But how do you do it? - Lucian (XXX)

*Just.. Grab the next one you see, don't overthink it like this.. Man up Ozzie!* fortalte han sig selv. Lidt hårdt måske, men det var jo det der skulle til. Hans øjnene nedstirrede den øl han havde foran sig på baren, hans øjne ikke helt grønne men heller ikke sølv/grå øjne. Et lidt gennemsigtigt slør havde lagt sig over hans øjne og hans mission var at få det til at gå væk. Han havde i den sidste tid døjet lidt med sine øjne, da han blev ved med at blive blind igen og alt han ville var at kunne se. Men han havde fundet ud af hvordan, desværre så krævede det bare en del af ham.. Den del han ikke var så god til.
Lige nu var hans blik sløret og selv om han kunne se, så var alt bare lidt af en tåge han følte sig ekstremt nærsynet. Eller som at have dykkebriller på! Ja. Men han kunne fikse det, han skulle bare tage sig sammen.
Det var også derfor han havde valgt den bar han netop havde, han håbede lidt på at finde en.. Der kunne hjælpe ham og ja.. Så var det her lidt det perfekte sted, for chancen for han rendte ind i en vampyr var ret lille, det var i hvert fald hvad han troede.
Da han hørte nogen komme hen mod baren, skulede han til siden for at prøve at se den person han måske og måske ikke havde valgt som aftens bytte. Han kneb sine øjne lidt sammen og fokuserede, manden kom op til baren, en høj lyshåret fyr med et stærkt bankende hjerte. Godt. Han rakte ud efter sin øl og tog et par tåre, drak sig mod til sin quest.
Han stillede sin øl fra sig igen og drejede sig lidt på bar stolen så han nu sad mere ret og vendt mod manden. "I've been waiting for you all night long.." sgade han så og straks blussede hans kinder op i en tydelig rødmen, hans hjerte tog til i fart og han gav et suk fra sig. *Okay.. That was stupid! Run!* tænkte han og slog med det samme blikket ned i skam.

Påklædning


Det have været en stille dag for Lucian. Han havde tilbragt noget tid med en ung pige der havde svært ved at styre sin evne, det var trods alt det han levede af. Derudover så havde det bare været en af de typiske ’få styr på din lejlighed dage’. Det var ikke længe siden han var flyttet ind i det, han havde kun haft den en lille uge nu, og tingene var stadig halvt eller helt på plads. Han burde måske være blevet hjemme og fortsætte med at pakke ud, men det løb ikke nogen steder og han trængte virkelig til en øl.

Han trådte ind af døren til Wolfs Den, han havde ikke været der i en del tid. Han blev hurtigt mindet om stemningen, og han blev ramt af en masse dufte. Han smilte lidt for sig selv, som han afleverede sin lange blå coat i garderoben. Han kørte en hånd igennem håret som satte sig tilbage på den der perfekte måde det altid gjorde. Han bevægede sig roligt igennem baren, der var allerede nogle som stod og dansede på gulvet, og nogle der sad rundt omkring og snakkede, der stod endda et ungt par over i hjørnet godt begravet i hinanden. Lucian lagde ikke synderligt mærke til dem, han havde en retning, baren.

Han stillede sig hen ved siden af en ung mand, han bestilte en øl og der gik ikke længe før han fik den. Han tog en tår, og som glasset slap hans læber hørte han den unge mand ved siden af ham snakke til ham. Han drejede blikket ned på ham, for når han stod op var han højere når den anden sad ned. Han løftede et øjenbryn over det der blev sagt, og kunne ikke lade være og smile lidt som han bemærkede de røde kinder der fulgte efter kommentaren. *That was.. different and balsy..* han stillede sit glas fra sig og med et af de der charmerende smil som kun han kunne lave drejede han sig imod den unge fyr. Han lænede sin ene arm imod baren ”Well.. then it’s a good thing it’s not that late. Would be a shame to let a young man like yourself waiting.” Hans stemme var rolig og venlig, men det var også tydeligt og høre han ikke sagde de ting han gjorde fordi han havde ondt af ham. ”So do you want to know my name, or do you already know it, since you have been waiting for me all night?” Han lænede sig ned imod den unge mand, og sendte ham et flabet smil

Hans hjerte gik straks i gang med at banke hårdt mod hans ribben som hans puls steg, i takt med at nervøsiteten ramte. Han rakte ud og tog endnu en mundfuld af sin øl, han skulle have ventet.. Været mere fuld først! Så havde han haft mere mod med sig. Han sukkede helt stille over sin egen dumhed, da han hørte manden tale tilbage til ham! Virkelig? Gad han virkelig bruge sin tid på Ozzie? Han drejede sig ansigt mod ham igen og så på ham, han kunne ikke helt se ham klart, men han kunne godt bedømme at han var pæn.. Og høj.. Lyshåret, og da han smilte.. Flotte tænder. Yeah.. He was hot.
"I'm sorry.. That was stupid.." sagde han lidt opgivende og sendte ham et undskyldende smil inden hans øjne gled væk igen, kunne ikke helt kigge på ham, han skammede sig ret meget. Han tog sin øl igen, drak mere.. Virk!
"Oh no.. I.. Don't.. Mhmm.. Could just call you Mr. Dreamy" sagde han og rødmede igen, oh damn! Okay så var han måske alligevel lidt fuld.. Ellers havde han aldrig fyret sådan en kommentar af. Han slugte hurtigt resten af øllen, og sørgede så for at få bestilt en nu.. Yup. Han skulle være fuld nu!
"Anyway.. I'm Ozzie.." forklarede han så og vendte sit blik tilbage på fyren.. Mhmm.. Han gad godt se den helt skarpe version af det der, han var sikker på at det ikke ville skuffe ham. Men han kunne jo hellere ikke bare.. kysse ham.. sådan uden videre.. måtte flirte lidt først, selv om, ja, det var han sgu ikke god til.

Lucian kunne ikke helt lade være og smile, det havde måske ikke været den mest fantastiske pickup line, men han ville nu ikke kalde den dum. Han havde hørt værre, og det sagde ikke så lidt. Han bemærkede hvordan den unge mand kiggede væk fra ham, men han fjernede ikke sit blik af den grund.

