Thank you for helping me - Eugene

Tid - frokost
Sted - spisesalen
Omgivelser - en hel del sultne elever
vejr - gråt og små regnen
Tag - @Eugene


Den sidste time, inden frokost, var nu afsluttede, og alle var på vej ned mod spisesalen for at se hvad dagens frokost stod på. Det var altid spændende hvad de skulle have. Alma, kunne i hverfald godt lide at det var noget forskelligt, og at der var noget til en hver smag. Det eneste Alma hadede ved frokosten var de andre elever, ikke så meget drengene men mere pigerne, hun talte ikke med dem, og ja hun havde ikke nogen venner, hun havde ikke haft en eneste ven siden, børnehjemmet, de havde mistet kontakten til hinanden da de skulle flytte derfra, Alma savnede ham, men skjulte det, for hun viste at hun aldrig ville komme til at se ham igen, da han flyttede fra landet til et andet land. OG lige siden da, havde hun ikke haft kontakt med andre mennesker, andet end kasse damen i det nærmeste supermarked eller en tandlæge og sådanne.

Hun var lige ankommet ned til spisesalen og stod lidt og tøvede med at gå ind. Hun havde ikke lyst til at skulle være sammen med de andre, der var altid en gruppe piger, som var direkte onde mod hende! de elskede at mobbe og være grov mod hende. Alma valgte at gå ind, hun prøvede virkelig at ignorere de andre, hun var bange, men prøvede virkelig ikke at vise det. Hun stillede sig i køen og ventede på det blev hendes tur til at tage mad, da hun havde gjort dette og var på vej hen der hvor hun altid sad, og ingen andre gad sidde. Snublede hun, da en spændte ben for hende, hun væltede ind i en anden elev, en dreng. hendes bakke med mad endte på gulvet, men hun selv lå og rullede rundt, den pige der havde spændt ben for hende lagde armene over kors og grinte højt. Alma, kiggede på drengen, med et undskyldende blik, hun havde set ham før, han havde kigget på hende, sendt ende små smil, hun havde dog aldrig reagerede på de smil, hun turde ikke. Hun rejste sig med mad på tøjet, hun prøvede virkelig at holde sammen på sig selv. " det må du virkelig undskylde" sagde hun stille og anede ikke hvad hun skulle stille op med dette. Hun havde allermest lyst til bare at stikke af og aldrig komme tilbage.

Påklædning: Her

Der var altid en eller anden form for kaos i spisesalen - om det var hysteriske idioter der endnu engang ikke var tilfredse med menuen - eller folk der forsøgte ikke at få smurt ketchup ud i håret af folk der synes det var sjovt at gøre. Nogle gange - men også kun nogle gange. Kunne man ikke lade være med at grine af det. Det skete dog at det blev for meget. Folk opførte sig som var det en børnehave - eller måske nærmere en dagpleje. Hvornår det så end var folk lærte at tale og gå. Simple ting som at føre en samtale var et problem for de fleste - men ligefrem.. nej. Han rystede normalt bare på hovedet af det hele og fortsatte sin dag. Havde det ikke været fordi han faktisk havde et rastløst frikvarter uden noget formål andet end at være på tværs og glemme at spise sin frokost - fordi han også var en af dem der ikke altid var lige tilfreds. Han råbte bare ikke højt omkring det.
Egentlig var han på vej til at forlade spisesalen igen. Han havde snuppet en lille pakke med chips fra menuen og et æble. Mere var der ikke der fristede ham nok til at blive hængende. Han blev dog stoppet på vejen da en pakke pludselig røg på gulvet med mad ud over det hele - kort efterfulgt af en pige der væltede ind i ham og videre ned. Han trådte et par skridt tilbage - mest fordi det kom lidt bag på ham at folk sådan væltede midt i det hele. Et grin afslørede dog at det hele var planlagt og pigen ikke var faldet uden formål. Eugene kunne ikke helt lade være med at sukke - og efter kort at have ladt blikket hvile mod pigen på gulvet rettede han det mod dem der stod bag.
" Ha.. Ha.. Så vi tilbage i børnehaven. Så sjovt at se folk falde. Fald på halen humør er genial - helt enig. " Sagde han så bare kort. Dog uden nogen former for tegn på at more sig.

