You come here often? - Eugene

Tid: ca. 22:00, onsdag aften
Sted: Pubben 'The Wolf's Den'
Omgivelser: En del folk der bare sidder og drikker øl og snakker, mens sport kører på tv'et derinde
Vejr: Udenfor blæser det en del, men er tørvejr
Outfit: Link her

@Eugene
_________________________________________________________________

For en gang skyld havde Rainier haft en meget stille dag. Ingen kontrakter at udføre idag, ingen nye at torturere eller dræbe. Så istedet havde han brugt en del af dagen på at kokkerere med resterne af offeret fra i forgårs, så både ham og Wolfgang havde spist som konger - ifølge ham, i alt fald. Smagen af menneskekød var han virkelig belevet vandt til, og han elskede den. Han havde endda solgt noget af blodet videre til andre der havde mere brug for det end ham, og så fik han da også en god skilling ud af det. Han sad henne i hjørnet af pubben med en stor Guinness foran sig, og fulgte halvt om halvt med i kampen der blev vist på tv'et, mens han spiste noget af det beef jerky man kunne købe her. Det manglede lidt sødmen han var blevet vandt til at have i kød, men den lidt kraftigere smag var nu også fin nok, når der ikke var andet tilgængeligt.

Han sad egentligt og småkedede sig lige nu, og overvejede at forlade pubben igen om lidt tid, men nu måtte man jo se om der ikke snart kom andre ind her, nogle der kunne være lidt mer einteressante end de mennesker der var her, som holdt sig fra ham. De kunne nok godt mærke den mørke aura han bar om sig, der var en af bivirkningerne ved at være en mørk fe. Den fik ofte folk til at holde sig lidt på afstand af ham. De få gange han havde lavet jenkontakt med nogen herinde, fik han også bekræftet sine mistanker om at de ikke helt stoled enok på ham til at gå nærmere. Det passede ham også helt fint, han var ikek kommet her for at snakke med normale mennesker. Han havde håbet på at støde ind i noget lidt mere interessant end kun mennesker.

Påklædning; Her + Sorte ripped jeans og mørkegrønne vans.

Eugene havde endnu en aften med en masse tid han ikke anede hvad han skulle bruge på. Endnu engang havde han søgt ud i byen. En sjældenhed, men mon ikke det egentlig godt ville kunne blive noget der skete mere ofte. Det virkede umiddelbart som en måde at finde underholdning der var mere underholdende end hvad han for det meste kunne opsnuse på skolen. Ikke fordi der ikke skete noget på skolen, men det var ikke så tit det var helt utroligt mind blown underholdning. - Det ville tiden også vise om hans nye idé denne aften ville blive. Der var mange steder man kunne tage hen i byen - men lige nu var det mest bare alkohol han søgte efter. Også selvom han var rigeligt klar over at han ikke ligefrem var den fødte kandidat til at gå på bar - alt ved hans fremtræden og være måde sagde langt fra hvad den typiske bargænger besad. Eugene var lille - spinkel - alt for uskyldig at se på. Desuden var han sikkert ikke gammel nok til egentlig at kaste om sig med penge på en bar - men der var ikke det et fake id, en smule manipulation og magi ikke kunne gøre. Han trådte ind på pubben da han endelig nåede frem. The Wolfs Den - ikke et sted han havde været meget, men heller ikke første gang han satte sine fødder her. Heldigvis var det et af de få steder han havde formået ikke at blive smidt ud fra på grund af dårlig opførsel. Eller - uheldig opførsel. Han gav stadig alle andre skylden for at slå ham ud af kurs og smadre ting med sin evne. At svine Eugene til i fuld tilstand var som at pisse på et stødhegn - rigtig rigtig dumt.

Han lod blikket glide rundt uden egentligt at bemærke hvad det var han kiggede på, som han spadserede gennem lokalet mod baren. Langt mere selsikkert end han i virkeligheden følte sig - men Eugene var efterhånden ret god til hele det der 'fake it 'till you make it' ordsprog. Det var desuden ikke fordi det i sidste ende betød noget for ham hvad folk tænkte, følte eller mente om noget som helst. Det var ikke fordi der var stop fyldt med folk - hvilket han satte pris på. Men der var heller ikke så lidt at det virkede som dødens pølse - det var rart, rigeligt. Ikke for mange ikke for få. Måske det faktum at han havde varmet op på vej herhen med resterne af en flaske rom han havde haft stående på værelset. Så han var faktisk allerede en smule snalret - men det var typisk. Hans efter sin egen mening ubrugelige fe krop duede ikke til alkohol og skulle knap nok dufte til det før det havde slået ham ud i sandet. Okay måske hvis han droppede at drikke på tom mave det ville hjælpe lidt, men for at undgå for megen kvalme senere var det bare blevet sådan.
" Starring only makes you seem desperate and that won't make him interrested.. " Mumlede han lidt og lod blikket glide over baren før han så bare med et kort prik i siden med en smule elektricitet koblet til på en trunte der stod i vejen - fik hende væk så han kunne bestille. Hun havde tydeligvis brugt alt for lang tid på at stire på en bartender. Ikke ligefrem noget der havde givet pote. Spild af tid og Eugene ville have en drink hvilket hun havde stået i vejen for.