Et lettere underholdt grin forlod ham fra dybt i hans hals, som han blev kaldt ’mr Dreamy’, endnu en ny oplevelse. Han kunne ikke lade være og smile som han morede sig en smule over manden foran ham. Han var et forfriskende pust af forandring, han var ikke den typiske sleske type som forsøgte sig. Han virkede da interesseret det var ikke det, men han virkede også genert på samme tid, Lucian kunne ikke lade være og finde det en smule tiltrækkende. Hans blå øjne mødte Ozzies som han igen kiggede på ham. Han havde ikke fjernet sit blik og han løftede en smule overrasket et øjenbryn. *Those eyes. There quite unique, dont think Ive ever seen something like those before.* Han blev lidt I sine egne tanker før han rettede sig op med et smil på læberne. ”Lucian..” han tilbød Ozzie sin hånd i en venlig hilsen.

Om Ozzie tog imod hans hånd eller ej, så ville han til sidst trække den til sig for at tage en tår af sin øl. Han trak en af bar stolene hen til sig, og satte sig på den ved siden af Ozzie. Han havde ikke forventet og finde nogen interessant denne aften, men nu hvor han havde så var der ingen grund til at han forlod ham. ”So tell me Ozzie. Is there a story behind your eyes? They seem unique and interesting. I will be honest, I have never seen anything like that.” Han kunne ikke lade være og spørge, han var nysgerrig og han matte indrømme overfor sig selv at de bestemt ikke gjorde Ozzie mindre attraktiv. Han var en flot mand det var han, bestemt en han ikke ville have noget imod og tilbringe en nat eller 2 med.

Lige så snart at den nye øl Ozzie havde bestilt, blev sat foran ham, skyndte han sig at tage en tår. Imens han drak prøvede han at sige til sig selv at han ikke behøvede være så nervøs, at han bare skulle slappe af, så skulle det nok gå. Han satte øllen igen og kiggede ned i glasset, ja det var jo nemt nok at tænke det, men at gøre det var en hel anden sag. Ozzie kunne så ud af øjenkrogen se Lucian præsentere sig selv ved at sige sit navn og række Ozzie sin hånd. Han vendte sig derfor lidt mod ham igen og så op på ham, det smil der.. Godt han sad ned, for det gjorde ham helt blød i knæene. Han rakte så sin hånd frem mod ham og greb hans i et lidt akavet håndtryk, i hvert fald fra Ozzies side af, han rødmede bare lidt mere over den kropslige kontakt.. Lucians varme fingre.. *How would I like for them to be.. All over me* tænkte han og slap hurtigt Lucians hånd og kiggede ned i det han rødmede over sin egen frække tanke. Oh God.
"Nice to meet you Lucian" sagde han lavt og smilede genert til ham. Han skyndte sig at tage en tår af sin øl selv og først da han havde drukket et par mundfulde ture han vende sig om mod Lucian igen, han hørte så hans spørgsmål og et forvirret udtryk gled over hans ansigt. Hans øjne? Hvordan i al helved skulle han forklare det! Han blev nød til at lyve.. Sige et eller andet.. Noget, der ikke var den rigtige grund, til at hans øjne lige nu var en eller anden mærkelig blanding mellem grøn og sølv/grå.. Bestemt ikke hvis Lucian fik lov til at se dem.. Helt selvlysende grønne, som de jo nu engang var når han var.. Lykkelig.. Eller tilfreds, som han havde snydt sin krop til at tro var en form for lykke.. Men så længe det virkede, så var det fint.
"Oh yeah.. They change after what mood I'm in.." sagde han så bare og tænkte kort på Rosalie, som han havde stjålet sin løgn fra.. Det var det hun kunne jo. Han rødmede dog alligevel lidt igen, det lød lidt som et kompliment gjorde det ikke? Det var ikke hvad han var vant til.. Der var rigtig mange der syntes hans øjne var grimme.. Eller uhyggelige.. Men åbenbart ikke Lucian. Det fik ham til at smile igen.. Han var sød, Lucian.

Det var et lettere akavet håndtryk han fik af fyren som præsenterede sig som Ozzie. Han kunne dog ikke helt lade være og smile lidt, som han mærkede nervøsiteten i den unge mand. Lucian havde en evne til at lægge mærke til alle detaljer, og han bemærkede derfor også de røde kinder Ozzie fik. *Well, it seems the interesse is mutal.* det var nu egentlig rart nok, så kunne han sagtens bruge noget tid på ham, lære ham at kende, måske de kunne bruge resten af natten sammen? Det måtte tiden vise. ”A pleasure to meet you Ozzie.”

Hvorfor så han så forvirret ud? Det var da et simpelt spørgsmål. Hans øjne var helt unikke, og det ville være underligt bare og ignorere dem. Det var i hvert fald sådan Lucian så på dem. Der var ingen tvivl om at andre nok bare ville ignorere dem, men Lucian var ikke som alle andre. Han ventede tålmodigt på et svar og smilte som det blev efterfulgt af en let rødmen. Det var næsten for nemt og få ham til at rødme, det fik andre tanker til at køre i hans hoved. *I wonder how red his face would be, if I actually claimed those delicious lips of his.* Men Lucian havde ikke travlt, han var ikke typen der bare rushed ind I tingene, han havde intet problem I at tage sig god tid. Og skulle han være ærlig, så frygtede han nok lidt at skræmme Ozzie væk nu han virkede så genert. ”Uhmm.. it kinda makes me want to try and find out what color they can change into.” Han havde lænet sig en smule imod Ozzie og sendte ham et flirtende blik, han stopped dog op og rettede sig op igen.

Han tog  en tår af sin øl, og sad roligt og betragtede det som det hvilede i hans hånd. Det var en virkelig god øl de servede her, det måtte han huske. Hans albuer lænede på baren foran ham, som han ganske let drejede sit hoved imod Ozzie. Han tillod sig selv at betragte ham lidt uden at sige noget, det mørke hår, detaljerne i hans ansigt, hans hals, jo Ozzie var nu en meget attraktiv ung mand. Han lod ganske kort sin tunge bevæge sig over hans underlæbe, som han hurtigt fugtede sine læber. ”so what brings a fine young man such as yourself, to a place like this? Except waiting for me all night it seems.” hans drilske og flabede side lyste tydeligt igennem. Han morede sig nok lidt for meget med at drille Ozzie med hans kommentar. Men så igen det var LIDT for nemt go udnytte den, nu han havde fået sagt noget så modigt. Og selvom han måske havde fortrudt det, så havde det fået Lucians interesse vakt.

