet ikke ses, og var nok mest af alt en mental følelse. Han havde et godt fast håndtryk, maskulint, det med hans kommentar om de magiske hænder fik varmen i hans ansigt til at samle sig ved hans kinder som blev en smule røde. Han skyndte sig og kiggede ned og kløede sig igen i håret, en dårlig vane han havde. *Shit... Dont blush dont blush!* 'why are you here? Did you get lost or something' Redet af et spørgsmål, så behøvede han da ikke kommentere på det før, og forhåbentligt havde han ikke set han rødmede. Han kiggede op og viftede en smule afværgende med sine hænder. "No no.. I didnt get.. I just.." han lod opgivende sine armen falde ned og et lille genert og akavet grin forlod ham. "yeah.. I'm lost. I cant seem to find around in this city, soo many creatures everywhere, and well... the signing is horrible."
Han fumlede lidt med bunden af jakke, men stoppede hurtig sig selv og hev sedlen op af lommen. "I'm suppose to find this place, and bring back the package for one of the teachers at the school." han rakte sedlen til Reign, der var en adresse på en lille bog butik, som lå gemt imellem en masse gader, ikke noget der ville være nemt og finde hvis man ikke kendte byen. "heh.. I'm horrible at finding it it seems, been trying for.. What time is it.." Han kiggede rundt og fik øje på et ur på væggen og udbrød overrasket "3 hours.. Holy C....." Han stoppede sig selv før han sagde det sidste og sukkede opgivende. "Man... I could have sworn I only just left the school." Han så en smule forvirret ud, og kløede sig let på halsen som han prøvede og regne ud hvor tiden var blevet af.

Reign hævede et øjenbryn af det noget flyvske svar, Charlie ikke helt kunne få formuleret. Blev i et øjeblik nervøs for, han havde sagt noget forkert, men kunne samtidig ikke se, hvad det skulle have været.
"Oh god, yes, the signing is beyond horrible. I ended up all kinds of places when I first moved here," gav menesket ham ret og lagde armene over kors, da stemningen syntes at have udviklet sig til en noget mere afslappet en af slagsen.
Han så et øjeblik ned på sedlen, der blev fundet frem, så på Charlie og derefter sedlen igen, som han snuppede mellem tommel - og pegefingeren. Navnet på den fik omgående et smil frem på hans læber. Han kendte i den grad boghandelen. Lignede det muligvis ikke men var en kæmpe bognørd, der skulle anstrenge sig for ikke at sidde med snuden nede i sine bøger i al sin fritid.
"What? No way," Reign hævede ikke blot ét men to øjenbryn af den kamp, fyren efter sigende skulle have været igennem for at finde butikken. Men det var nu ikke så underligt - butikken lå langt nede og havde ingen store skilte hængende ude foran, så den var let at misse.

Han virkede sød, og Reign kunne ikke lade være med at få ondt af ham. Ikke nok med at han havde rendt rundt så længe forgæves, men nu var han også rendt akavet ind et forkert sted. Det ville være flovt for enhver.
"I could drive you there. It's, like, 5 minutes from here," foreslog Reign med et skuldertræk men indså meget hurtigt, at det måske ikke var den mest tiltrækkende tanke at være låst inde i en bil med en, man overhovedet ikke kendte, der kunne være en potentiel øksemorder. Tilføjede derfor hastigt med hånden viftende forklarende foran sig, stadig holdende fast på sedlen, "I mean, it's not... I could draw you a map but the store is kind of- hidden? I don't know if that's the right way to describe it but, yeah." Han modstod at ryste på hovedet af sin egen snoede forklaring og forsøgte igen i et langsommere, mere roligt toneleje, "what I'm trying to say is that I'm going out to get some lunch, anyway, and that I would be more than willing to drop you off the store. If you're interested, that is."
Reign var ikke sikker på, om det lød mindre øksemorder-agtigt eller ej, men nu havde han da forsøgt at få det ud på en så venlig måde, som han kunne. Rakte sedlen tilbage mod Charlie og så afventende på ham.

