If you want something, take it

Hun kunne ikke skjule det smil der kortvarigt strejfede hendes læber, da hun mærkede hans hånd mod hendes kæbe. Hun mærkede også at hun skippede et åndedrag og måtte bide sig i læben for at få sin vejrtrækning tilbage til et normalt stadie. Det blev sværere og sværere at stå imod. Men den her sejr fik han ikke. Det var hendes absolut sidste trumfkort. Han havde haft kontrollen og været hende overlegen lige siden han trådte ind på The Fox. Det stoppede her.

Hun smilede lidt da han lod hende vide, at han kunne læse personer som en åben bog. Hun var udemærket klar over at hendes ansigt afslørede det hele. Så den evne havde han nok ikke engang behov for at tage i brug. Hans ansigt derimod afslørede absolut ingenting. Sjældent havde noget været et større irritationsmoment. Hun kunne ikke bryde øjenkontakten med ham. Hun var for betaget af det blik han sendte hende. Forførende, lokkende og som om han så lige igennem hende. Sådan føltes det i hvert fald. Hun kunne knap nok blinke. "Jeg tvivler på at jeg er kedelig læsning". Hun smilede en anelse triumferende. "Jeg er det mest spændende du kommer til at læse i lang tid". I en elegant bevægelse rykkede Alena en anelse længere ud på kanten af stolen, så hun kunne komme endnu tættere på ham. Hun priste sig lykkelig for sin eminente balance fra et utal af dansetimer - en af de sjældne tilfælde hvor hun havde være taknemmelig for dem, bemærkede hun. For hun skulle relativt langt ud på stolen for at komme så tæt på, som hun havde til hensigt. Hendes ansigt var kun 10 centimeter fra hans. På intet tidspunkt brød hun øjenkontakten. "Så nyd det mens du kan". Hun talte stadig langsomt. Udtalte omhyggeligt hver en stavelse i hvert et ord.

Ganske rigtigt så havde han kontrollen men samtidig så håbede han lidt at hun var den der kunne tage den fra ham. Under alle omstændigheder var det tilsyneladende enormt underholdende det de havde gang i, og det eneste han egentlig ikke kunne læse på hende var hvor langt hun ville gå for at "vinde".
Men det var selvfølgelig også en del af det sjove at finde ud af det.
Han kunne nærmest høre hvordan hendes vejrtrækning skulle under kontrol igen, et lækkert tegn at læse fra hende.

Det krævede ikke nogen doktorgrad i noget som helst at se hvordan hun skruede op for hvor forførende hun var og hvor beslutsom hun var. Caine gjorde heller ikke det fjerneste for at skjule at han nød hvert sekund.
Som hun lænede sig tættere på ham, lænede han sig ligeledes tættere på hende og slap på intet tidspunkt blikket fra hende. "Dansetimer... Mange af dem....... " Uden tøven lagde han en enkelt finger ved hendes kæbe og strøg den langsomt ned til fingeren blidt slap ved hendes hage alt imens han sagde: "Det får vi nok at se.... Det kommer an på hvor grundig du vil have jeg læser...... Jeg nyder altid en god bog.... Så er spørgsmålet bare hvad genre jeg læser.... Jeg er allerede nysgerrig ved forordet... Hvad med dig?..... Nysgerrig efter hvad der gemmer sig i din læsning?"
Hvert ord blev udtalt som om han nærmest kælede for ordene

Alena havde ingen idé om hvordan han vidste det med dansetimerne, men hun måtte ignorere det for nu. Måske han kunne se det i hendes bevægelser? Måske tænkte han at det måtte være hendes primære sportslige præstation, fordi han havde indhentet hende så hurtigt, da hun forsøgte at flygte fra The Fox. Følelsen af at han så lige igennem hende intensiveredes ved hans ord. Men hun brød ikke øjenkontakten. Og hende vejrtrækning forblev normaliseret. Det krævede al selvkontrol hun overhovedet kunne præstere. Hun måtte forsætte hvad hun havde startet. Der var på en eller anden måde ikke en vej tilbage nu.

Denne gang var hun mere forberedt på hans fysiske berøring, men hun var ikke upåvirket. Hun kæmpede imod men hendes krop reagerede. Hun løftede øjenbrynene en smule da hans finger rørte hendes kind og bremsede det smil der bredte sig på hendes læber. Hun havde ikke lyst til at han stoppede. Hun bandede mentalt over sig selv. Hun havde forventet at hun kunne udvise større viljestyrke og mere kontrol i en situation som denne. Men den korte afstand mellem dem i kombination med hans fysiske berøring slog hende helt ud. Som tusindvis af kvinder før mig, tænkte hun. Hun var endnu en i rækken. Og hvad havde han gjort for at forføre hende? Kigget på hende? Woaw, Alena. Skulle der virkelig ikke mere til?, bebrejdede hun sig selv i sine tanker. Som for at minimere hans påvirkning af hende forsøgte hun at minde sig selv om, hvor irriterende hun havde syntes han var tidligere på dagen. Det havde ingen effekt.