*Oh this was so stupid! He should just say sorry and get up and leave..* tænkte han for sig selv. Han forstod ikke engang hvorfor manden overhovedet gad sidde der og høre på ham, det gav slet ingen mening. Ozzie havde en dum ide med at tænke sig selv som uværdig.. Overfor stort set alle. Men når man fik det at vide nok gange, så var det svært at tænke andet. Han hævede øjenbrynene i en lettere undren, var Lucian sarkastisk nu? Hmm..
Han vendte sig blik mod ham og betragtede det lidt uskarpe syn, han kunne se ham, men ikke detaljerne. Han grinede så bare da Lucian sagde han gerne ville se hvilke farve de kunne skifte til.. Ja der var kun 2.. Og nå ja, den her lidt underlige blanding som de havde lige nu selvfølgelig. Han tænkte lidt over det, skulle han bare være modig og kysse ham? Vise ham.. Hvilken farve hans øjne i virkeligheden havde, og ikke den dumme sølv/grå farve som forbandelsen havde givet ham. "You would have to kiss me to find out.." sagde han så efter at have taget lidt mod til sig, han rødmede dog igen, men denne gang holdte hans sit blik på Lucian. Det hjalp da Lucian kom lidt tættere på, han stillede mere klart ligesom og han sendte ham et lidt større smil.. Han var virkelig en flot mand, ingen tvivl om det! Han brummede lidt utilfreds da Lucian lænede sig tilbage igen, hmm..
*Tell him Ozzie.. Tell him why you're here!* prøvede han at sige til sig selv i tankerne. Han tog en dyb indånding, mærkede ordene på tungen, hvordan det gav ham en smule kvalme.. eller sommerfugle.. i maven. "I'm here to get laid, how about you?" sagde han så endelig og blev så nød til at kigge væk, i det hans kinder blev endnu rødere og han skyndte sig at række ud af sin øl og tage et par slurke for at skjule sig selv lidt.

Hans blik blev en smule mere dominerende, og et flabet smil var plantet på hans læber. *was that an invitation?* han overvejede det, meget endda. Det ville være så nemt bare og læne sig ind og kræve hans læber, lige nu og her. Det var ikke fordi han ikke kunne finde på det, Lucian var typen der ikke var bange for at gå efter hvad han ville have. Men for nu lod han være, hvorfor vidste han ikke helt selv. Det var ikke fordi Ozzie havde drejet sit hoved væk igen, og gjorde det umuligt.

Han var ved at tage en tår af sin øl da han fik et svar på sit spørgsmål, eller han var ved at få det galt i halsen. Det var ikke fordi at svaret var forkert eller noget, men fordi det kom bag på ham. Indtil nu havde han mest se Ozzie være genert og rødme helt vildt ved de mindste ting han sagde, og nu sagde han det åbent uden tøven. Han formåede og overraske Lucian, og efter han havde rømmet sig lidt og fået vejret rettede han sig op. Han kiggede over på Ozzie med et løftet øjenbryn ”I cant help but to be fascinated by you.” Han lagde hovedet en smule til siden og bed sig i læben som han lænede sig frem. Han tog blidt fat i Ozzies kæbe som han var færdig med at tømme sin øl hurtigere end han nok burde. Han drejede hans ansigtet så han kiggede direkte ind i Lucians blå øjne, de var nu så tæt at han kunne mærke Ozzies læber imod sine læber. Han lod let sine øjne glide i som han placerede sine læber imod Ozzies, og tillod sig selv at fuldføre den tanke han længe havde haft i hovedet. Han slap ham så og rykkede sit hoved ganske lidt tilbage som han betragtede hans reaktion. ”I came here for a beer, but it seems I found something better.” hans charmerende smil nåede helt op I de blå øjne, og han fjernede ikke sit blik fra Ozzie.

"Om my shit fuck! GOD you're hot!" udbrød han alt for højt, selv overrasket over hvad han havde fået sagt nu slog han hænderne foran munden, som om det var muligt at tage ordene i sig igen.
Han havde dog ikke kunne holde ordene inde, da Lucian havde kysset ham for omkring et sekund siden, var forbandelsen der gjorde Ozzie blind, blevet skubbet væk for en stund. Han havde sluppet hans læber og åbnet de lysende grønne øjne og kigget direkte på manden foran ham.. Og yah.. Udbrudt.. det der.

Han sad derfor nu bare og stirrede på ham med sine hænder foran sin mund, what the hell! Kysset var selvfølgelig også kommet lidt bag på ham, men selve Lucians udsende nu i skarp fokus, var endnu værre, han var jo lige ved at falde ned af stolen af målløshed! Han fjernede dog tøvende sine fingre igen og grinede så lidt af sig selv, forhelved da. Studpid elf.
"Who are you anyway??" spurgte han så, prøvede at få det der fokus.. Væk fra ham selv og han herre pinlige udbrud, ved at lede samtalen over på noget andet. Men igen.. Hvem var den her total over lækre mand? Og hvorfor fanden spildte han sin tid på Ozzie.. Der måtte være mindst 10 andre herinde der hungrede efter ham? Ik? Han lod sit blik glide fra Lucian og hurtigt rundt i lokalet inden han fandt tilbage til manden foran, slet ikke i stand til at lade være med at stirre på ham.. Lidt som om han var uvirkelig, og bare ville forsvinde hvis Ozzie så væk. Men jov, der var i hvert fald et par andre tøser og fyre også, der sad og stirrede på dem.. Håbede måske at Lucian snart ville blive ledige! Nå men ikke hvis Ozzie kunne holde ham her! Haha. Han ville da gøre et forsøg.

