History together - William

Tid: Lidt over middag.
Sted: Ude på den store terrasse.
Omgivelser: Andre fra skolen af, væsner.
Vejr: Der er overskyet, ser ud til regn.
Dag: Det er en lørdag middag.
Påklædning: En sweater med skjorte under, et par mørkeblå jeans og sine slidte røde sneakers.

Det var en rar dag. Det begyndte stensikkert at regne om to sekunder, men det var lige meget, fordi Ollie sad udenfor på terrassen, hvor der var halvtag henover. I hvert fald et par meter ude. Han ville derfor sidde i tørvejr, hvilket var rar. Han orkede ikke at blive dyppet i regn. Niks. Han sad ved et af bordene på en stol. På bordet foran sig lå et par bøger og noget skriveværk. Han og William skulle mødes og begynde på en opgave, som de sammen skulle skrive og aflevere til deres historielærer. Han elskede historie. Han kunne godt lide at dykke ned i fortiden og grave ting frem. Desuden virkede William skide klog, så det var jo bare et plus. Ollie var ikke den klogeste, det ville han gerne erkende, men han prøvede. Han var ikke så god til at holde fokus, dette ville han også gerne indrømme.
Han sad og ventede lettere utålmodigt. Men nu var han måske også mødt op alt for tidligt? Anede det ikke. Men han glædede sig til at begynde på afleveringen. Han så sig lidt omkring, og så ned på papirerne og sine bøger igen. Det var ikke længe siden, at han havde fået noget at spise. Han var begyndt at kunne kontrollere sin blodtørst mere og mere, men af og til var det stadig sindssygt svært. Desuden... så var der også noget ved William, som gjorde ham ræd. Igen, dette måtte han indrømme - men ikke overfor nogen, kun overfor sig selv.

William havde under sidste historie time, blev tildelt en fyr ved navn Ollie som makker til et historie projekt de skulle lave, og senere aflevere som opgave. Et eller andet sted, håbede William inderligt at få lov til at skulle fremlægge også, han elskede det! han elskede virkelig at skulle forklare folk ting, og endnu mere hvis der var en masse tal og regnestykker med i det han skulle fortælle. Han havde endnu ikke haft en matematik stykke han ikke havde kunne løse. Han kunne mere eller mindre end alle ciferne i Pi. Mange troede ikke på ham, og når han så lavede vædemål om at han kunne et vis antal, så vandt han, altid! Det havde dog også været nogen som havde lokket ham til at skulle sige alle Pi ciferne, men efter at havde hørt på ham et godt stykke tid, gav de op og lod ham vinde.

Hele hans liv, var mere eller mindre i tal! han hukommelse var virkelig vild, når det galt tal! Han var dog lige nu på vej ned på den store terrasse, mens han inden i sit hoved talte skridt, det var noget han gjorde hver dag, fra mandag til søndag, og søndag lagde han så tallene fra hvert skridt, han havde talt, sammen for at se hvor mange han havde gået den uge. Han elskede at måle ting og lave regnestykker for at finde massefylde og areal og alt sådan noget. Men lige nu, havde han noget andet at tænke på! ud over at tælle sine skridt. Han skulle finde Ollie, de havde aftalt at mødes ude på den store terrasse, da han endelige var kommet der ud, smilede han og vinkede til Ollie, William viste godt han var vamypr, det var der slet ingen tvivl om, han var dog lidt bange for ham, men det var ikke til at se på ham. Han havde sin taske på ryggen, og tog den af inden han satte sig ved siden af Ollie, " jeg fandt nogen flere bøger på biblioteket, det kan være vi får brug for dem" sagde han og tog tasken og begyndte at hiver bøger op af den. "er du klar? Det her bliver den bedste opgave! af alle i klassen" sagde han og smilede til ham.