'"Oh god, yes, the signing is beyond horrible. I ended up all kinds of places when I first moved here,"' Et oprigtigt grin der var fyldt med glæde forlod ham da Reign gav ham ret. Han mærkede hvordan han slappede mere af, det var måske slet ikke så slemt at omgås andre.
Han fik et chock da Reign læste sedlen, og tydeligt viste på hans udbrud, at han kendte stedet der var snak om. Det fik ham til at træde et skridt bagud, og han var ved at vælte over en spand der stod der. Han vaklede et par skridt men fik så styr på sine ben og formåede på mirakuløsvis at undgå og vælte spanden eller falde på røven. Et lettet suk forlod ham og han kiggede op *thank god..* Han kiggede på Reign og sendte ham et utrolig akavet smil, let træk på skuldrene og kinder der igen bar den let røde farve. *I must be the worst angel ever.*

Han fik rettet sin jakke og prøvede og glemme det der lige var sket, selvom det ikke var muligt. Charlie var naturligt ret naiv, og tanken om at andre ville gøre ham ondt, lå ham fjernt. Han så derfor en smule undrende på Reign som tilbød ham et lift, for derefter og begive sig ud i, hvad der mest af alt mindede om en labyrint af ord, som Charlie personligt ville være faret vild i hvis det var hans. Han formåede dog og formulere en sætning til sidst som gav mere mening. Han smilede venligt til ham "It would be amazing if you could do that. I honestly don't think I would be able to find it even with a map." han trak let på skuldrende velvidende at han var lidt en klovn når det kom til at finde rundt nye steder. "But are you sure you want to use your break on it?" han var gået hen og have taget imod sedlen som han lagde i lommen. "I don't want to be a bother, and I already bumped into you earlier. Maybe its to much to ask of you. I mean you have your work, and shouldn't you be enjoying your lunch break when you have it?" Han forstod sig stadig ikke meget på andre væsner, og deres tankegang, og det gjorde at han nok stillede flere spørgsmål end mange andre, og også undrede sig over de beslutninger de tog.

Reign smilede blot en anelse af Charlies lille klodsede dans, da det at kommentere det ville gøre det ekstra pinligt for fyren. Han var selv bekendt med det at være klodset. Ikke at han var én stor klods generelt, men når der var pres på, og der skulle til at ske noget virkelig vigtigt, gik klappen stort set altid ned og fik Reign til at falde både over sine egne ben og over ordene. Det var en forbandelse, var han sikker på.
Charlie virkede til Reigns lettelse ikke rystet over det pludselige tilbud om hjælp. Faktisk virkede han taknemmelig for det, hvilket fik smilet sendt tilbage på menneskets læber igen. "No, no, no, it's no bother at all, really," forsikrede han nikkende og tilføjede med en drenget positivitet over sig, "besides, you never asked me to do anything. I offered it, remember? And frankly, it's too late for you to turn it down now." Han smilede, bagudgående og allerede godt på vej hen til et par metalskabe, der stod i den fjerneste ende af garagen for at finde en grønlig jakke frem og tage den på udover sin t-shirt. Vejret var ikke dårligt men heller ikke godt nok til korte ærmer, og Reign havde allerede vinket farvel til den rare sommer, det ellers havde været.

Han stak som det sidste hovedet ind til sin chef, der skriblede løs på tastaturet til butikkens computer, og meldte sin pause, inden han vendte tilbage til den ventende Charlie og forbi. "Let's bounce," sagde han med et smil og fandt ud af garagen, gennem den lille asfalterede gård foran og ud til sin bil, der holdt parkeret lige ude foran med kun et par stykker andre.
Dette var et af de mange øjeblikke, hvor Reign havde lyst til at slå sig selv i hovedet over ikke at have sparet langt mere op i sine teenageår og rent faktisk have muligheden for at købe en lidt pænere bil idag. Den var ikke ekstremt forfærdelig - pæn og ren med kun enkelte ridser i lakken - men ville han hellere kunne vise en blankpoleret sort Porsche frem, når han forsøgte at hjælpe en ikke helt dårlig udseendet fyr i nød? Ja.
"Jump right in," påbød Reign og lavede en bevægelse med hånden mod den af bilens fordøre, der ikke åbnede til førersædet. Startede gnidningsfrit bilen op efter selv at have sat sig ind, tog sele på og kørte afsted i lav fart på den smalle sidegade til det store butikstræde. "So, what kind of school do you attend? College?" han rettede lidt på bakspejlet, der havde en lille flettet kanin hængende ned fra sig, dinglende fra side til side. Tilføjede inden Charlie fik en chance til at svare på det første, "do you want me to turn the heat on?"