Lucian kunne ikke lade være og smile over det udbrud der kom fra Ozzie. Han lagde hovedet en smule på skrå, uforstående overfor hvad der lige var sket. Dog meget opmærksom på den kompliment som hele baren vist havde hørt. Han bemærkede ud af øjenkrogen at folk kiggede på dem, han kunne også fornemme nogen snakkede om dem, det rørte ham ikke. Han kiggede ind i øjnene som nu var helt grønne og så en smule eftertænksomt på ham. ”Thank you. But your not so bad yourself. Those eyes…” sagde han så med et skævt smil på læberne. ”But you sound like you just noticed how I looked just now? How is that possible since we have been talking for what 10 minutes?”

Han vidste ikke helt hvad han skulle forklare om sig selv. Hvad var der at sige. Han rettede sig op, og tog en tår af sin øl imens han overvejede hvad der var at fortælle. ”Well Im lucian. Im an alfa of a werewolf pack. I have my own ‘buisness’ I help people with bad temper, or people that have issues controlling their powers.” Det var ikke fordi han havde et problem med at fortælle om sig  selv, han vidste bare ikke helt hvad han skulle sige. Han håbede det var godt nok det han havde sagt. ”what about yourself? I cant regonize that smell of yours.” han havde lagt mærke til Ozzie havde en unik lugt, han havde aldrig oplevet den før, men det var dog ikke fordi den var dårlig eller noget.

Inden Ozzie fik tid til at svare havde en ung kvinde smøget sig ind imellem dem. Hun vendte sig imod Lucian som bare kiggede op på hende. ”Why dont you come sit with us?” hun nikkede i retning af et bord hvor hun sad med nogle veninder. Lucian kiggede kort derover og tog så en tår af sin øl før han igen kiggede på kvinde. ”Im not sure who taught you manners, but to move in between 2 people talking is not okay. SO I suggest you just go back to your firend and then we forget this happened. Okay darling?” det var tydeligt det havde irriteret ham en smule at hun uden vider havde mast sig ind imellem dem, og han virkede ikke synderligt imponeret over de bryster han nærmest fik smækket I hovedet. Det var da ikke fordi hun var grim, men nu var det ikke hende han var interesseret i. Hun gik fornærmet tilbage til bordet hvor de kom fra, og Lucian rejste sig og sendte Ozzie et smil. ”Lets find somewhere else to sit, where some girl who think she is gods gift to all men can push her boobs in my head.” han sendte ham et flabet smil, og bestilte en ny øl, som han tog I hånden da han havde tømt den anden.

Ozzie rødmede først igen da Lucian gav ham et kompliment, endnu en ting han ikke var særlig god til, og havde svært ved at tage seriøs. Han mumlede bare et eller andet der måske kunne lyde som et tak og kiggede så ned i sit tomme ølglas. Han så op og kiggede efter bartenderen, han måtte nok hellere få bestilt en til, hvis han skulle holde modet ved lige. Han fik fat på manden og fik bestilt en øl mere, imens han lyttede til Lucians spørgsmål.. Oh shit.. Han så ned igen, lidt skamfuldt. Han havde jo løget for ham, hvordan skulle han redde sig ud af den her? Han sad lidt og tænkte på en undskyldning imens Lucian talte videre og forklarede ham hvad han var. Han kunne så ikke lade være med at se op på ham igen med et lettere forbløffet udtryk malet i ansigtet.. "You're an alpha?" sagde han og følte sig pludselig ret så intimideret.. Wow alligevel.. Han havde lige kysset med en alfa! Shit!


Han nåede dog ikke at svare ham før han måtte rykket sig lidt tilbage på sin stol da en pige kom ind i mellem ham selv og Lucian. Da hun så gav varulven et tilbud om at forlade Ozzie og gå med hende, gled et såret udtryk over Ozzies ansigt. Han så ned på den øl der var blevet stilt foran ham og sukkede så bare opgivende.. Selvfølgelig.. Og hvorfor skulle Lucian ikke gå med hende, hun var smuk jo.
Han troede han havde tabt kampen på forhånd og rakte bare ud og drak omkring halvdelen af den nye øl, da han ligesom Lucian tideligere, var ved at få den galt i halsen! Wait... What? Havde han lige afvist hende? Og så for Ozzie! Han fandt det svært at tro på. Han stillede øllen fra sig og vendte sit blik mod Lucian igen. Ozzie fulgte ham med øjnene i det han rejste sig.. Og følte sig meget forvirret, gik han alligevel over til dem eller hvad? Eller var han blevet træt af Ozzie?
"What?" sagde han forvirret.. Eh? Men opfattede det så til sidst og greb sin øl og rejste sig også op, han nikkede stille og fulgte efter Lucian hen til en lidt mere privat bås, hvor de kunne sidde for dem selv.

Han tog så mod til sig selv igen og valgte at fortælle Lucian sandheden, eller i hvert fald noget af den. "About my eyes.. They only really have two colors, the grey-silver thing and this shining green one.. When they are silver I can't see.. And when you walked in they where somewhere in between, so I couldn't see you that well.. Now I can" forklarede han ham, dog uden at fortælle ham hvorfor han nu kunne se ham.. But oh yes.. He could.. And Lucian was one hell of a good looking werewolf.
"And I think it's really cool that you're a werewoolf.. And what you do.. I'm a....." fortalte han ham men gik så lidt i stå da han skulle til at fortælle ham hvad han selv var. Han spejlede rundt i lokalet, inden han kiggede tilbage på Lucian, ikke sikker på han stolede nok på ham til at fortælle det. Det var jo ikke fordi at han ikke var blevet udnyttet før.. Men de der blå øjne.. Smukke blå øjne.. Han ville gerne stole på ham.

Han kunne ikke lade være og smile over det overraskede udtryk som Ozzie sendte ham. Han valgte dog ikke og svare med ord, han sendte ham bare et flabet blik og ventede på at han selv fandt ud af hvad det var Lucian havde sagt. Og ganske som forventet skete det da også. Han førte dem henover dansegulvet, og over til den afdeling med de mere private båse. Det var et mirakel der var nogen frie, men han klagede bestemt ikke. Han ventede til Ozzie havde sat sig ind, før han selv satte sig. Det var en af de der båse hvor der kun var en bænk og et bord, hvilket betød de skulle sidde ved siden af hinanden.

