Well.. Hi? XXX - Lucian

Et smil formede sig på hans læber som hun hviskede i hans ører, og han stivnede i den bid han var ved at tage. Han drejede sit blik ned på hende "Just to make it clear, no strings is due to the fact I dont fall in love. I dont like giving someone a hope I cant live up to.That dosent mean I cant enjoy someone more than one time. And trust me....." Han bed let i hendes skulder på der drilskede møde før han tilføjede "I wouldnt mind spending some more time with you." Det var ikke sådan at han hoppede rundt fra den ene til den anden, han var bare ikke the commitment guy, nok mest af alt fordi han ikke kunne gengælde de følelser den anden part så ville kunne risikere og udvikle. Han kunne ikke lade være og tænke på den ene gang han havde gjort det, han ønskede det ikke igen, og derfor var han da også klar med at melde ud hvor han stod.
Han sad lidt og overvejede det sidste hun sagde. Han havde aldrig hørt det før, han havde fået en del komplimenter for hans kropsbygning, og størrelsen, jaa.. men hans duft den var ny. Han smilede lidt. "I believe your the first to ever tell me that." Han tog så en bid af hans æble og kiggede på flammerne i bålet foran dem. Han var glad for han havde smidt godt med brænde på fra start, men han vidste godt at han ville skulle smide mere på før de skulle sove.
Han sad lidt og spiste sit æble uden at sige mere, før han brød stilheden og lyden af stormen udenfor. "Well miss Annalyn, let me learn something about you. You have talked a lot about your pack, but not your family. Mother, father, siblings?" Han greb et stykke tørret kød i kassen som han tog en bid af imens han ventede på hendes svar.

Annalyn grinte lidt da han drilsk bed hende i skulderen og hun sagde "I definitely wouldn't mind spending time with you either.". Hun smilede kækt til ham og så så ned på flammerne, som stadig brændte lystigt og hun nød varmen derfra. Hun rakte hånden op og kløede sig lidt på den skulder han ikke havde bidt i og da han sagde at hun nok var den første der havde sagt at han duftede godt, så hun på ham og sagde "Are you kidding me? Couldn't they smell?! You smell is so good.". Hun var egentlig ret chokeret over, at han ikke havde hørt det før.
Hun vendte igen sin opmærksomhed i retningen af flammerne og faldt lidt i staver, som hun blev hevet ud af igen, da han spurgte ind til hendes familie. Hun bed sig lidt i læben og tænkte på hvilket ting hun skulle fortælle, men hun besluttede sig for at hun lige så godt kunne ligge alle kortene på bordet og hun begyndte at fortælle "Well, I'm the youngest of three, I have two older brothers, even though most would say they only had one brother now, since one of them has gone rogue. My oldest brother, is 26, he have mate and two newly born pups. My other brother ran away, when I was 14, he was 19 at the time and well.. I haven't seen or heard from him since then. My mother and father, they're pretty much the normal kind of parents, boring and overprotective. Even though my brother is more of a parental role for me." Hun tyggede lidt på sine ord og så så over på Lucian "What about yours?"

