Remember my name, because you’ll be screaming it later ( TW)

**Antal indlæg** : 18

Hun løftede et bryn da han fortalte han var enebarn, derefter fulgte hendes øjner hans skikkelse som han bevægede sig ind i køkkenet for at hente en cola til hende. Hun tog imod den og bankede let på låget (noget som Celest altid havde gjort som barn og Blair sidenhen havde taget sig i at gøre), hun viftede lidt med hånden da han tændte for hans cigaret, nu kunne hun selvfølgelig ikke bestemme om han røg inden for eller ej, bestemt ikke når det var hans egen lejlighed. Men hun brød sig nu ikke synderligt meget om røg i den forstand, så for første gang siden de havde mødt hinanden brugte hun magi og forvandlede smøgen om til et tyggegummi. Hun kunne huske dem fra halvfemserne hvor børn altid købte dem og kunne puste i bunden, hvor der så ville komme hvidt røg ud. Næsten som om man røg selv.
"Hm, jeg kan nu bedst lide at være sammen med mennesker som jeg var indvilliget at være sammen med til at begynde med, og måske har jeg allerede et sted jeg skal være, havde du måske tænkt over det?" spurgte hun og løftede sin bryn mens hun tog en slurk af den kolde cola.

**Humør** : Do you wanna know? **Antal indlæg** : 28

Dante havde været lige præcis den søn, hans far havde drømt om, faktisk havde han misbrugt en kvinde for at hun kunne føde et barn for ham. Den stakkels kvinde døde efter Dante blev født, hun havde blot været menneske. Dante var opvokset med hård hånd, men havde heller ikke manglet noget, hans far havde nok kompenseret for at han ikke kunne få venner udenfor mafiaen.
Han fik hentet hende en sodavand, kigge lidt på hende som hun bankede på den, hævede et let bryn " den eksplodere ikke? jeg kan love jeg ikke har gjort noget ved den " sagde han for at drille en smule.
Han fik tændt sin smøg, men nåde kun et par enkle hvæs, før den blev ændret og smagte af tyggegummi. Dante smed den utilfreds fra sig på bordet, før han så greb vodkaen i stedet for, tog en stor slurk før den blev sat på bordet. Han prøvede tydeligvis at holde sin vrede inde, men skævede dog til hende med et par vrede øjne " hvad skulle det til for?" spurgte han lidt tvær.
Dante lænede sig tilbage igen, imens han drejede sit hoved imod hende, og hævede let et bryn af hendes svar " alle har vel brug for lidt spænding engang imellem, og at møde folk de måske ikke normalt ville snakke til " sagde han let, han var stadig ikke sikker på hun ville have sagt hej, hvis han kom til hendes bord " den del havde jeg ikke overvejet " svarede han dog lidt ærligt, som han trak svagt på smilebåndet.
Han slap et let suk, men kiggede kort ud i gangen, med et enkelt klik med tungen, rejste den store sorte hund sig og luntede roligt hen til ham.
Dante klappe Bruce let på ryggen, og fik ham til at lægge sig ved hans fødder, imens hundens øjne hvilede imod hende, selv vendte Dante blikket tilbage imod hende igen, nysgerrig på om hun ville løbe til døren nu hvor der var fri mulighed.

**Antal indlæg** : 18

"Du kunne i det mindste havde spurgt om det var okay, det kan godt være du har fået det som du gerne ville have; bare fordi du er enebarn, men manerer det efterlader meget at have ønsket" svarede hun mindst lige så tvært tilbage.
Hendes bryn pressede sig mod hinanden, som han nævnte at alle havde brug for noget spænding. Hun havde mere end nok spænding i hendes liv, selvom hun nok måtte indrømme, at hendes form for spænding, nok ikke ville falde i god jord hos bloddæmonen. Fordi spænding for hende var at tage ud på marked og se hvad de tilbød, eller måske tage i en butik der solgte børger. Spænding var at man endelig fandt noget man havde ledt efter. Men ikke at blive sprunget næsten i luften, bare fordi at der var en mand der ikke helt vidste, hvordan han skulle snakke til en.
Hendes tunge gled hen over hendes læber, som hun rettede sit blik mod omgivelserne, tog hans bolig ind. Den bar præg af en mand der enden altid skulle leve til en hvis standart, eller også havde han ikke tænkt sig bare at blive et par dage, før han smuttede igen. Det lod hendes tanker drage den konklusion at han nok var her for at etablerer noget for hans familie. Hvad, det kunne hun desværre ikke vide.
"Nej, det tænkte jeg nok du ikke havde" sagde hun og lod endelig hendes øjne genfinde ham med et let smil på læberne. Hendes smil formåede aldrig at blive mere end en let løften af smilebåndet, mest af alt fordi hun ikke brød sig om de smile huller hun fik når hun gjorde.