Rainier kiggede op, da han hørte døren gå op. Hans øjne fulgte diskret den nyankomne, mens han tog endnu en tår af sin Guinness. Hmm. Knægten så ud til at være lidt for ung til rent faktisk at skulle være herinde, men han vidste nok bedre end nogen anden at ens kropsalder ikke nødvendigvis var ens rigtige alder. Han nærmede sig selv de 250 år, men lignede stadig en i slut tyverne.

Da han så hvad knægten gjorde for at få den flirtende kvinde til at flytte sig, smilede han let. Dén type magi genkendte han med det samme. Det havde endelig lykkedes ham at møde en anden fe. Med det lette smil besluttede han sig for at han blev nødt til at møde denne fe. Han rejste sig stille og roligt op, rettede på sit jakkesæt, og børstede den ene skulder let af. Han strøg en hånd gennem sit kulderlange hår, og tog sit glas med sig da han stille og roligt slentrede op til baren mens han studerede Eugene. Da han kom tættere på kunne han svagt fornemme hans aura, og hans smil blev en smule bredere da han mærkede, at hans også var mørk. Ikke ligeså intens som hans egen - knægten var nok stadig mere uskyldig end han selv var - men mørk var den dog. Ikke en af de forbandede lyse feer. Han nærmest skammede sig over selv at have været en, før Lilith fik fat i ham og lod hans fulde potentiale blive lukket ud.

"Well well well. Fancy meeting another one of us here," he smirked, as he placed his free hand on Eugene's shoulder. "I was getting worried I would be the only non-human in here for the rest of the night." he added in a lower voice.

Der gik ikke mange øjeblikke før Eugene ikke var alene på sin ellers nye og gode plads ved baren. Han skævede mod hånden på sin skulder længe før hans blik endelig gled op mod mandens ansigt og han lod hovedet glide på skrå.
" Us? " han hævede kort lidt et bryn mens han studerede fyrens ansigt et øjeblik. Ikke menneske. Det var en stor kategori i sig selv. Han rystede så bare lidt på hovedet og klikkede kort med tungen. Eugene vidste måske bare ikke helt selv hvilken kategori han kunne tillade sig at dumpe ned i. Menneske nej, men ligefrem at fastlåse sig i feerne snevre synede tilstedeværelse. Det var han heller ikke den store fan af. Han rynkede kort næsen lidt og trak kort en enkelt gang på den ene skulder.
" Maybe the full Moon keeps the weirdos out of sight " han rettede blikket mod den drink der endelig blev stillet på bordet foran ham. Han så kort lidt overvejede på den før han skævede mod manden igen.
" Tho' human company isnt all that bad you know. It can be a tastefull experience. " han smilede kort, men ikke et specielt venligt smil. Med det kunne menes mange ting. Så det var i princippet helt præcis hvordan manden så end ville tage det. Eugene kunne godt fornemme lidt hvad manden var for en type - men at dømme på så få sekunder fik ham ingen vegne så et eller andet sted var han en smule nysgerrig - frem for at kaste sig selv direkte i sine egne dømmende tanker. Alle der kendte ham vidste at de var et dumt sted at ligge og svømme rundt.

" But tell me - what sort of plans does it give you to have yet another non-human inside this.. What-ever-you'll-call-it.. " Han kneb kort øjnene lidt sammen. Og først nu vendte han andet end blikket mod manden. Denne gang drejede han kroppen og hovedet med så han kunne se mere direkte mod den fremmede. Eugene var ikke mester i at spotte folk fra præcis sin egen race - men mange ting stod på pænt på række ved denne mand og det gjorde at det ikke ligefrem var en umulighed. Eugene vidste at han selv var rimelig nem at gennemskue - især for dem med et skarpt øje for den slags. Han bar følelserne uden på tøjet for dem der så andet end facader.
" I mean - you don't seem like the kinda guy who takes whom-ever with you where ever. But if you were too - that lil' chic over there is hungry for a good looking guy and the poor bartender seems just a little freaked out by the fact that she has been starring at him for faaar to long. " Sagde han så lidt med en kort rysten på hovedet. Han smilede dog så bare kort lidt skævt før han snuppede sit glas og tog en tår af den. " Not to mention - she definitely isn't human either. " tilføjede han så lige kort før han skævede mod hende. Det var næsten sørgeligt - ikke fordi han havde ondt af hende. Bartenderen gjorde det rette og trunten måtte vel give op før eller siden. Medmindre hun ventede til fyrens vagt var forbi og satte tænderne i ham i en gyde eller lignende.

