Helping Hand | Davis

Det var weekend og det betød hjemtur for Mercy. Normalt tog hun hjem til sine adoptiv forældre og blev der, indtil hun skulle tilbage til skolen, men denne weekend havde skam budt på andre ting. Det var en helt almindelig lørdag som alle andre, undtagen denne lørdag havde bragt på en lille gave fra hendes adoptiv far. Han havde fundet frem til nogle ting der var hendes mor´s, som skulle ha været forsvundet med alle de andre ting, eftersom der ikke havde kunnet findes relatives slægtninge, der tilhørte hendes mors side i Frankrig og hendes fars side, var som forsvundet. Det slog hende dog også, at hun aldrig rigtig havde hørt sin mor snakke om hendes fars slægtning eller hendes egen for den sags skyld, hvilket fik hende til at tænke på, om der måske gemte sig mere i hendes familie.

Som hun kiggede boksen igennem, fandt hun billeder af hendes lillesøster og hende, fra dengang de var små, samt et billede af dem alle sammen, undtagen hendes far, eftersom han døde dengang hun blot var 2 år gammel, men der var stadig nogle minder der havde overlevet. Hun sukkede tungt, før hun lagde billederne ned i beskadiget rust kasse, dog da hun skulle putte toppen på, stoppede hun, da noget fangede hendes klare isblå dådyr øjne. Et papir, nærmest et brev, med hendes fars navn på. Hun tog brevet op, der allerede var åbnet. VITO stod der uden på det. Hun tog papirene ud der var der i, før hun skimtede dem. Det var en report fra dengang hendes far døde, under et indbrud, eller det havde hendes mor i hvert fald sagt.. men som hun læste papirene igennem, tydet det mere på et overnaturligt væsen.. et ondt et. Hun læste videre og videre. Vito blev nærmest besat, gik til angreb på hendes mor, før han kom til sig selv og blev... hun krøllede papiret og smed det fra sig, før hun mærkede tårerne fylde hendes øjne, i det et nummer kunne ses. Hun tog forsigtigt fat i den lille halv krøllede seddel, hvor der stod et nummer, men ikke et navn.

Hun tog sin mobil og snøftede kort, før hun lyttede til telefonsvaren. Hun lagde en besked, at hun havde fundet nummeret, vedrørende en sag. Hun havde set navnet der stod over nummeret, samt på bagsiden stod der detektiv. Hun vidste at det blot var en telefonsvare hun snakkede til, men hun ønskede inderligt, at vide hvorfor han var der blandt papirene, havde hendes mor hyret ham?.. vidste han hvem der havde dræbt hendes far?..



Hun hørte et blip og var ikke sikker på om hvorvidt, at personen havde hørt med eller om telefonen var blevet taget eller om beskeden overhovedet var blevet optaget, uanset hvad, så tog hun brevet ned i sin sorte taske, før hun iførte sig sin oversize sorte trøje, samt sorte skinny jeans og nogle sorte støvler. Hun tog den medium store taske, før hun sørgede for at brevet var der i, samt at hun også havde sin mobil med, dog havde hun glemt at tag den af lydløs, samt hun havde også nummeret med.

Hun samlede den krøllede papirs kugle op, før hun gik ned af trapperne og så mod sin adoptiv mor og far, der stod og hyggede sig og grinte, samt snakkede om forskellige ting. Derefter gik turen til Moonlight Falls. Hun syntes at ha set navnet på et af de mange papir, med detektivens navn, men hun kunne dog ikke være sikker. Det var så tværet ud, at manden ligeså godt kunne ha heddet noget med L ligeså vel som T.

Hun gik rundt det meste af dagen inde i byen, samt kiggede på de forskellige markeder, før det endelig nærmede sig lukke tid. Hun var sulten og træt, men så igen.. hun havde selv valgt at tag afsted en Lørdag, samtidig, så var hun slet ikke sikker på at denne Mr Detektive, nogensinde ville komme. " Great.. ". Hun sukkede tungt, i det hun gik hen til en bænk og satte sig, før hun plantet sine albuer mod sine knæ og lagde hovedet afslappet mod sine hænder. " Maybe i should try calling him again.. ". Hun tog forsigtigt sin mobil frem, før hun prøvede at ringe til nummeret igen.