Hun overvejede sine muligheder: Hun kunne trække sig væk eller rykke tættere på, groft skitseret. Jo længere tid de sad så tæt, jo mere information om hende ville han få. Jo mere kontrol ville han have over hende. Stadig med øjenkontakten intakt trak hun sig et par centimeter væk fra ham og øgede således afstanden imellem dem. Så stoppede hun midt i bevægelsen som havde hun ombestemt sig. Uden at besvare hans spørgsmål eller tilføje noget som helst andet til samtalen lod hun sine læber møde hans. Blidt og uendeligt langsomt. Af praktiske årsager, fordi hun nu befandt sig så langt ude på kanten af sin egen stol, placerede hun en hånd på kanten af hans stol, for at støtte sig selv i at forblive oprejst. Det var uundgåeligt ikke at strejfe hans lår i den bevægelse. Hun havde vurderet at det var at foretrække, frem for at falde ned af stolen. En bevægelse der hverken ville være elegant eller særligt forførende. Øjeblikket varede i flere sekunder. Hun kyssede ham inderligt - som om hun mente det. For det gjorde hun. Han havde vundet.

Caine havde luret at hun havde haft dansetimer ud fra hendes løb, hvordan hun bevægede sig og hvilken  kontrol hun havde over kroppen. Caine var trods alt også læge så det var ikke fordi det var svært for ham at regne ud på nogen måde. Plus den måde hvorpå hun kontrollerede hendes vejrtrækning, eller i hvertfald gjorde et rigtig godt forsøg på det..

Det var ikke på nogen måde unormalt at folk tænkte Caine nok havde tusindvis af kvinder hvilket man egentlig ikke kunne bebrejde dem. Men sandheden var en ganske anden. Det var ikke fordi han ikke havde haft kvinder men der var overraskende langt imellem fordi han var egentlig meget kræsen.
Da hun så lænede sig tættere på, blev han uden problemer siddende og rykkede sig heller ikke da hun strejfede hans lår, der trak han i stedet lokkende på smilebåndet inden deres læber mødtes. Et kys han gengældte i samme grad. Som kysset dog nærmede sig en naturlig afslutning, tog han blidt ved hendes hage med to fingre og kyssede hende endnu en gang med samme lidenskab.
Caine ville jo ikke bare gøre intet som for at virke som en sejrherre eller noget, han nød skam situationen og han mente kysset.

Som dette kys ligeledes nåede en afslutning, strøg han hende langs kæben igen med et intenst og dragende blik der igen blev låst i hendes.
Diskret ude fra siden kunne man høre en forsigtig stemme: "Signore? Jeres Pizza er klar..."

Da Caine gengældte kysset forsvandt den sidste modstand hun havde mod ham. Hun lod sig rive med og mærkede sit hjerte banke hurtigere og sin puls stige. At kysse ham var berusende på et niveau hun ikke havde oplevet i meget lang tid. Hvis nogensinde. Hvorfor det netop skulle ske med denne mand og hvorfor hun lod sig drage sådan af ham, forstod hun ikke.

Da intimiteten mellem dem blev afbrudt af tjeneren, trak hun sig hurtigt tilbage til sin egen stol. Hun kiggede forlegent ned i bordet, imens tjeneren satte maden foran dem. Hun havde ladet sig rive så meget med i kysset, at hun havde glemt at de sad på en restaurant. Hun havde endda nået at glemme hvad hun havde bestilt. Idet virkeligheden ramte hende igen rakte hun ud efter vinen. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre med sine hænder. Hun drak langsomt, og håbede at hun ville kunne finde på noget intelligent at sige, inden glasset var tomt. Det kunne hun ikke. Hun placerede det tomme glas hvor hun tog det, og kiggede på Caine igen. Hun undgik øjenkontakt denne gang. Noget i hendes ansigt var anderledes nu. Det forførende smil var der ikke længere. At kysse ham var point of no return i deres relation. Hun sank en enkelt gang imens tanken bundfældede sig. Hun sagde stadig ikke noget, og begyndte langsomt at spise for at udsætte det tidspunkt, hvor hun blev nødt til at bryde tavsheden.

"Jeg kan ikke tage imod dine penge nu", sagde hun omsider.

Caine tabte ikke kontrollen eller noget men han lod sig ikke desto mindre rive med i kysset og intimiteten mellem dem. Han var nok hvad han var men han var ikke for meget mand til at indrømme når noget var så tiltalende og han havde tænkt sig at nyde hvert sekund af det han kunne.