**Humør** : Do you wanna know? **Antal indlæg** : 28

Dante skævede til hende, som hun igen prøvede at belærer ham, det var ikke ligefrem en nyhed at folk, troede de kunne rette på ham. Han slap et let fnys, men trak på skulderen, stadig lidt sur over hun havde ødelagt hans smøg, og så endda i hans eget hjem. " jeg har fanget din pointe okay? " svarede han lidt tør, men bemærkede hun betragtede hans hjem, der var vist ingen tvivl, om det var en ung gut der boede her, en der ikke manglede penge for en del af hans ting var dyre. Og der hang også et våbenskab på den ene væg, hvilket nok ikke var noget alle havde i deres hjem " kan du gætte mit arbejde? " spurgt han, som han vendte blikket tilbage imod hende, og kort bukkede sig ned for at stryge den store hund over ryggen som var faldet i søvn.
Dante snuppede en øldåse fra bordet, åbnede den og tog en stor slurk, før han satte den og lænede sig tilbage igen. Lod en hånd lægge sig på pladsen nær hende, imens han igen så på hende, og lagde hoved på skrå " tak smukke " svarede han en smule flabet tilbage, men kunne ikke lade være med at sende et charmerende smil. Selvom han havde været en idiot før, var han i det mindst flink nu, selvom han stadig havde en trang til at kysse hende, det kunne næsten ses i de sølvfarvede øjne, at der brændte en indre lyst i ham. Han vidste godt han blev nød til at finde en anden kvinde, når hun var væk, for han havde brug for at komme af med sin trang og energi, heldigvis havde han et par numre der kunne ringes til.

**Antal indlæg** : 18

Blair var ikke en kvinde der havde haft mange elsker, faktisk havde hun kun haft et forhold med en anden før. Hendes tidligere mage, som desværre var blevet forvandlet til en vampyr—hvilket lige så godt kunne have betydet at han var blevet dræbt fordi hun havde mistet ham som mage. Derefter havde hun fået Malcome, og hun havde bare været så bange og nervøs for hvad der kunne ske hvis hun fortalte ham at hun var hans mage. Især da hun fandt ud af, hvordan hans familie havde det med det hekse, sådan helt generelt. Desuden vidste hun også han havde en forbandelse over sig der gjorde han kunne dø, hvilket betød at hvis han ville have hende og de forenede båndet—Så var der en stor chance for hun ville dø en dag og han ville leve videre. Så måske havde hun også bare ventet på, at han ville dø og komme tilbage. Men hver gang han havde gjort det, så havde hun bare fået ham igen. Som en ond cirkle af verden fortalte hende at der ikke var andre end ham til hende. Og alligevel kunne hun ikke få sig selv til at sige det.
"Jaja, velbekomme, lad det ikke blive en vane" sagde hun og rystede på hoved hvor efter et kort latter forlod hende inden hun satte sig mere komfortabel tilbage i sofaen og drak af hendes sodavand. Hun måtte hellere blive færdig, så hun kunne komme afsted igen.