Rainier observerede ham et lille stykke tid mere, før han satte sig på den tomme plads ved siden af Eugene, og satte sin Guinness på bordet. Han kendte godt hende han udpegede, vampyren han havde viftet væk, og hun kendte også godt ham. Det var derfor hun ikke længere kom indenfor to meters afstand af ham. "I know she is. And she knows me, which is why she's staying way back there," sagde han, og hentydede til at kvinden nu pretty much var i den anden ende af rummet. Hun kiggede kort hen mod ham før hun prøvede at flirte med en anden.

"My plans, now that you're here? Hmm..." Han lod til at tænke over det i lidt tid, og udnyttede tiden til at tage en tår af sin Guinness. Han kørte let en hånd igennem sit hår, der var blevet børstet tilbage med hårgele, så frisuren blev der. "I was hoping to have some fun. Of course, yes, I can have that with humans as well, but the kind of fun I tend to have with humans wouldn't be welcome in here. Now, how about you. Why did you choose this place, tonight, and not in the weekend?" spurgte han Eugene, med et let løftet øjenbryn. Han havde på fornemmelsen at han nok var fra akademiet, og det var sjældent at de havde tid nok til at tage i byen på hverdage. På den anden side kunne han jo også tage fejl, og at fyren så simpelthen bare havde fri fra sit arbejde eller whatnot, og derfor tog sig en slapper i byen.

// håbe rikke det gør noget at mine svar ikke er heeeeelt så lange :')

" Oh.. right - so you're some sort of person with some sort of respect from some sort of - people? " han kneb øjnene sammen og lod endnu engang blikket glide over manden, yderst bedømmende og uden at ligge den mindste smule skjul på det. Han trak så bare lidt halvhjertet på den ene skulder. Ikke specielt overbevist eller noget. Han så i stedet mod sin drink, som han tog endnu en tår af.
Det var svært at sige med folk - manden kunne tale sandt, men det kunne også være en hvis stolthed overfor en person der måske i sidste ende stod bag den manglende kontakt, samtale eller opmærksomhed overhovedet. Kvinden var da hvert fald hurtigt gået videre - hvem der så end var skyld i det var en anden side af sagen.
Eugene endte bare med at trække lidt på den ene skulder. " I dont know - no reason actually. I could've gone anywhere but this place seemed just that tiny amount more interesting than getting myself into not being able to move what so ever. Seems like the clubs around here tend to be way more crowded that what I usually find doable. " han trak kort lidt på den ene skulder. " besides - getting drunk on a week day is so much more fun than on the weekends. " han nikkede så bare lidt. Det var ikke fordi han røg bag ud i sine lektioner ved ikke at dukke op fra tid til anden. Det tog ham nærmest ingen tid at indhente og det meste af det de blev undervist i havde han med i bagagen i forvejen. Denne bar havde været mere tiltalende end så mange andre steder - så helt sikkert han var gået herind i stedet for alle andre steder. Han vippede kort lidt med sin fod før han skævede lidt rundt i lokalet, kun for at lade blikket flakke lidt mod manden ved sin side.

" You come here often? You probably do right? Wandering around, enjoying the attention from.. " Han holdt en pause og skævede rundt. " nevermind - what sort of 'things' isn't welcome here? I must admit - that sounds rather exciting. " Han nikkede kort en enkelt gang før et lille smil dansede dig omkring hans læber. Han tog endnu en tår af sin drink før han lænede sig lidt mod barbordet.
" You could ofcourse always take a feeew steps in that directions - and the streets would be an extraordinary place to let it all out. Sharing is caring right? Even if it consist of the sweet taste of human blood. " Han drejede kort blikket mod døren der førte ud af baren. Men rettede så blikket tilbage mod sit glas og drak ud før det blev stillet på bordet. Alkohollen gav en rar fornemmelse i kroppen - hvert fald indtil videre. Han vidste godt at det var dumt at drikke mere end hvad han allerede havde gjort - men hvorfor lade være hvis det var lige hvad man følte for? Han rettede sig kort lidt op. Uden egentlig at vide hvad det var han selv snakkede om - hvilket var grunden til at han i stedet bare studerede mandens ansigt lidt i stedet.