De fik deres mad og begyndte at spise i hvad der nok virkede som akavet stilhed, hvilket egentlig ikke var så underligt. Tjenerne på steder som det her, forstod heldigvis hvornår de skulle fordufte for at give folk det privatliv de gerne ville have.
Caine sad roligt og spiste sammen med hende og kunne godt se hun ledte efter en eller anden måde at håndtere situationen på. Han kunne selvfølgelig ikke læse hendes tanker men han kunne godt se det ikke var nemt for hende. Dog havde han stadig tænkt sig at gøre det så nemt for hende som overhovedet muligt hvor svært det end ville ende med at være.

Da hun så brød tavsheden med hendes ord om hun ikke kunne tage pengene nu, lagde Caine bestikket stille fra sig og smagte på sin vin inden han svarede med en stemme så rolig og dragende:
"Hvorfor ikke da?"

"Fordi.." Hun kiggede på ham. Tydeligt irriteret over at han denne ene gang ikke havde tænkt sig at gætte hvad hun tænkte. Denne ene gange hvor det havde været både praktisk og nemmere, hvis han blot have formuleret det selv. Så meget for at læse hende som en åben bog - nu var hun nødt til selv at forklare ham hvad der foregik inde i hende. Hun ledte efter de rigtige ord. Hun ønskede at vælge dem omhyggeligt, så de ikke blev misforstået. Det var ikke en kærlighedserklæring hun var ved at afgive, og hun ønskede ikke, at han misforstod det som en sådan. Samtidigt kunne hun ikke ignorere det der lige var sket og hvad det havde fået hende til at føle. "Fordi jeg ikke føler.. ingenting" fik hun sagt. Det var en klodset formulering, så hun havde nok ikke behøvet at ulejlige sig med den nøje udvælgelse af ord. Hun var i tvivl om det overhovedet kunne kategoriseres som en rigtig sætning. "Min puls steg og mit hjerte bankede", forklarede hun så. Besluttede sig for at det var nemmere at forklare hvad der skete i hendes krop end i hendes hoved. "Jeg er ikke sikker på hvad det betyder". Nu måtte han virkelig være forvirret, for det var den absolut værste forklaring hun nogensinde havde afgivet. "Det er også ligemeget hvad det betyder" skyndte hun sig at tilføje. Det gjorde sikkert ikke forvirringen mindre. "Men at blande penge ind i det nu føles... forkert". Det var en underdrivelse. Tanken om at hun skulle modtage penge fra ham efter aftenens udvikling fik hende til at føle sig forkert på alle tænkelige måder. Så ville hun ikke være meget bedre end den escortpige hun havde lignet tidligere på dagen. Hun talte uden at være forførende, desperat eller hvilke sider af hende han ellers have fået at se i løbet af dagen. For første gang siden deres første møde fik han Alena at se, som hun var. Hun havde ikke energi til mere komedie, skønt det at være ærlig næsten føltes mere intimt for hende end kysset havde gjort.

Han lyttede meget fokuseret på det hun sagde, hun skulle både kunne se og mærke det var vigtigt for ham at han fik hendes ord og mening med.
Hvor mærkeligt det end lød så forstod han godt hvad det var hun mente, han havde en klar idé om hvad hun forsøgte at forklare ham. Og i det tilfælde så kunne han godt forstå at det var svært for hende. Caine var notorisk for at være ærlig og dette tilfælde var på ingen måde en undtagelse så han tog en tår mere af sin vin, satte glasset og løftede hendes blik med en finger ved hendes hage. Ganske vist smilede han ikke men han havde en næsten overjordisk ro over sig.
"Jeg kan godt forstå det virker svært, og på sin måde overvældende. Jeg er sandt at sige også overrasket over hvordan jeg selv har det lige nu... Dit selskab er... Oprigtigt..... Det er meget sjældent at nogen er oprigtige omkring mig... Mit ønske om at hjælpe dig er lige så oprigtigt.... "

Uden helt at tænke over det, lagde han sin hånd tættere på hendes og begyndte nu at smile varmt og ubevidst lokkende. "Mit hjerte bankede også noget mere markant. Og måske ved jeg ikke hvad det betyder men der er altid mulighed for at tiden vil vise hvad det betyder... Lad mig spørge sådan her... Hvad kan jeg gøre for at du får det bedre? Jeg vil stadig hjælpe dig, men det behøver ikke at have noget med vores aften at gøre"

Så han kunne faktisk blive overrasket? Hans ageren idag havde ellers næsten overbevist hende om det modsatte. Hun smilede ved hans berøring, og endnu mere da han indrømmede at han heller ikke havde været upåvirket af situationen. Måske der ikke havde været 1.000 kvinder før hende alligevel. Måske bare 100? Hun var endnu ikke helt klart til at slippe tanken om, at hun blot var endnu en kvinde i rækken.