'"besides, you never asked me to do anything. I offered it, remember? And frankly, it's too late for you to turn it down now."' Han blinkede et par gange som Reign pointerede han selv havde tilbudt det, well det havde han jo, men.. Betød det så at når andre tilbød en noget, så kunne man ikke sige nej? Han rystede let på hovedet, nej det kunne ikke være sådan. Det virkede forkert.
Han havde stået i sine egne tanker og bemærkede slet ikke at Reign havde hentet sin jakke, og været forbi sin chef. Så da han gik forbi ham og han bemærkede han havde jakke på. Han drejede rundt på sine hæle og fulgte hurtigt efter ham.
Han betragtede roligt bilen der stod, og well det var da ikke nogen porche, men den var bestemt heller ikke grim. Han lagde hovedet en smule på siden som han lod sit blik vandre hen over lakken. Han havde aldrig kørt en bil før, kun motorcykel. '"Jump right in,"¨ Reigns mørke stemme blev båret af vinden og han sendte ham et smil "Ohh yeah. Again thank you."

Han havde hurtigt fået selen på, og observerede stille hvordan Reign uden problemer fik gang i bilen. Han smilede en smule ved lyden af motoren, han havde en for kærlighed for dem, og selvom det ikke var en fancy bil så lød den da udemærket. Det var lidt som med nogle væsner, nogle gange var der mere under kølerhjelmen end man skulle tro. Han kiggede ud af vinduet og prøvede og huske vejen de kørte. Men selvom de kørte langsomt, så var det svært for ham. Han blev distraheret fra sit formål da der blev spurgt til hans studie. Han drejede sit hoved imod Reign, men før han nåede og give et svar havde han spurgt om noget nyt. Charlie frøs et split sekund. *Ohh what. No no no no... I cant. he cant... I . I ..* Hans tanker kunne ikke samle sig om ord, og han rystede bare let på hovedet. "no no.. I..I. Im fine... no need..." Han rødmede igen og kiggede ned på sine hænder der lå i skødet. Det virkede måske som en underlig opførsel, men han havde en gang før hørt den sætning i en helt anden sammenhæng. Det som fra Reigns side var ment ganske uskyldigt, blev i hans hoved hurtigt til noget mere. Han huskede baren, kvinden og hvordan hun havde brugt de samme ord, men havde ment noget helt andet. Han rystede en gang på hovedet. *change the subject! Change the subject!* Han kom i tanke om spørgsmålet før. "I'm new at Athena Acedemy. Its here in the city, its actyally just on the outside, on a hill. Theres grass, and theres... trees.." Han snakkede hurtigere og han bed sig selv i læben for at stoppe sin forvirrende snakken. "I'm not sure if its a collage actually.. Were very different people, both in age and types." Han snakkede mere roligt nu, men hans kinder blussede stadig op med den røde farve. Gosh han var dårlig til det her sociale noget.

Reign skævede lidt mod Charlie, da han endnu engang kludrede med ordene, mens kinderne fik en mild, rød farve over dem. Havde han sagt noget forkert? Det kunne godt virke til det. Havde mest af alt lyst til at spørge ind til det men ville heller ikke gøre fyren mere forlegen, end han allerede var, så den lyst blev modstået. "Uh, okay," svarede han i stedet blot og forsøgte at holde fokus på vejen, selvom han var nysgerrig efter at se på Charlie, læse hans ansigt og kropssprog efter, hvad der kunne være gået galt.
Heldigvis blev emnet skiftet tilbage på det førhenværende spørgsmål, og Reign glemte snart sin nysgerrighed. Dog blev det erstattet af noget langt værre; af frygt.
Reign kendte godt til Athena Akademiet. Der gik mennesker, men mest af alt var det et sted for alle former for... væsener. Alle de væsener, som han aldrig nogensinde havde brudt sig om. Faktisk været lidt bange for. Irriteret på. Frustreret over.
Og tanken om, at han kunne sidde spærret inde i en bil sammen med en varulv eller en dæmon eller værst af alt; en vampyr, gjorde ham mildest talt utryg. Han hadede vampyrer. Det var nok de værste bæster, der nogensinde havde fået lov til at husere på jorden.