Da hun overrasket så på ham trak han bare lidt på skuldrene med et charmerende smil, han vidste jo ikke om de kunne dufte det, men han kunne ikke lade være med at smile over hendes kompliment. //Psst se underskrift gif//
Han lyttede da hun fortalte om sin familie, og han brød ikke ind på noget tidspunkt. Han overvejede de ting hun sagde, om hendes bror der var blevet en rogue, han forstod ikke hvorfor nogen valgte det liv, for ham var det pack life, eller intet. Han hørte også hvordan hun fortalte om den anden bror som havde fundet sin mage, og hvordan hendes forældre var overbeskyttende, well det var der jo intet nyt i. Hans mors var det også på nogle punkter, eller havde været. Efter han valgte og blive på Athena havde hun sluppet tøjlerne. Han spiste det sidste af det tørrede kød han havde nydt imens han lyttede på hende fortælle. Han overvejede kort hvad han ville fortælle, men blev enig om at han stolede på hende, og hun havde trods alt være åben overfor ham. Han kørte en hånd igennem sit fugtige hår, så det lå ned. "My family isnt so big, like yours." Begyndte han med en rolig stemme. "My birth pack was in sweden. I come form a long line of alfa, so ofc my dad was the Alfa, and my mom his Luna. But I was no more than 12 when I lost my dad, and well to be honest I didnt really handle it that well. I was out of control. My mom didnt know what to do, and she desided to leave behind the place with all the memories, and try to find a way to help me with my anger." Han holdt en kort pause og man kunne hører på hans stemme det ikke var noget han havde det særlig godt med at snakke om. Hans blik blev på flammerne som han fortsatte "Well.. To make a long story short, we traveled a lot, and I ended up spending some of my teenage years here on Athena. It was also here I met my beta, Andrew. But 6 years ago, my mom desided to travle back to Sweden, the rest of her family was still here. I couldnt blame her, but it was no longer a home for me. The pack had gotten a new Alfa, a good one, and I needed to find my own place. And after some years I ended up settling down here." Han kastede let en gren ind i flammerne som lå på jorden ved siden af dem. Det fik den til at blusse en smule op. Han drejede sit blik over på hende og sendte hende et smil "What is it about you. I never told that to anyone." Han vidste ikke hvorfor men han slappede af i hendes selskab, og kunne fortælle ting han normalt holdt tæt til sig, især fordi de tydeligvis påvirkede ham.

Annalyn lyttede stille til det han fortalte om sin egen familie, hvordan han havde taget sin far død hårdt, det forstod hun egentlig godt, hun vidste det ikke var nemt at miste nogen. Hvordan hans mor og ham flyttede rundt og at han endte på Athena og at han havde mødt sin beta der. Andrew, navnet sagde hende ikke rigtig noget, men hun vidste at hun nok ville rende ind i ham en dag, alle havde det med at rende ind i hinanden på den skole, det var lidt sjovt egentlig. Hun lyttede også til hvordan han fortalte om at hans mor var taget tilbage og at hans gamle pack havde fået en ny alfa og der derfor ikke var plads til ham mere. Det måtte have været hårdt, men han så ud til at være kommet ovenpå det, han havde sin eget pack nu, som han virkede meget stolt over.
Da han havde kastet grenen ind i flammerne, så hun op på ham og mødte hans blik og smilede blot og trak let på skuldrene med et ansigt der sagde at hun ikke vidste hvad det var. Hun sad lidt og lænede så sin tinding imod hans og sagde "My brother, the rogue, he was a cold soul, I think he was a rogue even before he ran away from my pack.. But.. Sometimes I miss him. And I refuse to just forget him and disregard him. I haven't told anyone about him before either."

Han kunne ikke lade være og grine lidt da hun kiggede på ham med det clueless ansigt. Det var lidt samme følelse han havde haft omkring hans duft. Han kunne mærke hvordan hans humør lettede en smule igen, og han bare nød og være sammen med hende.
Han lod hende hvile sit hoved imod hans, og mærkede hvordan hans krop var blevet helt tung og afslappet efter deres lille dans tidligere. lagde sine arme om hende, og trak hende en smule ind til sig som de sad der, og han lyttede imens hun fortalte om sin bror. "I dont like rogues in my pack, but I also know that even though they are rogues, they can still have family that left them behind. And for them it might not be so easy to let them go." Han holdt en kort pause "I dont think there is anything wrong with feeling how you feel." Hans stemme var rolig og støttende, og man kunne hører at den del af ham som var alfa viste sig for en stund, der var noget mere respekt krævende over hans udstråling, selvom han ikke sagde eller gjorde noget der sagde at han krævede respekt.
Han strakte sig en smule dovent, før han tog vandflasken og tog en tår vand. Et lavt afslappende suk forlade ham, som han tog en dyb indånding. Han rejste sig og lagde tæppet om hendes skuldre inden han gik hen og smed et stykke træ mere på ilden der var begyndt og kæmpe en smule. Han tog sine tights på, og samlede så Annalyns trusser op, og holdt dem på hans pegefinger, så de hang roligt derfra. Han gik hen til hende med et smil. "Not that I dont enjoy you without these, but we wouldnt want you getting sick would we." Han trak dem dog til sig i samme øjeblik hun rakte ud efter dem og sendte hende et drilsk smil "What are you willing to pay for them?" Hans mere afslappede og drengene side havde fået lov og komme til overfladen, han nød og drille hende, og man kunne se det flabede i ham, men han formåede da og sende hende et af sine typisk charmerende smil.