Han snuppede en tår af sin øl som Ozzie begyndte og fortælle. Han lyttede opmærksomt, og selvom det ikke helt gav mening, så besvarede det da hans spørgsmål. Imens Ozzie snakkede brugte han tiden på at studere ham diskret. Han var ret vild med de der helt grønne øjne, de var bare wow. Men udover dem så var Ozzie bestemt en attraktiv ung mand, han måtte erkende for sig selv at han ikke have noget imod og tilbringe natten med ham. Han lod Ozzie snakket færdig før han kommenterede på det ”Ahh then it makes much more sense. But I’m glad I didn’t disappoint then.” Et skævt smil blev sendt I Ozzies retning, og han tog endnu en tår af sin øl før han endelig stilled den fra sig på bordet.

Han kunne ikke lade være og smile lidt over hans kommentar på at han var en vareulv, well det kunne han sådan set heller ikke ændre på. Det ville da være en skam hvis det havde været en deal breaker for ham. Han kunne mærke den tøven der var for Ozzie om at fortælle hvad han var. Han bemærkede hvordan han spejlede rundt i lokalet, for så at lade dem få øjenkontakt igen. Hans ansigt blev mere mildt og han lagde forsigtigt en hånd på Ozzies lår. ”Don’t tell me. It’s clear it’s something your not comfortable with, so I think its better you keep it to yourself. Besides, its not like it would make you any more interesting than I already find you.” Hans læber krøb op I et drilsk smil, og de blå øjne fik et mere flirtende blik som han lænede sig hen imod Ozzie. Det ville nok lige han skulle til at give ham et kys igen, men det var ikke det der skete. I stedet rykkede han sit hoved hen ved siden af Ozzies og placerede et blidt kys lige under hans øre, før han med en sensuel stemme hviskede i hans øre. ”Im a very honest person, so Im just gonna say this. I wouldn’t mind spending the night with you.” Han napped ham I øreflippen før han trak sit hoved en smule tilbage, kun nok til at han kunne se Ozzies reaktion.

"No, you surely didn't " sagde han stille, som han kinder igen flammede lidt op i en mild rødmen. Men det måtte Lucian jo vide, med alle de blikke han fik, og ja.. Kvinden der havde været henne ved ham.. Det måtte jo ske hele tiden for ham, den slags. Han var jo en sexgud uden lige. Han var dog glad for at Lucian ikke spurgte mere ind til det med hans øjne, han brød sig ikke særlig meget om at tale om det. Det var mærkeligt og hans øjne skræmte altid folk, fordi de var så underlige, bestemt når han var blind. Det var også derfor han altid gik med sine solbriller på når han var blind, så han ikke skræmte nogen med sine mærkelige øjne.
Han rykkede lidt på sig selv da Lucian satte sig ned ved siden af ham, sådan.. Ret tæt på.. Mhmm.. Det her var i hvert fald privat hvis der var noget der var, meget intimt. Han sendte ham et taknemmeligt smil da Lucian sagde han ikke behøvede at fortælle ham hvad han var, hvilket jo egentligt bare gav ham mere lyst til faktisk at fortælle ham det, slet ikke så bange længere.. Han stolede på denne mand, han udstrålede bare et eller andet.. Det gjorde ham nem at stole på, venlighed og ro.. Det var rart, for en gangs skyld ikke at skulle være bange.. Ja.
"It's okay, it's just.. Sometimes I get hurt.. When I tell people.. But I think I can trust you, so.. I'm an Elf" sagde han så til Lucian og sendte ham et genert smil.
Han rødmede endnu engang ved Lucians sidste kommentar, så han syntes han var spændende? Virkelig.. Uff..
Han frøs fuldstændig fast da Lucian kom helt tæt på ham, de varme læber mod hans hud.. Hans hjerte begyndte at banke hurtigere, han følte sig en smule rundtosset. Ved kommentaren spredte den røde farve sig til resten af hans ansigt og han gav et stille gisp fra sig.. REALLY??
Men det var jo der her han ville, så hvorfor blev han så nervøs over det... Han rakte ud efter sin øl og tog en ordenligt tår. Så vendte han sig mod Lucian og rakte ud og lagde sine fingre om hans varme nakke, inden han tog mod til sig og trak Lucian ind til sig så deres læber mødtes i et krævende kys.
"Okay..." hviskede han så bare stille mod hans læber.. Det ville han.. Heller ikke have noget imod, overhovedet ikke.

Han havde regnet med at emnet om hvad Ozzie var, var et overstået kapitel. Han havde ikke virket tryg ved og skulle fortælle hvad han var, Lucian havde anderkendt det og så var den vel ikke længere? Men til hans store overraskelse valgte han og fortælle ham det. Det generte smil, det fik Lucian til at gengælde smilet med et af hans egne charmerende. ”To be honest. I have no idea what an elf is. I have traveled a lot, but I never met anyone with a sent just like yours.” han sagde det som han havde lænet sig en smule hen imod ham, men nu tog han igen en tår af sin øl der stod på bordet.

Selvom Lucian var en ærlig person, så var det ikke altid det havde en så effektiv effekt som det så ud til at have på Ozzie. Han kunne ikke lade være og bemærke den røde farve, og den måde at han fik taget en stor tår af sin øl. Måske han havde brug for at dæmpe sine nerver? Han virkede i hvert fald en anelse nervøs. De blå øjne betragtede roligt elveren som efterhånden var ret tæt på ham. Han lod ham gøre hvad han ville, og smilte bare da han mærkede hans hænder om hans nakke. Kysset havde overrasket ham en smule, men han gengældte det stadig med samme intensitet som der var blevet lagt i det. Et ord, så simpelt kunne det siges. Ozzies ånde imod hans læber fik hans hjerne til at gå i selvsving, hvad han ikke kunne gøre. Men en tanke blev ved og gentage sig *Im gonna make him relax. He seems like he need it*

Hans hænder bevægede sig rundt om livet på Ozzie, og hvilede roligt på hans talje. Hans læber krævede Ozzies i endnu et kys, denne gang blev det dog endnu dybere. Han lod let sin tunge bevæge sig prøvende over hans underlæbe, og hvis det blev tilladt ville han gøre kysset mere intenst og vådt. Hans ene hånd bevægede sig op under Ozzies t-shirt og han nussede blidt den bløde hud. *How can he be so fucking hot, while being so extremly nervous and shy?* "relax." han hviskede det imod hans læber uden at ville bryde kysset. Hans stemme var rolig og blid, dog kunne man godt høre den lyst der lå gemt i den.