Hun smilede men rystede på hovedet da han tilbød sin hjælp. "Ingenting. Du skal intet gøre. Min økonomi - og mit liv generelt - er ikke din bekymring". Hun var ikke i tvivl om at han oprigtigt gerne ville hjælpe hende næsten uanset hvad hun bad ham om. Omend hun var taknemmelig for dette, var det ikke en rolle hun ønskede at tildele ham. Ikke nu. Ikke efter denne form for intimitet. Hun vidste ikke hvad der skulle ske herfra, men det var i hvert fald ikke hans penge der skulle holde hendes økonomi ovenvande. Og det var heller ikke ham der skulle være hendes arbejdsgiver. Så meget stod klart for hende - særligt i dette øjeblik hvor følelsen af hans læber mod hendes var i så frisk erindring. Alene tanken om det føltes berusende.

Hun lænede sig lidt tilbage i stolen idet begge hendes hænder søgte op mod halskædens lås. Hendes ord ville have ganske begrænset betydning og vægt, hvis hun beholdte den. Hvor hun før havde beundret den smukke antikvitet føltes den nu som en uendelig tung byrde om hendes hals. Hun lagde den forsigtigt på bordet mellem dem. Lettelsen skyllede ind over hende så snart guldet ikke længere var i kontakt med hendes hud.

Selvom det til et vis punkt var en ringe trøst, så kunne han dog mærke hvordan at hun dog vidste han mente hvad han sagde. Hans ønske om at hjælpe hende var ganske oprigtigt.
Men han vidste også godt at den nuværende situation var rigtig svær for hende så selvom hun ikke kunne tage imod pengene så var han stadig opsat på at få en god aften sammen med hende. Og så kunne de altid se hvad tiden bragte der fra.

Som hun lagde halskæden fra sig, tog han den stille og lagde den væk i en lomme inden han så smilede roligt til hende og tog stille hendes hånd så han kunne stryge den i rolige bevægelser.
"Mine bekymringer vælger jeg selv..... Du skal vide at selvom du har svært ved det, så vil jeg hellere end gerne hjælpe dig med hvad end det skulle være... Jeg kan ikke læse dine tanker, den slags evner har jeg ikke, så jeg kan lige så godt spørge dig direkte. Vil du stoppe vores aften her eller glemme tankerne om penge og bare nyde hinandens selskab som om resten af verden ikke eksisterer" Hans blik var varmt og dragende som hans ord, som et tegn på at hun havde hans fulde opmærksomhed

Hun bed sig i læben da han pakkede halskæden væk i sin lomme. 125.000 kr. var mange penge. Som hun vågnede op i morges og havde, og skulle gå i seng i aften uden. Men det var det rigtige, det vidste hun. På den ene side var hun glad for at hendes værdier ikke havde en pris. Men det havde uden tvivl været lettere. Der var ikke noget at gøre nu. Point of no return. Det var ikke hendes halskæde. "Hvis jeg bliver..." hun kiggede på ham uden at skjule nogle af sine følelser. Skuffelse, lettelse, forvirring. Det hele var at spore i de grønne øjne. "... så skal du stoppe med at tilbyde din hjælp" forsatte hun. "Jeg er taknemmelig for dit tilbud, men jeg kommer ikke til at bede dig om noget". Hendes tone var en anelse mere bestemt, da hun sagde det sidste. Det ville aldrig blive en ligeværdig relation hvis han konstant skulle gå og redde hende. Også selvom hun ikke engang var sikker på, om det her kunne kategoriseres som en relation. Men uanset hvad udfaldet af denne aften måtte blive, var tingene nødt til at være adskilt fra nu af. Han kunne redde alle andre end hende, hvis behovet herfor trængte sig på.

Hun kiggede ned på deres hænder. Hans der kærtegnede hendes. Hver gang han rørte hende bredtes en varme i hendes krop akkompagneret af et ønske om, at det aldrig ville stoppe. Det bekræftede hende i, at hun havde taget den rigtige beslutning. Hun vidste at denne aften ikke ville forlade hendes tanker i et godt stykke tid.

Hendes krav for at blive, kunne han egentlig godt sætte sig ind i når nu situationen var sådan for hende. At han havde en idé var så noget helt andet men det nævnte han ikke. Han kom med et kort grin inden han så nikkede en gang og svarede: "Det er et kriterie jeg godt kan arbejde med...."
Tanken om hvordan deres aften egentlig var startet, skulle skiftes ud med noget andet så de kunne nyde aftenen efter bedste evne.
Så måske de skulle spille deres spil lidt igen? På en måde i hvertfald. Det kunne måske få hende til at tænke på noget andet. Ganske stille løftede han hendes hånd og førte op så han næsten frustrerende blidt kunne kysse hendes fingre. Men på intet tidspunkt slap han hendes blik og fortsatte det så lokkende smil.
"Hvad kunne du tænke dig til dessert?...." Spørgsmålet blev stillet på en måde så der var masser af plads til fortolkning. "Eller skal vi finde et andet sted?"
Den udfordrende tone var der lidt, han vidste hun havde talent for at forføre så han var vel egentlig lidt nysgerrig efter hvor talentfuld. Det var også en måde at flytte tankerne lidt