For første gang hørte hun at det var okay, at hun følte savnet til sin bror, på trods af hvad hun altid havde fået at vide af sin egen pack, at hun bare skulle glemme ham og at han ikke var en rigtig ulv mere og at han ikke betød noget mere. Hun mærkede en ro, i forhold til hvordan hun havde haft det før og hun nikkede blot som svar.
Da han rejste sig op og havde kommet tæppet om hendes skuldre, kiggede hun blot på ham, hvorefter hun også rejste sig op, da han rakte hende hendes trusser. Men hun fik aldrig fat i dem og han spurgte hende drillende og sendt hende et af sine charmende smil, hvad hun ville være villig til at betale for dem og hun grinede "Wouldn't you like to know?" Hun trådte langsomt tættere på ham med et smørret smil på læben og forsatte "What would you say is the appropriate price for them?" Hun var nået helt tæt på ham og hun lagde hånden på hans brystkasse og så op på ham, indhyldet i tæppet, som hang fra hendes skuldre og blev holdt lukket med den ene hånd foran.

Hans blå øjne betragtede hende som hun kom tættere på, og synes at joine hans lille leg. Han kunne ikke lade være og finde det utrolig attraktivt. Han havde altid godt kunne lide en kvinde med ben i næsen, en som ikke bare var en lille generet ting. Jovist de havde da også en charme, men det bedste var nu en der kunne give ham modspil.
Som hun kom tæt på ham, løftede han sin hånd så hun ikke bare kunne snuppe dem uden problemer. Da hun spurgte til prisen blev hans smil drilsk og han lignede en der fik en god ide. Hans frie hånd greb fat om livet på hende, og hev både hende og tæppet ind så de stod helt tæt. Han lænede sit hoved ned så det var ved hendes hals, og indåndede duften af hende, før han hviskede i hendes øre "Uhmm one day I will claim the price." Man kunne godt hører han nød deres lille leg, og man kunne også fornemme på hans svar at han ikke var typen der krævede noget fuldstændig urimeligt. Han sænkede sin hånd med hendes trusser, så hun kunne nå dem, og slap let sit greb om hende.

Hun mærkede hans muskler bevæge sig under hans hud, som han greb fat om hendes hud og trak hende ind til sig. Hun havde blottet sin hals for ham, da han bukkede sig ned, hun vidste at det var en underdanig, men respektfuld handling fra en ulv til en alfa, men hun tænkte ikke videre over det. Mens han indåndede hendes duft, udnyttede hun situationen og gjorde det samme ved ham. Den fyldte endnu engang hendes lunger og hun kunne ikke lade være med at smile let. Hun kom også med et lille grin, da han sagde at han en dag ville gøre krav på betalingen. "Well, I'll be looking forward to it then." Hun smilede drilsk op til ham, som han sænkede sin hånd og slap sit greb om hende. Hun tog sine trusser og smed tæppet, så hun kunne bruge begge hænder til at tage dem på, da dette var gjort, gik hun med et par lette skridt over imod sin skjorte og hun satte sig på hug og mærkede om den var tør, kraven var stadig en smule fugtig, men den var stort set tør og hun samlede den op og hev den på. Hun rejste sig op og gav sig til at lukke den, som hendes blik fandt hans igen og hun smilede over til ham. Hun knappede ikke skjorten helt op, men nok til at den var lukket og dækkede hendes barm.