"Well oh.. Eh.. Thats okay, there are not many who knows it.." sagde han bare og trak på skulderen. Der var ingen der vidste hvad han var, eller jov nogen troede de genkendte det når de hørte ham sige det, måske de havde læst bøger.. Myter og historier om Ozzies oprindelse og sådan, men der var ingen der rent faktisk vidste det.. Ikke engang ham selv, så han kunne ikke hjælpe, eller svare på særlig mange spørgsmål, desværre.
Ozzie lod tanken fordufte, det var ikke tid til den slags nu.. Hans hjerte gik alligevel helt i spåner ved det kys ham og Lucian nu delte.. Det blev blot mere og mere intenst. Han gav et lille klynk fra sig, et ret tilfredstilt et, men stadig et der betød han ville have mere. Faktisk kunne han ikke helt få nok, havde han kunne invitere Lucian med sig hjem, lige nu og her, havde han nok også gjort det.
Men.. Efter den sidste episode.. Ham og en anden på sengen og Andrew der var kommet hjem, yeah nej.. Den fejl havde han ikke tænkt sig at gentage, nope.
Ozzie mærkede de stærke arme mod sine sider som Lucians hænder fandt hans talje og han rødmede igen, genert over hvordan det her udviklede sig.. Godt nok sad de ret privat, men det var jo stadig en offentlig bar! Shit!
Han blev dog nød til at gøre noget selv nu, i stedet for bare at sidde der.. Det var han ikke god til, så.. fuck it om folk kiggede! Han tog mod til sig og slap kort Lucians læber for så at kravle op på hans skød, satte sig med et ben på hver side af ham og lænede sig frem mod ham, så de var tæt på hinanden.. I kontakt med hinanden.
Han lagde sine fingre mod hans bryst og lænede sig uden alt for meget forvirring ind i det næste kys, som Lucian valgte at gøre dybere og vådere, Ozzie gav ham lov.
Ozzie gav dog et halv forskrækket gisp fra sig og slap Lucians læber da hans hånd pludselig var under hans langærmede t-shirt.. Oh shit altså! Han forsøgte at få den væk men kæmpede lidt med stoffet og sådan, imens han rødmede helt vildt.. Hans hud.. derinde under trøjen.. var ikke.. blød og glat og den slags.. den var ødelagt, ru og arret.. Fra alle hans.. ja.. Fra.. Ja.
Han rødmede lidt mere og så ned på sine hænder på Lucians bryst, nu bange for at han bare havde ødelagt det hele. "I'm sorry.." hviskede han stille.. Ignorerede egentlig lidt Lucians 'relax', det var da ikke bare noget man sådan kunne gøre på kommando altså! Med mindre.. At Lucian.. Gjorde det.. Ved ham.. Ligesom Alistair gjorde det! Satan i helved! Det håbede han ikke.. Fuck.

Lucian smilede lettere overrasket som Ozzie valgte og kravle op og sidde på ham. Han klagede dog ikke, på ingen måde, i stedet nød hans synet. Kysset var vådt og intenst, og Lucian var blevet revet med af følelsen. Hans hænder havde bevæget sig op under hans langærmet t-shirt, og han havde egentlig ikke lagt mærke til at hans hud ødelagt. Dog så stoppede han med at nusse i det samme at Ozzie gispede forskrækket og brød kysset. Han kiggede en smule overrasket på ham, og da det endelig gik op for ham hvad Ozzie forsøgte på, så fjernede han sine hænder fra hans hud. I stedet lod han dem hvile på hans lår, som han så på ham med et lettere undrende blik. Hvis han havde ombestemt sig, så burde han vel have flyttet sig? Det burde man da regne med? Men i stedet blev han siddende, og stadig med sine hænder imod Lucians muskuløse brystkasse.

Da Ozzie sagde undskyld rystede han blot ganske let på hovedet. ”Im not really sure what your saying sorry for, this is indeed not the right place.” sagde han så bare roligt. Han lod hænderne bevæge sig langs hans lår, og videre om på hans numse som han tog let fat I. *Fuck… I need to make him deside what he wants to do.* Han lod den ene hånd hvile på hans lænd, og den blev placeret under hans hage, hvor han tog let fat og tvang ham til at se på ham. ”Hey Ozzie.. You wanna get out of here? I have my own place about 15min walk from here.” Hans blå øjne kiggede direkte ind I de klare grønne øjne. Hvis Ozzie hoppede fra, så var den ikke længere. *Ohh god I hope he says yes. I just want him.* Han lænede sig ind og krævede igen Ozzies læber i et intenst og krævende kys.

Han skulede lidt til ham, bange for faktisk at blive manipuleret med lige nu. Men Lucian virkede ikke som et røvhul, lige modsat faktisk, han blev bare så meget i tvivl. Han havde mødt de fleste typer, også dem der var gode til at snyde en, opfører sig sød og alt muligt og så var de alligevel bare nogen røvhuller.
Han sukkede stille og nikkede lidt "No.. Not really" sagde han så bare, nej ikke hvis det skulle udvikle sig herfra i hvert fald.. Men ville Lucian det? Stolede Ozzie overhovedet nok på ham til..
Han stivnede igen da Lucians fingre bevægede sig op af hans lår og om til hans bagdel, blev igen bevidst om hvor han var og hvad han lavede, han rødmede lidt igen. Han blev tvunget til at se op på Lucian, se ham i øjnene, kinderne brændte endnu mere ved hans ord. Han overvejede det virkeligt! Det var bare så svært.. At tage beslutningen.
Det var ret tydeligt hvad hans krop gerne ville, han sukkede stille for sig selv, lidt pinlig over sig selv.
Han nåede dog ikke at svare før de igen var midt i et fuldstændig fantastisk kys. Ozzie var den de først trak sig tilbage, "Okay.. Just.. One sec.." sagde han stille og kravlede lidt halv akavet ned af Lucians skød, han vendte sig væk og skyndte sig op i baren, hvor han bad bartenderne om noget.. Stærkt! Da han havde fået det, og meget hurtigt drukket det, imens han lavede et par grimasser.. AD FØJ! Han skyndte sig så tilbage til bordet hvor Lucian havde siddet ned før. Han havde sin jakke på nu, havde hapset den fra garderoben og var praktisk talt klar.. Mentalt.. No fucking hell.
"I'm.. Ready" sagde han stille og ture faktisk ikke helt møde Lucians øjne, men han var også fucking høj og så ville han få ondt i nakken hvis han hele tiden skulle kigge op, han fokuserede i stedet på hans.. Mave.. Muskler.. Hvilket fik ham til at rødme lidt mere, forhelved altså!