Davis svejet ganske svagt med hans glas whisky inden han tog en tår efter den nu to måske tre timer gamle whisky. Han var falde i søvn ved bordet, som var ganske normalt for ham når han, havde en ny ting han skulle undersøge, denne gang, havde det været om kvinden Salem, hvor hun var fri hvem hun var osv. Ikke særlig let at finde disse oplysninger, især ikke når man helst ikke skulle blive opdaget med det. Han, havde ikke kunne finde nogen oplysninger om hende ikke rigtigt da. Familie og sådan noget, var der bare intet om, Davis bed sig svagt i underlæben inden han lukke hans bærbar, hvorefter han så træk en skuffe ud, hvor han lagede de informationer han kunne ha fundet om hende ned, der lå en masse stakke af opgaver han aldrig rigtige, havde fået styre over.

En af disse var omkring et par med et barn, navnet kunne han ikke rigtige huske, men farens navn stod der, hvorefter han træk den op og åbnet den. Den gang, havde han været for selvsikker og dette, havde så koste begge af dem livet. Han bed sig i underlæben, hvor han så læse politie raporten igennem, disse folk anede ikke, hvad dette havde omhandlet og havde kaldt det selvmord efter han næsten, havde angrebet moren og så dræbt sig selv.

Han valgte derefter og smutte ned på den nærmest bar selv om alle disse udøde var her, kunne han ikke dy sig. Senere på aften da han var kommet hjem kunne han se at nogen, havde valgt og sende en besked til hans telefonsvare han, havde set på den for morgen af men, havde beslutte sig for ikke og lytte til den nu da han var kommet hjem og satte sig ned i hans stole satte han den til,

"Hello my name is Mercy, i´m calling because i found a letter, that has your number in it. Its a case you worked on, maybe some years ago.. i dont know, but its about my father Vito.. maybe you remember the name Belle Corvi.. anyways, if you hear this, please call me back on this number, or find me tonight.. in Moonlight Falls.. at nine.. a clock" ."

Efter han, havde lytte til denne tøs så han på de papir han, havde fundet frem, hvorefter han tog en beslutning. Han greb sin trenchcoat igen og smed den over hans, hvideskjorte, hvorefter han gik ned mod parken. Han, havde denne gang taget sin telefon med sig. Han bevægede sig ned for måske og finde ud af lidt mere om sagen, hvis han kunne eller måske noget andet. Da hans telefon ringede igen, greb han den, hvorefter han talte, "Hello, this is Davis Constatine, what can i help you with ?"

De isblå øjne så nysgerrigt rundt om sig. Det var ikke det mest sikre tidspunkt at være ude. Alt syntes at være ret øde, dog engang imellem så man folk snige sig rundt i gaderne. Zombierne havde virkelig lavet rav i den, sådan virkelig!. Hun kunne dog ikke skimte så forfærdelige mange fare, vis man nu tænkte over det. Det betød dog blot, at de var begyndt at søge andre steder hen og det kunne aldrig ende godt. Hun sukkede en smule, som hun så på mobilen mens den ringede op. Hun var ved at miste modet og hun vidste også, at hun havde valgt at tag en rigtig impulsiv beslutning, men hun kunne ikke klare uvisheden mere. Hun følte at der lå mere bag hendes far´s død, noget der måske kunne ha kostet hendes mor og søsters død ligeså og måske endda hendes egen, vis hun ikke passede på. Hun så lettere chokeret på sin mobil, da den pludselig blev taget, før hun helt tabte den af chokket. " Oh sorry, wait a second ". Hun samlede den hurtigt op, i det hun tog den op til øret og sagde" Hello?!.. Hej this is Mercy.. i called earlier, about a case that i think you have been working on.. do you have time to talk?.. maybe meet up somewhere? ". Hun havde en lille liste med nogle spørgsmål, men mest af alt, havde hun blot brug for at spørge ham ind til sagen, omkring hendes far, det var der alt var startet, det var hun næsten sikker på!.

Det lange platin blonde hår, lå som sne ned af hendes ryg, samt skulder og stod i stor kontrast til det sorte tøj. Den lidt oversize trøje, samt sorte støvler og stramme sorte bukser. Hun bar en skuldertaske i sort, hvor tingene med papirene lå angående den sag hendes mor havde prøvet at grave i, men der var ikke særlig mange oplysninger at tag fra. Dem eller den eller hvad end der havde været igang, havde været hurtig og diskret, samt havde fået det til at ligne, at hendes far havde gjort hendes mor ondt.. men de minder hun huskede af sin far, de svage minder.. samt hvad hendes mor havde skrevet på nogle papir om hendes far.. han ville aldrig nogensinde gør sådan noget, de havde været hans et og alt!.