//Helt okay! cc:

Rainier lagde godt mærke til det bedømmende blik, men han tog sig ikke synderligt meget af det. Folk kunne måle ham op alt det de ville, de kunen sig enøjagtigt hvad de ville om ham, det raged eham en høstblomst. Problemet var hvis folk gik efter hans søskende, så faldt der brænde ned. Men ham selv? han var virkelig fløjtende ligeglad, og tog derfor bare endnu en stor tår af sin Guinness. "Respect? I don't really think that's the word. She's afraid of me, she doesn't respect me." forklarede han stille og roligt.

Han nikkede let da Eugene forklarede hvorfor han havde valgt dette sted til i aften. han forstod skam godt knægten, nogle gange var et sted bar emere tiltalende end andre, og så gik man derhen uden rigtigt at vide hvorfor. Næsten som om man var nysgerrig, selvom det egentlig tikke var det der var grunden til det. Man blev bare trukket lid tmere i den ene eller anden retning. "Yeah, I totally agree. On the crowded-ness, I mean. You barely have air to breathe in there, sometimes."

"Nevermind - what sort of 'things' isn't welcome here? I must admit - that sounds rather exciting." Nu kunne Rainier ikke holde en forholdsvis mørk latter tilbage. "Oh, I don't know if you'd really like to know. I certainly won't discuss it in public, or they might drag me to the station for another fruitless interview. And I can use my night on so many more interesting things than a free trip with the police." forklarede han Eugene med et skævt smil, før han bundede det sidste af sin Guinness. "Wanna head outside? I feel like a smoke break."

" Afraid? " Han hævede kort et bryn før han så kort lod blikket glide i den retning som kvinden forsvandt i for lidt siden. Kun for igen at rette blikket mod manden. Han kunne ikke helt lade være med kort at trække på den ene skulder med et halv flabet smil om læben før han så bare rystede lidt på hovedet. " Well then - I wouldn't know a thing about what to prefer. Fear or respect. Both something that could turn whom ever - totally crazy. " Sagde han så bare lidt med et lille smil. Det kom vel an på hvem man var og hvad man foretræk. Eugene var nok mere typen der ville forestrække respekt frem for frygt. Kun fordi folk for det meste så ville lade en være i fred - uden at løbe væk. Men han havde gennem tiden mødt en del som helt sikkert var mere til den side af flokken der heller så frygt end meget andet i folks øjne når de pustede sig op.
Han var stille et øjeblik før han drak ud af sit glas og endelig rettede blikket tilbage mod manden. Smilet om hans læber lå der stadig, men det var en smule overvejende og halvt hemmelighedsfulgt. Også selvom han egentlig ikke havde meget at gemme på lige nu.
" So.. You make poor girls with pointy teeth fear you - but you... You fear the police? How's that for an reputation. I would've thought playing them would be more in your spirit? " Han lod hovedet glide lidt spørgende på skrå før han hævede et bryn lidt. Tydeligt interesseret i det egentlige svar - men også med et strejf af udfordring i blikket. " But sure - outside sounds good to me.. " Han nikkede kort en enkelt gang før han skubbe sig på afstand fra barbordet og lod blikket strejfe et øjeblik. Så snart hans krop var i bevægelse igen kunne alkohollen få lov at bevæge sig ordenligt rundt i hans krop. Det var et spørgsmål om øjeblikke før det nåede hovedet og gjorde ham den tand mere beruset. Han gav altid skylden på sin race ved at være svagdrikker - men i sidste ende var det sikkert ikke derfor. Det var nok nærmere hans knap så store statur af en krop og vane for at glemme at spise inden der blev fyldt alkohol i kroppen.

Men at komme udenfor lidt lød ærlig talt som en god idé - også selvom han ikke havdet været inde længe. Desuden virkede hans selskab som et spændende et af slagsen og det havde han ikke tænkt at lade falde til jorden. Det skete så sjældent så man måtte nyde det når det endelig var der. Mest fordi denne mand virkede til at have andet end kedelige problemer med lektier eller kærester. Hvilket måske var en af goderne ved at søge til byen - folk havde altid meget mere end skole relatererede ting at bringe på bordet. Han lod blikket hvile mod manden et øjeblik da han begyndte at spadsere mod udgangen.