Der var noget over den måde han rødmede på, han kunne ikke sige hvad det var, men det tændte ham faktisk, også selvom han måske ikke helt ville indrømme det. Det fik ham bare til at ville se hvor meget han rent faktisk kunne få ham til at rødme, hvad der skulle til.  Hans tanker var allerede godt på vej til at finde på noget, imens de delte endnu et hedt kys.

Ozzie brød kysset og fik Lucians tanker til at stoppe. Han kiggede blot på ham som han kravlede af ham igen, lidt akavet. Han kunne ikke lade være og smile som han betragtede ham som han gik op til baren. Han vendte så blikket på sin øl der stod foran ham. Han lænede sig roligt frem, og i en tår tømte han den, før den igen stod på bordet. Han tog en dyb afslappende indånding, og lænede sig tilbage imens han ventede på Ozzie kom tilbage.

Han måtte ikke vente længe før at han stod foran ham, endda med jakke på. Han rejste sig langsomt og tornede sig op over Ozzie. "Let's go then." Han gik roligt op til garderoben og fandt sin egen jakke, som han hurtigt fik på. Han tog Ozzies hånd og flettede hans fingre ind imellem hans, som han trak ham med ud i den kolde aften luft. Der gik ikke længe før de nåede Lucians lejlighed. Den var ikke stor eller fantastisk, men den havde alt man havde brug for. Han trådte ind og ventede på Ozzie kom ind før han lukkede døren bag ham. "Want anything to drink?" spurgte han som han tog sin egen jakke af.

"Yes please" He muttered as Lucian told him they were leaving, he was ready.. Or was he? Maybe.. He would be, hopefully.. For whatever might happen.
He followed Lucian to his apartment, holding his hand and getting a bit nervous as they went.. Thinking of where this was leaning. Shit. And of cause the cold air made him feel dunker then he was, so he grabbed a tighter hold og Lucian.
When they got inside, and this was when he suddenly felt he had a bladder, whoops! "Yes.. Just.. I need to borrow your bathroom really quick.." he whispered, waiting for Lucian to point him in the right direction, he went into the bathroom to do his stuff. After he stopped in front of the mirror and stod there a few moments trying to talk himself into doing this.. "Please don't run off this time.." he whispered, trying not to feel scared, why was he like this! "Just pull yourself together man!" he said taking a deep breath, and then leaving the bathroom, finding his way back to Lucian.
When he found him, he didn't hesitate, he wrapped his hans around his neck, pulling him closer, while getting on his toes to make the height diffrent smaller. He gave him his must confident smile before pushing his lips against the sexy werewolf's.. Oh.. Damn.. That was some good lips!

He smiled softly as the guy in front of him when he asked to borrow the restroom. He pointed in the right direction as he took of his shoes, and hung the coat on its hanger. He slowly walked to the kitchen where he found a couple of beers. He opened them before going into the only other room in the apartment, besides the bathroom. There was both a couch and a bed, it was only a one room apartment, but it was practical and there was everything he needed.

He was standing next to the couch as he heard the door to the bathroom. He placed the beers on the coffee table, and turned towards Ozzie. ”I figured beer was okay sin…..” he didn’t get to finish the sentence as he felt Ozzie’s lips pushed against his own. Ohh damn… that was… fucking hot. His strong arms was placed around Ozzie, slowly moving down his back as he returned the kiss. With a strong grip under Ozzie’s thighs, he pulled him up, holding him without any problems. But he didn’t really stop there, he took the few steps it took to get to the couch. Slowly with a hand on Ozzie’s way to good ass, and his back he leaned down in the couch, placing him underneath him.

It wasn’t until this point he broke the kiss, but only to leave a series of soft kisses along his neck, tryingly nipping a bit harder on that soft skin, reading the reactions he got. A hand was placed on each side of Ozzie, making sure Ozzie could move if he wanted to, even though Lucian kind of hoped he wouldn’t. Because shit he wanted to fuck this elf. A contented sound left him, as his lips reached the bottom of Ozzie’s neck, ones more softly nipping on that delicate skin.

A sweet innocent moan let his lips as the kiss was repaid, feeling a bit less nervous now, but did he really think that he was going to get rejected? Yeah actually he did, but it was Ozzie, he didn't think that much of himself. Why would this God of a man, want anything from Ozzie? But apparently he did, and Ozzie let him take whatever it was, feeling quite happy, as one could see in the glowing green eyes.
But he still blushed of cause, when feeling Lucians strong grib around him, oh and the slide down his back, made him slip another sweet moan.
But he had to let go of Lucians lips, just for a second at least, when the God just without any difficulties it seemed, just picked Ozzie up as he was this tiny little thin, as if he weighed nothing!
But oh.. It was so hot!! And a soft whine left his lips, as he really enjoyed being dominated like this.. Oh yeah.. Deep dark secret.
Actually he liked.. more than that.. He really loved it when it got a bit out of hand too.. Wild crazy love making.. But oh no.. Not now, he could not ask for that anyway! He was to shy to do that.. A least.. Like this.. If the switch was turned off he would beg for it, but no.. Not now. No.
Another whine left him as Lucian just threw him around as he liked, still hot though, and he ended up on the couch with the God getting down over him.. Oh! His legs was still around his waist, now he just tightened it a bit more, no, not letting him go.. Or.. He had actually thought about the idea himself.. Getting out befor it got to much.. But he was quite comfortable, he didn't want to leave.. He wanted.. The God.. Wanted him so.. Freaking bad.. It made him blush even more just to think about it.
And then the heart started beating even faster, when Lucians lips was pushed against his sensitive skin, and a series of low whines and moans left his lips.. Oh sweet lord! Yes!
Not really sure where to put his hans, he just let them lean against the fit chest of Lucian, shit.. He wanted him to take his shirt off, so he could see.. What he easily could feel.. That this man was muscular as fuck.