**Humør** : Do you wanna know? **Antal indlæg** : 28

Dante var tværtimod ikke bundet af nogle, han var sammen med hvem han ville, og havde ingen planer om at finde en fast partner. Han ville nok også ende med at sårer personen, for det var for svært for ham at holde sig til en, så det ville ende i utroskab. Han var også ung, det ville også kræve en vis form for kvinde, at skulle møde hans far, det ville ikke ende godt var hans eget bud.
Han betragtede hende let, hun var køn og virkede næsten for fin til ham, men han havde stadig lyst til hende. Med et let ryk, sad han tætter på hende, blikket var forførende som han lagde en hånd imod hendes ben endnu engang, men denne gav var han hurtig.
Han lænede sig imod hende for at placere et kys, imod hendes kæbe før han trak hoved tilbage, og rykke sig lidt igen men fjernede ikke sin hånd. Han burde lade være, det vidste han godt men han var blevet fristet, om så det kun blev til det kys var det bedre ind ingenting, han slap et let suk som han lænede sig frem for at tage øldåsen igen. Han kiggede imod hende ud ad øjenkrogen, forventede næsten hun ville forlade ham med det samme efter hans kys, men man kunne aldrig være sikker. " sorry det var fristende " lod han slippe let, før han smilede skævt til hende, men forholdte sig rolig igen, og fjernede langt om længe sin hånd fra hendes ben igen.

**Antal indlæg** : 18

Hendes blik vandrede sig langsomt mod ham, hun kunne mærke hvordan at hendes hjerte begyndte at hamre imod hendes brystkasse. Og ikke i den forstand at hun håbede han ville kysse hende, eller gøre noget som man i gamle dage ville kalde, 'uanstændigt'. Måske var det grunden til hun næsten stivnede da han rykkede tættere på, og hvorfor hun hellere ikke sagde nej som han lod hans læber ramme hendes kæbe. Måske var det ikke noget en anden ville have taget personligt, og måske var det en anelse overdrevet den måde vreden begyndte at ulme i hendes brystkasse. Men der var en ting omkring Blair, mange aldrig fik lov til at se, men som altid var der i baghoved af hendes kræfter. Hvor kaotisk og voldsom hun var, hvor meget vrede der lå og var klar på at eksplodere når hun fik chancen for det. Til dæmons uheld havde han trykket på alle de knapper han kunne komme i nærheden af, knapper der fik hende til at flyve op fra sofaen og med en kræftfuld magi grab hendes magi omkring hans krop. Ordene der forlod hendes mund på oldengelsk blev højere som hun slyngede ham ud af vinduet. Derefter greb hun sine ting og løb ud af døren. Kun for at skabe en mur mellem hende og hunden, der tydeligvis ikke var glad for hvad hun lige havde gjort mod hans ejer.

Hendes blik lagde sig på døren ud til vejen, den vej hun lige havde kastet dæmonen ud, derefter drejede hun rundt på hælen og fandt bagudgangen til gården hvor hun stak af. Ikke om nogen mand eller kvinde nogen sinde skulle komme så tæt på hende, eller fremmane sådan en frygt i hendes brystkasse. Så hun løb, løb så stærkt at hun kunne smage jern grundet lungerne der arbejde på overarbejde og trykkede ubehageligt mod hendes brystkasse. Men hun havde ikke tænkt sig at stoppe før hun var sikkert hjemme.

**Humør** : Do you wanna know? **Antal indlæg** : 28

Dante nåde ikke engang rigtig at gøre noget, før han mærkede hendes vrede, og lettet ufrivilligt fra sofaen som hun begyndte hendes besværgelse. Han stirrede vredt på hende, den store hund knurrede dybt af hende, men i det samme fløj han igennem vinduet, mærkede glas sætte sig fast i hans krop, som han styrtede i en truende fart imod jorden. I sidste sekund lykkedes det at frembringe hans vinger, så han svævede få centimeter over jorden. Han mærkede vreden i sin krop, som han langsomt fløj op til sin bolig igen, og ind af det nu knuste vindue.
Selvfølelig var hun nået væk som han kom op, han sank blodigt sammen på sofaen, som hans krop gav efter fra smerten.
Dante vidste at han en dag ville se hende igen, og den dag ville han ikke ramme forbi hende, han var vred det var der ingen tvivl om. Men for nu måtte han selv gribe til pincetten og fjerne glas, fra sin brystkasse, ben, arme og hvor ellers de sad i ham, imens hunden lagde sig ved hans fødder efter at være faldet til ro igen som Dante var tilbage hos ham.

//out

» Remember me
» Do you remember?
» Remember me? - Izzy
» A night to remember (xxx)
» A walk to remember