Han betragtede hende som hun lod tæppet falde, og havde lidt svært ved og fatte at for ikke så lang tid siden, havde han haft den vidunderlige ære og få lov at tage hendes mødom. Det var normalt ikke noget han gik så meget op i, men der havde været noget ved denne gang, noget der havde gjort det hele meget bedre. Det gik i det øjeblik op for ham, at han bestemt ikke ønskede og slippe hende fra sit greb. Det betød ikke han ønskede et forhold, eller noget eksklusive, nej de kunne begge gøre som det passede dem. Men det var bestemt ikke sidste gang han havde moret sig med hende.
Han nød synet af hende i de sorte trusser, og den hvide skjorte, som ikke længere var gennemsigtig. Det gjorde ham dog ikke noget da det gav plads til fantasien. Han lagde hovedet let på skrå, og skjulte på intet punkt at han kunne lide det han så. Han løsrev sig selv og samlede sine bukser op. De var i et praktisk materiale, og var derfor allerede tørre. Han smuttede hurtigt i dem, og greb sin striktrøje. Den var ikke længere våd, da jakken havde taget det værste at vandet. Han gik over og stoppede sig selv i at placere et kys på hendes skulder, men rakte hende i stedet trøjen. "Your pants are not gonna be dry before tomorrow, so you should put this on to get some extra warmth." Han kunne godt mærke at han selv begyndte og blive træt og han sendte hende et smil. "If you dont mind, I think you should sleep next to me. I dont want to risk you getting sick because you get cold. Besides, eventhough I seem warm, I can still get sick also. Han kørte en hånd igennem sit hår, som efterhånden var blevet tørt, før han smed endnu et par stykker træ på bålet. Det gnistrede som det fik fat i det nye træ, det burde holde det i live resten af natten.

Annalyn nikkede og tog imod trøjen, som blev rakt til hende. Hun så lidt på den, den var stor, hun vidste at hun ville komme til at sejle i den. Men uden yderligere tanker hev hun den overhoved og ganske rigtigt var den alt for stor. Den dækkede det meste af hendes velformede bagende og ærmerne hang et stykke forbi hendes hænder, men hun havde intet imod det. Den var varmere end hendes skjorte og hun så op på Lucian og smilede til ham "Thank you Lucian.". Hun kiggede kort over på resterne af hendes tøj, hendes bukser, sweater, bh og jakke. Hun sukkede let, det ville blive en kold nat. Hun kiggede igen op på ham og lyttede til det han sagde, det gav mening og hun nikkede med et "Yeah, I think that's a good idea. But just so you know, I move a lot, when I sleep.". Hun så næsten undskyldende op på ham, da hun fortalte at hun sov uroligt, det skyldtes al den ekstra energi hun havde og så drømte hun nogle gange nogle voldsomme drømme. Hun stod lidt og kiggede på ham, inden hun langsomt skiftede sit blik over på bålet, varmen havde bredt sig en smule mere, da han havde smidt mere brænde på og hun tænkte at det nok ville holde indtil om morgenen.