"Mere vin" svarede hun på dessert-spørgsmålet. Der skulle formentligt mere end det ene glas til at fordøje den her dag. Måske det også kunne hjælpe hende til at udskyde bekymringerne til i morgen. Guderne skulle vide at hun havde mange af dem nu. Hun smilede da han kyssede hendes hånd. Så havde hendes tilnærmelser altså virket. Eller også havde deres kys også påvirket ham en smule udover hvad han havde erkendt. Det var i hvert fald tilfældet for hende. Hun havde ikke tænkt sig at uddybe det nærmere - hun havde allerede sagt meget mere til ham, end hun havde håbet på, at hun ville være nødt til. I det mindste virkede det som om at de personlige spørgsmål var glemt for en stund.

"Det er kun halskæden jeg tager af i aften". Hendes tone var mere drillende end bestemt. Nu havde hun gjort det klart at hun hverken var interesseret i hans penge eller i de genstande han ejede - så måtte han jo vise hende, hvad han derudover kunne byde på. Alligevel lod hun en hånd flytte de brune lokker fra skulderen til ryggen. Den bevægelse havde hun lavet mange gange i aften, og den havde oftest været efterfulgt af det charmerende smil, som også bredte sig på hendes læber nu. Hun lænede sig tilbage i stolen og afventede hans næste træk. Bevægelsen tjente også et andet formål; at øge afstanden mellem dem. Hun kunne ikke tænke klart, når hendes læber var så tæt på hans.

Som hun nævnte vin som det hun gerne ville have, nikkede han stille men uden at flytte sit blik fra hendes. Med lidt hævet stemme sagde han: "Vorrei chiedere altro vino per favore"
Ganske hurtigt var der en tjener der bukkede for dem inden deres glas blev fyldt igen hvorefter han holdte vinen lidt frem. Caine nikkede en gang og tjeneren stillede flasken inden han smuttede igen og Caines udelte opmærksomhed blev fulgt af en skål.

"Vi får at se...." Det blev tydeligt sagt med en stærk drilsk undertone som svar på hendes. Uden egentlig at tænke over det på nogen måde, tog Caine blazeren af og hængte overraskende elegant over stolen inden han lagde den ene hånd på bordet igen. Inde under blazeren bar han sort skjorte og sort slips der var smagfuldt inde under den vest der tydeligt hørte til jakkesættet. Her herskede der heller ikke nogen tvivl om det var syet specifikt til hans krops konturer.
"Nu har du jo danset et stykke tid..... De har et lille dansegulv her... Noget du vil vise? Jeg har danset lidt selv så vil da gerne finde ud af hvor rusten jeg er blevet...." Igen lidt en udfordring men samtidig noget der fortalte noget om hende og ikke havde den fjerneste ting med penge eller genstande at gøre. Spørgsmålet var selvfølgelig om hun var villig til at være så tæt på ham

Hun smilede da han tog blazeren af, i det hun ikke kunne afholde sig selv fra at lade sine øje hvile på ham i et par sekunder. Det hele havde været nemmere hvis han havde været ucharmerende.. eller i det mindste en lille smule tyk. Men nej. Han skulle absolut være perfekt til et niveau hvor det virkede overmenneskeligt. Hun rakte ud efter glasset med vin - taknemmelig over at have et andet sted at placere sin opmærksomhed, inden det blev alt for åbenlyst, at hun betragtede ham så indgående. Hun lagde mærke til hans elegante bevægelser, fordi hun selv havde været danser engang. Det fortalte hende at han med al sandsynlighed ikke var så rusten som han fik det til at lyde.

Hun drak et glas af vinen og rejste sig fra bordet. Beslutningen om de flade sko ville hun om muligt blive endnu gladere for nu. Hun smilede drillende af ham og svarede "Meget rusten, gætter jeg på". Alena satte kursen mod dansegulvet. Hun regnede med at han ville følge efter. Om ikke andet, havde hun ikke tænkt sig at vente på ham. Det havde hun ikke gjort på noget tidspunkt i løbet af dagen, så hvorfor starte nu? Hun lagde mærke til at de andre gæsters øjne fulgte dem efterhånden som hun bevægede sig mod gulvet. Hun hadede at danse med et publikum, men vinen var så småt begyndt at virke, så hun kunne abstrahere fra det for nu. Hendes skridt var elegante og justeredes langsomt til takten i den musik som blev spillet på restauranten, efterhånden som hun bevægede sig tættere mod sin destination. Musikken var lidt langsom til hendes smag, men ikke et dårligt udgangspunkt. Hvis han havde fulgt efter hende ville hun snurre en enkelt gang rundt om sig selv inden hun ville tage hans ene hånd i sin og lægge den anden på hans skulder. Afventende. Det var jo trods alt herren der skulle føre.