Han lod blikket glide over hende som havde spæret ben før han kneb øjnene lidt sammen. " Well - hvis det er stilen vi køre i dag.. " Sagde han så bare og trak på den ene skulder - samtidig med at en gnist skød gennem luften og slog til den drik hun havde med sig så den væltede fra bakken og ind over hendes tøj. Han rettede så blikket mod pigen der før havde været på gulvet. " Og du! " Sagde han kort før han rettede sig op. Dog fandt et lille smil sin vej frem over hans læber kort efter. " Du skal ikke undskylde - nogle gange kan man rent faktisk gå direkte igennem folk. Desværre tho' så gennemsigtig er jeg heller ikke. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet.

Alma stod foran fyren, med mad udover sit tøj, og endda en smule i ansigtet og i håret, det var virkelig ikke sjovt! Hun havde det så svært i forvejen og så gjorde de dette. Hun mærkede vreden og angsten bullere i hende, men hun turde ikke gøre noget, hun var bange. Hun så på fyren som talte til pigerne, at de var tilbage i børnehaven og sådan, hun kiggede ned i gulvet mens en af pigerne svarede, ” det er i det mindste ikke også der er et misfoster” sagde den pige der tydeligt styrede, da fyren skyd en gnist afsted og det ramte pigens glas som væltede og landede på hendes tøj, prøvede Alm at skjule et smil, hvilket lykkes ret godt for hende. Dog forsvandt det efter pigerne var smuttede. Hun så på fyren og smilede ikke længere, da han sagde ”og du” gik der panik inden i hende, hun viste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv, det var farligt det her! Det var hun helt sikker på, skulle hun vende rundt og stikke af? Hun vidste det ikke. Hun valgte at blive stående for ikke at virke svag, selvom det var tydeligt at se på hende at hun var bange! Hun hørte hvad fyren efterfølgende sagde ” jeg forstår ikke?” sagde hun usikkert, hun fattede det bare ikke, hun så undrerne på ham. ” du ikke sur på mig?” spurgte hun forsigtigt. Hun skulle altså vide om han var sur på hende eller ej, for hun kunne ikke selv finde ud af det, selvom der var et lille smil på hans læber, det kunne jo bare være for at snyde hende.

Han klikkede kort med tungen og rystede kort lidt på hovedet. " måske ville jeg have været det hvis der var bare den mindste smule hold i hvad de sagde og gjorde. Men lets be honest - folk der bruger misfoster som come back på en skole som denne? Come on - man må da kunne gøre bedre ene det? " han rystede så bare kort lidt på hovedet. Han var ikke sur - mente nok nærmere bare det var latterlig opførsel. Hvor forfærdelig en person han så selv kunne være, så var dette lige godt at ramme bunden. Hvis man skulle mobbe eller være modbydelig skulle man da gøre det rigtigt. Han rettede sig kort lidt op før han lod blikket glide ned over pigens tøj.
" Du ligner for at være ærlig en der lige så godt selv kunne være en del af buffen. Bor du på skolen? For så var det måske en super ide lige at få en ren trøje på. Du ved, bare så episoden ikke følger dig hele dagen. " han hævede kort lidt et bryn før han smilede lidt skævt. Han gjorde samtidig en bevægelse og tørrede noget af maden væk fra pigens ansigt med en serviet fra sin lomme. " Ved heller ikke hvor rart det i sidste ende er at rende rundt med mad ud over det hele. Ikke for at være deprimerende eller lignende. " Han rystede kort lidt på hovedet. Venligheden der lå over Eugene i dette øjeblik var nok noget der skulle nydes - det skete sjældent at han faktisk havde overskud til at vise bare den mindste smule venlighed - hvert fald når det ikke kom til folk han kendte eller fandt hvad han lavede interessant eller fascinerende. Arrogancen var også væk - måske var det i sidste ende fordi pigen her stod i samme situation som han selv havde været i... Efterhånden lidt for mange gange.

" Seriously tho' jo mere du lader dem træde på dig jo værre ender det med at blive. Det gælder om at vise dem så lidt opmærksomhed som muligt. Det ikke sjovt at køre på folk som er ligeglade med alting. Før eller siden lader de en være i fred. Tro mig - taler af erfaring " han nikkede kort nogle gange.
" Or just one punch and a knockout - Så tror jeg ikke de ville genere dig igen. " tilføjede han lige hurtigt før han trak lidt på den ene skulder. Det var ikke altid den virkede - hvert fald ikke med fyre - men det skete ikke så tit at piger af den type som før havde været her ville slå igen. Men man kunne selvfølgelig tage fejl. Det var ikke let - men heller ikke umuligt at slippe af med irriterende typer. Han smilede kort lidt skævt, før han kort skævede rundt i kantinen. Folk var daffet tilbage til deres egen frokost og samtalerne var begyndt at slå den stilhed ihjel der ellers havde fuldt rummet.