Hans trøje var for stor til hende, men der var nu noget over det syn alligevel. Han tillod sig selv at forsvinde lidt hen i sin egne tanker, men fokuserede igen på hende da hun svarede ham på hans spørgsmål. Han kunne ikke lade være at grine lidt "I think I will survive." Han samlede tæppet op, men kun for at ligge det ordenligt på jorden. På den måde kunne man ligge på det, men Annalyn ville også kunne få det rundt om hende. Det var bedre han var den der fik en smule kold luft, da han nok var bedre til at holde varmen.
Han satte sig på tæppet og snuppede et stykke brød fra kassen før hans blik igen hvilede på de rolige flammer, som grådigt åd sig vej igennem træet. Man kunne mærke varmen som man sad der. "So are you gonna tell me why I cant call you Annalyn?" han så på hende med et nysgerrigt blik, og hans stemme havde endnu engang ændret sig en smule da han sagde hende navn. Han gjorde det ikke bevidst, og var derfor ikke rigtig klar over det. Han kunne godt huske hvad hun havde sagt til træning, men det gav ikke rigtig mening for ham. Han valgte derfor at spørge igen.

Annalyn så på ham og smilede let for sig selv. Hun trak ærmerne lidt op, så hendes hænder var fri af ærmerne. Hun lagde armene om sig selv og lagde sit hoved imod sin skulder, mens hun nød duften af Lucian på hans trøje og på hendes krop. Hun havde lukkede øjne, mens hun nød trøjen omkring hende. Hun åbnede øjnene og betragtede Lucian, som han lagde tæppet ordentligt på jorden og hun trådte et par skridt tættere på, mens hun mærkede det kolde sten under hendes bare fødder. Hun var ret træt, han havde formået at kører hende træt, det fandt hun stadig vildt. Hun plejede at skulle træne i flere timer og løbe, inden hun kunne mærke trætheden, men den dag, havde det eneste der skulle til være en lang vandring i bjergene, en lille løbe tur i regnen og sex, til for at kører hende træt. Hun gabte endnu en gang og strammede sine arme omkring hendes krop.
Hun satte sig ned ved siden af ham og så ind i flammerne igen "Well.. You see, when you say my name, it's.. It's different, your tone, your voice and it's making me want to submit to you, I have no idea why.. It just does.". Hun så over på ham og sagde "Besides I'm used to only being called Annalyn, when I'm in trouble." Hun smilede notalgisk og vendte igen sit blik imod flammerne i bålet.

Et smil formede sig på hans læber, og det var tydeligt at det hun sagde havde fanget hans interesse. Han havde ikke selv lagt mærke til det, og kunne stadig ikke helt se hvordan han sagde det anderledes. "Just to be clear. Im not interessted in you submitting to me. Im not your alpha." Han lænede sig ind og lod sit hoved følge hendes skulder og hendes hals, men dog uden og lade dem røre hinanden. "The only way I want you to submit to me, is the same way I just did to you." hans stemme var lav og nærmest hviskende som han mindes det de lige havde lavet. Jo han var en alfa, og en ganske dominerende en. Men han havde opdaget da han havde sex med hende, at han havde sluppet sin kontrol og havde ladet hende styre. Det var ikke fordi det var uvant, det havde han prøvet før med andre, men der var alligevel noget anderledes. Det var som om han gjorde det mentalt, og tillod hende, en ulv fra en anden pack uden rang, og være på samme plads som ham. Det lignede ham ikke, for uanset hvor mild en alfa han var, så sørgede han altid for at folk kendte deres plads. Selvom han jokede med Andrew der var hans beta, så var der stadig ingen tvivl imellem dem om at det var Lucian der var alfaen. Det var det han havde ment med det han sagde, men om hun forstod det vidste han ikke.

Annalyn vendte sit hoved imod ham, da han sagde at han ikke var interesseret i at hun skulle være ham underdanig og at han ikke var hendes alfa. Hun fulgte ham med sit blik, som han kom nærmere og hun lyttede opmærksomt til hvert et ord han sagde. Billederne af hvad de havde gjort for ikke særlig længe siden, strøg forbi bag hendes øjne og hun kunne ikke hjælpe den følelse hun fik i kroppen. Det sug hun fik i maven. Hun havde forventet at han ville være mere dominerende end han havde været, men han havde faktisk ladet hende tage styrringen ind imellem. Hendes øjne var som fanget på hans ansigt og hun hviskede "That could be arranged.". Hendes stemme var hæs og lav. Men hun vidste at han kunne hører hvert et lille ord.
Hun kiggede lidt på ham og sagde "But there you have it, that's why I prefer to be called Lyn by you.".