De mange nervøse tanker, der fløj rundt i hovedet på Reign, og fyldte alting, fik ham til at glemme sin kørsel. Nok til at trykke et par uheldige gange på speederen, hvilket resulterede i, at bilen spruttede noget så voldsomt for til sidst helt at stoppe på den heldigvis meget utrafikerede gade.
Mennesket sad i et øjeblik i den pludselig meget larmende stilhed, efter motoren var stoppet med at larme og ikke mindst efter den noget hæsblæsende nyhed. Tog sig til sidst med en lavmældt rømmen sammen til at åbne sin dør, "wait here, It'll be just a second," og træde udenfor for at åbne køleren foran på bilen og se, om det var det sædvanlige der var galt.
Men tankerne lå stadig på Charlie. Hvad mon der gemte sig under det blide ydre? Jovist, der fandtes da mennesker på Athena Akademiet, men hvis Reign havde forstået det rigtigt, var det en så lille procentdel, at det var til at grine over. Og nervøs som Charlie var, kunne han umuligt være en af dem - man skulle være et modigt menneske for at starte på en skole fyldt med aggressive, koldblodige væsener. Men hvad var han så?

Reign lod ansigtet falde ned, lukkede øjnene og tog en dyb indånding fra sit gemmested bag køleren. Han kunne klare det, det skulle han. Køre Charlie, sætte ham af, sige pænt farvel og skynde sig væk igen. Det skulle nok gå det hele, hvis blot han forholdte sig i ro.
Han pillede lidt ved de sædvanlige ledninger og trak hastigt hånden til sig, da bilen gav ham et lille stød. Den burde være fixet nu. Tog endnu en dy indånding, inden han smækkede køleren i og en anelse modvilligt satte sig ind igen.
"It should be fine now," mumlede Reign og startede bilen op, og ganske rigtigt brummede motoren løs igen. Han ville uden tvivl være blevet meget mere flov over sin elendige bil, hvis ikke det var, fordi hans tanker var helt andre steder.

Han var mere en lettet da der ikke blev snakket mere om emnet der havde gjort ham så forlegen. Men kort efter ville han ønskede han havde. Det var som om da han svarede ham kom der en urolig aura over ham, og han mærkede det tydeligt på sig selv. Han var godt klar over det betød han var ved at miste kontrollen over sin evne igen, og han tog et par lydløse dybe indåndinger for at få kontrol igen, og det lykkedes.

Bilen lavede nogle underlige ryk før den gik ud, og de sad der begge bare i akavet stilhed og kiggede alle andre steder end hinanden. Det var Reign der rømmende fik brudt stilheden, da han åbnede døren og steg ud for at fixe det vel? Charlie kunne mærke uroen i sig selv, havde han gjort noget forkert? *Maybe I said somehting wrong, or did? Maybe.. I dont know.. But.. I must have done something. What was it this time.* Hans tanker fyldte hans hoved, og stressen begyndte og ramme ham.  Den tid Reign brugte gemt bag kølerhjelmen gjorde det ikke nemmere. Charlies tanker var hans egen værste fjende, og han mærkede hvordan indtryk overvældede ham igen. Han bukkede sit hoved ned, og prøvede og stoppe det, men det ville ikke. Følelser fra dem omkring ham invaderede hans sind, og han bed sig selv i læben. *Not now..*

Han høte kølerhjelmen der blev klappet ned og fik hurtigt sat sig op, imens han stadig kæmpede med sig selv indvendigt. '"It should be fine now,"' Reigns stemme brød igennem muren af følelser, og åbnede op for en følelse der kom fra ham af. Frygt. Han blev en smule overrakset, og formåede og få så meget kontrol at det var den eneste følelse han følte. Han kiggede en smule undrende på Reign der havde sat bilen i gang igen, og mærkede hvordan hans evnen faldt til ro, og nye spørgsmål stillede sig på række.
Han kiggede nok lidt for længe på Reign før han tvang sit blik væk og ud på vejen foran dem. Han burde ikke sige noget, det var forkert og aflæse andres følelser på den måde, det var ligesom tanker, det var og indvadere deres privatliv. Men sket var sket, og et spørgsmål blev ved og gentage sig. "Why are you scared of me? Did I do something wrong?" Hans beroligende sind fik plads, og den mere akavede del var for nu skubbet væk. Han kiggede på Reign med sine meget klare blå øjne, og lignede oprigtigt en der var dybt forvirret. Havde han gjort noget uden han vidste det?

// Emnet er afsluttet efter aftale med begge parter