Ollie sad nu i sin egen lille verden og summede. Den ene albue hvilede på bordet og hovedet hvilede i håndfladen. De mørke øjne stirrede udover terrassen og ud mod omgivelserne omkring sig. Jovist om han glædede sig til at begynde på historieopgaven, men han glædede sig sørme også til at få det overstået og få opgaven afleveret. Sådan var det vel altid, følte han. Langsomt begyndte han så småt at komme til sig selv igen og hurtigt herefter rettede han sig op. Han gnubbede sig lidt i øjnene og så sig omkring på terrassen. Han kendte lidt til William. Som sagt, så virkede han ekstremt klog. Virkelig som én, der havde styr på sit shit. Det var ret cool.
Og når man lige tænkte på solen... Ollie fik øje på William, som vinkede, før han duppede ned ved siden af ham. Okay, han kunne godt mærke nervøsiteten nu. Han var ret ræd for den her fyr, velvidende at fyren var en varulv. Umiddelbart virkede han fuldstændigt harmløs, men stadig - fyren var halvt hund (kind of). Og det skræmte Ollie. Hvilket nok godt kunne ses på ham, men han prøvede ihærdigt at lades som igenting.
"Hej," Svarede Ollie med et smil til varulven og betragtede ham, sådan som han sad og fandt sine ting frem for opgaven. Han smilede lidt. Stadig ræd for ham. Så nikkede han, som svar til hvad William derefter sagde. "Ja da, mega klar," Han grinte lidt og nikkede en anelse, så krøllerne hoppede let i panden på ham.

// Sorry, det ikke er mere - det er hårdt at komme ind i det igen xD

William smilede, som han havde fået alle bøgerne op på bordet, og fundet sin computer frem og et notes blok, hans computer var mere eller mindre helt ny, så den kunne holde strøm forholdsvis længe. ” det var godt at du er klar” sagde han og smilede til ham, som han tændte computeren, han kunne godt se på ham at han var skræmt, han vidste ikke helt om han skulle sige noget til det eller bare lade som ingen ting. Han så rundt uden for, for at se om det var noget omkring ham at han var skræmt over, eller hvad det end kunne være, der gik dog ikke vildt længe inde det gik op for ham, at Ollie var bange for ham! Han vendte blikket mod ham. ”Øhm hvorfor er du bange for mig ?du ser ret skræmt ud?”Spurgte han og så på ham. At han selv var bange for Ollie, ja det var der ingen tegn på, det var han forholdsvis god til at skjule, med mindre at man var virkelig god til at aflæse folk, så ville man kunne se det på ham. ” vi har et over emne, som alle i klassen fik, så vi skal finde på et under emne, som vores opgave skal handle om, hvad tænker du ?” spurgte ham med et smil

// sorry for det korte svar

Ollie betragtede fyren ved sin side. William. Den kloge i klassen, mente han. Han havde i hvert fald overværet William i klassen, engang de skulle regne noget halløj ud. Dengang Ollie lige skulle prøve at have et par enkelte fag, før han fast kunne vælge, hvilke fag han ønskede. Det var sygt. Han huskede, at han havde siddet og hængt - som han gjorde nu - med albuen i bordet og sit hoved i sin hånd, og betragtet og lyttet fyren her og læreren. Med åben mund endda. Fordi han forstod nada af, hvad der havde foregået eller hvad nogen af dem havde snakket om. Bum. Sygt.
Hurtigt rettede han sig op og nikkede lidt, før han henvendte sig til sine egne papirer. Sine noter. De lignede mest af alt bare kruseduller. Men han forstod idet mindste selv, hvad der foregik på papirerne. Sådan nogenlunde da. Ollie kiggede på William, da han talte igen. Han sendte ham et lille smil og rystede på hovedet, så krøllerne bevægede sig i panden på ham.
"Mig? Hvad, næ," Svarer han ham så, til at han var bange for ham. No, no. Det var han, men som om han ville indrømme det? Nej, du. Det eneste der manglede lige nu, var hvis en kat kom gående. Så var han smuttet. Simpelthen. Hurtigt kom Ollie videre over spørgsmålet - prøvede i alt fald, og vendte sig imod sine papirer igen. Hvilede atter hovedet i sin håndflade.
"Øøøhhh..... overemne?"