Han smilte en smule over hendes svar, det var rart han ikke var den eneste der havde lyst til at nyde hende igen, men det havde hun jo også udtrykt tidligere.
Han rettede sig op og kiggede på hun da hun snakkede igen. Han sad lidt og overvejede det, han brød sig ikke om Lyn det virkede koldt og upersonligt. Han lagde sig ned på kanten af tæppet, så han kun lige lå på. Han lagde den ene arm under hovedet, og strakte den anden så hun kunne ligge der hvis hun fik lyst. "Hmm. I must admit I find Lyn a bit cold, no offense. But if it is your wish I will do my best to use that. But no promises. I find your name much more you, and much more, well..." Han overvejede kort sine ord da han havde svært ved at formulere det han ville sige. "Lyn dosent give you justice." det var det bedste han kunne få formuleret lige nu og han tilføjede med et skævt smil "If I find a way to express my thoughts better about the subject I will let you know. I must admit Im a bit light headed right now.

Annalyn fulgte ham med blikket og så hvordan han lagde sig på kanten af tæppet og lagde sin arm, som en indbydelse til hende. Hun kravlede hen ved siden af han og sad lidt, mens hun lyttede til hans ord. Hun lagde sig ned og lagde blidt sit hoved på hans arm og så op på ham. Hun følte sig helt lille ved siden af ham, som hun lå der i hans trøje og hun krøb en smule sammen, med benene op under sig og lagde den ene arm på hans arm, ved siden af hendes hoved.
Hun mærkede døsigheden tage hånd om hende og hun grinede træt, da han forklarede sig og hun nikkede let og sagde "You can find your own nickname for me then, even though I don't know if it'll affect me the same as my name, but.. Yeah.. I think I understand what you mean." Hun gabte en smule og lukkede sine øjne og krøb ind i hans side, imod hans varme kerne og hun mærkede hvordan hun langsomt døsede hen omhyldet af hans duft og varme.

Han betragtede hende som hun lagde sig ned ved siden af ham. Hun så godt træt ud efterhånden, men der var også sket en del. Alene den tid de havde tilbragt sammen siden de mødte hinanden havde været begivenhedsrig. Han smilede lidt "Well I will see if I can come up with something that's fitting."
Han rakte ud efter tæppet med den arm hun ikke lå på, og trak det over hende så hun var puttet godt ind. Han manglede selv og blive dækket på siden, men det generede ham nu ikke. Han lagde, den arm hun lå på om hende og lod hende puttet sig ind til ham. Han kunne mærke hvordan hendes vejrtrækning langsomt blev roligere som hun døsede hen.
Han lå selv et godt stykke tid og lyttede til flammerne der langsomt men grådigt overtog træet, og uvejret udenfor. Han var altid lidt tid om at falde i søvn, og i dag var ingen undtagelse. Han gabte en gang inden han lukkede sine øjne og endelig faldt i søvn.