Han fangede såmænd ganske tydeligt hvordan hun betragtede ham, det generede ham ikke det fjerneste. Han betragtede jo hende og hvorfor ikke nyde udsigten når man nu kunne? Og de virkede jo til at udfordre hinanden på nærmest alle måder de kom i nærheden af.
Så rejste han sig og gik målrettet men roligt hen mod hende med blikket der så vidt muligt var låst i hendes.

Her kom flere elementer Caine til ganske solid nytte. I form af hvad Caine var, og ikke mindst det at han var adelsmand blev ting han var rigtig glad for. Som adelsmand var det en naturlig del af ens opvækst at kunne danse og hans dæmoniske natur kom til udtryk på en ny måde. Han placerede hænderne fuldstændig som man ville forvente af en professionel danser, men hans måde at føre på var meget unik. Han spejlede hendes trin som om han aldrig havde lavet andet og førte hende rundt i bevægelser der virkede som om deres kroppe blev et og hvis man så folks blikke så næsten hypnotiske. Alt imens hans øjne låste sig i hendes. Hun var virkelig dygtig og han ville jo ikke gøre sig selv forlegen

Alenas bevægelser var lette og naturlige. Hun drejede rundt om sig selv, om ham og lod ham føre hende rundt på gulvet. Hun placerede sine fødder nøjagtigt og uden tøven. Det virkede ikke som om han havde problemer med at følge med hende. Hun satte tempoet lidt op og tilføjede flere trin, for at teste hvor godt han var med. Hun flyttede ikke sit blik fra hans på et eneste tidspunkt. Hun behøvede ikke at kigge ned på sine fødder for at tjekke om hun holdt takten. Da det spillede stykke musik lakkede mod enden, slap hun hans hånd og skulder og drejede om sig selv tværs over dansegulvet og bevægede sig således gradvist længere og længere væk fra ham. Hun stoppede med at dreje rundt på præcis det tidspunkt hvor stykkets sidste takt blev spillet. Eftersom dansegulvet ikke var så stort var hun kun nået 4-5 meter væk fra ham. Hun smilede. Hun havde indtaget den helt rette mængde alkohol. Så lidt at hun stadig kunne huske trinnene og mærke takterne i musikken, men nok til at hun var ligeglad med, hvem der kiggede imens hun gjorde det.

"Ikke dårligt. Ikke fejlfrit, naturligvis. Men ikke dårligt". Hun smilede drillende imens hun bedømte hans evner som dansepartner. Hun havde ikke opdaget en eneste fejl ved hans dans, men det behøvede hun jo ikke fortælle ham. Hun flyttede sig ikke, hvorfor afstanden mellem dem bestod. Hun var nysgerrig efter hvad hans næste træk ville være. Hun rettede lidt på kjolen imens som for at sikre sig, at den var kommet uskadt gennem dansen, og vendte blikket mod ham igen, da hun havde konkluderet, at den var intakt.

Han kiggede drilsk på hende med et blik der nærmest brændte sig fast inden han så nikkede en gang. "Du var heller ikke værst.... Men lad os se hvor god du rent faktisk er... Hvis du kan følge med selvfølgelig...."
Folk havde drejet sig lidt som om de var til et show, hvilket ikke stoppede Caine overhovedet. Han kiggede derimod på den let måbende ejer og sagde: "Argentinsk Tango tak... Cuore da corsa..."
En dans med ikke kun fart men også lidenskab, han havde en tydelig idé om hun sagtens kunne følge med, ellers ville han sørge for hun kunne.

Han tog et par skridt væk fra hende inden han drejede rundt i en elegant bevægelse og stod klar i den korrekte positur og med et blik der trak i hende, udfordrede hende til hvad hun kunne. Og dans lod til at være en stor del af hende så han ville samtidig vise hende at der var mere til ham end penge, jakkesæt og smil. Musikken startede og Caine afventede dragende hvad hun ville gøre

Argentisk tango var ikke svær, bare meget... tæt. Og meget lidenskabelig. Det havde nok været et væsentligt moment i hans valg af den næste dans. Hun himlede en smule med øjnene over det. Hun havde egentlig troet at han havde fået nok, men var også samtidigt imponeret over at nogen tilsyneladende have lært ham at danse. Musikken var anderledes i tangoen, men hun skiftede over i den anden takt uden problemer. Lige nøjagtigt den her dans havde måske godt kunne klare et enkelt glas mere, bemærkede hun. Både på grund af dansens karakter, men også fordi de andre gæster i restauranten virkelig var begyndt at lægge mærke til dem. Det gjorde hende en anelse forlegen. Hun brød sig bestemt ikke om at være et opmærksomhedspunkt på denne måde. Med et par dansetrin tilbagelagde hun alligevel afstanden mellem dem. Hun stoppede først da hendes ansigt var ganske få centimeter fra hans, og så trak hun ham videre i dansen. Hun lod ham ikke føre den helt. Han skulle jo nødig tro at han var hende overlegen her.