William, var sindssyg god til tal! Og matematik! Han havde i en time, måtte rette flere gange på deres lærere fordi lærerens udregning ikke var rigtigt, Han havde også set Ollie til et par af timerne han havde. William havde den overbevisning om at Ollie var en dreng som egentligt ikke rigtig magtede at gå i skole, men blev tvunget til det. Hvilket jo ikke gjorde noget, sådan var der mange der havde det, det vidste han!

William så på ham og hævede øjenbrynene, ” Ej come on!” sagde han og så på ham, han prikkede ham drillende og for sjovt, på kinden, ” det lyser nærmest ud af dig” sagde han drillende. Inden han hurtigt vendte sig mod sine bøger, og smilede ” Jeg tænker vi skal skrive om et emne, hvor er der mange tal med! Det kunne være super fedt! Jeg elsker tal!, jeg kan alle ciferne i Pi!” sagde han og var mega stolt, det var ikke mange der synes han var sej og sjov, men mere irriterende, og dingse agtig, men det tog han sig ikke rigtigt af.

// sorry for det korte svar

Ollie stirrede på den lettere lyshårede fyr ved sin side. Dang it. Hvorfor var han så ræd for ham? Han havde bare fået at vide engang af sine forældre, at vampyrer og varulve ikke hørte sammen. Og da han så fandt ud af, at han skulle arbejde sammen med en varulv, blev han ræd. Det kunne han ikke. I skjul havde han spurgt sin lærer ad, om det var muligt at bytte makker. Men til hvad nytte? Han havde fået et nej og en sur mine, og så var læreren smuttet. Tilbage stod Ollie, lille og ræd.
"Nej, jeg er ej," Næsten klynkede han i protest. Han ville ikke finde sig i, at blive udnævnt som en kryster. En lille kylling. Det var han altså ikke! hHn var nok bare lidt ræd for sine barndoms historier. Ollies far havde ofte fortalt historier om vampyrer og varulve - nogle gange før sengetid, hvilket havde givet Ollie mareridts. Ikke godt.
Imens han prøvede at komme sig over sin lille frygt for William, snakkede William blot videre omkring deres projekt. Han var lidt speciel. Med alle de tal og hovedregning og ditten og datten. Ærligt forstod Ollie ingenting af sådan noget. Han var vel middel i forhold til det med tal. Ikke god til det, men heller ikke dårlig til det.
"Altså..... hvad?" Afbrød han William efter lidt tid, hvor han havde forsøgt at følge med i fyrens prædiken omkring..... en pige? Han forstod det ikke. "Ahvad skal vi? Hvilken pige?" Spurgte han dumt og rynkede panden.


// SELV SORRY FOR DET KORTE SVAR D:

William havde en eller anden stor lyst, til at drille Ollie, det var så fristende, for ham! Man var jo ikke i tvivl om at Ollie var bange ,han var i hverfald ikke særlig god til at holde det skjult. Men han måtte tage sig selv i ikke at gøre noget for at gøre ham mere bange. Han kunne dog ikke lade være med at svare ” nej, sleeeet ikke” sagde han smilende til ham. Han sukkede kort inden han vendte sig mere mod Ollie og sagde ” jeg ved godt jeg er varulv og du vampyr, men jeg kan ikke engang slå en flue ud af kurs, så du skal altså ikke være bange for mig” sagde han og så på ham med smil. ” jeg går ikke ind for vold og sådan noget, tror aldrig nogen sinde jeg ville vinde en slåskamp hvis det skulle blive nødvendigt” sagde han og så på ham med et smil.
Han så på ham som Ollie afbrød ham, han kiggede på ham med et spørgende blik, da han nævnte ” Hvilken pige?” så William dumt på ham, hvad mente han? William havde da ikke nævnt noget med en pige?, han så dumt på ham. ” øhm jeg har ikke nævnt noget med en pige?” sagde han uforstående. Dog kom han til at tænke på at Ollie måske har misforstået ham? ” tror du hørte forkert, jeg sagde PI og ikke pige, Pi er et tal, man bruger i matematik, det er virkelig smart, hvis man kan bruge det rigtigt, jeg kan de første 50.000 cifre i pi ” sagde han og så på ham med et smil.