Da Annalyn vågnede, blinkede hun et par gange og søgt hen imod varmen, der kom fra en kilde ved siden af hende. Vent.. Hvad? tænkte hun og spærrede øjne op, hun lå på siden, sammen krøllet ind i siden på den alfa, som havde optaget hendes tanker en del på det sidste. Hun blinkede et par gange og satte sig op, tæppen gled ned fra hendes skulder og alt hvad der var sket aftenen før kom tilbage til hende og hun bed sig let i læben. Hun fortrød det ikke, men hun håbede inderligt at han heller ikke gjorde det. Man vidste jo aldrig, nogle mennesker var nogle gange med på den værste, men fortrød det efter noget tid. Ligesom en dårlig tatovering.
Hun kørte en hånd igennem sit hår, det var filtret og hun så hen imod de rester der var af bålet. Gad vide hvad klokken var? Hun forsøgte forsigtigt at rejse sig, uden af vække Lucian, som stadig lå og sov på tæppet. Hun skyndte sig hen til sit tøj, det meste var helt tørt, på nær et par enkelte steder hvor stoffet var ekstra tykt. Hun fandt hurtigt sin telefon i baglommen på hendes bukser og prøvede at trykke på hjem knappen, men den var død i løbet af natten. "Satans!" sagde hun, måske en smule højt, til sig selv og rejste sig op, hun så imod udgangen af grotten og så det sparsomme morgenlys. Hun plejede at være ud at løbe nu. Hun rystede let på hoved med et lille smil.
Hun så over på alfaen der stadig lå med tæppet og hun gik over til ham og rakte over ham og hev tæppet over ham. Det kunne godt være at han var varm, men han havde trods alt sagt at han stadig kunne blive syg, så hun lagde blidt tæppet over hans krop og så sig lidt omkring i grotten, nu hvor det naturlige lys udefra lyse den lidt mere op.

Lucian vågnede da han hørte hende bande, men han blev liggende med lukkede øjne. Han slappede af og lyttede til hvordan hun bevægede sig rundt i grotten. Han kunne godt fornemme det var meget tidligt endnu, og han orkede ærlig talt ikke og stå op lige nu.
Han hørte hendes forsigtige skridt hen imod ham, og han mærkede hvordan tæppet blev lagt hen over ham. Han kunne ikke lade være og smile lidt og greb uden advarsel fat i hendes arm og hev hende ned til sig med et grin. Hun havde stået med ryggen til, og ville nok bliver overrasket men det var jo det underholdende. Han sad op med hende på skødet og sendte hende et drilsk smil "someone is up early."

Da der pludselig blev grebet fat i hendes arm og hun blev hevet ned, undslap der sig et lille "Waa-" fra hendes læber, det næste vidste, sad hun i Lucians skød og så forskrækket på ham. Der gik dog ikke mere end to sekunder inden hun grinte en smule og hun svarede ham "Yeah, I usually get up early and go for a run." Hun smilede til ham og lagde sin ene hånd på hans skulder, mens hun smilede til ham. "Good morning by the way.". Hans morgen hår var ret kært syntes hun og hun kunne ikke lade være med at rette en smule på det med sin frie hånd.

Hun havde givet den reaktion han havde håbet på, et lille forskrækket skrig. Han joinede hendes grin, og sendte hende et smil. Det var tidligt med en løbetur, men han kendte dem godt, de var rare. Han følte sig dog selv ikke rigtig vågen endnu, men han havde jo også været længe om at falde i søvn.
Hans øjne kiggede op som hun begyndte og rette på hans hår. Han kunne selvfølgelig ikke se det, men han kunne fornemme hvad hun havde gang i og et lille grin undslap ham. "You dont like my morning hair?" Han sendte hende et flabet smil, han kunne jo ikke vide andet end at hun forsøgte og rette det. Hans ene arm hvilede roligt om hendes liv og han kiggede på ilden der var ved at dø i et roligt tempo, hans blik fandt så vej til grottens indgang og han bemærkede hvordan lyset begyndte og fylde grotten. I det mindste så det ud til at stormen var stoppet. Han kiggede op på hende med et smil "All that moving a lot when sleeping, I dont know if you know it, but you didnt actually move a lot this night. You just cuddled yourself into my chest a bit more and then you sleept peacefully." hans smil blev til et kækt skævt smil.