Rainier nodded, swirling around the last mouthful of Guinness in his glass. "Yeah, she really didn't like the way I dismissed her when she tried flirting with me. So now she keeps her distance." he told Eugene with a quite unnerving smile, it seemed just a bit too gleeful. "I'd prefer fear over respect, any day. makes sure people keep the hell away from me, and not just the little bit they'd do if they 'just' respected you. Respect is boring. Fear is an exciting emotion on someone's face." He drank the last of his beer and put the empty glass on the counter, before he stood up and began walking outside.

"I'm not afraid of the police. There are very few things in this world I'm afraid of, and the police certainly isn't one of them. I just don't want to waste any more time than absolutely necessary with them." he shrugged. Once he'd gotten outside, obviously expecting Eugene to follow since he'd agreed outside might be a good idea, he pulled out a cigarette and lit it, taking a good, long drag from it.he was still wearing his leather gloves, like always. After another drag, he turned to Eugene. "Want one?" he asked, holding out the pack of cigarettes to him.

" What did she do wrong? It's not like she's the baddest looking thing in here.. I mean.. Not that I'm at all an expert.. " Sagde han så bare lidt med et skævt smil om læben. Eugene var i sidste ende det stik modsatte. i hvert fald når det kom til den kvindelige del af befolkningen. Sandt nok han kunne spore sig ind på hvad de var for nogle. Men mange gange var de lige den tand mere komplicerede end mænd var. Med undtagelser selvfølgelig. Men Eugene spillede selv på modsatte hold - så havde han nogensinde egentlig haft brug for at læse et hunkøn på den måde? Ikke rigtig, først når afvisningen skulle falde. Men det var som om at det ikke helt var nødvendigt længere. Så mange ting ved hans ydre gjorde det muligt for næsten alle at spore sig frem til at det var sådan landet lå.
" I get - fear over respect. Smells better too.. " Han trak kort på den ene skulder før han lod blikket glide rundt. Smilet var ikke længere om hans læber, men lå stadig og lurede i hans udtryk. Han skævede kort lidt mod manden før han kort rystede lidt på hovedet og lod smilet finde læberne igen. Luften udenfor var kold men frisk og lige præcis hvad man havde brug for. Der var altid et eller andet over luften på en bar. Lige meget hvor meget der blev gjort for at gøre det anderledes, havde det samme lidt tunge luft omkring sig. Men det var en del af det at tage på bar. Åbenbart noget man hurtigt fandt en liking til.

Eugene snuppede en smøg med et kort nik som 'tak' - at forvente ordet spille ud over hans læber var en kedelig forventning for den ville aldrig blive mødt. Han stod et øjeblik med blikket rettet mod manden før han så bare trak lidt på den ene skulder. Han havde selv været i kambolage med politet nogle gange. Så han kunne godt sætte sig ind i hvor forfærdelig spild af tid det i virkeligen var.
" So tell me.. Handsome guy I still don't know anything about.. What are you afraid of? " Spurgte han så bare lidt og så oprigtigt interesseret mod manden. Overvejede et øjeblik om han skulle prøve kræfter med at tænde smøgen selv - mon ikke hans evne kunne sådanne ting? Han endte med ikke at springe til at gøre det - det var nok ikke så smart hvis han pludselig havde zappet sit selskab og brændt hele pakken af smøger.

Rainier sighed and shrugged. "She hit on me at the completely wrong time? Work was being a bitch at the time and she really wouldn't leave me alone. Usually I don't remember to give people warnings, since most don't even deserve one, but I did give her one, and she ignored it. It's her own bloody fault what happened to her," he told Eugene before taking another heavy drag of his cigarette. "That, and she's really not my type either. She's bloody naïve for a vamp." she had been completely taken aback by how crual and brutal Rainier could be, and he hated when a possible flirt couldn't take that. So he'd played around with her a bit instead. It wasn't like he'd seriously harmed her, everything would've been healed a month or two later.

He smirked when Eugene mentioned fear smelled better. It did, for sure, and it was a rather addicting smell and taste... And, of course, he loved feeling it in people's auras, as well. After Eugene'd taken a cigarette, Rainier held out his lighter and lit it, then waited until Eugene hat lit up his cigarette, before putting it all away again. He chuckled a little at Eugene's question. "What I'm afraid of? Very few things. And dying's not one of them. That usually shocks people. I don't really get why." he shrugged. "There'd be no point to life if you just walk around fearing dying all the time, is there? At least that's what I think." and really, that was also just another way to get around not saying exactly what he feared to someone he'd only just met.