Da dansen var slut, føltes det som om hun havde forbrændt det sidste glas vin. "Folk... kigger". Hun kiggede forlegent rundt. "Meget endda". Hun smilede stadig til ham, men kunne ikke længere abstrahere fra den uønskede opmærksomhed. Uden at tænke over det tog hun hans hånd og førte ham tilbage i retningen mod bordet. Hun slap den, da det gik op for hende, at hun havde gjort det næsten automatisk. Det føltes på en eller anden måde mere intimt, end da de havde danset tæt ude på gulvet.

Selvfølgelig var det bevidst at han havde valgt den dans til dem, både fordi den var så lidenskabelig men så fik han også set den del af hende på en anden måde. Dansen var fantastisk og han var ganske imponeret over hendes evne til at følge med og for den sags skyld føre ham videre i trin også.
Som dansen sluttede, bukkede han for hende inden han så nikkede til hendes ord og nåede ikke at sige noget inden hun tog hans hånd og trak ham med tilbage til deres bord.
Da de igen nåede deres bord og hun næsten forlegent slap hans hånd, smilede han og strøg en lok af hendes hår om bag hendes øre igen inden han så fyldte lidt mere vin i deres glas. Hun havde ikke sagt hun nok havde brug for det men det hjalp måske til at hun var så forlegen.
"Du danser fantastisk.... Hvem ved, måske kan jeg byde dig op til dans igen på et tidspunkt når der ikke er den mængde publikum....."
En del af ham ville gerne finde ud af hvordan hun var når der ikke var andre, så hun kunne være helt og holdent sig selv. Men mon ikke hun selv gav udtryk for når der var plads og overskud til at den ene kunne besøge den anden.
Han smilede til hende og så på hende som de egentlig stadig stod rimelig tæt ved deres bord. "Det er første gang jeg har nydt en dans sådan"

Hendes hjerterytme påvirkedes så snart hans hånd strøg over hendes hår. Det kom bag på hende, eftersom de lige havde danset så tæt - en så let en berøring burde ikke påvirke hende så meget. Ude på dansegulvet havde hendes fokus og koncentration været fokuseret på trinnene og musikken. Når de stod sådan her, var der kun ham. Og hans smil. Hun smilede for at dække over hvad der foregik i hendes tanker. Men det var efterhånden sket så mange gange, at hun følte, at det måtte være meget tydeligt, hvad der foregik i hende. Hun rakte taknemmeligt ud efter vinglasset, som han netop havde fyldt op igen. Det var altid hendes hænder der afslørede hende, når hun var nervøs eller påvirket af en situation - hun vidste aldrig hvor hun skulle gøre af dem. Hun drak lidt af vinen og håbede at bevægelsen gjorde det hele mindre åbenlyst. Det gav hende også et par ekstra sekunder til at tænke over et svar på hans kompliment.

"Det overrasker dig vel ikke" var hendes bedste bud. Sætningen havde flere betydninger. For det første, var det hendes opfattelse, at hun endnu ikke havde hverken overrasket eller chokeret ham endnu, selvom hun havde givet det adskillige forsøg. Ikke engang hendes flugtforsøg eller beskyldninger om tvang havde forårsaget en egentlig reaktion fra ham. For det andet, understregede netop denne sætning, at han ikke havde været hende overlegen på dansegulvet. Det var første gang i dag at hun ikke følte sig direkte intimideret af hans tilstedeværelse, og hun nød den uvante følelse. Samtidig forventede hun ikke at den ville vare særligt længe.

Hun løftede et øjenbryn i overraskelse, da han lod hende vide, at det var første gang han havde nydt en dans på denne måde. Vurderet ud fra hans tydelige kompetencer som dansepartner, måtte han have danset mere end et par danse før deres. Det var som om komplimenterne var blevet lidt flere efterhånden som aftenen skred frem. Var det vinen eller havde hun også en effekt på ham? Hun tænkte, at det måtte være det første. "Det glæder mig". Hun smilede mere selvsikkert nu, og var tydeligt glad for at høre, at dét var hans oplevelse.

Ganske som hun forestillede sig, vidste han godt hvad det betød når hun smilede sådan. Nok kunne han ikke læse tanker men det behøvede man heller ikke kunne for at se hun blev påvirket. Nu var en del af hans virke også at aflæse de mindste detaljer der måtte være i kropssprog.
Som hun tog en tår af sin vin, tog han ligeledes en tår af hans vin så der var den ekstra ro til at hun kunne samle tankerne i det omfang hun nu havde behov for. Det var selvfølgelig ikke ensbetydende med at det virkede.

"Naturligvis ikke. Det har et stykke tid nu været meget tydeligt at du er en fantastisk danser"
Bare hendes måde at gå på afslørede hende ganske tydeligt på det punkt. I hvertfald overfor ham. Ganske vist var Caine ferm på et dansegulv men han havde også haft ca 145 år til at øve sig.