Hun smilte, da han spurgte om hun ikke kunne lide hans morgenhår og sagde "Oh, I like your morning hair, alright? It's actually pretty cute." Hun forklarede ikke hvorfor hun havde rettet på hans hår, som nu sad som det plejede. Hun smilede selvtilfredst og sagde "There, now it looks like it usually does.".
Hun faldt lidt i staver, og mærkede at hun næsten var ved at blive restløs, hun tænkte at det nok også var derfor at hun havde rettet hans hår.
Da han nævnte at hun havde sovet utrolig roligt og egentlig bare havde krøbet tættere på ham. Var det første der kom over hendes læber et undrende "Huh.." og hun sad lidt og så ud som om hun ikke kunne få sine tanker til at give mening eller som om hun manglede den sidste brik til sit puslespil. "That's curious.. I usually twist and turn in my sleep, I don't know how many times I've fallen out of bed or pushed my brother off the bed." Hun så på ham igen med et undrende blik. Hvad var det ved ham der havde fået hende til at sove roligt? Eller var det kun på grund af sexen? Hun kunne ikke få det til at give mening.

Han sukkede en smule opgivende med et smil på læben da hun var færdig med at rette hans hår.
Han betragtede hendes forvirrede udtryk og han kunne ikke lade være og finde det en smule kært. Hun var virkelig ikke vandt til hun lå roligt. Han trak let på skuldrene som for at sige at han ikke havde nogen ide. Han placerede et blidt kys på hendes kind, før han hjalp hende op og stå og derefter rejste sig roligt. Han kunne dufte hende på sin hud hvor hun havde ligget og sovet. Han gik over og greb sin t-shirt som han skubbede over hovedet. Han kiggede igen ud af grotten og sendte hende et smil "It looks like we might be able to walk back today" Han sendte hende et smil og fandt sine sokker som han fik taget på. Der var intet ved ham der indikerede at han havde fortrudt aften før.

Med Lucians hjælp kom hun op at stå og hun gik hen imod sit eget tøj og trak Lucians trøje, som hun stadig havde på, overhoved og rakte den til ham og da han havde taget den. Smilede hun let til ham og samlede sine bukser på, og med en glidende bevægelse trak hun dem nemt op om hendes hofter og lukkede dem. Hun samlede også sin bh op og vendte ryggen til Lucian, mere af ren refleks og kom den hurtigt på. Hun trak sin skjorte på igen og samlede så sin grå sweater op og fik hevet den over hoved og mens hun rettede på sin krave, kiggede hun lidt rundt i grotten, den var større end den havde set ud i mørket aftenen før. Da hun var færdig med at rette på kraven fra sin skjorte, stak hun hurtigt fødderne i sine hiking støvler, hun havde ikke haft sokker på, men det havde hun nu meget sjældent alligevel. "Yeah, it looks like it." smilede hun, da hun så imod udgangen af grotten og hun samlede sin ternede jakke op og sukkede, da hun mærkede at den stadig var fugtig, men det var bedre end ingen jakke. Hun mærkede den kendte følelse af at et nys var på vej og pludselig kom der et lille, men pludseligt nys og hun kunne ikke lade være med at grine en smule akavet, mens hun sagde "Sorry about that." Hun trak sin jakke på og samlede sin hue op og hev den ned over hendes røde hår.

Han havde sat sig og var i fuld gang med at snøre sine støvler da hun kom over og gav ham hans trøje. Han sendte hende bare et roligt smil, lagde sin trøje i skødet og fortsatte det han var i gang med. Han lagde derfor heller ikke mærke til at hun fik sin bh på, og da han drejede sig om og lagde mærke til det lagde han hovedet let på skrå. Effektivt..
Han gik med et stykke brød i munden og var ved at gå over til hende med kassen da hun nyste. Han kiggede en smule overrasket på hende. Han tog brødet i hånden og tyggede den bid han havde taget før han sagde noget. "Maybe you should keep my sweater for now. Its dry, and your jacket seems to be wet still. Then you wont have to use it." Han rakte kassen med maden imod hende og tog selv en bid mere af hans brød. Hans sweater hang over hans skulder da han ikke havde taget den på endnu.