Eugenes blik hvilede mod fyren før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. " I'm not judging - totally not my type either. The vamp thing tho' thats kinda flickering.. " Sagde han så bare før han kort kneb øjnene lidt sammen. Han tog selv et hvæs af den smøg han havde fået og som var blevet noget så gavmildt tændt. Han skævede et øjeblik ned af gaden før han så bare rystede lidt på hovedet med et skævt smil. Lod røgen sive ud mellem sine læber og formåede ikke at hoste - overraskende nok, taget i betragtning af hvor sjældent han faktisk så meget som rørte en smøg. Trunten fra indenfor var måske alligevel et ret kedeligt samtale emne. Han kunne sagtens sætte sig ind i ikke at bruge tid på en belastning, som det lød til at hun havde været overfor denne mand. Hvilket vel egentlig var fair nok - men stadig lidt sjovt. Han rettede sig kort lidt op mens han blik fandt tilbage på manden.

" Nah - we're all gonna die one day right? Ish - unless you're cursed with immortality. Then - well you're fucked. But okay - if not dying then what? " Spurgte han så bare og hævede lidt udfordrende et bryn. " Don't worry - it's not like I'm gonna take advantage of your fear and throw it in your face. I don't think I'm quite capable of that. Unless you're scared of.. Water? Dirt? Children? " Han trak kort lidt på den ene skulder. Der var mange ting man kunne være bange for. Eugene havde da selv en del ting han slet ikke så sig særlig tilfreds med - en del ting der kunne få det til at løbe ham koldt ned af ryggen. Men nej - ligesom hans selvskab her, så var døden ikke en af dem. Måske døden for dem han havde kært - dem han frygtede at miste. Men hvem var det i virkeligheden? Det var ikke fordi han havde folk i sit liv der var tætte nok til at gå rundt og frygte for deres liv. Der var folk han gerne så blive - kun fordi de var godt selskab. Men ikke så meget så tanken om at miste dem rev i brystet på ham.
Han tog endnu et hvæs af smøgen.
" I met a guy once - he feared choking - such a shame he was a fast eater and that took his life. Maybe your fear in the end will be the reason for someone to die. He died - chocking on french fries. " Sagde han så bare med et lille grin. " That was a entertaining moment. " mumlede han så bare lidt før han kort rykkede sig lidt til siden for en person der tydeligvis ikke havde nogen balance til simpelt at træde udenom. Han klikkede kort med tungen og skævede efter personen. Dog fandt hans blik hurtigt selskabet han jo egentlig havde.

"Yeah, nothing against vamps. I mean, I'm dating one of the original vampires, anyway." sagde Rainier med et træk på skuldrene og et skævt smil ved tanken om den date ham og Kesara skulle på, det skulle nok tegne til at blive en god aften. "They do have something about them that's rather interesting." sagde han så og tog et godt, langt hvæs af sin smøg mens han hørte på hvad Eugene sagde.

"Hmm. Well, you don't know who she is, and even if you did, she's more than strong enough to protect herself." ikke mindst på grund af hvor mange hun havde der var villige til at kæmpe for hende, helt bogstaveligt talt. "My twin sister dying is probably the only thing I fear in the world." fordi hun havde været der for ham, altid, også efter han var blevet mørk og hun var forblevet lys.

Men det næste Eugene sagde, fik hans ansigt til at gå fra de mere seriøse folder ove ri et desideret manisk grin, på nærmest et splitsekund. "Talk about a poetic death!" grinede han, og rystede let på hovedet da han tog endnu et hvæs af sin smøg, hvorefter røgen forlod ham igen i endnu et grin. "That must've been very entertaining, yes."

" Oh really? Does that make you somewhat royal? " Spurgte han så, dog rimelig sarkastisk. Det var ikke ligefrem fordi det at være en ældgammel og original vampyr gjorde en royal - men der var vel noget ære over det? Desuden var de helt sikkert en smule mere intimiderende at være sammen med end så mange andre. Livserfaring kunne være et turn on right? Måske for nogle. Eugene havde levet længe - men slet ikke længe nok til at kunne prale af det. Desuden var hans viden ikke i nærheden af hvad den burde taget levetid i betragning. Men det skyldes huller i hukommelsen han vidst aldrig helt fik fyldt ud. Han trak så bare kort lidt på den ene skulder. " Nothing more than many others.. " mumlede han så lidt. Hvilket race der specifik faldt mest i Eugenes interesse vidste han vidst ikke engang helt selv - men vampyren var ikke øverst på listen.
" It's not I wander around killing random people - so even if I did know who she is. I wouldn't just without reason kill her. " Sagde han så lidt med et kort skævt smil om læberne. Han rystede dog så bare kort lidt på hovedet. " But - accidents do fortunately happen from time to time.. " tilføjede han så lidt før han skævede ned af vejen og tog et hvæs af smøgen. Ikke at alle de gange Eugene havde taget livet af nogen havde været et uheld - men det var det der oftets var sket, når det skete. Det bundede alt sammen i mangel på kontrol over sin evne.