Lucian was having a good time, he didn’t mind his partner to be a bit shyer, it just meant he could pull out that dominating side. And this guy, he seemed to like it. But, he still took it slow just testing how much he could handle, after all it was pretty different from person to person. Ozzie’s heartbeat was pretty obvious by now. His perfect senses made it possible to listen to it, this way reading exactly how the boy under him reacted to his touch. His moans were a pretty good indicator, but the heartbeat, well that was the way to be sure.

Slowly his lips parted from the soft skin, and he rose himself enough to pull Ozzie’s shirt over his head. His eyes wandered down the boy’s body, noticing the scars that were covering, but not really showing any reaction to it. He didn’t care, for him it was just scars and he was just as sexy as he way laying there on the couch, all wanting. His heart beating strong in his chest. Leaning over him, he started to trail a series of kisses down his torso, not sure where his limit was. He remembered the reaction he had at the bar. But if it was because of the location, or because he was nervous about his scars, he couldn’t know.

His mouth found a nipple, and he softly nipped it, tryingly nipping a bit harder to read the reaction. His crotch slowly grinding against Ozzie’s, well he refused to let go with the legs, but it didn’t stop Lucian. His kiss continued up to Ozzie’s neck once more, over his jaw. He stopped, pulling his own shirt over his head, throwing it away, before claiming those amazing lips ones more in a deep and passionate kiss. Softly moaning as the grinding affected himself.

A gasp left his lips as Lucian pulled back to free Ozzie of his shirt. His chins turned red again, more than they already was of cause, if that was possible at all. He was so shy, and now, exposed like this, all the hideous scars out in the open. He was a bit afraid of them scaring the handsome werewolf away, he needed him to stay! His eyes started flickering as his heartbeat got a bit insecure and the panic attack started building up! Fuck! Stop that! His eyes turned almost silver, just when he felt Lucians lips against his chest and abdomen, shit! His instinct reacted befor he could get to it himself, and the defence mechanism that was a electric shield of some kind, kick in, and he gave Lucian an electricity packed fist in the face just as their lips met again. Hitting him pretty hard because of his power, the werewolf actually let go of him! Oh shit! Ozzie's eyes were somewhere between green and silver, and he couldn't really see him that well, oh no!
"Omg, fuck! I'm so sorry! Are you okay?!" he gasped, reaching out, placing his hands on Lucians checks in panic, oh no, did he just hit a werewolf? SO STUPID!
"It wasn't on purpose!" He tried to explain.. But yeah.. He had ruined it, that was for sure, why would the werewolf want him now? "Please don't get angry with me.." he tried to say, because.. He was a freaking werewolf, right? Oh no..

Why would he care about the scars? They were probably part of some horrible past, something that didn’t concern Lucian. He wasn’t the type to pry, after all if Ozzie wanted to talk about, well he would probably have done so. That’s also why he didn’t hesitate, not really expecting the reaction he ended up with. He heard the guys heartbeat, and decided to move himself from the exposed upper body. But when he claimed the guys lips ones more he was met with a fist, charged with, something that hurt like shit. A painful sound left him ”Arhh shit… A no would be fine.” he then said as he lifted himself from the guys body, leaning back to sit on his own feet.

Ozzie words sounded and he looked at him, noticing his eyes changing color. But despite that he could still see, and smell the panic in him. ”don’t worry. It takes a bit more to piss me off. You could say I’m used to this.” a soft chuckle leaving him as he let his tongue run over his lower lip, getting met by the taste of blood. Placing a finger on his lip he found the rift, and looked at his hand to notice the blood. A sound of impression left him as he looked at the guy next to him ”You know how to hit, I will give you that.” he said, before pulling Ozzie up to sit over him as he had done in the bar not so long again. ”I would like to avoid getting hit any further, so what about you just tell me what’s off limit, or better yet. Tell me what you want.” he said with a calm voice. Well it did take the air our of the balloon that’s for sure. But the way the guy had reacted told him that he didn’t do it on purpose. So if he wanted, he was okay with picking this of where they left it.

Oh shit this was so bad! All the same he had to let go of Lucians face when he pulled away from Ozzie. Oh that scared look in Ozzie's eyes, trying not to give in to the panic attack he knew was on it's way, no please stop! Please! His eyes trying to look at the man in front of him, but now.. When he wasn't that close anymore, he became to blurry. "I'm sorry.. It wasn't a.." he whispered, trying to form the word no at the end, but he just couldn't get it out there.
But finally his anxiety laid back a bit, when Lucian told him that he wasn't mad, oh thank God! Used to it? Getting hit in the face? Why! Who would hit him, he was gorgeous.. Oh hell, well, Ozzie just did.. But ey, it wasn't on purpose! "Oh no.. I'm not strong or anything, it's just the electricity.. I'm not good at controlling it, it's more a defence mechanism, than a power really.." he said, trying to explain it.. But it was not easy, being out of control and such.. Well he could control the power when he was angry, or.. His other self, but no.. Lucian was such a good guy, why would he ever be mad at him? He made him all soft-headed!
"Woooaaa!!" the whine left his lips as Lucian pulled him closer, to sit on his lap, once again. He blushed.. Eyes grown green again, Lucian getting back into focus.. Oh shit! Had he been so hot before too? Damn! His eyes left his face to travel down to his chest and.. Shit.. Sixpack.. Oh my.. GOD! What was this? Was he a God?! Must be.. Sex God.. Og please take me.. Shit.. Oh.. No!! Ozzie was getting hard just looking at him.. Jeeeeez!!
"Nothing really is.. You.. Can do anything to me.. Anything at all" he whispered blessing harder.. But he tried to hide it be leaning in, stealing one more of those delicious kiss.. Slightly whispering "Punish me.."