Når noget havde en effekt på Caine, var han heller ikke bleg for at indrømme det, at han så var svær at "hyle ud af den" var så noget andet. Hun havde også en positiv effekt på ham, noget hun snildt kunne finde ud af ved de rette spørgsmål. Stille satte han sig ved bordet igen med et blik låst på hende og et varmt smil der var gengældt. "En ting er at danse og være god til det, en anden er at leve sig ind i dansen. Nu danser jeg ikke professionelt så jeg lever mig ind i dansen når jeg endelig føler den. Hvis man kan sige det på den måde..."
Det var rart at se han havde den effekt på hende, at hun mærkede han mente det

"Er det vinen der er årsagen til mængden af komplimenter?" Hun nikkede mod glasset han netop havde drukket af, imens hun også satte sig ved bordet. Med foden skubbede hun diskret stolen tættere på hans, inden hun satte sig på den. Således var de tættere på at sidde ved siden af hinanden, frem for overfor hinanden, som de havde gjort tidligere. På denne måde behøvede hun ikke at balancere på kanten af stolen, hvis det blev nødvendigt at forkorte afstanden mellem dem igen. Hun foretrak det sådan, idet hendes balance i hvert fald ikke forbedredes af indtagelse af alkohol.  Omend bevægelsen var diskret i sig selv, gjorde hun ikke meget for at skjule, at hendes hensigt var at komme tættere på. "Eller er du glad for at være sluppet billigt ud af denne aften?" Hun hentydede til at han havde været parat til at give hende halskædens værdi, men at hun selv havde været meget bestemt omkring sit ønske om ikke at modtage noget som helst. Hun havde endda truet med at afslutte aftenen tidligere, hvis han tilbød det igen. Ikke direkte, men det var, hvad der havde ligget i ordene. Hendes tone var drillende, forførende og hendes tilgang mere direkte. Vinen havde i al fald påvirket hendes adfærd. Eller også havde han. Det var svært at placere nøjagtigt hvorfra den berusende følelse havde sin oprindelse.

Han trak på smilebåndet som hun spurgte om hvor vidt vinen påvirkede hans ordvalg og rykkede tættere på ham. Det generede ham ikke det fjerneste, nærmere tværtimod. Nok var det diskret men samtidig så var der noget meget tiltalende i at hun ikke gjorde noget for at skjule hendes intention. Det gjorde han jo heller ikke.
Da hun så fulgte op med spørgsmålet om det var fordi han havde sluppet billigt, slap han et kort grin og lænede sig en anelse tættere på hende med et nærmest brændende blik.
"Grunden til mængden af komplimenter er dig.... Om hvor vidt jeg slipper billigt, har absolut intet med det at gøre..... Du er langt mere end bare behageligt selskab...."
Den varme og forførende tone i hans stemme vidnede om at han skam mente det. Hvis hun bare havde været som andre, sad de ikke der lige nu.
Roligt flyttede han ansigtet tættere på og spurgte tilsvarende lokkende: "Hvad med dig?.... Det kan ikke kun være vinen?..... Eller?"

Nu skulle der knap så meget bevægelse til, før deres ansigter ville være få centimeter fra hinanden. Det krævede blot at en af dem lænede sig lidt frem - præcis som han netop havde gjort, inden han besvarede hendes spørgsmål. Hun lod i langt højere grad sit ansigt reflektere, hvordan hans bevægelser påvirkede hende. Det var ikke aftagende, bemærkede hun. Den manglende undertrykkelse af hendes reaktion var dels at hun efterhånden var en anelse udmattet samt at vinen heller ikke spillede en helt uvæsentlig rolle i forhold til hendes selvkontrol. Dertil var der måske heller ikke så mange flere grunde til at holde det skjult, at hun ikke var ligeglad med ham. Ellers lå halskæden ikke i hans lomme nu. Hun smilede over hans svar, idet hun var ganske tilfreds med at høre netop de ord. Især sagt i denne tone.

Hendes smil blev til et drillende grin, da han stillede hende det samme spørgsmål. "Ja, det er bare vinen. Du er ganske uinteressant". Hun besvarede hans bevægelse ved også at rykke tættere på ham, hvilket indikerede, at hun ikke mente, hvad hun sagde. Såfremt det drillende tonefald ikke allerede havde gjort det ganske klart for ham. Hun lod en finger strejfe hans kind. Efter bedste evne forsøgte hun at kopiere den nøjagtige måde hvorpå han selv havde gjort det ved hende. Det var efterhånden blev til et par gange i løbet af aftenen, og det var kommet lige bag på hende hver gang. Hun lagde ikke skjul på at det var hendes hensigt, at bevægelsen skulle ligne hans. Som var det for at signalere, at hun også kunne tage kontrollen over situationen, hvis hun ville. Det var ikke noget hun nødvendigvis selv troede på, men den information holdt hun for sig selv.