" Not the most entertaining tho' " Sagde han så lidt med et lille grin. Han rettede sig kort lidt op før han kort lod armene glider over kors - dog kun for at lade den anden falde ned langs han side igen kort efter. Der var mange måder man kunne dø på. Nogle langt mere underholdende end andre. Dem hvor folk led længe var måske på sin egen meget twisted måde de bedste. Hans blik rettede sig mod fyren igen og han kneb kort øjnene lidt sammen. " Very well.. So tell me - do the fearless man with a deadly humor have a name? " Spurgte han så lidt og hævede kort lidt spørgende det ene bryn. Kort før han tog et sidste hvæs af smøgen og lod et smølfespark sende skoddet gennem luften og ramme jorden ikke så langt fra hvor han stod. På trods af temaet - så virkede fyren her da som godt selskab - desuden havde han leveret en smøg og det var vel i sig selv nok til at et navn ikke ville være dårligt at have med også.

Rainier grinede og rystede let på hovedet før han tog et sidste hiv af sin smøg og så fik den stampet ud igen. "Oh, I wish, but sadly,no. Then again, maybe that's a good thing, too many people knowing about me would be a problem, too." sagde han så og trak på skuldrene. Altså fantasien var da god nok, men rent praktisk ville alt ved det jo være frygteligt for ham. Han kunne godt lide sin forholdsvise anonymitet, det var endnu en af grundene til de ikke havde kunnet få ram på ham. Det, og at han aldrig efterlod DNA spor, samt at han kunne snyde løgnedetektoren så let som ingenting. Problemet var jo at de prøvede at ryste folk, få dem til at fortryde hvad de havde gjort og frygte at de fand tud af at man løj.

Så derfor narrede han jo den maskine med lethed da han absolut ikke fortrød noget som helst af det han gjorde, og han frygtede heller ikke hvis de fandt ud af det... Altså, for fanden, han gad godt se dem prøve at standse ham hvis han først blev nødt til at flygte. Den eneste det var lykkedes at finde ham når han prøvede at flygte, var Lilith. Men hun var jo også nærmest overalt... Ah, hans dejlige 'skaber'. Et nostalgisk smil gled over hans læber som han tænkte på dengang hun fik vendt ham.

"No, it's quite a lot more entertaining if you can pull some pretty screams out of them first. Or at least watch them writhe a little in pain," sagde han med et skævt, helt igennem manisk smil og et lettere sindssygt blik i øjnene. Åh, alle de dejlige skrig han havde hørt igennem årene... "Ah.My name's Rainier. You?"

" You could pretend? There's no reasons for people not to believe it. In reality you only need one person to believe you and the rest will follow. But ofcourse that would be stupid if you want a somewhat secret life. " Sagde han så bare lidt og lod kort blikket flakke lidt ned af gaden. Han kløede sig kort lidt i nakken. Egentlig var det var det vel sandt nok - der skulle ikke meget til at bilde folks sind næsten det utrolige ind. Eugene havde selv prøvet kræfter med sådanne ting - men det var efterhånden længe siden og af en eller anden grund var han med tiden blevet dårligere til at virke overbevisende. Men okay - måske var det også lige voldsomt nok at forsøge at gøre sig adelig. Og da helt hen i vejret at prøve med kongelig.

Eugene kunne ikke helt lade være med at grine lidt - det var ikke alle der fandt samtaler om døden og mord specielt underholdende. Normalt var folk lidt paniske omkring det. Men det lod til at denne fyr var nogenlunde på samme side som Eugene - måske ikke helt. Han kunne meget vel være et par sider længere fremme - fyrens udtryk røbede det. Men det gjorde ingenting. Så længe han ikke pludselig have planer om at slå Eugene ihjel. Meget accepterede han, men døden var ikke en han foretrak at gå hånd i hånd med. Han skubbede sine hænder ned i sine lommer og lod blikket fange fyrens ansigt. " Rainier? " Han var stille kort før han så bare nikkede lidt. " Unsual - but not at all in a bad way.. " tilføjede han så lidt og kneb kort øjnene lidt sammen.
" My name is Eugene.. " Fik han så sagt og vendte blikket mod Rainier igen. Det skæve smil vendte tilbage over hans læber før han så bare kort trak lidt på den ene skulder. " So - what is your kind of fun? Hopefully not just smoking a cigarette.. " Sagde han så lidt, måske nærmest en smule udfordrende. Der var intet sjovt i at ryge en smøg - det var nærmere bare hyggeligt. Samtalen der blev ført derimellem kunne være sjov, men det var vel ikke det der holdt det hele kørende. Han ville gerne vide hvad der mere faldt i denne fyrs underholdning. Simpelthen fordi han virkede som en der faktisk vidste hvordan man havde det sjovt. På andre måder end så mange andre ville underholde.

"I wouldn't really get anything out of it that's wroth all that trouble." he shrugged. "I like to keep a low profile. Doing something like that is kinda the opposite, isn't it?" han smilede skævt, og strøg en hånd gennem sit hår. Ja, lav profil var det bedste nårpolitiet allerede havde været på nakken af ham flere gange, også selvom de aldrig havde kunnet bevise noget, især grundet hans talent til at komme igennem løgnedetektor tests uden så meget som et enkelt udslag på dem.

Han nikekde let da han hørte hans navn - Eugene? Altså, det passede da til ham. "My kind of fun? Oh... Well... The kind of fun the police tries to bust me for all the time." sagd ehan og trak let på skuldrene, med et smil. "You know... 'Playing' around a little with people. Sometimes for money, sometimes just for fun. There's a lot of people who're quite fun to play around with. Especially the ones with pretty screams and a good dose of naïvity... Well, at least until I'm done with them. I don't think they're so naïve afterwards."

" So like playing santa and handling out put crack to all the kids when they waddle past? " Han lod hovedet glide på skrå før han kort kneb øjnene lidt sammen. Måske ikke det mest indelysende. Men det var en mulighed - samtidig en måde at finde ud af om Rainer her var en af de typer som kunne opføre sig som en manisk troublesome person men havde det hele i hovedet og munden - uden egentlig at gøre action. Måske det men med undtagelser - alt for mange fandt børn off limits når det kom til at have der sjovt, der var grænser ja - men at slå et barn ihjel var vel ikke anderledes end at slå alle andre ihjel - eller endda bare traumatisere til det yderste.

" So is that one of your plans at this very moment? " Spurgte han så bare og lod hovedet glide en smule på skrå. " If thats the case - here's my apology - naive isn't really my thing. " Sagde han så bare med et smil om læben. Kun for kort efter at træde et skridt tættere mod manden. " But.. If your ask - very kindly.. I might just find you interested enough to actually tack along your exciting journey.. " Sagde han så lidt med et lille grin før han rystede lidt på hovedet. Måske ikke helt, men det var ikke en umulig ting for ham at finde en fyr som Rainer spændende - det var alting spændende at se hvad det helt præcis var der røg gennem hovedet på sådan en person. Han var til tider selv noget twisted - det kunne man jo ikke helt gøre for. Rainer virkede tanden værre. Spændende. Grænsen kunne sættes hvis det skulle føles på egen krop uden helt at være enig i noget som helst. Det skete dog sjældent - mange ting kunne han gå med til. Selv det at kigge fra sidelinjen virkede som en interessant ting. Der var vel også grunde til at folk elskede gys og horror på film?
" I mean - I woulnd't mine listening to.. a few screams.. " mumlede han så lidt med et lille smil om læberne.

Rainier sukkede og rullede med øjnene. "Really? That's boring, unimaginative." han rystede let på hovedet, og strakte sig, så hans ryg gav et par tilfredsstillende knæk. Hans øjne gled lidt væk fra Eugene, og ud over de få folk der stadig gik rundt på denne tid, ventende... Der var trods alt en mulighed for at hans næste 'opgave' var ude i aften, og hvis han så hende, måtte han tage afsked med den anden fe og fange hende... Hmm... vent, hvad var det?

Rainier drejede hovedet mod Eugene igen. En del af ordene var gået tabt, men han hørte dog det sidste, og lyden af hans skridt havde været hvad der fik ham til at kigg epå ham igen, som han nu stod det tættere på Rainier. "I never really ask for things. I usually just take them. And people." fortalte han Eugene i et roligt tonefald, med et 'venligt' smil, som den anden fe grined eog rystede på hovedet.

"Really, now. You like screaming, too? Lovely! You might be able to get to hear some if you tag along. I think I can see my next assignment down there," sagd ehan så, og hentydede diskret til enden af vejen, hvor en kvinde i en lang, mørkerød frakke stille og roligt gik ind over vejen. "You coming?" spurgte han så, som han skubbede sig selv væk fra væggen han havde lænet op af, og begyndte at gå hen af vejen.